Forskere: Hjernen er skabt til religion - ikke til forskning
Menneskehjernen er indrettet til at forklare naturen med religiøse argumenter, viser ny amerikansk undersøgelse.
Adam og Eva, mens der endnu var orden i sagerne. Spørgsmålet er, om slangen overhovedet har noget med sagens rette sammenhæng at gøre, eller om den blot er med i historien som en tilfældighed? (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Proteiner trækker læsset i livsprocesserne – men RNA holder tømmerne
-
Dansk forsker: Kirkens undskyldning til Darwin skyder intelligent design ned
Læs mere om
Dokumentation
En amerikansk undersøgelse indikerer, at menneskehjernen fra naturen er indrettet på en sådan måde, at religiøse forklaringer på naturens sammenhænge favoriseres.
Det skal forstås på den måde, at hvis man ikke tager sig selv hårdt i nakken og tænker sig om, er man tilbøjelig til at forklare naturens sammenhænge ved hjælp af argumenter, der hænger sammen med det religiøse dogme - at alt, hvad naturen har skabt, har et formål.
Undersøgelsen, som er gennemført med 230 amerikanske universitetsstuderende - både religiøse og ikke-religiøse - konkluderer dermed, at der er dømt fordel til kreationisterne, som fornægter Darwins iagttagelser og ønsker skoleundervisning i Intelligent Design.
Altså undervisning i, at naturen er så kompliceret - og så perfekt - at den umuligt kan være opstået som en følge at tilfældigheder, men er et udtryk for et guddommeligt udtænkt design.
Og den genetiske præference for en tro-begrundet tankegang - som altså også gælder for ateister - kan således forklare, hvorfor hovedparten af klodens befolkning er religiøse i større eller mindre grad.
Det ligger simpelthen et sted i generne, at mennesker har lettest ved at tro på noget overnaturligt, som forklarer det uforståelige, skriver magasinet New Scientist.
Det vurderes, at evnen til at forestille sig et væsen uden en fysisk krop - for eksempel en gud eller en hemmelig ven - er en vigtig, mental forudsætning for at kunne sætte sig i andres sted. Og med den evne bliver det for eksempel muligt at aftale roller i et fælles jagtprojekt, hvilket må have været en åbenlys overlevelsesfordel for de tidligste mennesker.
Set med Darwins briller betyder undersøgelsesresultatet altså, at menneskers levevilkår i årtusinder har været sådan, at religion var mere fordelagtigt for artens overlevelse end ikke-religion.
Et naturligt reaktionsmønster
Der er dog ikke tale om, at hjernen har et religiøst nervecenter, der kan udpeges på samme måde som synet og hørelsen.
I stedet er der tale om et grundlæggende og naturligt reaktionsmønster, som viser sig, når man stiller bestemte, afslørende spørgsmål til børn.
Men i denne undersøgelse er tilsvarende spørgsmål stillet til de 230 voksne universitetsstuderende, som er blevet skolet i den videnskabelige tankegang gennem deres uddannelse.
Men resultatet viser, at især når folk skal svare hurtigt, så bliver deres indledende reaktion præget af ideen om formål. At alt i naturen har et forudtænkt formål - uden måske at gøre sig helt klart, at den tankegang er grundlaget for religiøsitet. Det er selve den tanke, der bryder forståelsen mellem religion og videnskab. Fordi hvis der er et formål med at skabe et træ, så må nogen jo have haft formålet - altså en gud.
To grupper af studerende fik 5 eller 3,2 sekunder til at svare på en række spørgsmål, som skulle besvares med sandt eller falsk. Den tredje gruppe havde ubegrænset tid. Eksempler var:
- Orm laver underjordiske tunneler for at give jorden luft?
- Mider lever på huden for at spise døde hudceller?
- Solen giver lys for at planters fotosyntese skal virke?
- Jordskælv sker, fordi de tektoniske plader skal ligge lige ved siden af hinanden?
Hvis man svarer "sandt" til disse spørgsmål, begår man det, der kaldes en teleologisk fejltagelse. Og det sker også blandt mennesker, som bekender sig til Darwins lære. For opfattelsen af "survival of the fittest" behøver ikke at være ordentlig forstået - den kan også eksistere som en tro. Men så bliver man afsløret af denne type spørgsmål.
Ud over de ovennævnte spørgsmål, som er åbenlyst forkerte i videnskabens øjne, var undersøgelsen iblandet spørgsmål, som var åbenlyst sande, såsom:
- Blomster visner, fordi de mangler vand?
- Folk køber støvsugere, fordi disse suger snavs?
Forskningsleder Deborah Kelemen, som er psykolog ved Boston University, er nu ved at forberede nye forsøg, der skal vise, om selv højtuddannede forskere med årelang, videnskabelig erfaring kan snuble i de teleologiske misforståelser.






