vedvarende tilført energi.
Af Michael Møllegaard, 03.03.2009 kl 17:01
Hvis man kan lave en evighedsmaskine, rent teoretisk, kan man så kun kalde det en evighedsmaskine hvis den kan holde til at køre evigt? (F.eks kan en bilmotor ikke køre evigt p.g.a. slid.) Jeg tror ikke på, at nogen maskine kan køre evigt, så det er vel et argument mere for at en evighedsmaskine ikke kan laves?
Af Sune Rendal, 03.03.2009 kl 21:33
Eftersom at evighedsmaskinen, eller en perpetuum mobile, skal kunne køre ude tilførsel af energi udefra, vil den ikke blive slidt. Slid opstår i forbindelse med mekanisk modstand, som også vil bremse maskinen.
Jeg er fuldt ud sikker på, at en evighedsmaskine, ud fra devisen, at den ingen energi får tilført udefra, er umulig.
Derimod vil det være muligt at lave en evighedsmaskine, der får tilført energi udefra og her har vi flere slags. En af dem er eksempelvis solceller, der præsterer at give strøm, men kun fordi de får tilført energi som stråling og på den måde omdanner en energiform til en anden.
Det mest interessante er, om det er muligt at få en maskine eller lign, for en maskine behøver det jo ikke at være, j.fr. solceller, at få konstruktionen til at virke ud fra en kraft man ellers aldrig har anset som værende muligt at trække energi ud af, direkte.
De mest kendte evighedsmaskiner virker ved hjælp af Jordens gravitationelle kraftpåvirkning og de mislykkedes alle sammen, på grund af gnidningsmodstanden, som tilsyneladende er større end den tilførte energi gravitationen kan tilføre konstruktionen.
Spørgsmålet er med andre ord, at udforme et apparat/maskine, således at gnidningsmodstanden er mindre end gravitationens tilførte energi og det kan faktisk lade sig gøre.
Konstruktionen af apparatet skal være en slags hejseværk, hvor der er to ”lodder”, med forskellig vægt og på hver sin side af en talje. Nu vil det tunge lod trække det lette lod op. Her skal det blot være således, at når der er trukket en mængde masse fra det lette lod over taljen og dermed over på den tunge side af taljen, skal der overføres samme mængde masse til den lette side, under taljen. På denne måde vil apparatet virke upåklageligt.
Nu kommer blot det store og dyre spørgsmål. Hvor får gravitationen sin energi fra og hvad sker der med gravitationen, når vi udnytter energien fra gravitationen?
Gravitationen er med andre ord en kraftkilde der enten er uudtømmelig eller også er den begrænset og derfor udtømmelig.
Er gravitationen uudtømmelig, hvordan bliver den så konstant fyldt op igen?
Er gravitationen udtømmelig, hvad sker der så med Jorden?
Alt dette, vil uvægerlig afstedkomme et meget spændende spørgsmål.
Hvordan opbygges det gravitationelle kraftfelt?
Dette vil selvfølgelig handle om den elementære partikelverden og om, hvad der sker i de enkelte stofmassers verden. Et område videnskaben i mange år har længtes efter at finde ud af, hvordan fungerer, i relation til den gravitationelle kraft.
-----------------------
Men hvordan kan det da lade sig gøre at lave et sådant "evighedsmaskine"?
Elementært, min Kære Watson..
Vi har en beholder med 150 liter og sætter beholderen i et kar med vand. Beholderen er bundløs, men skal påsættes en bund inden start. Beholderen påmonteres en udligningsbeholder over sin top, som er forbundet med beholderen gennem et rør. På røret, under udligningsbeholderen, er der tilført et rør, som er ført ned under vandet i karet som beholderen står i eller endnu bedre, ført ned til et kar med vand, der befinder sig under karet, som beholderen står i. Nu fyldes beholderen med vand gennem røret der er ført ned i karet eller det nedenunder og når vandet kommer op ovenfor udligningsbeholderen, hvor der sidder en ventil for oven, lukkes ventilen. Nu er hele konstruktionen fyldt med vand og nu fjernes bunden på beholderen, således at beholderens åbne bund forbliver under vandspejlet, men dog over karets bund.
Udligningsbeholderen er kun til for at tage imod den luft der kan forekomme i vandet og som vil kunne danne en boble, der ville stoppe processen, dersom boblen kom til at ligge i toppen af røret der er ført ned til karet. Konstruktionen kan ej heller gøres højere end ca. 9 meter, da konstruktionens er afhængig af, at den er fuldt ud fyldt med vand og er derfor afhængig af det udenfor eksisterende tryk. Som i jordiske forhold giver en max. højde på ca. 9 meter.
Nu vil vandet i beholderen virke som det tunge lod i ovennævnte lod-evighedsmaskine, som vil trække det lette lod (vandet i røret) op over taljen (der hvor røret fra karet er siddende på røret mellem beholderen og udligningsbeholderen).
Vandet er så smart indrettet, at det både virker som lodder og tilligemed som rebet der er trukket over taljen og det allervigtigste, vandet har en gnidningsmodstand der er lavere end den kraftoverførsel gravitationen virker med, som ellers har været andre konstruktioners akilleshæl.
Derfor vil denne konstruktion virke.
Jeg har konstruktionen stående i min have, men fik desværre sat startbunden så fast til konstruktionen at jeg ikke kunne fjerne den igen og har endnu ikke taget mig sammen til at få det ordnet. Jeg regner dog med at få det gjort i løbet af foråret.
Det mest spændende ved denne konstruktion, er at den vil kunne virke som en pumpe. Men dog med en max. pumpehøjde på ca. 9 meter.
Nu vil ingeniører helt sikker sige, at konstruktionen vil opføre sig som en hævert, når røret kommer under karet som beholderen står i.
Men vil konstruktionen det?
Beholderens vandmængde virker den modsatte vej end hævertprocessen og spørgsmålet er vel, hvor balancen mellem trækket vandet i beholderen har på vandet i røret og omvendt (hævertprocessen).
Ligger balancen i højde med vandspejlet i karet, som beholderen står i eller ligger balancen under vandspejlet?
Er balancepunktet under vandspejlet, vil konstruktionen virke som en pumpe (en evighedsmaskine med vedvarende tilført energi) og er balancen i vandspejlets højde, er konstruktionen blot en bland mange andre ”evighedsmaskiner” og som ej heller virker.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen