Ingeniører forsikrer sig oftere mod arbejdsløshed end danskere generelt, men inden for ingeniørfaget er der store branchemæssige forskelle.

Paradoksalt nok er andelen af ingeniører, som melder sig ind i en a-kasse størst i de brancher, som er mindst følsomme over for konjunkturer og dermed giver mest tryghed i ansættelsen.

Således er næsten 96 pct. af de ingeniører, der er ansat i den offentlige administration medlem af en a-kasse, mens der blandt de bankansatte ingeniører kun er 83 pct.

Det overrasker arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen:

»Det er lidt på hovedet, at de offentlige ligger bedst, for de har lavere ledighedsrisiko i den offentlige sektor end i den private. Det hænger nok sammen med at de offentligt ansatte tager pakkeløsningen med både fagforening og a-kasse, mens de private siger: 'Jeg er så højt oppe i hierarkiet, at det ikke er mig, der bliver ledig',« siger han.

Og tallene kunne godt tyde på, at a-kassemedlemskab og fagforeningsmedlemskab hænger sammen. Således er der tradition for et fagligt fællesskab på nogle af de store medicinalvirksomheder, hvor også a-kassemedlemskab er lige så udbredt som i det offentlige.

For tiden er ingeniørledigheden historisk lav, i januar 1,4 pct. Men tallet forventes at stige i løbet af foråret og sommeren, når opsigelsesperioden for de ingeniører, der er blevet fyret i løbet af de seneste måneder, udløber. Og her er det særligt gået ud over ingeniører inden for byggeriet og i bankbranchen, som har måttet skille sig af med mange medarbejdere på grund af krisen.

Hos IDA er Ole Høyer, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, især bekymret for folk i bygge- og rådgiverbranchen, som i faktiske tal har flest ingeniører, som ikke er forsikret, i alt ca. 1.300 personer:

»Tre år tilbage var det en branche i vækst, og det har måske foranlediget nogle til at tro, at det var en sikker branche. Men det er en branche med store svingninger, som er afhængig af det politiske miljø, så det er her, vi må sætte ind,« siger han.

Problemet for ingeniører i de konjunkturfølsomme brancher er, at man skal have været medlem af en a-kasse i et år, før man kan få dagpenge. Derfor nytter det ikke at spare kontingentet, til konjunkturerne vender. Det kunne Ole Høyer godt tænke sig at gøre noget ved:

»Vi burde have en kortere karensperiode. I det øjeblik man beslutter at være med, burde man have ret til at modtage dagpenge,« siger han.

Tallene stammer fra en særkørsel, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Ingeniøren på baggrund af registerdata fra Lovmodellen i Danmarks Statistik.