/energi

Skattereform gør det dyrere at opvarme og afkøle boligen

Med en ny skattereform fra regeringen og Dansk Folkeparti stiger udgiften til opvarmning og afkøling fra 2010. Håbet er, at det danske energiforbrug skal falde med to procent.

Af Claus Djørup, mandag 02. mar 2009 kl. 09:32

Regeringens skatteforlig med Dansk Folkeparti indeholder en kærlighedserklæring til de grønne afgifter, som de nuværende regeringspartier hetzede mod i SR-regeringens tid.

»Grønne afgifter er et effektivt middel til at nå klima- og energipolitiske mål. Det reducerer bruttoenergiforbruget, styrker den vedvarende energi, ligesom udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer reduceres,« hedder det i aftalen.

Klima-, energi- og miljøafgifterne øges med knap otte milliarder. kroner, hvoraf erhvervslivet bøder med godt seks milliarder.

Energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15 procent, svarende til cirka 7,5 kroner per GJ fra 1. januar 2010.

Bruger man el til opvarmning, så øges energiafgiften med 5 procent og den ny afgift på aircondition ligestiller energi til opvarmning og nedkøling.

De grønne energiafgifter på el i husholdninger og erhverv øges herudover generelt med 17 kroner per GJ, tilføjes det i aftalen.

Videre indføres en energiafgift på 15 kroner per GJ på de brændsler, som erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling.

»Med skattereformen forventes det samlede danske bruttoenergiforbrug at falde med to procent. Reformen leverer dermed et væsentligt bidrag til målet om at sænke energiforbruget med 4 procent frem mod 2020 samtidig med fortsat vækst i økonomien,« hedder det.

Tung industri undtages
For at undgå udflytning til tredjeverdens lande friholdes mineralogiske processer (cementindustri), kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer i overensstemmelse med EU’s energibeskatningsdirektiv.

Energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug sættes til 1,25 kroner per Giga Joule, som er EU’s minimumssats. Dette initiativ træder i kraft 1. januar 2011.

Indekseringen (en fast procent stigning uanset inflationen) af energiafgifterne fortsætter efter 2015.

CO2-bundfradrag nedtrappes
Bundfradragene til energiintensive virksomheder i CO2-afgiftsloven aftrappes fra 1. januar 2013 i takt med, at de gratis kvoter i EU’s CO2-kvotesystem reduceres. Det vil opretholde ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder og energitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder, anfører aftalepartierne.

Andre drivhusgasser pålægges CO2-afgift ved energianvendelse, det vil sige 150 kroner per ton CO2-ækvivalent. Dette skal gælde fra 1. januar 2011.

Indtægterne fra auktioner over CO2-kvoter efter 2012 skal være med til at finansiere sænkningen af marginalskatten med 7,5 procentpoint. Regeringen og DF regner med 2,3 milliarder kroner om året.



02. mar 2009 kl 10:54

Benny Amorsen

Hvordan opdages aircondition?

Bliver det sådan noget licensagtigt noget? Skal der en pejlevogn ud?


02. mar 2009 kl 11:02

Jesper Christensen

Re: Hvordan opdages aircondition?

Godt spørgsmål! Men man kan bare lade være med at installere aircon og i stedet installere grønne tagoverflader, altså vegetation på taget. Så har man intet at bruge aircon til. Det forbedrer i øvrigt også varmeisoleringen omend nedkølingseffekten om sommeren er bedre.
Der udover sparer det unødvendigt regnvand i vores kloaksystemer, da mellem 50 og 90% af den årlige nedbør bliver på taget og fordamper derfra via planterne.


02. mar 2009 kl 11:28

Jens Høg Schou

Bruttoenergiforbrug falder med to procent

Det sker vel kun hvis man for at spare på olie og gas, efterisolere sit hus, river det ned og bygger et nyt, eller flytter til et nyt hus.
Det betyder igen, at der ikke bliver luftet ud som anbefaldet og at vandet ikke løber et stykke tid før det drikkes
Man skal altså bruge endnu flere penge for at spare. Er der regnet på hvor meget det koster?
Jeg har lige set en energi rapport, på et hus med et 4 år gammelt gasfyr. Her blev det anbefaldet at skifte fyret. Tilbagebetalings tid: 36 år. Man må da være syg i hovede når man kan skrive noget sådan.
.


02. mar 2009 kl 11:29

Erik Nørgaard

Re: Re: Hvordan opdages aircondition?

Hvordan får man så lige gjort taget stærkt nok til at bære jord og græs, og hvordan hænger det fast på en 45-60 grader tagflade???????

DONG og co. har en statistisk forbrugerprofil og hvad der ligger ud over den bliver nok grundlaget for afgiften. Synd at man ikke bliver præmieret ved at mindske energiforbruget {nyt køleskab og induktionskogegrej}


02. mar 2009 kl 11:35

Jesper Christensen

Vægt m.m.

Vægten er ikke noget problem. Der findes opbygninger der ikke vejer mere end tegl gør pr. m2 i vandmættet tilstand. Indtil 30 grader er det heller ikke noget problem og op til 45 grader findes der tekniske løsninger på den problematik.
Faktisk kan man også begrønne facader, enten med klatreplanter eller specielle elementer som gør lodrette flader helt grønne med vegetation.


02. mar 2009 kl 11:41

Ebbe Tranberg

Re: Re: Re: Hvordan opdages aircondition?

Suk. Jeg betaler 1 kr og stigende for "omkostningsbestemt" fjernvarme mod 2 kr for el, som med en luft/luft varmepumpe giver en varmepris på mellem 50 øre 70 øre/kWh.

Den "omkostningsbestemte" pris afspejler vel til en vis grad brændselsforbruget (til at holde gaderne isfrie).

Staten ville få langt flere penge i kassen ved at påskynde varmepumper.


02. mar 2009 kl 12:02

Jens-otto Andersen

Hvad er det, der skal spares på?

Forhøjelsen af el-afgifterne er ikke alene fantasiløs, den er direkte skadelig. De forventede "besparelser" på el-forbruget kan sagtens medføre forøget brændselsforbrug & emissioner, dvs. være direkte kontra-produktive i forhold til de påståede målsætninger.

f.eks. skal møllestrømmen bruges, når den er der - og så nytter det altså ikke noget at den afgiftsmæssigt behandles, som om den var fremkommet ved kulkondens. Eller omvendt: at al strøm (inkl. kulkondens!) anvendt til (kraft)varmeværkernes varmeproduktion konsekvent behandles som en art naturgas.

Stort set enhver politisk målsætning p.t. vedr. fremtidens energiforsyning forudsætter at vi får etableret et fleksibelt forsyningssystem, hvor forbruget til enhver tid kan rettes mod de mest attraktive energikilder (f.eks. møllestrøm når det blæser). Det kræver tids-fleksible afgifter. Hvem har evne og vilje til at forklare politikkerne denne simple sammenhæng?


02. mar 2009 kl 12:14

Tommy Damskov

Re: Re: Re: Re: Hvordan opdages aircondition?

Angående grønne tage. De har længe været et lovkrav ved nybyggerier i mange større tyske byer, og resultatet har været en stor succes.

I forbindelse med et lokalt byggeri i Århus for et par år siden deltog jeg i en borgergruppe, som fremlagde grønne tage konceptet for den samlede tekniske forvaltning, herunder omfattende dokumentation og erfaringer fra de tyske byggerier.

Byrådsmedlemmerne reagerede stort set kun med skepsis eller total afvisning. Som en rådsmand fra Venstre formulerede det "jaa, hvis det dér grønne pjat nu er så smart, hvorfor har vi så ikke hørt om det?". Vel at mærke INDEN han overhovedet skævede til dokumentationen.

Efter dén oplevelse må jeg tilstå, at min tillid til repræsentanterne for lokale folkestyre led et voldsomt knæk.


02. mar 2009 kl 13:08

Jesper Christensen

Politisk vilje

Ja, det er rigtigt nok at det kan være en svær holmgang man må igennem og generelt er man altid skeptisk overfor grønne tiltag i Danmark. Det er ikke nok det har bevist sit værd i udlandet, det skal gøres til bredt kendt og så bevise sit værd i Danmark, selvom forholdene i f.eks. Schleswig-Holstein jo er ret identiske med danske forhold (bare for at tage et geografisk eksempel).
Men nogle politikere er begyndt at åbne øjenen op for mulighederne og man er da så småt i Københavns Kommune begyndt at indarbejde det i miljøprofilen og meget forsigtigt i kommuneplanen.


02. mar 2009 kl 14:05

Allan Clifford

Hvem er hvem??

Svend Auken må gnide sig i hænderne disse dage!!!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk