For at redde vandmiljøet har man ofret landmiljøet

Skal naturen få det bedre er det altafgørende at harmonikravet ændres - om det skal gøres præcies på Concito måde er ikke sikkert, men det kunne være løsningen.

For at redde vandmiljøet har man ofret landmiljøet – lidt groft sagt. Jo større svine- eller kvægproduktionen er, jo mere jord har bedriften brug for til gyllen. Dette har drevet jordpriserne i vejret, og det siger sig selv, at høje jordpriser driver nogle af industrilandmændene til at opdyrke hvert et frimærke på deres ejendom. Jordpriser ligger ofte på 250 - 300 tusinde kr. pr. hektar - derfor er det meget fristende at fjerne hegn, markveje, småskove og vandhuller m.m. for at få lidt mere jord under plov og derigennem øge bedriftens værdi.

Det absurde er, at der udbetales ca. 2.300 kr. pr. hektar i støtte til disse opdyrkede biotoper. Dette medvirker til, at det kan svare sig at sætte ploven i de sidste udyrkede arealer. Indirekte støtter samfundet altså ødelæggelse af natur.

Fra august 2009 bliver kvægbedrifterne sandsynligvis pålagt et højere harmonikrav på ca. 15 % i gennemsnit Det giver bedrifterne tre muligheder:

1. Sænke antallet af dyreenheder.
2. Købe mere jord.
3. Opdyrke enge eller overdrev på ejendommen.

Mange bedrifter vælger jo desværre det sidste, som så betyder en yderlige forarmelse af vores natur.

Så Conitos foreslag om en ændring af harmonikravet, er et godt bud på en landbrugsproduktion hvor der også er plads til naturen. Jeg mener dog at det er væsentligt at svine/kvægproduktionen ikke øges yderligere, men reduceres for så at koncentrere sig om en produktion af en højere kvalitet. Den konsumvare dansk landbrug primært levere idag kan alle andre også lave og det til en lavere pris. Fremtiden ligger altså ikke i konsumproduktion som idag - men gennem en forældning, med fokus på dyrevældfærd og miljøet.

Mvh

Peder Størup
www.naturbeskyttelse.dk

Re: For at redde vandmiljøet har man ofret landmiljøet

Den konsumvare dansk landbrug primært levere idag kan alle andre også lave og det til en lavere pris. Fremtiden ligger altså ikke i konsumproduktion som idag - men gennem en forældning, med fokus på dyrevældfærd og miljøet.

Mvh

Peder Størup

Der er meget rigtigt i det, du skriver før dette citat - og Venstre har da også netop åbnet for en debat om, at man skal tillade rene "dyrefabrikker", hvilket skulle være et skridt netop i den retning.

Når du imidlertid kommer med denne udtalelse, mister din argumentation styrke.
Når danske svinebønder kan betale 250 - 300 tusinde pr ha for at få jord til at udvide svineproduktionen (og tilskudet på under 1% af dette betyder jo næsten ingenting), så er det jo netop bevis på, at dansk landbrug leverer en eftertraktet vare - både på hjemmemarkedet og til eksport, hvortil det meste går til relativt høje priser.

Selvfølgeligt er der mennesker, der vil have andre kvaliteter, men danske bønder er uden tvivl verdens dygtigste til at tilpasse sig markedets ønsker - og der er da også en meget stor nicheproduktion for det kræsne publikum.

Mvh Peder Wirstad

Harmonikrav eller arealkrav??

Måske skulle vi lige få styr på forskellen mellem Harmonikravet (et EU-krav), der handler om hvor meget kvælstof man må sprede i husdyrgødning per hektar, og arealkravet (et dansk krav) der handler om at husdyrbrugene skal have jord tilknyttet ejendommen. Som jeg hører det, er det det sidste I taler om ikke det første (Harmonikravet), som det ellers står.

Re: Harmonikrav eller arealkrav??

Måske skulle vi lige få styr på forskellen mellem Harmonikravet (et EU-krav), der handler om hvor meget kvælstof man må sprede i husdyrgødning per hektar, og arealkravet (et dansk krav) der handler om at husdyrbrugene skal have jord tilknyttet ejendommen. Som jeg hører det, er det det sidste I taler om ikke det første (Harmonikravet), som det ellers står.

Det er harmonikravet, jeg henviser til - og det må jo også være det Peder Størup henviser til, da der jo ellers ikke er tale om hverken husdyrbrug eller landbrug.

Arealkravet er kun et krav om, at man skal have dyrket jord af et vis størrelse for at kunne regnes som en landbrugsbedrift.

Hvis man skal oprette 'dyrefabrikker' kan man jo evt. forlange, at der skal være en landbrugsbedrift som ansvarlig, da man ellers ikke ville komme ind under EU's landbrugsordning. Ejerskabsforhold - samt beliggenhed i forhold til landbrugsbedriften - er ikke af betydning, og den traditionelle tætte sammenhæng her er jo allerede forladt med landbrugsbedrifter i selskabsform.

Mvh Peder Wirstad

Re: Re: Harmonikrav eller arealkrav??

Det er korrekt som Peder Weirstad skriver at der er harmonikravet jeg henviser til.

Om harmonikravet:
Harmonikravene skal sikre, at der til hver enkelt husdyrbesætning er tilstrækkelige landbrugsarealer til rådighed til udspredning af husdyrgødning. Formålet er at undgå overgødskning med især kvælstof og fosfor og deraf følgende belastning af især vandmiljøet med disse næringsstoffer. Derimod bidrager harmonikravene generelt ikke til begrænsning af ammoniakfordampningen og dennes belastning af miljøet.

Harmonikravet beskytter ikke naturarealer mod opdyrkning.

Mvh
Peder

Mangel på merværdi

Specielt svineproduktionen er både en økologisk men også en økonomisk belastning for samfundet.
Det koster ca.. 7 kg foderblanding af kr. 1,50 pr kilo at producere 1 kilo svinekød.= med kr. 10,50
Genmnemsnitsprisen for svinekødseksporten er 15 kr. pr. kilo.
Hertil kommer arbejdsløn slagtnig og transport.
boesan

Nej til flere svin

Det er uden for enhver diskussion, at industriel svineproduktion i Danmark ikke er rentabel, så derfor er diskussionen om harmonikrav og ikke mindst biogasanlæg overflødig. Danmark er den mest ekstreme svinenation i verden, men branchen som helhed kører med et enormt underskud. Vi har i de sidste 10 år set en rigtig dårlig økonomi i svinebranchen, og det endda på trods af at svineproducenterne har fået den ene kraftige lempelse efter den anden, både omkring antallet af dyreenheder og på landbrugsloven omkring opkøb af jord. Der er opbygget en gæld på mindst 317 mia. Kr. som ALDRIG vil kunne betales tilbage. Svineproducenterne har kun overlevet på værdistigninger og yderligere 2 mia. ekstra i tilskud fra EU i forhold til 2001. Man løser ikke svineproducenternes manglende indtjening og skaber et bedre miljø ved at adskille husdyrhold og jordtilliggende. Det eneste der virkelig batter, er en kraftig reduktion i svinebestanden.
Med udnyttelse af gylle som biogas, risikere vi at skulle opretholde en underskudsgivende (svine)produktion for at holde biogasanlæggene kørende. Det kan ingen være tjent med. Samtidig er det som om, at ingen tænker på kulstofbalancen i jorden. Gylle skal bruges som biogas og den faste del afbrændes med halmen. Hvad skal regnorme leve af? Med denne ekstreme form for landbrug, vil vi om få årtier se golde jorde, som ikke kan dyrkes. Det er vel næppe det vi ønsker. Nedpløjning af halm og fast husdyrgødning kan sikre kulstofbalancen i jorden, og være med til at nedsætte forbruget af kvælstof.
Fremtiden ligger i mere etiske, miljømæssige og økonomisk bæredygtige landbrug med stor mangfoldighed i afgrøder, husdyr og størrelse. Læs mere på www.levende-land.dk

Re: Nej til flere svin

@ Henrik Schou

>> >>Danmarks Statistik har opgjort fødevareressourceområde til at stå for 20 procent af den danske eksport. Eksporten er på godt 60 mia. kr., hvortil kommer eksporten fra følgeindustrierne.

Ser man på varebalancen, dvs. import og eksport vejet op mod hinanden, er landbruget faktisk fortsat den største positive enkeltpost – fordi vores industrieksport modsvares af en endnu større industriimport. <<
(Fra landbrugsministerens kronik):
http://www.berlingske.dk/artic...026/ <<

Et citat fra en tidligere debat om gylle.

At folk kæmper for at bevare små brug er absolut positivt. De små landbrug og familielandbrug er en helt afgørende faktor i bevarelsen af et landsbymiljø.

I skal bare passe på, at I ikke overspiller rollen og prøver at gøre al dansk landbrug til et museum. - Da kan det gå som her i Norge, hvor 'I' vandt den kamp i 1974. Dette har desværre haft den kedelige effekt, at norsk landbrug blev sat 25 år tilbage, hvorefter både små og store brug bliver nedlagt i et enormt antal - og ikke erstattes af ny aktivitet, der blev stoppet ved 'bevaringsreformen' i 1974.

Jeg kan vanskeligt se, at det vil være andet end en fordel for landsbyer og små landmænd, at presset på miljøet og jordpriserne lettes ved, at storproduktionen lægges til egne industriområder.
Økonomien må blive bedre, og det er jo netop ved en sådan reform, at gødning og organiske stoffer fra gyllen får en bedre mulighed for at kunne fordeles på alle marker - og ikke kun på dem, der ligger til husdyrbrug.

Mvh Peder Wirstad

Re: Re: Nej til flere svin

Den primær danske fødevareproduktion udgør kun 11% af den samlede eksport. Og det tal er faldende, da eksporten af serviceydelser og viden er stigende

Der er ikke tale om at gøre dansk landbrug til et museum. De mindre brug er for de flestes vedkommende innovative og mange sælger deres produkter til forbrugeren via nettet. Så mindre landbrug kan ikke sidestilles med hverken museum eller Morten Korch.

I efteråret besøgte jeg Norsk Bonde- og småbrukarlag. Her mødte jeg en masse glade og tilfredse småbønder. Det kan godt være, at de nogle steder i Norge er knap så innovative som i Danmark, men livet i de små samfund er sikret og man har ikke "den rådne banan", som vi kender i Danmark. Samtidig passer de norske bønder bedre på nærmiljøet end i Danmark. Primært fordi de er flere om det.
Mht. fordelingen af gylle, så tror ikke det hjælper på klimaet og reduktionen af CO2 at skulle flytte foder, gylle og hjælpestoffer rundt til og fra de store svinebrug.
Når vi er imod escaleringen af flere svin på mindre areal, er det ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Det bliver skatteborgere, der hænger på regningen, når det hele kollapser, og det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede. Samtidig skal man ikke glemme vismandsrapporten som Fødevareministeriet offentligtgjorde i december. Her havde man bevist slettet afsnittet om, at en reduktion i svineholdet var det, der ville gavne klimaet og miljøet mest.

Re3: Nej til flere svin

@ Henrik Schou

Jeg har en mistanke om, at du bruger vikarierende motiver.
Svinebønder modtager praktisk taget ikke støtte - og slet ikke fra den danske stat. Hvis de har dårlig økonomi, så er det deres problem - ikke dit eller andre småbønders.
Alle dine argumenter - incl. dette sidste om miljøet og klimaet - mod svineproduktionen kunne netop afhjælpes ved en status som industriproduktion. - Tror du, der er noget håb om at få nedlagt de store husdyrbrug ellers? - Næppe

Mht. den skønmaling, du var udsat for her i Norge i efteråret, så bedes du nok lægge mere vægt på din konstatering af, at innovationen ikke er så stor.

Jeg har været bonde her siden 1974, og jeg har set en voldsom - og skræmmende udvikling:
Først satte man al innovation og alternativ brug af skov- landbrugs- og naturarealerne i stå ved at vedtage, at strukturrationaliseringen skulle stoppes, og at bønderne alligevel skulle opretholde en industriarbejderløn ved, at alle (bestående) produktioner blev indekseret og betalt herefter ved årlige lønsforhandlinger med staten.
Da man ikke kunne stoppe rationaliseringen bevirkede tiltaget, at udgifterne oversteg selv det, den olismurte norske stat kunne klare, og pludseligt måtte man 'lade stå til' og løbe fra sine løfter.

Norske bønder tjener i dag under halvdelen, og på meget få år er 40% af al norsk jord (målt i areal) bortforpagtet.

Som du selv skriver, så er der mange små brug i Danmark, der klarer sig fint med specialisering og 'stalddørssalg' osv. - Tror du det havde været muligt, hvis alle danske bondegårde skulle have været bevaret, og de skulle gøre det?

- Nej, jeg synes, I skulle blive lidt mere moderate og mindre kategoriske i jeres argumentation. I har - som jeg har skrevet - en vigtig sag at kæmpe for - men det er at skyde sig selv i foden, når i angriber det øvrige landbrug.
- Desværre gjorde Norsk Bonde- og Småbrukerlag også det, da økonmien begydnte at 'gøre ondt' her. Derved fik modstanderne af støtten til bønderne det, som de ville, og norsk jordbrug har i dag mistet næsten al sympati i befolkningen.

Mvh Peder Wirstad

Re3: Nej til flere svin

@ Henrik Schou
At landbrugsministeren i efteråret i en kronik angav Danmarks Statistiks opgivelse af landbrugseksporten til 20 %, medens du angiver den til 11%, burde vel begrunde et krav om dokumentation?

Re: Landbrugseksperter

I Danmark er der nu tradition for, at ved alle beslutninger vedrørende landbruget, har man koblet landbrugets egne folk ud - derfor er der naturligvis ingen med ekspertise i landbrug, der er udpeget til tænketanken Concito.
Der er lektorer, skuespillere, professorer i fag langt fra landbruget - en ny form for Rindalisme for landbruget?
Skuespillere og professorer i økonomi skal lave regler for landbruget, måske skal landmænd så
anmelde teaterstykker og optræde som censorer på DTU ved eksamener i IT-fag?
Greenpeace og DN ser ud til at være repræsenteret i tænketanken. DN har jo forsøgt sig som praktiske landmænd - fik et stort gods for den formidable sum af 1 kr. Desværre måtte de konbstatere, de ikke kunne få det til at køre rundt. Måske går det bedre med at trække beslutninger ned over landbruget?

Nu skal alle tilsluttes et biogasanlæg, uanset afstanden til et sådant anlæg, der endnu kun er på tænketankstadiet.
Afgasset gylle er godt for planterne mener et af medlemmerne, den er lettere optagelig for planterne end gylle. Hvor mon han ved det fra? Der er ikke den store forskel, hvis man skal tage efter de meget få forsøg, der er foretaget.
Det giver mindre CO2 siger sagkundskaben - uden at regne med de ekstra transportomkostninger, der bliver resultatet - både når gyllen skal køres til anlægget og retur med affaldet.
Mængden af næringsstoffer er den samme - måske mindre kvælstof - hverken fosfor eller kalium formindskes ikke, men hvor skulle tænketanken da også få det at vide?
Signe mener at harmonikravet handler om det kvælstof, man må tildele med gyllen. Nej, det afhænger af den afgrøde, det handler om. En majsmark og en bygmark skal ikke have det samme. Afgrødernes næringsbehov er forskellig, men det skal du ikke spørge tænketanken om, det ved de sikkert ikke.

Mvh
Per A. Hansen

Re: Re: Landbrugseksperter

I Danmark er der nu tradition for, at ved alle beslutninger vedrørende landbruget, har man koblet landbrugets egne folk ud - derfor er der naturligvis ingen med ekspertise i landbrug, der er udpeget til tænketanken Concito.

Jeg har vist argumenteret for det i en anden tråd. Landmændene har kun interesse i deres egen profit. Deres interesse i dansk natur, dyrevelfærd og deres slutkunders helbred har vist sig at ligge på et meget lille sted, når alternativet er at tjene et par øre mere.

I EU har landmændene masser af indflydelse, og se for et støtte apparat de har bygget op, til at fordele penge fra skattebilletten om til landbruget, så de får støtte for at dyrke totalt uanvendelige afgrøder, støtte for ikke at producere/dyrke, støtte for at eksportere, støtte til at beskytte dem mod normale udsving i markedet, samt støtte til at producere noget som ender på et overskudslager.

Måske landbruget skulle gøre sig fortjent til at sidde med om bordet?

Vh Troles

Re: Re: Re: Landbrugseksperter

Troels, med det kendskab til landbrug, har du da vist kørt tæt ved gavlen af en kostald fornylig?.

Jeg har vist argumenteret for det i en anden tråd. Landmændene har kun interesse i deres egen profit. Deres interesse i dansk natur, dyrevelfærd og deres slutkunders helbred har vist sig at ligge på et meget lille sted, når alternativet er at tjene et par øre mere

Det lyder hyklerisk når man tænker på, hvorledes du og andre sidste havde travlt med at rage store lønstigninger til jer selv - landbruget fik ingenting. Mange landmænd lever faktisk af lån.
At det skulle være ødiøst at landbruget vil tjene penge er en underlig tankegang, det er den eneste måde han kan forbedre sin bedrift.

Det må være rart for dig, Peder o.fl.a. at kunne tale ned til et erhverv uden at skulle dokumentere noget som helst.
1. Kom med et eksempel på, hvor man ikke ser på slutkundens helbred.
2. Nævn eksempler på generel mangel på dyrevelfærd.
3. Nævn eksempler fra generel manglende interesse for naturen.

Tillykke med din lønforhøjelse - og med de stadig lavere fødevarepriser. Så er der mere tilbage til ferierejserne, som landmændene ikke har tid til.

Mvh
Per A. Hansen