/karriere

Direktør for dansk elbilprojekt: Vi får brug for rigtig mange ingeniører

Project Better Place, der først nu er ved at etablere sig i Nordvest, slår indenfor en måned en lang række stillinger op og får på sigt brug for flere hundrede ingeniører til at etablere infrastrukturen til elbiler i Danmark.

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 03. mar 2009 kl. 12:17

Endnu er det storstilede elbilsprojekt Better Place’s lokalitet på hjørnet af Lygten og Bygmestervej præget af murbrokker og håndværkere, men til nytår står 2000 kvadratmeter lokaler klar til udvikling og produktion af de 100-vis batteriskiftestationer.

Endnu sender mejeriet Enigheden og det københavnske nordvest-kvarter tydeligere signaler om bydelens lidt skrammede historie, end om en cool og smart, global og visonær virksomhed, der skal være med til at redde klodens klima.

Ikke desto mindre er det her i bygningen, der indtil for 13 år siden husede selve mejeriet, at 3-400 af landets skarpeste ingeniørhoveder i løbet af få år vil arbejde med infrastrukturen til den 500.000 styks store elbilpark, som i løbet af fem-seks år vil trafikere danske veje.

Det er her, at de mange fuldautomatiske batteriskiftestationer, der bliver stillet op for hver 30 kilometer langs motorvejsnettet, skal fremstilles, så fremtidens el-bilister kan få ny energi.

300-400 arbejdspladser på vej

»Der kommer mange ingeniørarbejdspladser her på adressen. Den virksomhed, som skal opbygge hele infrastrukturen, kræver nogle rigtigt kloge hoveder,« siger administrerende direktør for Better Place Europa, Jens Moberg, der satser på at have en 3-400 mand stor medarbejderstab, når virksomheden topper med en halv million elbiler.

»Ladestationerne stiller Dong op, men batteriskiftestationerne skal vi udvikle. Det net af batteriskiftestationer kræver ingeniørkunst at få anlagt.«

»Jeg er i gang med at rekruttere og har brug for rigtigt mange ingeniører til vores operationelle funktioner. Vi er ved at få jobspecifikationer fra USA, så de jobs vil blive slået op inden for en måneds tid.«

»I dag foregår det meste udvikling i Israel,« erkender Jens Moberg.

Ingen planer om produktion af ladestationer i Danmark
»Vi har ikke planer om at producere ladestationer i Danmark, men vi er i den meget tidlige fase. Som dansker synes jeg, at jo mere udvikling og produktion vi kan tiltrække, desto bedre. Jeg håber, at vi på et tidspunkt kan lave noget design og softwareudvikling i Danmark. Det er vi gode til,« fastslår han.

Jens Moberg, der netop er flyttet tilbage fra USA, hvor han var globalansvarlig for Microsofts forretningssystemer, har bare været ansat en måned og har en overskuelig stab på fem, som han inden årets udløb satser på at have udbygget til 30 medarbejdere.

»Lige nu er vi en meget lille organisation, som er ved at bygge sig op, og med utroligt mange berøringsflader til en række interessenter, lige fra investorer og bilfabrikanter til politikere på både kommunalt og internationalt niveau. Og vi skal sørge for at have en rigtig god dialog med alle.«



03. mar 2009 kl 13:52

Erik Zinck

Bilbatterier i modulstørrelser

Man må håbe, at de kommende batterier til biler fås i modulformat, så man kan placere et eller flere batterier i bilen afhængigt af det aktuelle kørselsbehov. Folk, der ikke kører meget, har næppe lyst til permanent at leje et stort dyrt batteri, men kunne lejlighedsvis få brug for mere kapasitet. Så bør man kunne korttidsleje et større eller flere batterier.


03. mar 2009 kl 16:00

Finn Jensen

Spar EL og dansk EL bil projekt

Sætter det her ikke ligesom hjemmesiden Spar EL lidt skak mat? ;-)


03. mar 2009 kl 16:14

Bjarne Jensen

Re: Spar EL og dansk EL bil projekt

Sætter det her ikke ligesom hjemmesiden Spar EL lidt skak mat? ;-)

Nej, for den el, der fortrinsvis bør bruges, er overløbsstrømmen fra vindmøller, dvs. vind-el, der produceres på tidspunkter, hvor der ikke er andre aftagere.

Desuden kan det C02-mæssigt være i orden faktisk at forøge forbruget af el, hvis det sker med høj virkningsgrad (som i el-biler), hvis man tilsvarende erstatter forbruget af benzin og diesel med lav virkningsgrad (som i benzin- og dieselbiler).


03. mar 2009 kl 17:59

Jan Jensen

Skubbe?

Ja det er jo meget godt, på en bensinbil kan man hælde 5 liter på hvis man køre tør, men hvis det er en ren elbil:

Hvad gør jeg hvis jeg køre tør for strøm ud for Tivoli, mens jeg leder efter en P plads,

eller på motorvejen - et sted mellem København og Randers, og 20 km til næste skifte station

skal jeg så bare lade bilen stå midt på vejen, eller vil der være nogen til at hjælpe med at skubbe?

Jeg tror Falck bliver glade, de får meget at lave med at hente biler der er kørt tør for strøm.

Mon elbil ejere kan få tilskud til Falck? :-)


03. mar 2009 kl 18:39

Jan falcon Nielsen

Re: Re: Spar EL og dansk EL bil projekt

Sætter det her ikke ligesom hjemmesiden Spar EL lidt skak mat? ;-)

Nej, for den el, der fortrinsvis bør bruges, er overløbsstrømmen fra vindmøller, dvs. vind-el, der produceres på tidspunkter, hvor der ikke er andre aftagere.

Desuden kan det C02-mæssigt være i orden faktisk at forøge forbruget af el, hvis det sker med høj virkningsgrad (som i el-biler), hvis man tilsvarende erstatter forbruget af benzin og diesel med lav virkningsgrad (som i benzin- og dieselbiler).

Ethvert projekt, der påkalder sig brug af 'overløbsstrøm' eller 'den gratis vindmøllestrøm om natten' vil naturligvis fremstå som miljørigtig og billig. Men er det fair? Ved brug af de samme argumenter vil elvarme og varme i fortovene jo fremstå positive.
Det er sandsynligvis slut med den såkaldte 'overløbsstrøm' inden længe, enten i kraft af Storebæltskablet, eller andre fornuftige udnyttelser af den.
Så kan vi ikke i elbilsdiskussionen holde os til konkurrencedygtige og almindelige forhold, altså i et stort omfang kulstrøm?
Elbilerne skal såmænd nok komme - selv uden disse overdrevne forestillinger om 'Ren kørsel', 'Zero emission' etc.
Ca. 11½ kWh koster idag ca. 9 kr i form af benzin, og ca. 22 kr i form af el. Så der er plads økonomisk til 'de store tab' i benzinbilen. Hvad kommer en realistisk elbil - med opvarmning af kabinen, lys, vinduesviskere etc mon reelt til at bruge af strøm?
Jan


03. mar 2009 kl 21:00

Bjarne Jensen

Re: Re: Re: Spar EL og dansk EL bil projekt

Ethvert projekt, der påkalder sig brug af 'overløbsstrøm' eller 'den gratis vindmøllestrøm om natten' vil naturligvis fremstå som miljørigtig og billig. Men er det fair? Ved brug af de samme argumenter vil elvarme og varme i fortovene jo fremstå positive.

Jeg mener ikke, at ethvert projekt, der bruger overløbsstrøm, er miljømæssigt forsvarligt.

I el-bilens tilfælde øges virkningsgraden i den samlede energiforsyning ved omlægningen.

Eksemplet med el-varme kan faktisk være relevant, hvis der f.eks. installeres varmepatroner på (kraft-)varmeværkerne, således at værkerne kan slukkes helt, når der er overskudsstrøm.

Eksemplet med varme i fortovene er naturligvis ikke relevant, da der er tale om en forøgelse af energiforbruget til et formål, der ikke anvendes energi til i dag.

Der er næppe andre større aftagere til overløbsstrøm på kort sigt end el-biler. I dag er overløbsstrømmen til dels en hindring for yderligere udbygning med vindkraft.

Overløbsstrømmen sælges jo netop billigt ud af landet i dag og derfor koster 11½ kWh af overløbsstrømmen ikke 22 kr, men er meget mere konkurrencedygtig over for benzin. Fidusen ved el-biler er jo, at de i høj grad kan tankes med el, når det er mest fordelagtigt i energiforsyningen og billigst for forbrugeren.


03. mar 2009 kl 21:22

Rune Dyrholm

Re: Re: Re: Re: Spar EL og dansk EL bil projekt

Er der ikke det grundlæggende problem med den billige overløbsstrøm, at når den bliver efterspurgt i tilpas omfang, så holder den også op med at være billig?


03. mar 2009 kl 21:22

Rune Dyrholm

Re: Re: Re: Re: Spar EL og dansk EL bil projekt

Er der ikke det grundlæggende problem med den billige overløbsstrøm, at når den bliver efterspurgt i tilpas omfang, så holder den også op med at være billig?


03. mar 2009 kl 22:24

Jan falcon Nielsen

Re: Re: Re: Re: Spar EL og dansk EL bil projekt

Jeg mener ikke, at ethvert projekt, der bruger overløbsstrøm, er miljømæssigt forsvarligt.

I el-bilens tilfælde øges virkningsgraden i den samlede energiforsyning ved omlægningen.

Eksemplet med el-varme kan faktisk være relevant, hvis der f.eks. installeres varmepatroner på (kraft-)varmeværkerne, således at værkerne kan slukkes helt, når der er overskudsstrøm.

Eksemplet med varme i fortovene er naturligvis ikke relevant, da der er tale om en forøgelse af energiforbruget til et formål, der ikke anvendes energi til i dag.

Der er næppe andre større aftagere til overløbsstrøm på kort sigt end el-biler. I dag er overløbsstrømmen til dels en hindring for yderligere udbygning med vindkraft.

Overløbsstrømmen sælges jo netop billigt ud af landet i dag og derfor koster 11½ kWh af overløbsstrømmen ikke 22 kr, men er meget mere konkurrencedygtig over for benzin. Fidusen ved el-biler er jo, at de i høj grad kan tankes med el, når det er mest fordelagtigt i energiforsyningen og billigst for forbrugeren.

Hvorfor er ikke ethvert projekt der kun bruger 'overløbsstrøm' MILJØmæssigt forsvarligt?

Nå, men så er jeg interesseret i at vide hvad den samlede virkningsgrad er ved produktion af strøm ved kul og transport af strømmen til elbiler og forbrug af strømmen i bilerne.
Langt fra alle (de kommende) elbiler kan jo få 'overløbsstrøm' - og ingen kan få det på vindstille nætter.
Hvilken forbruger kan købe strøm for mindre end de nævnte 22 kr/11½ kWh?
Du undlader at kommentere Storebæltskablet og andre fornuftige anvendelser af 'overløbsstrøm'? Hvorfor skal netop elbiler påberåbe sig Zero emission?
Hvilke elbils ejere vil acceptere ikke at kunne køre dagen efter en vindstille nat?


03. mar 2009 kl 22:43

avatar

Holger Skjerning

EL- og ny type hybridbiller...!

Til selve artiklen, hvor det hedder: »Vi har ikke planer om at producere ladestationer i Danmark...."
Hvorfor i alverden skal vi ikke selv producere ladestationer???
Til Rune Dyrholm: Med den udbygning af havvindmølleparker, som politikerne ønsker, bliver der masser af el-overløbs-strøm til el- og hybridbilerne. - Og ellers bygger vi vel bare endnu flere vindmøller!
Jan Jensen: Det er derfor, vi i en lang periode skal satse på opladelige hybridbiler, der foruden elmotor og batteri har en mindre benzin- eller etanol-motor, der kan bringe dig videre, når batteriet er tomt.
PS. Som et ekstra "skud på stammen", har vi nu fået endnu en mulighed: En elbil, der desuden har en lille forbrændingsmotor og en generator (dynamo). Tre fordele: 1. Den kan oplade batteriet, når det er tomt. 2: levere kørestrøm til elmotoren, så du kan køre videre. 3: levere strøm til opvarmning af kabinen. - Fordelen ved dette arrangement er, at bilen ikke behøver kobling, gearkasse og differentiale og derfor bliver både lettere og billigere end en "traditionel" hybridbil. - Lyder som en god hybrid-løsning!


03. mar 2009 kl 23:02

Ole Kofod

Myter og fakta om overløbsstrøm

Jeg er SÅ træt af begrebet overløbsstrøm, der er næsten lige så tovli' som grøn strøm og lignende.

Så vidt jeg er orienteret, sender Energinet den estimerede efterspørgsel i auktion i op til et døgn inden. Estimatet tager bl.a. hensyn til temperatur, vindforhold, vandstanden i Norge og Sverige mm og så kan producenterne udbyde deres strøm, hvis de finder prisen passende. Så hvis vejrudsigten siger meget vind, falder prisen og Nørre Bøvelse Kraftvarmeværk (der har varme på tanken til et døgns tid) vælger IKKE at starte maskinen. Vupti, ingen overløb.
Efterlysning: konkrete tal i kWh og % på, hvor meget strøm der foræres væk.

Så er der Storebæltskablet. Er det ikke bare en fis i en hornlygte? Jeg vil mene, at det var mere relevant at øge kapaciteten nord-syd fremfor øst-vest, men er da villig til at lade mig overbevise om det modsatte med underbyggede fakta.

PS: Hvad er egentlig problemet i, at vi forærer lidt strøm væk til udlandet en gang imellem? Jo, som andelshaver i et vindmøllelaug går jeg glip af et par kroner, men til gengæld fortrænger det noget strøm produceret på en mindre miljøvenlig måde. Det kan jeg godt leve med.


04. mar 2009 kl 10:45

Torben Sønnichsen

Køb dog norsk el-bil

Den hedder Buddy og kan købes på Vesterbro.
Den er billig og meget anvendelig nu.


04. mar 2009 kl 14:14

avatar

Holger Skjerning

El-overløb - et voksende problem...!

Ole Kofod: Stort eller lille problem? - Dit spørgsmål er der delvis svar på. Det, vi ved, er, at vi burde have indrettet vort elsystem, så det bedre kan udnytte den meget svingende effekt fra møllerne.
Problemets faktiske størrelse er analyseret i en rapport, der med tal fra www.energinet.dk - time for time - sammenholder vind-effekten og eksport-effekten. Dette er gjort meget grundigt for årene 2005-2007, og resultatet er, at i snit ca. 40-45% af vindmøllestrømmen blev eksporteret. Det økonomiske tab er sværere at beregne.
Rapporten ses på www.reo.dk under "Aktuelt".
Problemet er voksende, fordi der bygges flere vindmøller - uden at politikerne har sørget for øgede muligheder for udnyttelse af overløbet: flere varmepumper, el- og hybridbiler, differentierede eltariffer osv.
Det økonomiske underskud vokser også af en anden grund: Svenskerne bygger nu også vindmøller, og de vil derfor betale endnu mindre for vores el-overskud i kraftig blæst, hvor deres møller jo som oftest også har høj ydelse.


04. mar 2009 kl 15:01

avatar

Peder Wirstad

Om myter og fakta!

@ Ole Kofod

Som boende både i Danmark og Norge siden 1974 - og al den tid har arbejdet med miljø- og resursspørgsmål - har jeg fulgt udviklingen af energisektoren i både Danmark og Norge.

Indtil for helt nyligt, kan man trygt sige, at politikerne i bege lande havde 'tunnelsyn' - man så kun sit eget.

Statkraft i Norge fik dog problemer pga. nogle tørre vintre, der begrænsede aluminiumsproduktionen i Norge.
De lavede da en aftale med ELSAM om HVDC forbindelser, så danskerne kunne levere kulstrøm i nedbørsfattige vintre, og så kunne vi tage deres 'overløbsstrøm', når der var flom.

Fordi, det var var Danskerne, der skulle være 'stand by' fik de godt betalt, medens de fik strømmen vældigt billigt. (Jeg husker, at der var et år, hvor en meget tør vinter og vår og en tilsvarende meget våd sommer og høst gjorde, at danskerne solgte alt, hvad linjen kunne bære om våren, medens de resten af året købte tilsvarende effekt fra Norge. selv om de bare solgte 1/3 af hvad normændene købte, fik de alligevel en netto afregning)

I dag bruges linjen til at udligne dansk vindmøllestrøm - hvorfor det er nordmændenes let regulerbare vandkraft, der er ' stand by'.
Som Holger påpeger, så har dette bevirket, at priserne nu er omvendte. - Tabet af indtægten fra vores 'stand by salg' burde da faktisk lægges til tabet, som vindmøllernes ustabile prodution medfører for Danmarks el-handel.

Danmarks navlebeskuende holdning har nu også bevirket, at både nordmændene og svenskerne har bygget HVDC-linjer udenom Danmark og til 'kontinentet' (som vi siger heroppe).

Det, danskerne taber på deres enegang i energipolitikken, kan næsten ikke regnes stort nok.
Selv om der er succeshistorier - som vindmølleproduktionen - så har I dobbelt så høje priser på el, som vi har her. I tillæg tjener den norske stat over 100 mia. kroner netto om året på produktion af vandkraft!

Mvh Peder Wirstad


11. apr 2009 kl 09:00

Ole Steffensen

Re: El-overløb - et voksende problem...!

Som tilføjelse: Hvis man læser hvad der er planlagt af ny vindmøllekapacitet på www.energinet.dk under menupunktet Anlæg -> nye elanlæg, finder man masser af vindmøller: Horns Rev 2, 215 MW. Rødsand 2, 200 MW. Anholt, 400 MW. Kriegers Flak, 4 * 200 MW (Kriegers Flak kombineres dog med en forbindelse mellem Sverige / Danmark / Tyskland).

Hvis man læser under "Planlægning" energinet.dk finder man en fremskrevning af elnettet, hvor der forventes en samlet udbygning med 1400 MW vindmøller over de næste 10 år.

Der vil altså stadig være masser af "overskudstrøm" der skal planlægges ind i forbruget. Også selv om der laves både storebæltsforbindelse, Skagerrak 4 og Cobra.

Mvh Ole


11. apr 2009 kl 11:00

avatar

Peder Wirstad

Om myter og fakta II !

http://www.tu.no/energi/articl....ece

Som det ses, planlægger Statkraft nu et eget HVDC-kabel til kontinentet.

Det må da kunne siges at være et tydeligt tegn på, at udbyggerne af "elkraftens motorveje" har "sovet i timen":
Det ville svare til, at store fabrikker lavede deres egne motorveje eller jernbaner, så de kunne få deres produkter kørt til køber.

Det faktum, at NorNed-kablet mellem Holland og Norge (der ejes af det norske netselskab, Statnett og det hollandske netselskab, Tennet) til 600 mio. € havde en indtjening på 7% af anlægsværdien de første 2 måneder, har fået dem til at vågne op.

De har pludselig forstået, at norsk vandkrafts evne til at skrue op og ned for GW i løbet af 10 minutter vil give deres kraft langt større værdi, når mængden af vindmøller øger i Nord- og Østersøområderne.

Da vil priserne på elkraft måtte variere endnu mere - hvilket bl.a. kan ses af, at man nu har varslet, at der kan blive negativ pris på vindmøllestrøm.

Som jeg skrev tidligere:
Det kan næsten ikke overvurderes, hvor meget det koster Danmark at udbygge så meget vindmøllestrøm, uden at sørge for overføringslinjer til at sælge overskudsstrøm og købe back-up fra et stort marked.

At norske Statnett skal eje overføringslinjer til Danmark vil svare til at en sydafrikansk kulproducent ejede skibene og havnene, der sikrede leverancen af kul til danske kraftværker.
Der skal vel ikke så meget fantasi til at se, at det ville give kulpriser betydeligt over verdensmarkedsprisen?

Mvh Peder Wirstad


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.