Ingeniørvirksomheder parate til at barbere lønchecken
En rundringning til 12 toneangivende ingeniørvirksomheder viser, at hovedparten betragter lønnedgang som et brugbart instrument til at styre ud af krisen.
Læs også
Læs mere om
Forværres den økonomiske krise, risikerer medarbejderne i danske ingeniørvirksomheder at blive bedt om at gå ned i løn. Det viser en rundringning, som Ingeniøren har foretaget til 12 toneangivende ingeniørvirksomheder, der er blevet spurgt, om de kunne overveje lønreduktion.
Ja, svarer de bl.a. hos rådgivervirksomheden Leif Hansen, der måtte skille sig med omkring 50 medarbejdere i efteråret.
»Vi vil nødigt skære flere nu, så vil vi hellere reducere i lønsummen. Det er ikke så konkret, at vi taler med medarbejderne om det, men det er værktøj, vi i ledelsen seriøst overvejer,« siger adm. direktør Lars Kragh.
Han er dermed parat til at følge Hewlett-Packard, som i sidste uge meddelte, at de vil bede medarbejderne gå ned i løn for at undgå fyringer.
Kun én af de virksomheder, Ingeniøren har talt med, afviser at ty til lønnedgang. Flere har allerede bedt medarbejderne om at holde ferie eller meldt lønstop – og strammer økonomien yderligere til, er lønreduktion en mulighed, siger hovedparten.
Danfoss: Ingen tabuer
Hos Danfoss er områdedirektør Ole Daugbjerg klar til at se på hele paletten af værktøjer, hvis krisen fortsætter, men understreger, at der ikke er aktuelle planer om lønnedgang:
»Vi kan ikke blive ved med at skære i vores produktionsapparat, for vi skal også ud på den anden side. Der er ingen tabuer, og vi kan ikke afvise lønnedgang som mulighed,« siger han.
Siden sommerferien har Danfoss nedlagt 2.000 job globalt og indført ansættelses- og lønstop.
Også europæisk direktør for HR og forandringsprocesser i CSC Nic Thiesen vil foretrække, at medarbejdere og chefer går ned i løn i forhold til endnu mere drastiske sparetiltag:
»Vi ville aldrig bruge lønnedgang frem for fyringer, hvis folk skulle sidde og trille tommelfingre. Men handler det om virksomhedens overlevelse, så vil alle skulle hjælpe ved at gå ned i løn,« siger han.
Ifølge Bent Greve, professor i arbejdsmarkedsforhold på RUC, er dilemmaet ved lønreduktion, at virksomhederne stadig ønsker de bedst kvalificerede folk – og her gælder det om lønmæssigt at placere sig rigtigt.
»Risikoen for ikke at kunne få de rette afhænger af, hvor stor ledigheden bliver. Det handler logisk nok om udbud og efterspørgsel,« siger han.
Virksomhederne skal desuden være opmærksomme på, at medarbejderne aldrig vil opfatte det som rimeligt at gå ned i løn, siger Bent Greve:
»De oplever, at de har gjort en fremragende indsats. Når presset bliver så stort på virksomheden, at der gribes til at skære i lønnen, skaber det ikke nogen god karma. Det er et negativt indgreb i forhold til folks indstilling til deres egen indsats.«
Det kan HR-koncerndirektør Lone Hass fra Cowi skrive under på. Hun betragter ikke lønnedgang som et fordelagtigt styringsredskab.
»Da vi så åbenlyst lever af medarbejdernes motivation, ville det være et vanskeligt budskab at komme med. Det kunne i værste fald forværre en krisestemning,« siger hun.
Heller ikke i IDA ser man med milde øjne på lønnedgang. I den seneste tid har omkring 20 ingeniører kontaktet IDA med spørgsmål omkring tvungen eller frivillig lønnedgang, og fagforeningen anbefaler generelt ikke medlemmerne at gå ned i løn, uden at det følges af nedsat arbejdstid, forklarer Ole Høyer, formand for Ansatte Ingeniørers Råd.
»Lønnedgang er en rigtig dårlig idé, for det betyder, at medarbejderen mange år efter vil halte efter sin normale lønudvikling,« siger han.






