Galileo-satellitter: Manglende styring koster Rovsing millioner
»Hvis man ikke tager slagsmålene med kunden, så kan en Folkevogn blive til en Mercedes,« lyder det fra elektronikproducenten Rovsing efter ledelsesproblemer omkring Galileo-satellitter har kostet virksomheden 20 millioner kroner.
»Det er et enormt tab, der mest af alt skyldes manglende intern ledelse og manglende styring,« siger administrerende direktør Søren A. Rasmussen til Ing.dk/elektronik. (Foto: Mikael Hjuler )
Læs også
Læs mere om
Hvad der oprindelig så ud til et scoop for den danske rumfartsleverandør Rovsing, da de fik ordrer på testsystemer til Galileo-satellitterne, har vist sig at være en næsestyver af de helt store.
Bare på det ene projekt har Rovsing mistet næsten 20 millioner kroner ud af en kontraktsum på lige godt 25 millioner kroner, oplyser selskabet i sin seneste halvårsmeddelelse til Fondsbørsen.
»Det er et enormt tab, der mest af alt skyldes manglende intern ledelse og manglende styring,« siger administrerende direktør Søren A. Rasmussen til Ing.dk/elektronik.
Han afviser, at der har været tale om, at buddet oprindeligt har været for lille, men at projektet løb af sporet og endte med at blive dyrere end forventet.
»Projektet ikke været bemandet med de rigtige mennesker, men dertil kommer også, at kunden (satellitkonsortiet Astrium, red) har ladet kravene galopere, og der har der ikke været holdt godt nok fast i tømmerne. Hvis man ikke tager slagsmålene med kunden, så kan en Folkevogn blive til en Mercedes.«
Rovsing havde da også efterfølgende fået forhåndtilkendegivelser om, at Astrium-konsortiet ville betale en del af ekstraregningen, men ifølge Søren A. Rasmussen er de siden løbet fra det løfte, men har dog stillet i udsigt, at Rovsing kan blive leverandør af fem kommende systemer.
I alt skal der produceres 30 Galileo-satelitter, og Søren A. Rasmussen håber da også, at Rovsing vil være med i billedet i forhold til de resterende 26 satelitter.
Søren A. Rasmussen oplyser endvidere, at hele ledelsen i selskabet er skiftet ud efterfølgende, og at det første af fire systemer netop er blevet leveret og godkendt af Astrium, og de resterende tre systemer forventes at blive leveret inden for den kommende måned.
Men redningsindsatsen på det kuldsejlede projekt har betydet, at salgskræfterne har været hængt op på projektet og ikke givet Rovsing tilgang af nye ordrer. Søren A. Rasmussen oplyser dog, at der på det seneste er blevet fyldt op i ordrebøgerne, så umiddelbart er forventninger, at Rovsing fremover skal blive en profitabel forretning.
»Vi forventer en meget stor stigning i ordreindgangen over det næste år, og vi har trimmet organisationen, hvor der var kommet for meget fedt diverse steder, og vi har lavet en nyere udviklingsstrategi inden for nogle bestemte markeder, så vi ikke laver projektudvikling fra A til Z men har nogle standardprodukter, som vi kan konfigurere, og det giver øget indtjening og langt lavere risiko,« siger han.
Som en sidste del af redningsindsatsen har blandt andet Søren A. Rasmussen konverteret en lånegaranti på 15 millioner kroner til et ansvarligt lån, der afdrages i forhold til selskabets indtjening og i givet fald kan konverteres til aktiekapital i forbindelse med en aktieudvidelse i selskabet.
Problemerne med Galileo-projektet kan direkte aflæses på bundlinjen i halårsregnskabet for Rovsing. Omsætningen oplyses til 14,4 millioner kroner og underskuddet 11,4 millioner kroner. Selskabet forventer en samlet omsætning for regnskabsåret 2008/09 på mellem 30 og 35 millioner kroner. Underskuddet forventes at lande på omkring 18millioner kroner.






