Jeg synes ikke der er den store kvantitative forskel i hvordan Ingeniørens redaktion og bloggerne / kommentatorerne udfolder sig.
Angreb på navngivne personer og firmaer der ikke får mulighed for at svare igen, grove unøjagtigheder der ikke rettes selv om de påtales og selv direkte løgne forekommer desværre ofte i Ingeniørens ledere og redaktionelle artikler.
At nogle bloggere på den baggrund kommer til at opfatte Ingeniøren mere som et fristed til at komme af med personangreb end som et sted hvor det tekniske er i højsædet kan vel ikke undre.
Kun redaktionen kan ændre sagen, ved at stille højere krav til troværdighed til sig selv og deres medarbejdere. Men for Ingeniøren er det nok allerede for sent.
Når man fyrer sådan en svada af, ville det være passende at dokumentere sine påstande!
Jeg synes man skal udfordre hjernen lidt ved selv at tænke lidt over det man læser, så kan man ved læsning af Ingeniøren ikke undgå at studse over de mange fejl, både sjuske fejl (
http://ing.dk/artikel/96410), (
http://ing.dk/artikel/95151) og mere bevidste. For dem der ønsker grydeklare eksempler kommer der nogle få eksempler på sidstnævnte fra de sidste måneder her:
Læs lederen
http://ing.dk/artikel/94203, og husk på at den angrebne er en person med et stærkt synshandicap der vil få det meget svært uden det optimale lys. Den angrebne får ikke mulighed for at forsvare sig over for redaktørens stærkt nedladende holdning overfor en handicappet.
Tag artiklerne fra januar om Alfa Laval i Søborg (
http://ing.dk/artikel/94951) hvor en del af en centrifuge gik i stykker med det resultat at dele af centrifugen blev slynget ud i lokalet og et enkelt, 33 kg. tungt stykke blev slynget omkring 350 m væk og landede i indkørslen hos en nabo til firmaet.
Naboen har selv fortalt "Min søn opdagede det, da han kom fra skole, og i første omgang troede vi, at det var noget fra et fly” og "Det var min trettenårige søn, der ringede og sagde, at der sad noget mærkeligt metal nede under en flise i indkørslen. Det lød ikke så dramatisk. Men da jeg så kom hjem…”
Sandheden er altså at der er altså tale om ét stykke der har ramt indkørslen i en ejendom hvor der ikke var nogen hjemme. I Ingeniøren kan man så læse overskriften ” Nabo til Alfa-Laval beskudt med 33 kilo tung raketcentrifuge-del” og i artiklen kan man om centrifugen (der vejer mange hundrede kilo, og hvoraf størstedelen stod uskadt tilbage) læse ”steg den til vejrs som en kæmpestor, forsinket nytårsraket” Derudover omtales mortergranter, fragmentationsbomber og det nyopfundne begreb raketcentrifuger. At den enlige ”fjer” blev til fem høns med ”tunge vragdele, der faldt ned fra himlen” fuldender blot billedet af en række artikler der benytter usandhed som virkemiddel frem for faglig indsigt. Flere henvendelser for at få korrigeret blot nogle af de usande påstande blev ignoreret totalt.
De fleste af Ingeniørens læsere er nok bekendt med at vores sol og andre stjerner bruger brint som energikilde, og at det også i en brintbombe er brint der leverer energien til braget. At der også på jorden er bakterier der direkte udnytter brint som energikilde var nyt for mig, da jeg læste det i artiklen
http://ing.dk/artikel/94889.
Men selv med disse eksempler ser man flere eksempler på at Ingeniøren på lederplads ganske i modstrid med sandheden, og oven i købet på en stærkt nedlandende facon hævder at brint ikke er en energikilde, senest med lederen
http://ing.dk/artikel/92749 . Da jeg påpegede usandheden i en kommentar blev denne kommentar fjernet af redaktionen, uden at jeg har kunnet få oplyst hvorfor.
Det skal dog også siges at der også er tilfælde hvor forkerte påstande rettes. Ud af 5 gange jeg har skrevet til Ingeniørens medarbejdere har jeg en gang oplevet at artiklen blev rettet ((
http://ing.dk/artikel/81261), hatten af for det. De øvrige gange er der ikke sket det mindste, det er ikke engang blevet til et svar fra den pågældende. Det synes jeg er kendetegnende for Ingeniørens nuværende lave faglige og moralske standard.