/transport

Teknologirådet: Brobizz-teknologi i storbyerne kan fjerne trængslen

Vent ikke på roadpricing, men indfør straks en betalingsring i storbyerne for at fjerne trængslen på gaderne i løbet af halvandet år, lyder budskabet fra Teknologirådet til Folketinget.

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 03. mar 2009 kl. 14:10

En automatisk betalingsring omkring København kan etableres på halvandet år. Det fremgår af Teknologirådets seneste nyhedsbrev til Folketing, der derfor klart opfordres til ikke at vente 6-7 år på roadpricing, før bilisterne afkræves vejskat.

Nyhedsbrevet bygger på en høring om trængsel og kørselsafgifter på Christiansborg 26. januar. På høringen kom det frem, at der på en almindelig hverdag i hovedstadsområdet bliver spildt 160.000 timer. Værdien af bilisternes tabte tid er, ifølge professor Otto Anker Nielsen, beregnet til 10 milliarder kroner årligt. Frem mod 2020 bliver trængslen mangedoblet, hvis samfundet ikke griber ind.

»Problemerne med trængsel på vejene i hovedstadsområdet løses ikke med regeringens forslag om grønne kørselsafgifter, også kaldet road pricing. I hvert fald ikke de første mange år. Til gengæld kan en automatisk betalingsring om København etableres på halvandet til to år,« skriver teknologirådet.

»En moderne betalingsring har ikke nogen bomme og bokse. Der hænger blot nogle mikrobølgemodtagere og kameraer over vejen. Ingen bilist skal standse for at betale. Man skal bare have en brik i bilen af samme slags som en brobizz,« lyder det.

Og hvis bilen ikke har en gyldig brik, bliver der automatisk taget et billede af nummerpladen. Og så får ejeren tilsendt en regning med posten.

Teknikken og fremgangsmåden bliver brugt i Norge og på broerne over Øresund og Storebælt. Systemet bliver brugt af 600.000 danske bilister og 1.400.000 norske.

Optimal løsning er et satellitbaseret system
En automatisk betalingsring med samme teknologi som i en brobizz eller genkendelse af nummerplader med kamera er enkle og effektive løsninger. Omkostningerne er små og fejlprocenten lav, mener rådet, som dog samtidig erkender, at et satellitbaseret roadpricingsystem løser flere problemer.

»På langt sigt er den teknologi, der bestemmer bilens position og rute ud fra satellitbaseret GPS den bedste løsning. Den er fleksibel. Den kan omfatte alle veje og køretøjer. Hver bilist betaler præcis for sin egen kørsel og i forhold til bilens energiklasse,« skriver rådet.

Men i dag findes systemet kun til brug for lastbiler på tyske motorveje. Og i Holland er et stort og dyrt system ved at blive udviklet til brug for alle biler. Fælles standarder er ved at blive udviklet i EU-regi.

Så eftersom det vil tage lang tid, før roadpricing virker effektivt (6-7 år ifølge en tidligere vurdering, red.) er det Teknologirådets opfattelse, at problemerne med trængsel, CO2-udslip og partikler bedst bliver løst ved at dreje på mange håndtag samtidig.



03. mar 2009 kl 14:38

Stephan Engberg

Godt gået - not

Mindre end 1 måned efter at Teknologirådet har talt for at man skal indbygger sikkerhed fra starten (PRISE) foreslår Teknologirådet selv en overvågningsmodel.

http://www.tekno.dk/subpage.ph...ry=6

Hvor pinligt er det?


03. mar 2009 kl 15:14

Christian Clausen

Bomme og bokse

Hvis det skal få færre til at køre ind i byen, så skal der lige netop være bomme og bokse.

Det er sådan set lige meget hvor meget folk skal betale. Det vigtigste er at de opdager at de gør det.

Hvis man bare får folk til at betale uden at de opdager det, så får man penge i kassen, men man får ikke mange til at ændre adfærd.


03. mar 2009 kl 15:20

avatar

Jon Bendtsen

Re: Bomme og bokse

Hvis det skal få færre til at køre ind i byen, så skal der lige netop være bomme og bokse.

Det er sådan set lige meget hvor meget folk skal betale. Det vigtigste er at de opdager at de gør det.

Hvis man bare får folk til at betale uden at de opdager det, så får man penge i kassen, men man får ikke mange til at ændre adfærd.

Du sætter da bare dimsen i bilen til at lave en lyd når den betaler. Og måske endda en stemme som siger "20 kroner, tak for dit bidrag til statskassen"


03. mar 2009 kl 15:47

avatar

Niels P Sønderskov

Re: Bomme og bokse

Christian skriver:

Hvis man bare får folk til at betale uden at de opdager det, så får man penge i kassen, men man får ikke mange til at ændre adfærd.

Hvis prisen er høj nok finder de vel ud af det?


03. mar 2009 kl 16:01

avatar

Christian Munch-Petersen

Re: Re: Bomme og bokse

Det lyder så let. Spørgsmålet - det politiske - er imidlertid:

Hvor skal bomme og bokse være? Er det Strandvejen nr 120 eller 254?

Hvad med ham, der bor lige uden for - eller hende, der bor lige inden for.

Eller hvor skolen ligger på den forkerte side af bommen?

Eller taler vi om bomme og bokse i Solrød, Tåstrup og Birkerød?

Der er en enkel løsning, der kan indføres på 1½ time helt uden investering og bureaukrati:

Sæt afgiften på brændstof (benzin og dielsel) op med fx 2 kr pr. år i de næste 5 år!

Det er billigt, effektivt - og det virker.


03. mar 2009 kl 16:01

Christian Hansen

Bokse, lyde og sæt i værk!

Brobizzer siger allerede en lyd når man kører igennem, og store skilte kan også informere de mere tungnemme billister.

Brobizzen er et system der allerede virker, og i London findes der et udemærket nummerplade fotograferingssystem, vi kan stjæle (istedet for at prøve at udvikle noget nyt). Nordmændenes lader også til at være til rådighed.

Dog skal sådan et initiativ også støttes op af muligheden for parkering nær offentlig transport således at der er en gevinst for billisten stiller bilen tidligt.

en begejstret stemme herfra.


03. mar 2009 kl 16:03

Frithiof Andreas Jensen

En by i Rusland:

Kan de ikke bare gøre som i Moskva under sovjettiden:

Der havde man private motor- og ringveje til de for samfundet så vigtige partispidser & cronies? Hvis sådan noget blev indført ville politikerne og deres eksperter finde andre problemer "at løse" og vi almindelige mennesker slipper for overvågningen og en voksende milliardregning på transport ud i al fremtid.


03. mar 2009 kl 16:09

Martin Leong

Løsningen på alle problemer?

Hvordan forsvinder trængselsproblemerne, hvis det bliver dyrere at køre i bil? Lader folk pludseligt børnene blive hjemme og lader være med at tage på arbejde?


03. mar 2009 kl 16:11

Christian Hansen

Re: Re: Re: Bomme og bokse

Det lyder så let. Spørgsmålet - det politiske - er imidlertid:

Hvor skal bomme og bokse være? Er det Strandvejen nr 120 eller 254?

Hvad med ham, der bor lige uden for - eller hende, der bor lige inden for.

Eller hvor skolen ligger på den forkerte side af bommen?

Eller taler vi om bomme og bokse i Solrød, Tåstrup og Birkerød?

Der er en enkel løsning, der kan indføres på 1½ time helt uden investering og bureaukrati:

Sæt afgiften på brændstof (benzin og dielsel) op med fx 2 kr pr. år i de næste 5 år!

Det er billigt, effektivt - og det virker.

Det virker skam, men det brandbeskatter folk i ydre områder, der ikke har andre muligheder (offentlige), som der findes i hovedstaden.

Og eftersom problemet er trængsel ved primært KBH så ville det da være trist at resten af nationen endnu engang skal betale for Københavns byplanlægning (eller mangel på samme).

Derfor er der krævet en mere lokal løsning. Hvor grænserne skal gå, om der skal være flere grænser, osv. det er helt og holdent op til vore politikere. Men det vil stadig gå hurtigere, end hvis de først skal beslutte hvilken ny teknologi der skal bruges, og så bestemme grænserne :D


03. mar 2009 kl 16:18

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Re: Bomme og bokse

Hvor skal bomme og bokse være? Er det Strandvejen nr 120 eller 254?

Det giver vel mest mening lige inden for "ring vejene".

Hvad med ham, der bor lige uden for - eller hende, der bor lige inden for.

Det var synd, så må de parkere lidt længere væk.

Eller hvor skolen ligger på den forkerte side af bommen?

Mon ikke at bussen og cykler slipper for at betale bom-penge

Eller taler vi om bomme og bokse i Solrød, Tåstrup og Birkerød?

Næh, det er nok også for langt ude. Mit bud er:
1) inden for Centrale københavn
2) inden for Søerne
3) inden for Jagtvej
4) inden for Fasanvej
5) inden for ring2
6) inden for ring3
7) inden for ring4.

+ nogle på tværs:
"nord" for nørrebrogade
"frederiksberg"
"sydhavn"
"amager".


03. mar 2009 kl 16:37

Boe Jørgensen

Roadpricing

Der er ingen rimelig grund til at vente på den optimale løsnig , electronisk GBS baseret ROADPRICING.
Det har virket fantastisk godt i Singapore i mange år.
Lad os dog undgå en ny IC4 skandale.
boesan


03. mar 2009 kl 17:50

avatar

Steffen Ring

300 nye betalingsanlæg - en ny vækstpakke?

Teknologirådets forslag om at anvende en SRD-teknologi (Short Range Device) som den såkaldte Bro-Bizz er et eksempel på, er samtidigt et forslag om at opføre et meget stort antal betalings anlæg som kendes ved broerne, og hvor samtlige udenlandske bilister kan betale manuelt, da de jo ikke har denne helt nationale SRD modtager i forruden. Alternativet er at gæster fra udlandet kører gratis eller man kunne også ansætte et par hundrede kontorfunktionærer, der hver dag skal forsøge at inddrive regninger fra ejerne af polske, tyske og måske russiske køretøjer. I mellemtiden kan danske bilister, der i deres ansigts sved er afhængige af bilen for at tjene til det daglige brød, glæde sig over endnu en ikke-gennemtænkt afgift. Teknologirådet skulle hellere opfordre danske virksomheder til at deltage i det internationale standardiseringsarbejde der pågår i ETSI på ITS området. Der findes INGEN løsninger på dette uden standarder på i hvert fald pan-europæisk plan.


03. mar 2009 kl 21:23

avatar

Christian Munch-Petersen

Hvorfor vælge en dyr løsning?

Hvad kan det dyre elektronik sjov, som en øget afgift på brændstof ikke kan?

Det er der ingen svar på her oven for.


03. mar 2009 kl 21:34

avatar

Jon Bendtsen

Re: Hvorfor vælge en dyr løsning?

Hvad kan det dyre elektronik sjov, som en øget afgift på brændstof ikke kan?

Det er der ingen svar på her oven for.

Jo der er Christian. Din navne bror Christian Hansen svarer på det.

En øget afgift vil ramme _ALLE_ i hele Danmark. Også folk i Hanstholm. Der er dog kun trængsel i København, og kun trængsel af biler. Det offentlige slipper sikkert for trængsels afgifter, og også cykler. Men der er nok næppe bare særlig meget offentlig transport i Hanstholm. Så der skal man vel have en bil for at komme rundt. Det er ikke tvingende nødvendigt for særlig mange mennesker at have egen bil i København.

Derfor bliver man nødt til at have en trængsels afgift som kun rammer der hvor der er trængsel.


03. mar 2009 kl 22:42

avatar

Rune Eilertsen

Bomring med Brobizz.

Jeg benytter min danske brobizz når jeg kører til Norge... Der er det ingen bommer, og det står skilt at man faktisk skal holde farten og ikke stoppe.
For dem uden brobizz bliver det lavet faktura ud fra registreringsnummer på bilen.
MEN.. pointet jeg vil fremtil er egentlig denne:
Oslo har værre problem med kø og rush trafik end København. Så må man vel konkludere at bomringen ikke fungerer, dette til trods for afgift er lagt på, og det er muliggjort uden man skal stoppe, eller slakke ned på hastigheden for at registrere sin betaling.

Så det bliver blot en ny afgift at høste.
Man skal være opmærksom på at de fleste byer med sådan ordning også har gratis indkøring efterfølgende første pasering!!
Hvorfor man ikke længere begrænser sig om man nu først har paseret en gang igennem den morgen.
(nogle byer gælder det for en time, andre steder større dele af dagen. )


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.