Vores hjerner danner nye løbende nye neuroner, men bruger vi dem ikke indenfor en uges tid, dør de bort igen. Det konkluderer ny amerikansk forskning fra Rutgers University i USA, skriver Scientific American.

For få år siden opdagede forskere ved hjælp af rotteforsøg, at der dagligt dannes 5-10.000 neuroner i en rottehjerne - hvilket formentlig også betyder, at voksne menneskehjerner ligeledes danner nye celler, selv om man tidligere ikke troede, at voksne hjerner var i stand til det.

Tracey J. Shorts og hendes kolleger på Rutgers University i USA kunne detektere dannelsen af nye neuroner hos rotterne ved at give dem injektioner af stoffet BrdU, bromodeoxyuridin. Det inkorporeredes i nydannede nerveceller og dermed kunne de spores.

Aktive rotter fik langt flere neuroner end passive rotter
Rotter, som løb i en trædemølle, dannede dobbelt så mange nye neuroner som artsfæller, der blot sad i deres bure. Rotter, som fik blåbær i foderet, dannede også flere neuroner end de bærfri.

Men det interessante, som Shorts fandt, er, at de nydannede neuroner ”visner” bort igen, hvis rotten ikke en uges tid efter nervecelledannelsen udsættes for opgaver, som så at sige gør krav på den nyopståede hjernekapacitet. Den nye hardware forsvinder altså, hvis der ikke puttes software i den.

Mennesker kan man dårligt lave forsøg med, men Shorts fortæller, at vi indirekte har en klar indikation af, at manglende nydannelse af neuroner kan betyde meget, også for mennesker. Det er den erfaring, man har med patienter, der undergår kemoterapi.

Kemoterapi går ud over indlæring
Kemoterapien fungerer ved at hæmme celledeling. Det går kraftigt ud over kræftceller, som jo netop udmærker sig ved hurtig deling. Men det går også ud over andre væv, hvis celler deles ofte. Det gælder eksempelvis for celler, der danner hår eller mave-tarm-slimhinde.

Hårtab og kvalme som bivirkninger er derfor resultatet af kemoterapien (kvalmen kan dog modvirkes af medicin). Men nydannelsen af hjerneceller hæmmes naturligvis også. Man taler ligefrem om, at patienterne får en ”chemobrain”, skriver Shorts.

Folk med ”kemohjerne” kan sagtens klare de daglige gøremål, skriver hun. De står op, går på arbejde, laver mad, kommer sammen med familie og venner. Men det kniber med at indlære nye færdigheder, især hvis der er tale om ”multitasking”, hvor flere bolde skal holdes i luften samtidigt, og hvor nye informationer kommer ind i stor hast.

Forsøgsresultaterne har selvfølgelig også relevans for behandling eller forebyggelse af lidelser som Alzheimers, som netop er karakteriseret ved henfalden af neuroner i hjernen. Man skal holde hovedet i gang.

Løsning af krydsordsopgaver, indlæring af salmevers, eller af pi med tusinde decimaler, hjælper alt sammen til at bevare de tusindvis af nye ledninger, som vor hjerne producerer hver dag, så at sige ”just in case”. Måske er der brug for dem.