Robotter kan gøre krige mere humane
Hvis militære robotter bruges fornuftigt, kan de indvarsle en mere etisk korrekt type krigsførelse og færre menneskelige tab, hedder det i en ny rapport fra det polytekniske universitet i Californien.
Honeywells RQ-16 Tarantula Hawk hører hjemme i kategorien Micro Air Vehicles. Den letter og lander lodret, kan stå stille i luften og benyttes især i forbindelse med konvojer, hvor den sendes i forvejen og ved hjælp af to kameraer – enten dagslys eller infrarøde – kan inspicere en mulig trussel. Tarantula Hawk har været testet med stor succes i Irak, hvorefter US Navy i januar 2008 bestilte en serie på 372 stk.
Læs også
-
DF: Uforståeligt at Forsvarsministeriet afviser militærrobotter
-
Selvstændige - etiske - kamprobotter er på vej til slagmarken
Læs mere om
Dokumentation
Når forfattere og filminstruktører forestiller sig brugen af robotter i krig, er det næsten altid i skræmmende scenarier, hvor robotterne går amok på mennesker og forsøger at udrydde dem. Men man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus.
Spørgsmålet er nemlig, om robotterne kan gøre værre ting, end menneskene allerede mange gange har bevist, de er i stand til. Voldtægtslejre i eks-Jugoslavien, tilfældig målskydning på civile irakere og ydmygelser og tortur af mennesker i Abu Ghraib-fængslet er blot få eksempler på, hvad mennesker er i stand til, når de er i krig og optændt af had og hævntørst.
Krig er på en måde en umenneskelig situation, giver det så ikke netop mening at bruge robotter? Ville robotter gribe til voldtægter og udspekulerede ydmygelser af mennesker, eller ville de netop være bedre end mennesker til at overholde krigens love, Genève-konventionerne? Og kan brug af robotter ikke i det hele taget spare liv?
Disse er nogle af hovedspørgsmålene i rapporten "Autonomous Military Robotics: Risk, Ethics, and Design", som forskere på Det polytekniske Universitet i San Luis Obispo, Californien, udgav for nylig og som er betalt af US Navy.
Rapporten er den første af sin slags og opfordrer både robotproducenter, myndigheder og forskere til nøje at overveje, hvilke risici og etiske problemer, der kan opstå ved brug af militære robotter. At den kommer nu, skal ses i lyset af den amerikanske kongresbeslutning fra 2000 om, at en tredjedel af alle operationelle angrebsfly skal være ubemandede til næste år og at en tredjedel af alle militære kampkøretøjer skal være ubemandede i 2015.
Det er dog tvivlsomt, om det lykkes, vurderer analytikeren Steve Zaloga fra det internationale konsulenthus inden for luftfart og forsvar, Talon Group.
»Det bliver svært at nå ambitionerne til næste år, men jeg tror godt på, at USA kan være kommet et væsentligt stykke ad vejen inden for de næste fem-ti år,« siger Steve Zaloga.
De robotter, der eksisterer i dag, er alle styret af mennesker, og der er endnu langt til fuldt autonome robotter, som i ovenstående scenarier – robotter, der er intelligente i den forstand, at de kan selv tage beslutninger om, hvem der skal skydes og hvornår.
Imidlertid skal man ikke tro, at robotter af den grund altid kun gør, hvad de er programmeret til. Nutidens softwareprogrammer består af millioner af linjer af kode, der skrives af mange forskellige programmører. Ingen enkeltperson kan overskue hele programmet og dermed forudsige konsekvenserne af en bestemt kommando med 100 procents sikkerhed.
Forskellige dele af programmet kan interagere med hinanden på uventede og ikke testede måder. Og i takt med at kompleksiteten i programmet stiger, stiger også sandsynligheden for såkaldt "emergent behaviors", at programmet opfører sig på en måde, det ikke var programmeret til.
Dertil kommer, at der forskes meget i at udvikle komplekse robotter, der er i stand til at lære af deres fejl, så de selv kan korrigere dem eller lære af deres erfaringer, fordi det er upraktisk og reelt umuligt for designeren at programmere robotten til at kunne forudsige alle situationer, den måtte ende i. Især når den befinder sig uden for fabrikkens faste rammer og de bundne opgaver.
Spørgsmålet er blot, om man kan kontrollere, hvad robotten skal lære og hvilke erfaringer, den skal gøre sig.
Men en ting er de problemer, man teoretisk kan forestille sig opstå med fremtidige komplekse autonome robotter. Noget andet er de fejl, man faktisk allerede har set.
Sidste år i april begyndte der at versere rapporter om, at Foster-Millers fjernstyrede robotter Talon Sword, der kan udstyres med maskingeværer og missilkastere, under en operation i Irak rettede deres geværer mod egne soldater, uden at de var blevet programmeret til det. I flere senere rapporter blev denne fremstilling af sagen afvist, og i stedet hed det, at der havde været fejl, men at det var under udviklings- og testfasen før de blev taget i brug.
Et halvt år tidligere i oktober 2007 under en øvelse i Sydafrika vendte en antiluftskytskanon, en Oerlikon GDF-005 sig pludselig mod de soldater, der betjente en lignende kanon ved siden af til venstre og affyrede 15 til 20 skud på en ottendedel af et sekund.
Oerlikon GDF-005 er programmeret til automatisk at finde sit mål ved hjælp af aktive og passive radardata, skyde og genlade. Resultatet var, at ni soldater blev dræbt på stedet og 15 mistede deres højre hænder, arme eller ben. Tilsyneladende på grund af en mekanisk fejl, som producenterne af kanonen ifølge det sydafrikanske militær havde holdt hemmelig.
Også en række ubemandede fly, UAV'er, er styrtet ned både på Sri Lanka og ved den amerikanske grænsekontrol til Mexico som følge af kommunikationsfejl.
Imidlertid skal disse fejl og tab af menneskeliv som følge heraf ses i relation til de tab og psykiske og fysiske men, som mange soldater lider og pådrager sig, når de udfører rekognosceringsopgaver, udsættes for kemisk krigsførelse eller neutraliserer vejsidebomber.
Rapporten citerer forskellige nyhedsmedier for at rapportere, at USA siden de gik ind i Afghanistan i 2001 og Irak i 2003 til og med 2007 havde brugt over 5.000 robotter til at neutralisere 10.000 såkaldte improviserede bomber, der ofte betegner vejsidebomber og miner. Både for Danmark og USA skyldes de fleste tab improviserede bomber.
Ser vi på de semi-autonome robotter, der faktisk bruges i krig i dag, findes de både til lands, til vands, i luften - og i rummet. De militære robotter kan programmeres til alt det, robotter til civilt brug kan – for eksempel indlæring, interaktion med mennesker, samarbejde med andre robotter og navigation.
De kan bevæge sig ved at "gå", "løbe" og "hoppe" på ben, eller bruge larvefødder og hjul samt slange sig af sted. De luftbårne robotter benytter sig af propeller og jetmotorer mens vandrobotter ligner u-både, fisk, ål eller endda hummere. Robotterne bruges primært til overvågning og rekognoscering, især fra luften, og til at finde og destruere miner og vejsidebomber samt til forsvar og angreb. Men altså i alle tilfælde endnu styret af mennesker.
Det er især krigene i Irak og Afghanistan, der har skubbet på den teknologiske udvikling af krigsrobotter, siger Steve Zaloga, og USA er ifølge ham det land, der helt klart bruger og producerer flest krigsrobotter. Pt. har Talon Group opgjort markedet alene for førerløse krigsfly til 62 mia. dollar eller omkring 267 mia. kroner.
»Men det er svært præcist at sige, hvilke projekter der udvikles, og hvor meget aktivitet, der er på området. Officielt har staten trukket sig ud af den seriøse forskning på området, men det tror jeg ikke på. Jeg tror, det blot forgår hemmeligt nu,« siger Steve Zaloga.
USA er helt klart den nation, der er førende inden for brugen af krigsrobotter og ifølge danske robotforskere i blandt andet Robocluster er der pt. ingen dansk forskning specifikt inden for militær anvendelse af robotter.
