Kronik: Sluk bålet i stuen
Brændeovne er en af de mest sundhedsskadelige forureningskilder og belaster miljøet med giftige tjærestoffer, sundhedsskadelige partikler og dioxin. Samtidig er energieffektiviteten i bund. Derfor skal der miljøafgifter på brændeovne uden røgfiltre, mener kronikørerne.
Selv om effektive partikelfiltre på skorstenene kan afhjælpe en stor del af partikelforureningen fra brændeovne, så kan der stadig opnås den dobbelte energigevinst ved i stedet at afbrænde træet på centrale kraftvarmeværker, påpeger Ryan Lund og Kåre Press-Kristensen.
Læs også
-
Stortest af filtre skal bane vejen for nye krav mod brændeovnsrøg
Læs mere om
Brændeovne (incl. brændekedler, brændefyr, pejse m.v.) fremhæves løbende som løsningen på forureningen med CO2. Men når luftforureningen og CO2-regnskabet for brændeovne sættes under lup, så er brændeovne ikke en oplagt løsning.
Tværtimod fremstår brændeovne som et alvorligt miljø- og sundhedsproblem. Der er derfor behov for regulering af brændeovne, så forureningen fra landets ca. 600.000 brændeovne reduceres markant. Træet bør i stedet anvendes på energieffektive kraftvarmeværker med effektiv røggasrensning.
Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser og Force Technology står landets brændeovne for ca. 90 pct. af forureningen med giftige tjærestoffer, ca. 60 pct. af den sundhedsskadelige partikelforurening (PM2,5) og ca. 50 pct. af den skadelige dioxinforurening. Brændeovne er derved en af de dominerende kilder til skadelig luftforurening i Danmark.
Forureningen udledes ofte i lav højde i boligområder, hvorved ude- og indeluften i nabolaget ofte forurenes til sundhedsskadelige niveauer. I dag er det således helt legalt at udsætte naboens have, hus og lunger for sundhedsskadelig røg.
Hjerte-kar-sygdomme, luftvejslidelser og lungekræft er veldokumenterede effekter af forureningen. Ifølge Miljøprojekt nr. 1235 er antallet af dødsfald grundet forureningen fra brændeovne af samme størrelsesorden som antallet af trafikdræbte. I dette estimat er dog ikke taget højde for, at røg fra brændeovne er koncentreret i villaområder og har et højt indhold af giftige tjærestoffer, dioxiner og ultrafine partikler, hvorfor det må forventes, at antallet af dødsfald i praksis er betydeligt større.
Dertil kommer de mindre alvorlige, men mere udbredte akutte symptomer som svie og hævelser ved øjne og næse, vejrtrækningsproblemer, hoste, hovedpine m.v. Alene sygdom og død pga. af partikelforureningen fra brændeovne koster samfundet et milliardbeløb årligt.
Men hvad så med klimaregnskabet for brændeovne? Træ er jo vedvarende energi og pr. definition CO2-neutralt, hvis det da stammer fra bæredygtig skovdrift. For at besvare dette spørgsmål er det vigtigt at holde tungen lige i munden.
Ethvert valg af én energiteknologi er i realiteten et fravalg af en anden. Træet kan nemlig enten omdannes til varme i en brændeovn, eller det kan omdannes til el og varme på et kraftvarmeværk. Den producerede el kan - via en varmepumpe på kraftvarmeværket eller hos forbrugeren – omdannes til varme med en høj virkningsgrad.
Resultatet er, at der kan opnås den dobbelte varmeenergi, ved at afbrænde træet i et centralt kraftvarmeværk ved samtidig brug af varmepumpe, som der kan opnås ved afbrænding i en brændeovn. Derfor har brændeovne ikke en fremtid i et energieffektivt samfund, så længe biomasseressourcerne er begrænsede.
Stigende priser på olie og gas vil fremover øge antallet af brændeovne og brugen heraf, hvilket yderligere vil øge luftforureningen.
Ældre brændeovne er særligt forurenende, og da ovnene har en lang levetid vil det tage årtier før de ældste og mest forurenende er udskiftet. Men selv nye miljømærkede (svanemærkede) brændeovne forurener på et plan, hvor miljømærket nærmer sig vildledende markedsføring. En miljømærket brændeovn må forurene over 50 gange så meget med partikler som et simpelt oliefyr (målt som PM2,5).
Ikke overraskende har brændeovnsforhandlerne alligevel været hurtige til at udnytte miljømærket til markedsføring. Konsekvensen er, at tilliden til miljømærker udhules. Hvis brændeovne skal miljømærkes, så burde miljømærket forbeholdes den bedst tilgængelige teknologi dvs. svanemærkede brændeovne med effektive partikelfiltre.
Roden til problemet er, at der er penge at spare ved at anvende brændeovn, fordi brændefyring ikke er pålagt høje miljøafgifter som andre energiformer, hvilket er paradoksalt, da brændeovne er en af landets mest sundhedsskadelige forureningskilder.
Forureningen fra brændeovne kunne nedbringes ved i højere grad at sidestille brændefyring med andre opvarmningsformer afgiftsmæssigt. Men afgiften må ikke ligge på brændet, da dette kunne friste flere til at fyre med affald.
Det Økologiske Råd ønsker derfor en afgift på brændeovne uden filtre. En sådan afgift f.eks. fra 2011 vil hurtigt få forureningen til at aftage, idet der sættes skub i produktion af partikelfiltre til skorstene. Helt i tråd med statsministerens nye grønne linje, hvor miljøafgifter skal bruges som intelligente skatter mhp. at nedsætte forureningen og finansiere lavere indkomstskat. Miljøafgift på brændeovne uden filter bør derfor helt oplagt indgå i den kommende skattereform.
Men selv om effektive partikelfiltre på skorstenene kan afhjælpe en stor del af partikelforureningen fra brændeovne, så kan der stadig opnås den dobbelte energigevinst ved i stedet at afbrænde træet på centrale kraftvarmeværker, hvor der foretages en effektiv røggasrensning, før røgen udledes i stor højde.
Hvis der ikke gribes ind, bliver der desuden fremover kamp om træet mellem private og kraftvarmeværkerne, der får behov for hele den danske biomasseressource. Derfor er der på sigt behov for at gøre det økonomisk attraktivt at anvende træet på kraftvarmeværker, hvor der kan opnås den absolut største energigevinst og den mindst mulige forurening.





