/elektronik

Galileo-satellitter: Manglende styring koster Rovsing millioner

»Hvis man ikke tager slagsmålene med kunden, så kan en Folkevogn blive til en Mercedes,« lyder det fra elektronikproducenten Rovsing efter ledelsesproblemer omkring Galileo-satellitter har kostet virksomheden 20 millioner kroner.

Klik for at se billedet i stort

»Det er et enormt tab, der mest af alt skyldes manglende intern ledelse og manglende styring,« siger administrerende direktør Søren A. Rasmussen til Ing.dk/elektronik. (Foto: Mikael Hjuler )


Læs også

Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, torsdag 26. feb 2009 kl. 14:33

Hvad der oprindelig så ud til et scoop for den danske rumfartsleverandør Rovsing, da de fik ordrer på testsystemer til Galileo-satellitterne, har vist sig at være en næsestyver af de helt store.

Bare på det ene projekt har Rovsing mistet næsten 20 millioner kroner ud af en kontraktsum på lige godt 25 millioner kroner, oplyser selskabet i sin seneste halvårsmeddelelse til Fondsbørsen.

»Det er et enormt tab, der mest af alt skyldes manglende intern ledelse og manglende styring,« siger administrerende direktør Søren A. Rasmussen til Ing.dk/elektronik.

Han afviser, at der har været tale om, at buddet oprindeligt har været for lille, men at projektet løb af sporet og endte med at blive dyrere end forventet.

»Projektet ikke været bemandet med de rigtige mennesker, men dertil kommer også, at kunden (satellitkonsortiet Astrium, red) har ladet kravene galopere, og der har der ikke været holdt godt nok fast i tømmerne. Hvis man ikke tager slagsmålene med kunden, så kan en Folkevogn blive til en Mercedes.«

Rovsing havde da også efterfølgende fået forhåndtilkendegivelser om, at Astrium-konsortiet ville betale en del af ekstraregningen, men ifølge Søren A. Rasmussen er de siden løbet fra det løfte, men har dog stillet i udsigt, at Rovsing kan blive leverandør af fem kommende systemer.

I alt skal der produceres 30 Galileo-satelitter, og Søren A. Rasmussen håber da også, at Rovsing vil være med i billedet i forhold til de resterende 26 satelitter.

Søren A. Rasmussen oplyser endvidere, at hele ledelsen i selskabet er skiftet ud efterfølgende, og at det første af fire systemer netop er blevet leveret og godkendt af Astrium, og de resterende tre systemer forventes at blive leveret inden for den kommende måned.

Men redningsindsatsen på det kuldsejlede projekt har betydet, at salgskræfterne har været hængt op på projektet og ikke givet Rovsing tilgang af nye ordrer. Søren A. Rasmussen oplyser dog, at der på det seneste er blevet fyldt op i ordrebøgerne, så umiddelbart er forventninger, at Rovsing fremover skal blive en profitabel forretning.

»Vi forventer en meget stor stigning i ordreindgangen over det næste år, og vi har trimmet organisationen, hvor der var kommet for meget fedt diverse steder, og vi har lavet en nyere udviklingsstrategi inden for nogle bestemte markeder, så vi ikke laver projektudvikling fra A til Z men har nogle standardprodukter, som vi kan konfigurere, og det giver øget indtjening og langt lavere risiko,« siger han.

Som en sidste del af redningsindsatsen har blandt andet Søren A. Rasmussen konverteret en lånegaranti på 15 millioner kroner til et ansvarligt lån, der afdrages i forhold til selskabets indtjening og i givet fald kan konverteres til aktiekapital i forbindelse med en aktieudvidelse i selskabet.

Problemerne med Galileo-projektet kan direkte aflæses på bundlinjen i halårsregnskabet for Rovsing. Omsætningen oplyses til 14,4 millioner kroner og underskuddet 11,4 millioner kroner. Selskabet forventer en samlet omsætning for regnskabsåret 2008/09 på mellem 30 og 35 millioner kroner. Underskuddet forventes at lande på omkring 18millioner kroner.



02. mar 2009 kl 10:54

Erik Nørgaard

Projektstyring

Det er da LÆNGE siden Accenture skandalen viste at projektstyring var nødvendigt.


02. mar 2009 kl 11:40

Carsten Scherrebeck Møller

Kontraktstyring!

»Hvis man ikke tager slagsmålene med kunden, så kan en Folkevogn blive til en Mercedes,«

Indholdsmæssig fejl: »kan« skal ændres til »vil«. Og »Mercedes« skal ændres til »Forkromet luksus monteret på et billigt skrog.«

Iøvrigt: Hvis en kunde tror på at ændringer vil være billige, efter at kontrakten er underskrevet, så er kontrakten skrevet af en inkompetent salgschef.

- »Vi ønsker bare et ændret komma.«
- »Lysegrøn i stedet for mørkegrå.«
- »En tabel! Kan I da vel for pokker lave, ekstra.«
- Et nyt modul. Vi vel naturligvis betale for dette ekstra modul.«

En sådan »forhandling«, efter at kontrakten er underskrevet, er garanti for tab for leverandøren. Succesfulde leverandører vender hele denne dialog på hovedet, før den overhovedet opstår, lader en advokat sende et brev til kunden:

- »Vi er blevet opmærksomme på, at følgende detaljer ikke er omtalt i kontrakten, og er derfor ikke inkluderet i leverancen: A, B, C, D, E F ... Æ, Ø Å (se vedlagte bilag). Vi vil gerne levere disse ekstra ydelser, baseret på faktisk tidsforbrug (se vedlagte bilag over vore timesatser) afregnet pr. måned, samt et opstartsgebyr pr. detalje, for tiden 100.000 euro, at betale forud. Hvis kunden anvender 3. parter til at udføre detaljer, forlanger vi et formidlingshonorar pr. detalje, for tiden 1 million euro, jævnfør kontrakten.«

Sådanne sobre krav, som altid vil være cirka en trefordobling af prisen, vil få kunder til at blive ædru. De vil også blive vækket, og tage sig sammen, til at udføre en detaljeret forhandling, således at den ønskede ydelse bliver beskrevet i detaljer i en tillægskontrakt, herunder en protokol for al fremtidig interaktion imellem køber og sælger i løbet af projektets levetid, herunder tidsfrister og dagsbøder for begge parter. Fordi: Nu har kunden indset, at kontrakten risikerer at blive endda meget dyr, hvis ikke at kunden tager sig sammen. Til gengæld vil kunden kunne stole på at den leverede vare bliver god, for dette vil kunden nu sikre sig. Og som betyder, uden at kunden måske indser det, at kunden vil involvere sig mentalt i projektet, med langt større ledelsesfokus, så leverandøren ikke vil stå helt alene med ansvaret. Som vil forøge sandsynligheden for, at projektet rent faktisk bliver en succes.

Det siger sig selv, at den oprindelige kontrakt burde være komplet og perfekt. Dette kan den desværre aldrig være, fordi den i så fald vil afspejle den rigtige pris, og den vil altid være cirka 3 gange for stor, i forhold til hvad kunden tror på (eller påstår) at varen bør koste. I sådanne forhandlinger er der altid en taber, og hvis man er sælgeren, skal man sikre sig at det bliver kunden der taber på prisen, til gengæld aldrig på kvaliteten (fordi dette vil være en trend imod en fremtidig konkurs for sælgeren). Som sælger af projekter bør man altid have en totrinsraket i sine salg, altid en simpel hovedkontrakt og dernæst straks også en detaljeret tillægskontrakt. Dette vil betyde, at nogle kunder vil ønske straks at opsige hovedkontrakten, og derfor skal den indeholde en passende bøde for kunden at skulle betale, i så tilfælde.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.