Komet i sigte
For mange år siden - da jeg var nyuddannet astronom - var vi en gruppe studiekammerater, der på et tidspunkt var meget optagede af en bestemt begivenhed: Halleys komet ville det år igen kunne ses på himlen. Halleys komet var - og er - speciel, fordi det var ved hjælp af den, at Edmond Halley (1656-1742) fandt ud af, at kometer er objekter i bane omkring Solen. I sin meget elliptiske bane passerer den tæt ved Solen med 76 års mellemrum, og der findes optegnelser om dens tilsynekomst helt tilbage til 240 f.kr.
Vi forberedte os grundigt på begivenheden. Læste og samlede informationer – der kan skrives tykke bøger om alt det, man ved om kometer - og holdt sågar små foredrag for hinanden. Det var derfor lidt af et antiklimaks, da den store dag oprandt, hvor vi en sen nattetime endelig skulle se giraffen:
Uden kikkert kunne den knap ses, med kikkert lignede den mest af alt en gennemsigtig fedtklat på linsen. Men heldigvis havde NASA besluttet at sende en sonde tæt forbi kometen. Den optog nogle billeder, der appellerede mere til fantasien.
Her i februar-marts har vi så igen besøg af en komet - komet Lulin. Den er for længst blevet spottet af både professionelle og amatører, og mange billeder kan ses på nettet. Mindst lige så nævneværdig er dog, efter min mening, den næsten samtidige passage af en anden komet, kometen med det mundrette navn 67P/Churyumov-Gerasimenko.
Sidstnævnte, vil man formodentlig slet ikke kunne se, med mindre man da skulle være i besiddelse af et af de helt store teleskoper. Men den er interessant, fordi den er udset til at være den første komet nogensinde, der får besøg af et rumfartøj fra Jorden - vel at mærke besøg på nogenlunde civiliseret vis.
I 2005 gennemførte NASA den første "landing" på en komet. Satellitten Deep Impact fløj forbi kometen Tempel 1 og udløste ved passagen et mindre fartøj, som så hamrede ind i kometen mens den store satellit tog billeder. I sandhed spektakulært.
Men besøget på 67P/Churyumov-Gerasimenko bliver anderledes og sandsynligvis endnu mere spændende. Her vil den europæiske rumfartsorganisation ESA for første gang forsøge at sætte en satellit i kredsløb om en komet. Denne satellit skal så ydermere frigøre en lille lander, der skal forsøge sig med en såkaldt "blød" landing på kometen.
En af de største udfordringer er at få fartøjet til at lande blødt, uden at det straks forlader kometen igen. 67P/Churyumov-Gerasimenko har form som en rugby bold, og er kun 4 km i diameter. Tyngdekraften er selvsagt ikke overvældende, og den lille 100 kg’s lander skal da også starte besøget med at harpunere sig fast til kometen.
Derefter går en lang række videnskabelige instrumenter i gang med at udføre forskellige eksperimenter. Blandt andet skal der bores ned og tages prøver af materialet et stykke under overfladen. Man regner med at landeren overlever mindst en uge, men håber på flere måneders observationer.
Såkaldt "artists conception" af Rosetta i kredsløb om 67P/Churyumov-Gerasimenko. Kilde:ESA, image by AOES Medialab. Læs mere på ESAs hjemmeside http://www.esa.int/SPECIALS/Rosetta/index.html
Satellitmissionen, døbt Rosetta, blev affyret i 2004, men vi må desværre væbne os med tålmodighed. Den møder nemlig først kometen om godt 6 år, når 67P/Churyumov-Gerasimenko næste gang er på vej mod Solen.
For at kunne indsættes i kredsløb er satellitten nødt til at bevæge sig nær parallelt med og med nogenlunde samme hastighed som kometen når de mødes. For at opnå det skal Rosetta gennemføre adskillige såkaldte "swing-by’s", hvor den bliver accelereret ved at flyve forbi en planet, i dette tilfælde Jorden og Mars. Desuden er det også meningen, at landingen skal foregå i stor afstand fra Solen, inden kometen begynder at udvikle sin koma og hale. På den måde ønsker man at observere hele kometens forvandling fra en beskidt snebold til en lysende...ja, komet.
|
