/elektronik

Forskere: Hjernen er skabt til religion - ikke til forskning

Menneskehjernen er indrettet til at forklare naturen med religiøse argumenter, viser ny amerikansk undersøgelse.

Af Kent Krøyer, tirsdag 03. mar 2009 kl. 15:50

En amerikansk undersøgelse indikerer, at menneskehjernen fra naturen er indrettet på en sådan måde, at religiøse forklaringer på naturens sammenhænge favoriseres.

Det skal forstås på den måde, at hvis man ikke tager sig selv hårdt i nakken og tænker sig om, er man tilbøjelig til at forklare naturens sammenhænge ved hjælp af argumenter, der hænger sammen med det religiøse dogme - at alt, hvad naturen har skabt, har et formål.

Undersøgelsen, som er gennemført med 230 amerikanske universitetsstuderende - både religiøse og ikke-religiøse - konkluderer dermed, at der er dømt fordel til kreationisterne, som fornægter Darwins iagttagelser og ønsker skoleundervisning i Intelligent Design.

Altså undervisning i, at naturen er så kompliceret - og så perfekt - at den umuligt kan være opstået som en følge at tilfældigheder, men er et udtryk for et guddommeligt udtænkt design.

Og den genetiske præference for en tro-begrundet tankegang - som altså også gælder for ateister - kan således forklare, hvorfor hovedparten af klodens befolkning er religiøse i større eller mindre grad.

Det ligger simpelthen et sted i generne, at mennesker har lettest ved at tro på noget overnaturligt, som forklarer det uforståelige, skriver magasinet New Scientist.

Det vurderes, at evnen til at forestille sig et væsen uden en fysisk krop - for eksempel en gud eller en hemmelig ven - er en vigtig, mental forudsætning for at kunne sætte sig i andres sted. Og med den evne bliver det for eksempel muligt at aftale roller i et fælles jagtprojekt, hvilket må have været en åbenlys overlevelsesfordel for de tidligste mennesker.

Set med Darwins briller betyder undersøgelsesresultatet altså, at menneskers levevilkår i årtusinder har været sådan, at religion var mere fordelagtigt for artens overlevelse end ikke-religion.

Et naturligt reaktionsmønster

Der er dog ikke tale om, at hjernen har et religiøst nervecenter, der kan udpeges på samme måde som synet og hørelsen.

I stedet er der tale om et grundlæggende og naturligt reaktionsmønster, som viser sig, når man stiller bestemte, afslørende spørgsmål til børn.

Men i denne undersøgelse er tilsvarende spørgsmål stillet til de 230 voksne universitetsstuderende, som er blevet skolet i den videnskabelige tankegang gennem deres uddannelse.

Men resultatet viser, at især når folk skal svare hurtigt, så bliver deres indledende reaktion præget af ideen om formål. At alt i naturen har et forudtænkt formål - uden måske at gøre sig helt klart, at den tankegang er grundlaget for religiøsitet. Det er selve den tanke, der bryder forståelsen mellem religion og videnskab. Fordi hvis der er et formål med at skabe et træ, så må nogen jo have haft formålet - altså en gud.

To grupper af studerende fik 5 eller 3,2 sekunder til at svare på en række spørgsmål, som skulle besvares med sandt eller falsk. Den tredje gruppe havde ubegrænset tid. Eksempler var:

- Orm laver underjordiske tunneler for at give jorden luft?

- Mider lever på huden for at spise døde hudceller?

- Solen giver lys for at planters fotosyntese skal virke?

- Jordskælv sker, fordi de tektoniske plader skal ligge lige ved siden af hinanden?

Hvis man svarer "sandt" til disse spørgsmål, begår man det, der kaldes en teleologisk fejltagelse. Og det sker også blandt mennesker, som bekender sig til Darwins lære. For opfattelsen af "survival of the fittest" behøver ikke at være ordentlig forstået - den kan også eksistere som en tro. Men så bliver man afsløret af denne type spørgsmål.

Ud over de ovennævnte spørgsmål, som er åbenlyst forkerte i videnskabens øjne, var undersøgelsen iblandet spørgsmål, som var åbenlyst sande, såsom:

- Blomster visner, fordi de mangler vand?

- Folk køber støvsugere, fordi disse suger snavs?

Forskningsleder Deborah Kelemen, som er psykolog ved Boston University, er nu ved at forberede nye forsøg, der skal vise, om selv højtuddannede forskere med årelang, videnskabelig erfaring kan snuble i de teleologiske misforståelser.



03. mar 2009 kl 17:06

Mogens Michaelsen

Teleologi

Artiklens gengivelse af Deborah Kelemens teori er helt rigtig, så vidt jeg kan se.

Dog har jeg en bemærkning til overskriften. Den kan opfattes sådan, at de to ting udelukker hinanden. Men det centrale begreb er "teleologi". Altså formålsbestemthed. Hjernen er indrettet sådan, at vi konstant udtænker formål med vore egne handlinger, og fortolker andre menneskers handlinger ud fra det samme. Derfor er vi mere generelt tilbøjelige til at indlæse formålsbestemthed i alting, og derfor kan nogen tro på teleologiske forklaringer, der er forkerte (f.eks. kreationisme og ID).

Men samtidig forholder det sig jo sådan, at noget af det mest formålsbestemte der findes, er at studere i årevis for at blive videnskabsmand! Forstået på den måde er videnskaben jo OGSÅ i allerhøjeste grad formålsbestemt, og dermed "i overensstemmelse med vores hjerne".

Noget andet er, at fordi nemme teleologiske forklaringer ofte er forkerte, så følger det ikke logisk deraf, at naturen eller universet er blottet for teleologi.


03. mar 2009 kl 17:13

Daniel Nielsen

ØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØH!

Jeg kan da ikke se nyheden i dette. Eller så snakker vi om samme ting, som I bare har valgt at skrive om på et senere tidspunkt.

For det andet, så er jeg langt fra enig i metoden. De fire spg., der "skal" svares falsk på, er alle enten vagt eller forvirrende konstrueret. Jeg tænkte faktisk - til første spg. - at der KOMMER luft, når ormen graver.

Anyway, så kan man vel bruge samme trickspørgsmål:
http://www.youtube.com/watch?v...blxY

Eller:
Sig "blod" tyve gange.
Hvad kører biler over for?

Jeg er uenig i metoden men resultatet passer fint sammen med mine egne forestillinger, som jeg desværre ikke kan forklare.


03. mar 2009 kl 17:13

Rolf Hansen

"- at alt, hvad naturen har skabt, har et formål."

Religiøs dogme? Er det ikke det evolutions teorien beskriver eller er jeg helt galt på den, at feks. udviklingen samt videreudvikling af et øje eller lemmer har et formål?


03. mar 2009 kl 17:23

Søren Christian Therkelsen


03. mar 2009 kl 18:14

avatar

Astrid Colding Sivertsen

Re: "- at alt, hvad naturen har skabt, har et formål."

Jeg tror netop dette er en central misforståelse af hvad evolutionsteorien egentligt siger... den naturlige selektion udvælger de bedste [betyder her dem der egner sig bedst til at overleve under de givne omstændigheder - det er altså ikke et værdiladet ord] varianter blandt dem der naturligt findes, og på den måde forandrer artens egenskaber sig langsomt. Det kan i dit eksempel føre til udvikling af synssansen, men hver lille ændring på vej hen mod øjet sker ikke med det formål at danne et øje.

Egentligt er evolution et fantastisk eksempel i sammenhæng med den ovenstående artikel! Jeg tror netop kreationisternes tænkning slår fejl der hvor de tror at alt skal tjene et formål.


03. mar 2009 kl 19:17

avatar

Peter Ole Kvint

"Survival of the fittest"

"Survival of the fittest" er noget sluder, for efter at man har opdaget generne så er det generne som ganske gradvist ændres i en art. Man kunne også vende det om og spørge hvorfor antallet uddøde arter er større end antallet af nulevende arter?! Hvis det altid var det bedst egnede individ som overlevende.


03. mar 2009 kl 19:26

Jens Madsen

Religion, at vi står op!

Betyder det så, at det nu er religion at vi står op? At det er religion, når vi griber en bold?

Nej! Jeg mener, at det er noget, at artiklens forfatter har helt misforstået. Selv svin, forstår matematik, og kan vurdere hvilket hus, der er størst.

Det er først religion, den dag, at mennesker gør det til religion. Og det er vist meget sent opstået, i menneskets og dyrets historie.


03. mar 2009 kl 19:27

Rolf Hansen

Re: "Survival of the fittest"

Man kunne også vende det om og spørge hvorfor antallet uddøde arter er større end antallet af nulevende arter?!

Fordi de nulevende arter viste sig bedre rustet end de uddøde arter og dermed fortrængte dem?


03. mar 2009 kl 20:22

Jens Madsen

Re: Re: "Survival of the fittest"

Fordi de nulevende arter viste sig bedre rustet end de uddøde arter og dermed fortrængte dem?
Problemet er, når en "art" optimerer for sig selv, uden at begribe de omgivelser, den indgår i - så vil den naturligvis ødelægge omgivelserne, og måske tilsidst ødelægge sig selv.

Det kan nemt ske, at den faktisk er afhængig af omgivelserne, uden at vide dette, og risikerer sin egen udrydelse. I sidste ende, viste det sig jo så, at ikke være den "fittest" alligevel. Men det sås for sent.

Ethvert optimerende system, vil udsættes for sådanne "prøvelser", som de skal igennem. En computer, der "får lov", at optimere de omgivelser, som den er en del af, og derved producere flere computere som sig selv, vil måske også ødelægge omgivelserne, mennesker, og livet. Hvis computeren ikke indsér, om livet har betydning for den, vil den uddø. Den skal være istand til at indsé, om der er et "feed-back", der gør, at den faktisk udryder sig selv. Og det er et kompliceret system.

Min opfattelse er at "suvival of the fittest", måske påstår, at den største kriger vinder. Virkeligheden behøver ikke, at være sådan. Ofte, vil krigeren ikke være klog nok, og gå til grunde.

Efter min opfattelse, skal man passe meget på, at Darwinismen ikke fører til Racisme - i sig selv, er dette dog det mindste problem. Det største er, at hvis vi programmere os selv, til at "vi skal være den overlevende art", og f.eks. udvikler værktøjer der ødelægger naturen, og sætter den under kontrol, for at opnå det, så risikerer vi, at vi i virkeligheden gør os selv en bjørnetjeneste, på bagrund af forståelsen for "darwin", og da opnår vi kun vor art udør. En forståelse for, at vi eksisterer, fordi vi er til - den kan man komme langt med. Men Darwin, kan være ekstrem farligt. Darwin, kan medføre krigsgas, og angreb på naturen med kemikalier eller gift, som i sidste ende medfører vi uddør.

På en måde, kan man sige, at Darwin ikke "ser langt nok frem". Det er bedre, at se på, hvad vi skal gøre, for at mennesket, livet, jorden, og miljøet overlever - end på, hvad vi skal gøre, for at blive "den overlevende".

For at se så langt frem, kræves en vis intelligens. Og dette er menneskets problem.

Darwinismen, kan i nogen tilfælde føre til "troen" på de mest successfulde, er de dygtigste. Sådan, er det desvære også sjældent. Måske, er det oftere dem, der fører til jordens undergang, på grund af mangel på indlevelse i omgivelserne og miljøet.


03. mar 2009 kl 21:39

Rolf Hansen

Re: Re: Re: "Survival of the fittest"

Hvem har ikke sagt at det også høre med til naturen at gå til grunde?

Der er intet naturligt i at sige at alting består incl. forskellige arter. Det er muligvis humant, men det har intet med naturen at gøre.

Måske er det ganske naturligt at arter kommer og går, ligesom vores sol heller ikke er en evighedsmaskine.

Jeg synes du blander natur og menneskeskabte begreber temmeligt meget sammen

"Ofte, vil krigeren ikke være klog nok, og gå til grunde."

Det var da noget af en påstand, men jeg vil da give dig ret i at alle krigere lige meget hvor gode de er går til grunde på et eller andet tidspunkt, tvivler så bare på om det er fordi han ikke skulle være klog, men fordi det hører med til livet at gå til grunde.

"Efter min opfattelse, skal man passe meget på, at Darwinismen ikke fører til Racisme"

Med vores viden om gener ved vi også at hvis ikke vi blander vores gener imellem racer fører det til indavl og degradering af vores gener. Darwinisme er ikke bundet til hvad darwin skrev og sagde(eller til socialdarwinisme som du beskriver), men til videnskaben, med andre ord udvikler den sig i takt med vores viden.

Moderne darwinisme(eller neo-darwinisme) forudsætter faktisk variation.


03. mar 2009 kl 22:25

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: "Survival of the fittest"

Under alle omstændigheder, fører troen på Darwin til mange sjove ting. F.eks. lærere, der ikke underviser - men mener det vigtige kun er evalueringen. (Undervisning, ved udvælgelse). Altså, efter naturens metode, ifølge Darwin. Hos Darwin, er ingen anden kriterie, end udvælgelsen.

Jeg synes, at alle burde undervises i intelligens, og "hvad det er". Hvordan, en "maskine" vil fungere, hvis den optimerer sig selv, til at være så dygtig som mulig. Som eksempel, kan man tage en computer, der udfører simple logiske indstruktioner, og se på, hvordan den optimerer sig, til at blive så effektiv som muligt. For at gøre dette, vil den "opdage" masser af matematiske principper og metoder. Men, inden den kan opnå det, må den gå fra, at ikke kun "udføre" indstruktioner, men skal analysere indstruktioner (forstå dem). Først her, kan den opnå den accellererende hastighed, som intelligens medfører, hvis hastighed er en af success kriterierne. Hvis den ikke analyserer, vil dens hastighed afhænge af størrelse - og evne til, at parallelisere et problem. Men, det løser ikke store O problemer, og virkelige problemer.

På mange måder, er sammenhæng mellem ovenstående, og den biologiske metode (darwin). Men, du kan ikke, udfra Darwin nemt se, hvordan intelligens fungerer, og hvorfor hjerner kommunikerer med hinanden, for at opnå større hastighed. Mange sociale ting for mennesker, kan forklares, udfra en mekanisk selvudviklende computer.

Det, som intelligensen medfører, er at indviklede matematiske problemer, kan udregnes hurtigere, end det er muligt, ved slavisk udførsel - endog med gevindst i store O funktioner. Den medfører altså en accellererende beregningseffekt. Spørgsmålet er, på hvilket sted, at evnen til beregning vokser i "livet". Denne effekt gør, at antallet af kombinationer, ikke behøver at være nær så stort, som ved ren tilfælde - den tilfører noget, som "ligner" intelligens, og ender med at være intelligens.

Biologien, overvejer som jeg ser det, ikke præcis hvor intelligens opstår i udviklingen. Måske opstår det, allerede på celle niveau (i kernen). Og det er niveauet, hvor neo-darwinismen, starter.

Cellen, er utrolig advanceret. Den styres af DNA. Og metoderne for, hvad der kan opnås ved parringer, er til en vis grad allerede valgt.

Der er tendens til, at parringer ikke "ødelægger" DNA'et, men udvikler det til det større. Evnen, til at komme først frem for sædcellen, har ikke direkte noget med hvor intelligent, at individet bliver, og om det har to ører, at gøre. Reelt, giver dette, ikke andet end en viden om, hvor dygtig cellen er til at bringe sig frem, og ikke spor andet. At tro, at der er sammenhæng, minder utrolig meget om en millitær opfattelse, hvor motion og hjernestørrelse hænger proportional sammen.

Meget tyder på, at rigtigt meget, er fastlagt allerede på celleniveau. Her eksisterer DNA, og selve kodning.

Jeg synes, at hvis darwinismen virkeligt skal forklare alt, så skal vi indføre flere universer. Eller, at vores univers, bare er en enkelt, i en uendelig række af universer. Da er, en sandsynlighed for, at netop en, indeholder os. Og vi kan så regne på, hvordan fortiden må være, og fremtiden må komme, udfra at det skal være sandsynligt.


03. mar 2009 kl 22:35

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: Re: "Survival of the fittest"


Min opfattelse er at "suvival of the fittest", måske påstår, at den største kriger vinder. Virkeligheden behøver ikke, at være sådan. Ofte, vil krigeren ikke være klog nok, og gå til grunde.

Genetisk kan det være en fordel at ofre en mand for at bevare kvinder og børn. Det må også bemærkes at hvis individer med parvis ens genpar dør, så vil deres gener stadigt være bevaret i nogen af dem som har et genpar med to forskelige gener.

Hvis alle med ens genpar dør, ofre sig for at rede dem med forskelige gener, så er artens genmasse uforandet, selvom de fleste døer.


03. mar 2009 kl 23:00

Jakob Møller

sandt OG falsk

I følge artiklens gegivelse af et spørgsmål i undersøgelsen skal der svares 'falsk' til følgende spørgsmål:

'Mider lever på huden for at spise døde hudceller?'

Det er et falsk udsagn at mider lever på huden for at afhjælpe værten med døde hudceller.

Det er et sandt udsagn at mider, der lever af hudceller, lever på huden for at kunne spise døde hudceller.


Så hvis man begynder at overveje om man skulle være kreationist på baggrund af svaret på dette spørgsmål skal man ikke fortvivle. Det er spørgsmålet der er dårligt formuleret.


Det samme forhold gør sig i og for sig også sældende for udsagnet om jordskælv.

'Jordskælv sker, fordi de tektoniske plader skal ligge lige ved siden af hinanden?'

Uden jeg har den strore forstand på plade tektonik, vil jeg forestille mig at man kunne blive foranlediget til at antage at der med 'lige ved siden af hinanden' menes i en tilstand af færrest mulige spændinger.


Omvendt;

'Folk køber støvsugere, fordi disse suger snavs'

-er et meget vagt defineret udsagn.
Hvilket folk er der tale om? - Ikke alle folk køber støvsugere, hvorfor svaret i og for sig godt kunne være 'falsk'.

Det bør nok studeres hvorvidt forfatterne til denne undersøgelse har begået den 'teleologiske fejltagelse' at påbegynde deres arbejde med det formål at kunne præssentere netop den konklusion vi her kan læse om...


03. mar 2009 kl 23:27

Erik Bærentzen

Re: sandt OG falsk

Set med Darwins briller betyder undersøgelsesresultatet altså, at menneskers levevilkår i årtusinder har været sådan, at religion var mere fordelagtigt for artens overlevelse end ikke-religion.

Det kan vel også være forklaringen på at den kulturelle udvikling til at begynde med gik så langsomt. Industrialiseringen slog først igennem med religionens faldende betydning.


03. mar 2009 kl 23:44

Allan S. K. Frederiksen

Re: "Survival of the fittest"

"Survival of the fittest" er noget sluder, for efter at man har opdaget generne så er det generne som ganske gradvist ændres i en art. Man kunne også vende det om og spørge hvorfor antallet uddøde arter er større end antallet af nulevende arter?! Hvis det altid var det bedst egnede individ som overlevende.

Jeg tror du har misforstået hvad "Survival of the fittest" egentligt dækker over. Evolutionen arbejder ikke blot med enkelte individer, men også med populationer.

Der er også den spøjse ting at jo mere specialiseret en population er, des mindre modstandsdygtig er den også mod forandringer i sit habitat.

Det giver på sin vis et modsætningsforhold, hvor man kan se at de mest specialiserede klarer sig bedst, men lever i konstant fare for udryddelse når forandringerne i habitatet bliver for store.

Derfor ser vi gang på gang at meget specialiserede arter uddør, fordi de ikke længere er de bedst egnede, og nye arter indtager det forandrede habitat, eller en art som var mindre specialiseret bliver dominant.

Enkelte individer er derfor ret uinteressante i evolutionssammenhæng.


04. mar 2009 kl 02:58

Anders Faust

De religiøse overlever

Set med Darwins briller betyder undersøgelsesresultatet altså, at menneskers levevilkår i årtusinder har været sådan, at religion var mere fordelagtigt for artens overlevelse end ikke-religion.

Det er den stadigvæk. Det er en kendsgerning at religiøse mennesker får mange flere børn end ikke-religiøse.
Allerede her, ser det ud til at darwinisterne har tabt kampen om overlevelse.


04. mar 2009 kl 08:03

Bent Kim Jepsen

Det må man nok sige!

Påstanden: Hjernen er skabt til religion, er en religiøs påstand. Hjernen er ikke skabt, den er ikke indrettet.... videnskabeligt set, men religiøst set.
Overskriften viser hvor let det er at svare videnskabeligt forkert. Så artikelens påstand om hvordan hjernen fungerer bekræftes i overskriften!!!


04. mar 2009 kl 08:26

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: "Survival of the fittest"

Man kunne også vende det om og spørge hvorfor antallet uddøde arter er større end antallet af nulevende arter?!

Fordi de nulevende arter viste sig bedre rustet end de uddøde arter og dermed fortrængte dem?

De nulevende arter er ikke bedre rustet end mange af de uddøde arter. Langt de fleste uddøde arter var jævnbyrdige med de nulevende arter. Arts antallet stiger og stiger indtil at der sker en katastrofe, hvor det viser sig at mange arter i millioner af år har for lille en udbredelse. De arter som overlever og bliver levende forsiler er opportunister og kan leve i et mindre antal i mange forskelige miljøer. Eller de lever i særligt stabilt miljø. Der findes også udviklings historiske fælder. Der er mange arter som er blevet store, og samtidigt er blevet mere krævende med deres levested. Men på grund af størrelse har de kunne fortrænge andre arter på de gunstige steder. Men så en dag er de for få individer at den mindste ændring har kunnet få dem til at uddø og samtidigt er der blevet forlangt imellem de særlige steder som arten kræver til at den kan sprede sig imellem dem.


04. mar 2009 kl 11:36

Mogens Michaelsen

Re: Det må man nok sige!

Det har du i og for sig ret i. Men alle har tilsyneladende overset det, så det er vel egentlig spørgsmålet om det ikke snarere er et sprogligt fænomen?

Måske det almindelige sprog gør det vanskeligt at undgå denne "fælde". Især når man skal fatte sig i korthed, som i en overskrift. Det modsiger ikke artiklens teori - snarere tværtimod vel ...

Sproget er egentlig ret interessant i denne sammenhæng. F.eks. er der ikke indbygget den samme skævhed i matematikken, som vel kan siges at være "videnskabens sprog".


04. mar 2009 kl 11:44

avatar

Michael Nielsen

Altså

Survival of the fittest belægger sig jo på mange dimensioner, som naturligvis er forskellig fra tid til tid. Alt efter art kan det handle om klima, miljø og kultur. Vi som art lever i en tid vor kultur er vigtigere end nogensinde for vores overlevelse. De mennesker som er "fittest" er dem som kan tilpasse sig disse ændringer.

Vi er i Danmark ikke specielt truet af den hårde natur heroppe i Nord, fordi den dimension er negliceret af teknologi (huse, opvarmning osv.) Andre steder handler "fittest surviver" stadig om hvem som kan skrabe mest mad sammen (nogle lande i Afrika).

Desuden er det en stor misforståelse at evolutionsteorien går udpå tilfældigheder - det er derimod det fuldstændig modsatte. Mutationerne i generne er tilfældige, men evolutionen er nøje bestemt af miljøet organismen lever i.


04. mar 2009 kl 11:56

Berndt Barkholz

Godt erkendt ;o)

Forskere: Hjernen er skabt til religion - ikke til forskning

...er sagt af forskere hvis hjerne også er indrettet til religion, hvad kan vi så slutte af det, med hensyn til udsagnet, hvis påstanden er rigtig ?

mvh Berndt


04. mar 2009 kl 12:26

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Godt erkendt ;o)

Forskere: Hjernen er skabt til religion - ikke til forskning

...er sagt af forskere hvis hjerne også er indrettet til religion, hvad kan vi så slutte af det, med hensyn til udsagnet, hvis påstanden er rigtig ?

At de har skabt en ny religion, som hedder: "forskning" som bygger på den antagelse at man kan adskille videnskab og religion.


04. mar 2009 kl 12:31

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Det må man nok sige!

Påstanden: Hjernen er skabt til religion, er en religiøs påstand. Hjernen er ikke skabt, den er ikke indrettet.... videnskabeligt set, men religiøst set.
Overskriften viser hvor let det er at svare videnskabeligt forkert. Så artikelens påstand om hvordan hjernen fungerer bekræftes i overskriften!!!

Det er forhåbentligt tilsigtet, men burde være nævnt i artiklen. Men er det ikke hjernen som har skabt religionerne?


04. mar 2009 kl 15:23

Jens Madsen

Dyrs hjerne, er skabt til udforskning og matematik.

Det er kun menneskers hjerne, der er skabt til religion. Dyrs hjerner, er skabt til udforskning, og matematik. Dyr, udforsker verden omkring dem - de er forsynet med gode sanser, for at kunne udforske deres omgivelser, og reagere på disse - og de bruger såvel matematik, som forståelse for fysik, i deres reaktion på omgivelserne, og det som sker.

Man har forsøgt, at få svin til at løse opgaver, i form af spil - og det har vist, at de har en veludviklet matematisk sans. De har fx. forståelse for størrelser, og for hvad der kan komme igennem et sted.

Vurdering af fremtiden, f.eks. at vurdere en bolds bane, og hvor den rammer, er også matematik. I virkeligheden, er det relativ kompliceret. Hjernen, laver en "model", af forløbet, og anvender modellen, til at vurdere fremtiden for bolden. På grund af erfarring, optrænes mulighederne for forløbet (den overordnede funktion af forløbet og eventuelle muligheder), og justeringer/konstante mv. implementeres hurtigt i det pågældende tilfælde, efter det vi kan se og vurdere, så vi hurtigt kan vurdere. Når hjernen, kan se omgivelserne er 3D, så skyldes det også matematik. De inputs, som vi får via øjet, giver størst mening ved antagelse af, at det er 3D - her fylder det vi ser mindst, og det kan forklares sammenhæng mellem vore bevægelser, og det vi ser. Modellen, for hjernen, er derved mindst, hvis den antager vi ser noget i 3 dimmensioner. Udover den mindste model, er mest hensigtsmæssigt at behandle, så viser det sig, at den også ofte er den bedste forklaringsmulighed, hvis det altså kan beskrives nøjagtig nok, med minimumsmodellen. Vores opfattelse af omgivelserne, såvel vores syn, som hørelsen, og forståelse, vil kunne gøres af en matematisk "intelligens". Den matematiske intelligens, vil også udvikle "musik", eller "dans", f.eks. kan den måske finde på at tælle binært, for at gøre andre mulige intelligenser opmærksomme på den, så de kan samarbejde, og derved øge deres intelligens - to intelligenser, der arbejder sammen, er tilsammen større end summen af deres individuelle intelligens.

Det er muligt, at menneskers hjerne idag, bedre kan håndtere religion, end matematik og forskning. Men, det må være sket meget sent i vores udvikling. Såvel dyr, som forløberen for mennesket, har med stor sandsynlighed, haft stor viden om matematik og fysik, meddens de ikke har kendt til begrebet religion.


05. mar 2009 kl 06:56

Niels Petersen

Religion og intelligens

Jeg finder det uforståeligt at forskere kan komme til den konklusion, at den menneskelige hjerne fortrinsvis er skabt til religion og ikke til videnskab.

Det er sikkert korrekt, at menneskehjernen fylder hullerne i sin begrebs-evne ud med såkaldte religiøse surregatprodukter.(specielt gennem hjernevask)

Ingen har jo til dato kunnet give en beviselig forklaring på livets oprindelige opståen, hvorefter den menneskelige hjerne tilsyneladende selv har fyldt hullet ud med en række guddommelige skabelsesteoriteorier, som nogle ( såkaldte forskere) nu mener er blevet varigt indbygget i vore gener.

Disse teorier kan jo diskuteres og modsiges til bevidsløshed, men beviset mangler.

Man har derimod fundet levende organismer dybt nede på bunden af verdenshavene så lang fra hinanden, at de umuligt kan være blevet skabt samtidigt, og som derfor modsiger de religiøse skabelsesteorier, men sådanne "bagateller" ignorer gen-teoristerne.

Religøse ritualer dulmer begreberne, og der digtes ustandseligt så meget til på de religiøse skabelseteorier, at det er næsten umuligt at diskutere religion på et blot nogenlunde fornuftigt grundlag.

Katolske (og andre) præster må således ikke dyrke sex ( endsige voldtage småbørn), men dette forbud har jo vist sig umuligt at gennemtrumfe.

Hvis vor hjerne er skabt til religion, skulle man tro videnskaben nu var så langt fremme, at man måske kunne ændre lidt på de menneskelige gener, så den videnskabelige opfattelsesevne kom i forsædet.

Hvis katolske eller andre præster ikke kan leve i cølibat og ikke kan holde sig fra småbørn, kan man sikkert også med en hurtig og smertefri operation (kaldet kastrering) "helbrede" sådanne præster.


05. mar 2009 kl 08:44

Mads Christensen

Kobling til noget større

Menneskets hjerne skabt til religion. Nej det tror jeg ikke at den er. Jeg tror, at mennesket er skabt til Gud. Den væsentlige forskel ligger i, at religion er dogmatisk. Vi mennesker definerer os indenfor nogle rammer, som vi så udforsker/udnytter til det yderste, eller sagt på en anden måde, så optimerer vi vort liv indenfor disse rammer. Det får fatale konsekvenser, når vi når rammerne eller grænserne. Gudsforholdet er bl.a. vor evne til at bryde disse rammer i forståelse med livet. Grundlæggende så hylder vi Darwin i dag uden måske at have forstået hans budskab. ”Arternes overlevelse …” indeholder også en optimering af de forhold, som arten lever under herunder symbiose med andre arter. Den stærkeste overlever i den snævre optik, men den mest egnede overlever i den brede optik. Det, vi gør, som mennesker i dag, hvor vi har hævet os op over alt og alle (selv Gud), og ikke anerkender, at alle andre skabninger er tænkende og følelsesmæssige væsener, er at udradere alt uden tanke på ret meget andet end kroner og vækst. Det er ikke at en stærkeste overlever, men snæversyn over alle grænser. Vi synes jo ikke, at vi er snæversynede. Vi bliver nærmest fornærmede, hvis nogen siger eller antyder det. Men hvis vi udskifter snæversyn med veldefinerede grænser og opfattelsesformer, så er det mere spiseligt. Jeg tror ikke der er nogen, der har arbejdet som ingeniør eller været i kontakt med det offentlige uden at have oplevet det. Hvis vor hjerne ikke var koblet til noget større ville vi med stor sandsynlighed destruere os selv.


05. mar 2009 kl 10:15

Anders Faust

Hjernen er dualistisk

Ligesom mennesker, er religioner underlagt princippet om aktion lig reaktion. Derfor har alle religioner brug for modstand for at kunne overleve. Nogle har behov for at blive forfulgt, mens andre har en stærk trang til at forfølge.
Da det ikke direkte er muligt at skabe paradis på jorden, så prøver man i stedet at skabe helvede på jorden, i forventning om, at paradiset vil opstå som en naturlig reaktion på helvede.


05. mar 2009 kl 10:20

Rasmus Møller

Re: Re: Det må man nok sige!

Påstanden: Hjernen er skabt til religion, er en religiøs påstand. Hjernen er ikke skabt, den er ikke indrettet.... videnskabeligt set, men religiøst set.
Overskriften viser hvor let det er at svare videnskabeligt forkert. Så artikelens påstand om hvordan hjernen fungerer bekræftes i overskriften!!!

Det er forhåbentligt tilsigtet, men burde være nævnt i artiklen. Men er det ikke hjernen som har skabt religionerne?

"hjernerne har skabt religionerne" er præmisset for ateisme, med mindre man explicit begrænser religion til at angive den konkrete udformning af riter separat fra Guddommen.

Hvis jeg troede, at alt religiøst var menneskeskabt, ville jeg dermed erklære mig ateist.

Det minder mig om Paul Blooms bog "Descartes baby" (2004), som beskriver forskning, som peger på at "babies are natural born dualists".

Følgende citat fra en anmeldelse berører også hvad der følger med manglende evner for at tillægge andre intentioner:

"To help support some of this research claiming the intelligence of infants, Bloom cites various studies that show one of the problems of autism is that high functioning autistic children and adults do not have any problems with processing the raw sense-data they receive from the world. Their problem is that they don't assume a "ghost is in the machine" nor do they ascribe intentions to moving objects, persons, nature (this comes later in the discussion of God). Thus, they will report back all sorts of "useless" data on a person's acts when what the normal person is looking for is a quick summary<snip>"


05. mar 2009 kl 11:13

Anders Faust

Re: Dyrs hjerne, er skabt til udforskning og matematik.

Det er kun menneskers hjerne, der er skabt til religion. Dyrs hjerner, er skabt til udforskning, og matematik. Dyr, udforsker verden omkring dem - de er forsynet med gode sanser, for at kunne udforske deres omgivelser, og reagere på disse - og de bruger såvel matematik, som forståelse for fysik, i deres reaktion på omgivelserne, og det som sker.

Dyr kan også give meget mere glæde og kærlighed end mennesket og det kan de gøre uden religion.
Hvem er nogensinde blevet svigtet af et kæledyr ?, det samme kan ikke siges om mennesker.


06. mar 2009 kl 10:07

Kent Krøyer

Re: Det må man nok sige!

Påstanden: Hjernen er skabt til religion, er en religiøs påstand. Hjernen er ikke skabt, den er ikke indrettet.... videnskabeligt set, men religiøst set.
Overskriften viser hvor let det er at svare videnskabeligt forkert. Så artikelens påstand om hvordan hjernen fungerer bekræftes i overskriften!!!

Du har 100 procent ret. Jeg har skrevet overskriften med omhu, netop for at få denne forståelsesmæssige konflikt bygget ind. Meningen med en overskrift er jo flere - for eksempel at invitere nysgerrige til et interessant emne og på kortest mulige plads fortælle, hvad emnet handler om. Pladsproblemet indebærer desværre, at man ikke kan tage alle de rigtige forbehold med - dem må man prøve at fange i artikelteksten. Jeg er vældig glad for, at du fangede pointen.

mvh. Kent Krøyer, journalist


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.