Danmark kan sandsynligvis mindske antallet af drab på udsendte soldater, hvis militæret tager robotter i brug – eksempelvis til at sende ind i usikre bygninger eller huler i Afghanistan.

I hvert fald konkluderer en ny rapport "Autonomous Military Robots: Risk, Ethics, and Design" fra Det Polytekniske Universitet i Californien, at militære robotter, der bruges rigtigt til kedelige, beskidte og farlige opgaver, både kan redde soldaternes liv og medføre en lang række andre fordele.

En af de robotter, der allerede bruges af amerikanerne i både Irak og Afghanistan, er den såkaldte Packbot fra den amerikanske leverandør iRobot. Robotten er fjernstyret og ligner med sine larvefødder og beskedne højde på 20 cm underdelen af en lille tank uden kanontårn.

Den er hurtig og robust og kan bruges til rekognoscering, opsporing og ødelæggelse af miner og vejsidebomber. Packbot blev første gang brugt i Afghanistankrigen i 2002 og er siden blevet solgt i flere tusinde eksemplarer. Den koster fra 265.000 kroner. Vores egen Rullemarie, der er noget større, blev i 2007 angivet til at koste 1,7 millioner kroner.

Nyttige spejdere forrest i konvojen
Trods de åbenlyse gevinster anvender det danske forsvar i langt mindre grad robotter ved krigsførelse end USA. Den danske hær og søværnet benytter sig i dag primært af to typer robotter, det lille ubemandede rekognosceringsfly "Raven", der sender billeder i realtid tilbage til operatøren i Afghanistan samt en ubemandet båd, en såkaldt minerydningsdrone, som man har anvendt en del år flere steder i verden.

Eksperterne i Forsvarets Materieltjeneste (FMT) følger udviklingen nøje, og ifølge afdelingsingeniør og chef for anvendt forskning i FMT, Gert Hvedstrup, vil det danske forsvar med stor fordel kunne løse en del af opgaverne med flere robotter.

»De robotter, der er på markedet i dag, ville vi kunne bruge til at sende ud forrest i en konvoj, når man kører farlige ruter, til rekognoscering og til at se over forhindringer med,« siger han.

Imidlertid har Forsvarsministeriet ingen planer om at anskaffe sig nye robotter, ligesom der ikke foreligger nogen strategi for brugen af robotter i det danske forsvar.

I en e-mail til Ingeniøren anfører Forsvarsministeriet, at robotterne på markedet er for dyre:

"Udviklingen på området viser fremskridt, men omkostningerne i forbindelse hermed er betragtelige og kun enkelte projekter fører til robotter, som er i stand til at bidrage til opgaveløsningen på en effektiv og økonomisk rentabel måde", svarer pressesekretær Henrik Levysohn på vegne af ministeriet.

Den amerikanske kongres er anderledes konsekvent. Den besluttede allerede i 2000, at en tredjedel af hærens angrebsfly og kampvogne skal være ubemandede i henholdsvis 2010 og 2015 for at spare liv og sikre en mere effektiv hær.

Fællestillidsmand i Hæren, Henrik Bording, er netop selv vendt hjem fra Afghanistan. Han mener, at gevinsten ved robotter skal overvejes nøje inden et muligt indkøb, men han er principielt positiv, fordi det især er miner og vejsidebomber, der rammer soldaterne.

»Vi kan ikke sætte pris på et menneskeliv. Hvis der findes robotter, der kan mindske antallet af farlige situationer, der opstår under vore militære operationer og måske redde liv, skal vi selvfølgelig investere i dem,« siger Henrik Bording.

Ifølge en nylig opgørelse fra McKinsey & Company, lavet for Forsvarskommandoen, koster en udsendt dansk soldat 14,6 mio. kr.