Abonnement | Annonceinfo | Advertising | KrakTeknik | Ingeniør-job - Jobfinder.dk | Messer | Om Ingeniøren
JOBFINDER
- Århus Kommune
To sagsbehandlere til kommuneplanlægning og VVM-arbejde - NovoZymes
Regulatory Specialist - Teknologisk Institut
Kemiingeniør eller cand. scient. til biobrændsler - Teknologisk Institut
Ingeniør til udvikling af fremtidens energirigtige vinduer
- Nyhedsbrev
- Tilmeld dig og vind en Nintendo Wii.
Hvad mener du?
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?
Svindel afsløret: 212 forskerartikler var plagiater
Ud af 9.000 videnskabelige publikationer i den store database Medline var de 212 plagiater, afslører en test med brug af computeralgoritmer. De originale forfattere er rasende, mens kopisterne undskylder.
Tara Long på universitetet i Texas fik en overraskelse, da hun analyserede omkring 9.000 publikationer i databasen Medline, som er en offentligt tilgængelig database med artikler om medicinske forskningsresultater.
Blandt de 9.000 artikler fandt hun nemlig 212 artikler, som en computeralgoritme kunne identificere som værende kopier - eller plagiater - af en af de tidligere publicerede artikler i samme database, skriver Science.
Long sendte spørgeskemaer ud til forfatterne og redaktørerne af de 163 af disse artikler og fik 144 svar.
Deriblandt lød følgende forklaringer:
"For at være ærlig: Jeg var ikke klar over, at jeg var nødt til at søge tilladelse fra forfatterne til den originale artikel. Hvis jeg skal, vil det give mig mange personlige problemer. Men jeg beklager dybt de problemer, min fejl har skabt overfor dig og de forfattere, der har skrevet den originale artikel, og vil gerne bede om tilgivelse. Jeg lover, at jeg vil være mere grundig, når jeg fremover publicerer mit arbejde."
"Eftersom vi ikke er fra et land, hvor engelsk er vores hovedsprog, kan vi til tider benytte de samme fraser som fra tidligere undersøgelser for at udtrykke vores videnskabelige arbejde. At der er ligheder mellem tre artikler, skulle ikke blive betragtet som duplikation."
Andre forfattere var rasende over at blive kopieret:
"Det er rent plagiat. De skiftede vores 13 frivillige testpersoner ud med aber. Det var alt, hvad de gjorde. Alle eksperimenter og data var kopieret - og det samme var den efterfølgende diskussion. Det er chokerende at se, hvor skruppelløst nogen mennesker agerer for egen vindings skyld.
Mens en forfatter tørt kommenterede:
"Efterligning er den reneste form for smiger?"
Hvis du vil læse den originale artikel, som bringer samtlige 144 svar, kan det findes i tidsskriftet Science, der udkommer på fredag, på side 1293-1294 - samt i "Supporting Online Material".
- Emner
- Forskningspolitik
RSS
Kommentarer (14)
Bedrageri, er en bedre betegnelse. I fjerne lande, som ikke ved ret meget om verden, er det nemt at narre. Fx havde Danmark en guldalder i narreri, dengang da komikere og musikere stjal fra udlande og påstod at det var deres egne mesterværker. Som de slap fra, fordi de færreste i Danmark dengang nogensinde havde været i USA eller vidste hvad der foregik derovre, og fordi vi i Danmark tror at vi er bedre end andre, er meget hurtige til at erklære noget for at være verdens bedste.
Da jeg traf en bedrager, var min reaktion forundring. Jeg havde skrevet et fortroligt dokument i en koncern, om interne forhold, og samtidig havde jeg en gæst på besøg i mit kontor, en gæst der pludselig havde udgivet en bog, og hvori ét af kapitlerne var en nøjagtig kopi af mit dokument, inklusive stavefejl og kommafejl. Der var, i bogen, ingen kildehenvisning, af gode grunde, for det var tyveri og spionage. Tyven var et menneske som jeg indså om, ikke forstod at skelne, og som muligvis intet ondt havde tænkt, og dokumentet indeholdt mirakuløst intet farligt, og desuden var der en art af politisk forbindelse i sagen som jeg ikke troede på at det var klogt af mig at udfordre, og altså hidsede jeg mig ikke op, og siden, ærligt talt, tilgav jeg.
Alligevel undrer jeg mig, om visse mennesker går igennem hele livet ved hjælp af kopieringer. Eksemplet fra Texas taler om 212 bedrag ud af 9.000, som er mere end 2 procent. Det er temmelig alt for mange, hvis man husker på, at der ikke er ret mange toplederstillinger. Som er det forkastelige, i hvad disse mennesker gør, at de fortrænger kompetente mennesker fra at lede vort samfund.
Da jeg traf en bedrager, var min reaktion forundring. Jeg havde skrevet et fortroligt dokument i en koncern, om interne forhold, og samtidig havde jeg en gæst på besøg i mit kontor, en gæst der pludselig havde udgivet en bog, og hvori ét af kapitlerne var en nøjagtig kopi af mit dokument, inklusive stavefejl og kommafejl. Der var, i bogen, ingen kildehenvisning, af gode grunde, for det var tyveri og spionage. Tyven var et menneske som jeg indså om, ikke forstod at skelne, og som muligvis intet ondt havde tænkt, og dokumentet indeholdt mirakuløst intet farligt, og desuden var der en art af politisk forbindelse i sagen som jeg ikke troede på at det var klogt af mig at udfordre, og altså hidsede jeg mig ikke op, og siden, ærligt talt, tilgav jeg.
Alligevel undrer jeg mig, om visse mennesker går igennem hele livet ved hjælp af kopieringer. Eksemplet fra Texas taler om 212 bedrag ud af 9.000, som er mere end 2 procent. Det er temmelig alt for mange, hvis man husker på, at der ikke er ret mange toplederstillinger. Som er det forkastelige, i hvad disse mennesker gør, at de fortrænger kompetente mennesker fra at lede vort samfund.
|
Hmmm. Hvis det er hvad man kan finde med en algoritme, hvad er en menneskelig hjerne så ikke i stand til??? Og hvis man så begynder også at undersøge data og modeller... Hm, klimavidenskab????!
Vh Troels
Vh Troels
At nogle få forskere svindler, kaster smuds på alle forskeres troværdighed.
Jeg vil gerne vide, om flertallet af svindlerne kommer fra lande, hvor korruption er almindeligt udbredt, eller hvor man taber ansigt, hvis man ikke kan præstere de resultater, som chefen forlanger.
Jeg vil gerne vide, om flertallet af svindlerne kommer fra lande, hvor korruption er almindeligt udbredt, eller hvor man taber ansigt, hvis man ikke kan præstere de resultater, som chefen forlanger.
Hjemmefra...normalt altså.
I alle udviklingsmiljøer undersøger man da alle patenter om de dækker alle muligheder for et plagiat
I alle udviklingsmiljøer undersøger man da alle patenter om de dækker alle muligheder for et plagiat
De skulle da være unødvendigt at pege på de største plagiatnationer
Realiteten er, at mængden af information og viden stiger eksponentielt dag for dag, samtidig med, at kravene stiger og tempoet presses i vejret.
Det betyder at forskerne må opsuge stadig større mængder viden for at kunne følge med i forskningen.
Da mennesket kun kan absorbere en begrænset mængde viden, vil det betyde at forskerne enten må bruge mere tid på at læse andres artikler eller også må de bruge mere tid på at sortere fra blandt artiklerne, med risiko for at komme til at overse noget vigtigt eller nogle resultater som man netop prøver at eftervise.
Derfor kan problemet kun blive værre, hvis der ikke bliver grebet ind og lagt mere vægt på kvalitet fremfor kvantitet og hvis tempoet ikke bliver sat ned.
Det betyder at forskerne må opsuge stadig større mængder viden for at kunne følge med i forskningen.
Da mennesket kun kan absorbere en begrænset mængde viden, vil det betyde at forskerne enten må bruge mere tid på at læse andres artikler eller også må de bruge mere tid på at sortere fra blandt artiklerne, med risiko for at komme til at overse noget vigtigt eller nogle resultater som man netop prøver at eftervise.
Derfor kan problemet kun blive værre, hvis der ikke bliver grebet ind og lagt mere vægt på kvalitet fremfor kvantitet og hvis tempoet ikke bliver sat ned.
Jeg ved det ikke, men jeg vil gætte på at Kina er repræsenteret godt.
Jeg kender personligt til et tilfælde hvor en dansk forsker skal reviewe en kinesisk artikel, der så viser sig at være 99% kopi af en af vedkommendes egne artikler.
Jeg tror at "Publish or die" kravet presser forskere til at kopiere. Igen bliver kvantitet sat over kvalitet når der skal bevilges penge.
Jeg kender personligt til et tilfælde hvor en dansk forsker skal reviewe en kinesisk artikel, der så viser sig at være 99% kopi af en af vedkommendes egne artikler.
Jeg tror at "Publish or die" kravet presser forskere til at kopiere. Igen bliver kvantitet sat over kvalitet når der skal bevilges penge.
Derfor kan problemet kun blive værre, hvis der ikke bliver grebet ind og bliver lagt mere vægt på kvalitet fremfor kvantitet og hvis tempoet ikke bliver sat ned.
Yep. Det er gået op for nogen, at man ikke bare kan bruge antallet af publikationer som den eneste kvalitetsparameter for forskningen. For tiden bruges der enorme ressourcer på at finde frem til ranking-metoder, så man kan måle og veje forskernes arbejde. Der fokuseres i høj grad på, hvor "fint" tidskriftet er, og hvor mange gange artiklerne citeres i andre artikler. Måske skulle man også vægte samfundsrelevansen. Og så skulle man give forskerne lidt mere arbejdsro.
Hvor kommer de fra?
Artiklen i Science fortæller ikke noget om, hvor de svindlende forfattere kom fra.
En interessant oplysning i artiklen er, at blandt de forskere, der var blevet plagierede, var det kun 7 procent, der var klar over det ! Det er slående, for forskerne følger naturligvis med i, hvad der publiceres indenfor deres eget forskningsområde. Alligevel opdager de altså ikke artikler, som er de rene kopier af deres egne.
En af årsagerne er selvfølgelig, at der udkommer så utroligt mange artikler hvert år. I databasen Journal Citation Reports ser man, at det tidsskrift, der - indenfor naturvideskab, medicin, teknik - har flest artikler pr år er Applied Physics Letters. Der er mere end 5.800 artikler pr år i dette tidsskrift alene!!
Så tror pokker, at det er svært at overvåge mængden af nye artikler, selv indenfor ens eget forskningsområde!
Artiklen i Science fortæller ikke noget om, hvor de svindlende forfattere kom fra.
En interessant oplysning i artiklen er, at blandt de forskere, der var blevet plagierede, var det kun 7 procent, der var klar over det ! Det er slående, for forskerne følger naturligvis med i, hvad der publiceres indenfor deres eget forskningsområde. Alligevel opdager de altså ikke artikler, som er de rene kopier af deres egne.
En af årsagerne er selvfølgelig, at der udkommer så utroligt mange artikler hvert år. I databasen Journal Citation Reports ser man, at det tidsskrift, der - indenfor naturvideskab, medicin, teknik - har flest artikler pr år er Applied Physics Letters. Der er mere end 5.800 artikler pr år i dette tidsskrift alene!!
Så tror pokker, at det er svært at overvåge mængden af nye artikler, selv indenfor ens eget forskningsområde!
En interessant oplysning i artiklen er, at blandt de forskere, der var blevet plagierede, var det kun 7 procent, der var klar over det !
Følger det ikke af at dem der plagiere med vilje vil sende deres plagiat til et eller andet obskurt side-tidskrift, netop i håbet om ikke at blive opdaget ?
Poul-Henning
Jeg var på PhD ophold på NEC Research Institute, hvor Steve Lawrence og C. Lee Giles havde lavet CiteSeer - en web-service der sammenlignede citering - og derved kunne finde lignende dokumenter. I dag er det rimeligt nemt at trykke "related documents" i Google Scholar og finde lignende videnskabelige artikler, så med moderne tekst-mining er vi ikke helt fortabt. Forskerene fra Texas har en database over deres fundne plagiater. Den hedder Deja Vu og er tilgængelig fra: http://spore.swmed.edu/dejavu/...avu/
(Det må være noget for den dybdeborende journalist og sidde at kigge rundt i)
Mange danske læger ser ud til at skrive både en engelsk og dansk version af et forskningsarbejde. For Ugeskrift for Læger kan det søges i Deja Vu med:
http://spore.swmed.edu/dejavu/...amp;
Disse to-sprogede duplikater er vel ok, så længe det er åbenbart og det ikke tæller som to fulde arbejder når forskerproduktiviteten vurderes.
(Det må være noget for den dybdeborende journalist og sidde at kigge rundt i)
Mange danske læger ser ud til at skrive både en engelsk og dansk version af et forskningsarbejde. For Ugeskrift for Læger kan det søges i Deja Vu med:
http://spore.swmed.edu/dejavu/...amp;
Disse to-sprogede duplikater er vel ok, så længe det er åbenbart og det ikke tæller som to fulde arbejder når forskerproduktiviteten vurderes.
...med moderne tekst-mining er vi ikke helt fortabt. Forskerene fra Texas har en database over deres fundne plagiater. Den hedder Deja Vu og er tilgængelig fra: http://spore.swmed.edu/dejavu/...avu/
(Det må være noget for den dybdeborende journalist og sidde at kigge rundt i).
Jeg tog lige et par stikprøver. Søgemaskinen finder artikler, der ligner hinanden. I mange tilfælde er det de samme forfattere på to lignende artikler.
De artikler, som jeg har checket, er forskellige. Når man forsker i det samme i mange år, kan det vel ikke undgåes, at man kommer til at gentage nogle fraser fra tidligere publikationer.
Længden på publikationslisten er en vigtig parameter, når man søger job/forskningsmidler.
Der er nogle forskere, der er rigtig gode til at få mange publikationer ud af deres data. Det er klart, at der skal være nye data, men man kan jo dele data op og sætte dem ind i forskellige sammenhænge. Andre forskere samler sammen og laver én publikation så vidt muligt i et finere tidskrift. Det kan man tillade sig, hvis man er sikker i sin ansættelse.
Måske skulle Deja Vu stramme op på deres søgemaskine, så de finder "ægte" plagiater, i stedet for at hænge de forskere ud, som bare gør deres pligt og publicerer så mange data som muligt.
Mange danske læger ser ud til at skrive både en engelsk og dansk version af et forskningsarbejde. For Ugeskrift for Læger kan det søges i Deja Vu med:
http://spore.swmed.edu/dejavu/...amp;
Disse to-sprogede duplikater er vel ok, så længe det er åbenbart og det ikke tæller som to fulde arbejder når forskerproduktiviteten vurderes.
Mange danske læger læser aldrig en videnskabelig artikel. De læser Ugeskrift for læger, og så er der ikke tid til mere. Tak til de læger, som også bruger tid på at skrive en mere populær udgave på dansk.
Impactfactor for Ugeskriftet ligger nok en del lavere end for internationale videnskabelige tidsskrifter.
Snyd/plagiat/copist/fusker, kært barn har mange navne. Overalt ved menneskets aktivitet, ses efterligninger, og dette fænomen er bestemt ikke af nyrere dato. Mange af dem er beviste, som Elvis-efterligninger, og nogle er ubeviste som Faraday/Henry(elektromagnetisme). Den der er dokumenteret først på tinge, må have æren. Ved samtidighed deles æren, ligesom i sport.
Seneste nyt
BRANCHEFEED - NYT FRA BRANCHEN
-
Diatom A/S
DiaTherm™ - Nye varmeledende pads fra Diatom A/S, som kan fås efter ønske! -
RS Denmark
RS Introducerer EcoWire - miljøvenlig monteringsledning fra Alpha Wire -
RS Denmark
RS Components Pressemeddelelse -
RS Denmark
RS lancerer yderligere 4000 elektronikkomponenter fra Vishay -
RS Denmark
RS stiller verdensomspændende skueplads til rådighed for Arduino platformen
Gratis nyhedsbrev om elektronik
Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag
Amerikanske forskere: Sommertid er spild af energi (23 minutter siden)- Livsfarlig autopilot sender alle Boeing 777 på værksted (1 time siden)
- Vands kærlighed til silicium får det til at løbe opad (4 timer siden)
- Har en DK F-16 affyret et AAM i vrede? (5 timer siden)
- Lysets gåde (5 timer siden)
- 365 Vestas møller til Afrikas største vindmøllepark (5 timer siden)
- Spørg læserne: Hvordan bruger man køleskabet mest energieffektivt? (5 timer siden)
- Gamle skibe skal spare brændstof med luftpuder (5 timer siden)
- JSF står bomstille i luften efter opbremsning for første gang (6 timer siden)
- Nu bliver det hurtigere at starte computeren (6 timer siden)
- Blaa roeg (3 dage siden)
- Bootloader burning? (9 dage siden)
- 3 Vejs PVC eller lign. kugle hane. (10 dage siden)
- Hvorfor skal det være så svært? (11 dage siden)
- Thoriumvejen (12 dage siden)
- En nukleær fremtid (16 dage siden)
- Røg- og lugtsensorer (17 dage siden)
- Arduino-præsentation (17 dage siden)
- IR-føler blues (18 dage siden)
- Konkurrence: Vis dit værksted, vind Arduino-klon (18 dage siden)
Seneste gruppeaktivitet
Rank 2009Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.
Interaktivt kort med brancher og topliste »
Alle 800 virksomheder sorteret »
Mest læste - elektronik
