Den reneste form for smiger?

Bedrageri, er en bedre betegnelse. I fjerne lande, som ikke ved ret meget om verden, er det nemt at narre. Fx havde Danmark en guldalder i narreri, dengang da komikere og musikere stjal fra udlande og påstod at det var deres egne mesterværker. Som de slap fra, fordi de færreste i Danmark dengang nogensinde havde været i USA eller vidste hvad der foregik derovre, og fordi vi i Danmark tror at vi er bedre end andre, er meget hurtige til at erklære noget for at være verdens bedste.

Da jeg traf en bedrager, var min reaktion forundring. Jeg havde skrevet et fortroligt dokument i en koncern, om interne forhold, og samtidig havde jeg en gæst på besøg i mit kontor, en gæst der pludselig havde udgivet en bog, og hvori ét af kapitlerne var en nøjagtig kopi af mit dokument, inklusive stavefejl og kommafejl. Der var, i bogen, ingen kildehenvisning, af gode grunde, for det var tyveri og spionage. Tyven var et menneske som jeg indså om, ikke forstod at skelne, og som muligvis intet ondt havde tænkt, og dokumentet indeholdt mirakuløst intet farligt, og desuden var der en art af politisk forbindelse i sagen som jeg ikke troede på at det var klogt af mig at udfordre, og altså hidsede jeg mig ikke op, og siden, ærligt talt, tilgav jeg.

Alligevel undrer jeg mig, om visse mennesker går igennem hele livet ved hjælp af kopieringer. Eksemplet fra Texas taler om 212 bedrag ud af 9.000, som er mere end 2 procent. Det er temmelig alt for mange, hvis man husker på, at der ikke er ret mange toplederstillinger. Som er det forkastelige, i hvad disse mennesker gør, at de fortrænger kompetente mennesker fra at lede vort samfund.

Re: Den reneste form for smiger?

Hmmm. Hvis det er hvad man kan finde med en algoritme, hvad er en menneskelig hjerne så ikke i stand til??? Og hvis man så begynder også at undersøge data og modeller... Hm, klimavidenskab????!

Vh Troels

Hvor kommer svindlerne fra?

At nogle få forskere svindler, kaster smuds på alle forskeres troværdighed.

Jeg vil gerne vide, om flertallet af svindlerne kommer fra lande, hvor korruption er almindeligt udbredt, eller hvor man taber ansigt, hvis man ikke kan præstere de resultater, som chefen forlanger.

Re: Hvor kommer svindlerne fra?

Hjemmefra...normalt altså.

I alle udviklingsmiljøer undersøger man da alle patenter om de dækker alle muligheder for et plagiat

Re: Re: Hvor kommer svindlerne fra?

De skulle da være unødvendigt at pege på de største plagiatnationer

Problemet kan kun blive værre

Realiteten er, at mængden af information og viden stiger eksponentielt dag for dag, samtidig med, at kravene stiger og tempoet presses i vejret.
Det betyder at forskerne må opsuge stadig større mængder viden for at kunne følge med i forskningen.
Da mennesket kun kan absorbere en begrænset mængde viden, vil det betyde at forskerne enten må bruge mere tid på at læse andres artikler eller også må de bruge mere tid på at sortere fra blandt artiklerne, med risiko for at komme til at overse noget vigtigt eller nogle resultater som man netop prøver at eftervise.
Derfor kan problemet kun blive værre, hvis der ikke bliver grebet ind og lagt mere vægt på kvalitet fremfor kvantitet og hvis tempoet ikke bliver sat ned.

Re: Hvor kommer svindlerne fra?

Jeg ved det ikke, men jeg vil gætte på at Kina er repræsenteret godt.

Jeg kender personligt til et tilfælde hvor en dansk forsker skal reviewe en kinesisk artikel, der så viser sig at være 99% kopi af en af vedkommendes egne artikler.

Jeg tror at "Publish or die" kravet presser forskere til at kopiere. Igen bliver kvantitet sat over kvalitet når der skal bevilges penge.

Re: Problemet kan kun blive værre

Derfor kan problemet kun blive værre, hvis der ikke bliver grebet ind og bliver lagt mere vægt på kvalitet fremfor kvantitet og hvis tempoet ikke bliver sat ned.

Yep. Det er gået op for nogen, at man ikke bare kan bruge antallet af publikationer som den eneste kvalitetsparameter for forskningen. For tiden bruges der enorme ressourcer på at finde frem til ranking-metoder, så man kan måle og veje forskernes arbejde. Der fokuseres i høj grad på, hvor "fint" tidskriftet er, og hvor mange gange artiklerne citeres i andre artikler. Måske skulle man også vægte samfundsrelevansen. Og så skulle man give forskerne lidt mere arbejdsro.

Re: Hvor kommer svindlerne fra?

Hvor kommer de fra?
Artiklen i Science fortæller ikke noget om, hvor de svindlende forfattere kom fra.

En interessant oplysning i artiklen er, at blandt de forskere, der var blevet plagierede, var det kun 7 procent, der var klar over det ! Det er slående, for forskerne følger naturligvis med i, hvad der publiceres indenfor deres eget forskningsområde. Alligevel opdager de altså ikke artikler, som er de rene kopier af deres egne.

En af årsagerne er selvfølgelig, at der udkommer så utroligt mange artikler hvert år. I databasen Journal Citation Reports ser man, at det tidsskrift, der - indenfor naturvideskab, medicin, teknik - har flest artikler pr år er Applied Physics Letters. Der er mere end 5.800 artikler pr år i dette tidsskrift alene!!
Så tror pokker, at det er svært at overvåge mængden af nye artikler, selv indenfor ens eget forskningsområde!

Re: Re: Hvor kommer svindlerne fra?

En interessant oplysning i artiklen er, at blandt de forskere, der var blevet plagierede, var det kun 7 procent, der var klar over det !

Følger det ikke af at dem der plagiere med vilje vil sende deres plagiat til et eller andet obskurt side-tidskrift, netop i håbet om ikke at blive opdaget ?

Poul-Henning

Tekst-mining

Jeg var på PhD ophold på NEC Research Institute, hvor Steve Lawrence og C. Lee Giles havde lavet CiteSeer - en web-service der sammenlignede citering - og derved kunne finde lignende dokumenter. I dag er det rimeligt nemt at trykke "related documents" i Google Scholar og finde lignende videnskabelige artikler, så med moderne tekst-mining er vi ikke helt fortabt. Forskerene fra Texas har en database over deres fundne plagiater. Den hedder Deja Vu og er tilgængelig fra: http://spore.swmed.edu/dejavu/...avu/
(Det må være noget for den dybdeborende journalist og sidde at kigge rundt i)

Mange danske læger ser ud til at skrive både en engelsk og dansk version af et forskningsarbejde. For Ugeskrift for Læger kan det søges i Deja Vu med:
http://spore.swmed.edu/dejavu/...amp;

Disse to-sprogede duplikater er vel ok, så længe det er åbenbart og det ikke tæller som to fulde arbejder når forskerproduktiviteten vurderes.

Re: Tekst-mining

...med moderne tekst-mining er vi ikke helt fortabt. Forskerene fra Texas har en database over deres fundne plagiater. Den hedder Deja Vu og er tilgængelig fra: http://spore.swmed.edu/dejavu/...avu/
(Det må være noget for den dybdeborende journalist og sidde at kigge rundt i).

Jeg tog lige et par stikprøver. Søgemaskinen finder artikler, der ligner hinanden. I mange tilfælde er det de samme forfattere på to lignende artikler.

De artikler, som jeg har checket, er forskellige. Når man forsker i det samme i mange år, kan det vel ikke undgåes, at man kommer til at gentage nogle fraser fra tidligere publikationer.

Længden på publikationslisten er en vigtig parameter, når man søger job/forskningsmidler.
Der er nogle forskere, der er rigtig gode til at få mange publikationer ud af deres data. Det er klart, at der skal være nye data, men man kan jo dele data op og sætte dem ind i forskellige sammenhænge. Andre forskere samler sammen og laver én publikation så vidt muligt i et finere tidskrift. Det kan man tillade sig, hvis man er sikker i sin ansættelse.

Måske skulle Deja Vu stramme op på deres søgemaskine, så de finder "ægte" plagiater, i stedet for at hænge de forskere ud, som bare gør deres pligt og publicerer så mange data som muligt.

Re: Tekst-mining

Mange danske læger ser ud til at skrive både en engelsk og dansk version af et forskningsarbejde. For Ugeskrift for Læger kan det søges i Deja Vu med:
http://spore.swmed.edu/dejavu/...amp;

Disse to-sprogede duplikater er vel ok, så længe det er åbenbart og det ikke tæller som to fulde arbejder når forskerproduktiviteten vurderes.

Mange danske læger læser aldrig en videnskabelig artikel. De læser Ugeskrift for læger, og så er der ikke tid til mere. Tak til de læger, som også bruger tid på at skrive en mere populær udgave på dansk.

Impactfactor for Ugeskriftet ligger nok en del lavere end for internationale videnskabelige tidsskrifter.

Snyd

Snyd/plagiat/copist/fusker, kært barn har mange navne. Overalt ved menneskets aktivitet, ses efterligninger, og dette fænomen er bestemt ikke af nyrere dato. Mange af dem er beviste, som Elvis-efterligninger, og nogle er ubeviste som Faraday/Henry(elektromagnetisme). Den der er dokumenteret først på tinge, må have æren. Ved samtidighed deles æren, ligesom i sport.