Er der flere levende end døde mennesker på jorden lige nu?
Flemming Borring vil gerne vide, om der lever flere mennesker i dag end nogensinde før sammenlagt:
"Er den nuværende verdensbefolkning større end det samlede antal mennesker, som hidtil har levet på jorden, med andre ord; er der flere levende end døde? En ven påstår, at der er flere mennesker idag end der har levet samlet nogensinde, men hvordan kan dette påvises?"
Dette spørgsmål kan ikke besvares eksakt, men Anna Qvist fra Danmarks Statistik giver følgende bud:
"Spørgsmålet, om hvorvidt der lige nu lever flere mennesker, end der gennem tiden har levet, er ikke ligetil at svare på. Det vedrører et område, vi ikke har statistik for.
Svaret må baseres på en del skønnede forudsætninger. Det vil kræve en del tidsmæssige ressourcer, som vi ikke har, at opstille disse forudsætninger fagligt bedst muligt.
Men andre kloge folk har beskæftiget sig med emnet. Jeg vedlægger et link:http://en.wikipedia.org/wiki/World_population#Number_of_humans_who_have_ever_lived. Der er også andre artikler om det på Internettet.
Det vedlagte eksempel når op på over 100 milliarder. Og så starter forfatteren endda ved 50.000 år før vor tidsregning og med en population på kun to mennesker.
Efter min mening skal man 1-2 millioner år tilbage, og så få har der aldrig været. Så det må vist være en myte, at de fleste mennesker lever lige nu."
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





