Australske forskere: Varmere klima skader regnskoves CO2-lagring
Ny forskning viser, at regnskovene stik mod forventning vil tage skade af klimaforandringerne og optage mindre CO2 end nu.
Læs også
-
Klimaforskere: Værre opvarmning end nogen simulation kan spå
Læs mere om
Dokumentation
Et varmere klima vil ødelægge verdens regnskove og føre til en forringelse af deres lagring af CO2, viser ny forskning fra Australien.
Håbet var ellers, at et varmere klima ville føre til større og tættere regnskov, der kunne optage og lagre endnu mere CO2 end tilfældet er i dag, hvor regnskoven sparer atmosfæren for rundt regnet en milliard ton CO2 om året ved at binde det i planter og jord.
Men når temperaturen pludseligt stiger, kan planterne ikke nå at tilpasse sig de nye vilkår, og mange af dem vil dø, da de er mere sårbare overfor sygdomme og andre problemer, viser forskningen.
»Vi forventer nu at se en nedsat evne til at optage kuldioxid i de tropiske regnskove,« siger David Hilbert, der er forskningschef ved CSIRO Tropical Forest Research Centre i Australien, til MetroXpress.
Allerede ved en global opvarmning på to procent, som ellers er antaget at være den ' sikre' grænse, hvor de største katastrofer endnu kan undgås, halveres skovenes evne til at neutralisere CO2. Og stiger temperaturen globalt set de fire grader, som meget tyder på, vil den stigende skovdød helt fjerne skovenes evne til at skåne atmosfæren, konkluderer forskningen ifølge MetroXpress.
Den nye forskning bliver offentliggjort i næste uge på den internationale klimakongres i København, som blandt andet Københavns Universitet står bag.






