»I sne og slud, i regn og frost, skal posten ud, når man er post og ikke en kryster i Vinterbyøster«.

Postbuddet fra julekalenderklassikeren Vinterbyøster kan glæde sig over, at hans postrute er blevet kortere de seneste par år.

Knap 15 minutter er der i gennemsnit skåret af alle postruter i Danmark siden Post Danmark i 2007 brugte geodata til at finde den korteste rute for deres postomdelere i et storstilet ruteoptimeringsprojekt.

Geodata er en kombination af kort og informationer, og i Post Danmarks tilfælde kombinerede man egne informationer om postadresser og placering af postkasser med data og kort over veje, bebyggelse og topologi fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

»Resultatet var, at vi sparede i alt 3,5 millioner kørte kilometer. Det svarer til mindst 250 postruter,« fortæller Martin Lykke Mortensen, ansvarlig for det system, der optimerer postruterne.

Post Danmark er blot en af mange danske virksomheder, der benytter geodata.

I forsikringsverdenen bruger Topdanmark geodata til at fastsætte præmien på deres indbo- og tyveriforsikringer. Information om antal indbrud inden for en kvadrat af 100 gange 100 meter, bruges i forbindelse med den såkaldte mirkotarifering.

I beredskabet anvender man geodata til at styre ambulancer, politibiler og brandvæsen i den rigtige retning.

Ifølge Morten Lind fra Kort- og Matrikelstyrelsen er geodata ikke længere forbeholdt en lille klub af nørder.

»Der er sket en kolossal udvikling de seneste fem-syv år. Da de geografiske koordinater på alle landets adresse blev frigivet i år 2002, var der ingen, der brugte dem. I dag bliver de brugt i 800.000 GPS'er og 200.000 mobile services, mobiltelefoner osv.,« siger Morten Lind.

Hans egen Kort- og Matrikelstyrelse har været en af de drivende kræfter i udviklingen. Danmark var tidligt ude med detaljerede digitale matrikelkort og digitale topografiske kort

»Danmark er et lille, kompakt, velordnet og organiseret land, der er nemt at kortlægge. På flere områder udgør Danmark state-of-the-art på kortområdet også hvad angår geodata. Vi er blandt dem som er længst fremme i Europa,« fortæller Morten Lind, der bakkes op af præsidenten for Geoforum Danmark, Michael Israelson.

»Frigivelsen af adresserne i 2002 betød meget. For adresser er nøglen til en den offentlige infrastruktur. De er linket mellem kortet og registerverdenen«, forklarer Michael Israelson, der til dagligt holder til hos geodatavirksomheden Intergraph.

Netop samkøringen af de enkelte adresser, statistik og geografi er noget af det, der bliver brugt i markedsføringen af forskellige produkter.

Information om alder, antal beboere i husstanden, gæld, husstandsindkomst, uddannelse m.m. bruges til at danne profiler af standardborgeren inden for bestemte geografiske områder. For hver 100 kvadratmeter finder man frem til de mest dominerende træk ved gennemsnitsborgerne, hvorefter man kan rette sin markedsføring efter områder, hvor folk har høj indkomst, børn eller er pensionister på jagt efter et godt tilbud i Netto.

Netop markedsføringsbranchen har haft stor interesse i brugen af geodata, men ifølge Morten Lind, der er ved at undersøge, hvad samfundsværdien er ved brugen af geodata, kan de geografiske koordinater være til nytte i mange sammenhænge.

»Tidligere betragtede man geodata som en helt særlig disciplin, men de giver en mulighed for at lægge en anden synsvinkel på produktionsdata, arbejdsprocesser, serviceydelser og digitale løsninger. Hvis man udnytter stedet som en parameter, kan man optimere processen,« siger Morten Lind.

I Geoforum Danmark mener præsident Michael Israelson, at der er endnu er rum for større udbredelse af brugen af geodata, hovedsageligt inden for det private erhvervsliv.

»I det private har det store gennembrud for geodata været på konsumentmarkedet, dvs. GPS og kort på mobiltelefoner og internettet. Men det er fortrinsvist et internationalt marked med globale spillere. På nationalt plan er der stadig private aktører, der ikke bruger geodata, fordi adgangen til kortene er for dyr,« fortæller Michael Israelson.

Han mener, at Kort- og Matrikelstyrelsens pris på at benytte de forskellige digitale kortservicer er for høj for en mindre privat kunde.

Derimod kan alle offentlige virksomheder i dag bruge styrelsens data, da der er indgået aftale mellem Finansministeriet og de forskellige instanser.