Forskere har nu opdaget, at der burde være flere asteroider i Solsystemets asteroidebælte, end man kender i dag. De manglende asteroider kan være tegn på begivenheder som fandt sted for fire milliarder år siden, hvor Solsystemets store planeter bevægede sig hen til deres nuværende positioner.

Asteroidebæltet i Solsystemet er et bælte omkring Solen, som indeholder millioner af klippefyldte objekter, og som befinder sig ude mellem Mars’ og Jupiters’ baner.

Ifølge David A. Minton og Renu Malhotra fra Arizonas Universitet, der har undersøgt fordelingen af asteroider i asteroidebæltet, er de manglende asteroider et vigtigt bevis, der støtter ideen om, at det tidlige Solsystem blev udsat for en voldsom periode, hvor planeterne ændrede positioner. Det kan have skabt et kraftigt asteroide-bombardement af de indre planeter.

I 1860 opdagede astronomer for første gang huller i asteroidebæltet, selvom man kun kendte relativt få asteroider.

Disse huller kaldes Kirkwood-huller og optræder i bestemte områder af asteroidebæltet, hvor Jupiters og Saturns tiltrækning forstyrrer og sender asteroider ud af bæltet.

Jupiter og Saturn rummer forklaringen
Jupiters og Saturns nuværende baner kan forklare, hvorfor disse ustabile områder er renset for asteroider. De to forskere fra Arizona ville undersøge hvor meget af asteroidebæltets struktur, som kan forklares med de store planeters tiltrækning.

David A. Minton og Renu Malhotra undersøgte fordelingen af asteroider, som er større end 50 kilometer i diameter. Alle asteroider af denne størrelse er blevet fundet, og de er næsten alle forblevet intakte, siden asteroidebæltet blev dannet for over fire milliarder år siden.

»Vi gennemførte nogle meget omfattende computersimuleringer med planeter, og hvor vi fyldte asteroidebæltet op med en jævn fordeling af asteroider. Herefter simulerede vil milliarder af år i solsystemets historie« siger David A. Minton.

Simuleringerne resulterede i langt flere tilbageværende asteroider, end der findes i dag. Ved en sammenligning med det faktiske asteroidebælte, som det ser ud i dag, viste der sig et specifikt mønster.

Modellen afslørede asteroidemangel ved Jupiter
På den siden af Kirwood-hullerne, som vender mod Solen, stemte model og virkelighed fint overens. Men på den side, som vender mod Jupiter, manglede der asteroider. Herefter simulerede man de store planeters vandring, og dette fik modellen til at stemme meget mere overens med virkelighedens asteroidebælte i dag.

Efterhånden som Jupiter og Saturn flyttede sig, skabtes en resonans i asteroidebæltet, som sendte mange flere asteroider ud af bæltet, end planeterne blot ville gøre i deres nuværende positioner.

Det forklarer, hvorfor der er langt færre asteroider på Jupiter-siden af Kirkwood-hullerne. Sammenholdt med andre undersøgelser viser dette, at de store planeter; Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, blev dannet langt tættere på hinanden. Senere er Jupiter rykket tættere på Solen, mens de andre planeter er rykket længere fra hinanden og Solen.

Denne destabilisering af asteroidebæltet over en relativ kort periode har betydet, at de asteroider, som blev skubbet ud af bæltet, er blevet til “projektiler”, som kan have ramt Jorden, Månen, Mars, Venus og Merkur.

De nye resultater blev offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Nature i sidste uge med titlen ” A record of planet migration in the Main Asteroid Belt".