Europas GMO-forsvar krakelerer
GMO-bøffer fra Sydamerika er på vej til Europas middagsborde. Det skyldes EU's hårdnakkede modstand mod GMO-foder, advarer landbrugskommissæren.
Læs også
-
Politiet blåstempler Connie Hedegaards ja til resistent GM-majs
Kampen for at holde genmodificeret foder ude af Europa kan tage livet af den europæiske kødproduktion og føre til øget import af kød fra for eksempel Sydamerika. Det er kød, hvor EU ikke har en chance for at sikre, at dyrenes genmodificerede foder ikke har sundheds- eller miljømæssige konsekvenser for forbrugerne.
Advarslen kommer fra EU's landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel:
»Modstanden mod genmodificeret foder i Europa vil gøre det økonomisk fordelagtigt at importere kød fra Brasilien og USA, hvilket vil være et forbrugerpolitisk selvmål, for det ville stille forbrugerne langt dårligere end de står i dag, hvor EU trods alt har testet og godkendt foderet,« siger hun.
Kommissærens advarsel kommer på baggrund af, at EU-politikere blandt andet stemmer nej til import af nye genmodificerede fodertyper, selv om EU's egne faglige eksperter giver grønt lys.
Det er et problem, da Europa ikke selv har areal til at dyrke forbruget på 36 millioner ton soja, og derfor kan Europa ende i en mangelsituation, som vil stække europæisk landbrug.
Afhængige af GMO
»Vi er meget mere afhængige af at importere GMO-foder, end nogen gør sig begreb om. Muligheden for, at vi kan have et "Fort Europa" uden GMO, eksisterer ganske enkelt ikke,« siger Mariann Fischer Boel.
Det er ikke muligt at skaffe sojabaseret foder, der ikke er genmodificeret, da GMO-soja udgør 70 pct. af verdensproduktionen, og andelen er stigende.
Chefkonsulent i Landbrugsraadet, Bruno Sander Nielsen, er enig.
»Hvis ikke husdyrproducenterne har adgang til frit at købe foder på verdensmarkedet, vil vores konkurrenceevne blive så svækket, at vi ikke kan opretholde kødproduktionen. Konsekvensen vil være, at vi vil importere kød udefra,« siger han.
Synd for Europa
Leder af den europæiske biotekorganisation, EuropaBio, Willy De Greef, er ærgerlig på Europas vegne:
»I sidste ende må vi bare følge resten af verden uden at have indflydelse, og det er synd, for Europa førte an inden for GMO i 80'erne. Når først det går op for de europæiske politikere, hvor stor en del af verden, der ikke bare dyrker GMO-afgrøder, men udvikler dem, vil de ændre holdning.«
Socialdemokratiets europaparlamentariker, Christel Schaldemose, vil ikke gå på kompromis med forsigtighedsprincippet.
»Det holder ikke, at vi skal have mere GMO, bare fordi andre steder i verden har det. I stedet kan vi være et foregangsland, der viser, at vi godt kan klare os, selv om vi ikke benytter os af GMO i stor stil. For så længe, der er en risiko, skal vi være forsigtige og tilbageholdende,« siger hun.
Seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet Henning Otte Hansen tror ikke, at politikerne vil fortsætte med at afvise GMO, når konsekvenserne i form af økonomisk tab går op for dem.
»Det er dem, der først bruger den nye teknik, der får gevinsten i form af billigere landbrugsproduktion. De mere fodslæbende europæere vil kun opleve faldende priser, så de til sidst blive tvunget til at bruge GMO,« siger han.
I 2008 blev der dyrket GMO på 125 millioner hektar i verden, ifølge nye tal fra GMO-organisationen ISAAA.
