Skattereform gør det dyrere at opvarme og afkøle boligen
Med en ny skattereform fra regeringen og Dansk Folkeparti stiger udgiften til opvarmning og afkøling fra 2010. Håbet er, at det danske energiforbrug skal falde med to procent.
Læs også
-
Økologisk råd: Prutafgifter bør ikke ramme bioforgasset dyreafføring
-
Eksperter: Loftsisolering og nye vinduer skal redde klimamål
-
Overvismand: Fogh bør klappe hesten før han starter grøn afgiftsrevolution
Læs mere om
Regeringens skatteforlig med Dansk Folkeparti indeholder en kærlighedserklæring til de grønne afgifter, som de nuværende regeringspartier hetzede mod i SR-regeringens tid.
»Grønne afgifter er et effektivt middel til at nå klima- og energipolitiske mål. Det reducerer bruttoenergiforbruget, styrker den vedvarende energi, ligesom udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer reduceres,« hedder det i aftalen.
Klima-, energi- og miljøafgifterne øges med knap otte milliarder. kroner, hvoraf erhvervslivet bøder med godt seks milliarder.
Energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15 procent, svarende til cirka 7,5 kroner per GJ fra 1. januar 2010.
Bruger man el til opvarmning, så øges energiafgiften med 5 procent og den ny afgift på aircondition ligestiller energi til opvarmning og nedkøling.
De grønne energiafgifter på el i husholdninger og erhverv øges herudover generelt med 17 kroner per GJ, tilføjes det i aftalen.
Videre indføres en energiafgift på 15 kroner per GJ på de brændsler, som erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling.
»Med skattereformen forventes det samlede danske bruttoenergiforbrug at falde med to procent. Reformen leverer dermed et væsentligt bidrag til målet om at sænke energiforbruget med 4 procent frem mod 2020 samtidig med fortsat vækst i økonomien,« hedder det.
Tung industri undtages
For at undgå udflytning til tredjeverdens lande friholdes mineralogiske processer (cementindustri), kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer i overensstemmelse med EU’s energibeskatningsdirektiv.
Energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug sættes til 1,25 kroner per Giga Joule, som er EU’s minimumssats. Dette initiativ træder i kraft 1. januar 2011.
Indekseringen (en fast procent stigning uanset inflationen) af energiafgifterne fortsætter efter 2015.
CO2-bundfradrag nedtrappes
Bundfradragene til energiintensive virksomheder i CO2-afgiftsloven aftrappes fra 1. januar 2013 i takt med, at de gratis kvoter i EU’s CO2-kvotesystem reduceres. Det vil opretholde ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder og energitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder, anfører aftalepartierne.
Andre drivhusgasser pålægges CO2-afgift ved energianvendelse, det vil sige 150 kroner per ton CO2-ækvivalent. Dette skal gælde fra 1. januar 2011.
Indtægterne fra auktioner over CO2-kvoter efter 2012 skal være med til at finansiere sænkningen af marginalskatten med 7,5 procentpoint. Regeringen og DF regner med 2,3 milliarder kroner om året.






