Danmark mangler kompetence inden for programmering af FPGA-chips. Der er for få ingeniører og dataloger, som har den fornødne ekspertise i FPGA-hardwaren.

Det betyder, at FPGA-opgaver ikke kan udføres i det tempo, som virksomhederne har behov for. En række branchefolk bekræfter, at der er mangel på FPGA-uddannede, også selv om finanskrisen kan have dæmpet behovet lidt.

»Der mangler en del kvalificerede FPGA-ingeniører. De ingeniører, som er uddannet for nylig, har ikke de kompetencer, der skal til. Der er et behov for at få oplært folk. Manglen på folk er en flaskehals. Det har jeg set i flere situationer,« siger Mogens Zilmer, som arbejder med FPGA i sit eget firma BitAlyze.

»Der er produkter, som ikke bliver udviklet, fordi vi mangler FPGA-folk. Andre produkter bliver forsinkede,« siger han.

MAN Diesel er en af de virksomheder, som bruger FPGA-folk. Aktuelt mangler virksomheden ikke folk, men den er heller ikke tilfreds med det udbud, der er.

»De færdiguddannede ingeniører har slet ikke lært FPGA godt nok. Det betyder, at der er en reel risiko for, at FPGA'er skal designes om igen. Vi har valgt at uddanne vores egne folk, siger projektleder Jørn Skovgaard Andersen

Direktør i FPGA-konsulenthuset Axcon, Rolf Østergaard, siger, at der er produkter, som ikke bliver lavet hurtigt nok på grund af mangel på FPGA-eksperter.

»Der er behov for et kompetenceløft på området. Danmark kunne være et mere konkurrencedygtigt land, hvis vi havde tilstrækkeligt med folk. Det ville alle vinde ved.

Branchefolkene skønner, at der i dag findes mellem 100 og 200 virkelige FPGA-eksperter i Danmark. Mange softwareingeniører vil være i stand til at opbygge simple FPGA'er i programmeringssproget VHDL. Brancheeksperterne er enige om, at det er forholdsvist let at lære. Men det kniber mere der, hvor software møder hardware.

»Det svære er der, hvor logikken møder de fysiske signaler. Der skal vi være dygtige i Danmark, hvis vi skal beherske de komplicerede opgaver,« siger Rolf Østergaard.

Han beklager, at DTU og andre ingeniørskoler har lukket faget 'Videregående digital elektronik', som netop gav nogle af de nødvendige kvalifikationer.

Teknologisk Institut kender også til manglen på FPGA-kvalifikationer. Instituttet har tilbudt en række kurser for at afhjælpe det, men der har ikke været den store tilslutning.

Seniorkonsulent og ingeniør Kim Bjerge, Teknologisk Institut, peger ligedes på, at softwareudviklere har svært ved det hardwarerelaterede.

»Udfordringen ved FPGA er at kende til registre, timing og clock-domæner, og det kender almindelige softwareingeniører ikke til,« siger han.

Teknologisk Institut vil nu gøre noget ved problemet. Instituttet er sammen med Aalborg Universitet ved at lægge sidste hånd på en ansøgning om et millionbeløb til Forskningsministeriet om et treårigt innovationskonsortium.

Projektet skal efteruddanne ingeniører inden for FPGA, skabe et FPGA-videncenter og lønne ph.d.-studerende, som skal fordybe sig i værktøjer og metoder inden for FPGA.

FPGA'er (Field Programmable Gate Arrays) er 'nøgne' chips, som kan gives funktioner ud fra designingeniørens ønsker. De kan også efterfølgende omprogrammeres.

Indtil for 5-10 år siden blev de især brugt til at udvikle prototypeelektronik, netop fordi de kan omprogrammeres.

I dag, hvor FPGA er blevet væsentligt kraftigere og billigere, bliver de brugt i et hav af anvendelser, ofte relateret til realtime processer.