I 2004 bankede en teknologisk udfordring på døren hos Weiss kedler i Hadsund. Det var folk fra Cowi og DTU, som søgte en virksomhed, der ville være med til at videreudvikle og - om muligt - kommercialisere den særlige flisforgasningsteknik, der er udviklet på DTU gennem mere end 20 år. Ved forgasning opvarmes biomasse kraftigt og omdannes derved til en brændbar blandingsgas, der kan trække en motor/generator - og så har man et meget effektivt og miljøvenligt kraftvarmeværk.

Men Weiss, der er specialist i kedelsystemer og forbrændingsanlæg, var ikke umiddelbart lun på ideen, fortæller Bjarne Skyum, der i dag er projektleder for forgasningen hos Weiss:

»Det tog lidt tid for dem at overtale os, for teknologien er kompliceret, og andre virksomheder har knækket halsen på netop forgasning. Men vi sagde alligevel ja på grund af DTU's særlige teknologi og de høje el- og totalvirkningsgrader, de har nået med deres lille forsøgsanlæg,« siger han.

Han tilføjer, at virksomheden jo også kunne mærke, at markedet - især udenlands - efterspørger små og effektive, biomassebaserede anlæg, som kan producere strøm.

Det særlige ved Risø-DTU's forgasser, kaldet Viking, er, at den kører med to trin, hvilket bevirker, at den kan fremstille en meget ren brintrig gas uden de tjærestoffer, som ellers er en af forgasningsteknologiens svøber. Gassen kan uden videre anvendes i en gasmotor/generator, som fremstiller både el og varme.

Processen kaldes en medstrømsforgasning i modsætning til modstrømsforgasning, som konkurrenten Vølund arbejder med. Her får man tjærestofferne ud sammen med gassen, som så skal renses bagefter. Medstrømsprocessen er til gengæld vanskeligere at styre og arbejder ved noget højere temperaturer.

I 2004 skrev Weiss, DTU og Cowi kontrakt på sammen at bygge et flisfyret pilot-forgasningsanlæg på 200 kW på virksomheden - med støtte fra Energinet.dk's PSO-midler. DTU/Cowi skulle stå for designgrundlaget og Weiss for maskintegninger, produktionsgrundlag samt selve produktionen og montagen, og primo 2008 stod anlægget så færdigt.

I forhold til DTU's anlæg på bare 50 kW er pilotanlægget som noget nyt udstyret med en særskilt tørrer, hvor flisen tørres, inden den når pyrolyse-trinnet, hvilket bevirker, at man kan bruge 'standardflis' med højere vandindhold. Og så opvarmes pyrolyseenheden ikke med udstødningsgas, men med forgasningsgas, som har en højere temperatur.

Siden da har Weiss og partnerne været i gang med indkørsel og langtidstest af pilotanlægget, og selvom det projekt - som også har fået tilskud fra PSO-midlerne - først er helt færdigt til sommer, så vurderer Bjarne Skyum, at pilotanlægget sandsynligvis kan leve op til forventningerne.

Også seniorforsker Ulrik B. Henriksen, som er en af hovedkræfterne bag Risø-DTU's Vikingforgasser, er meget tilfreds:

»Jeg er overrasket over, at det er gået så godt, når man tænker på, at vi både har opskaleret og ændret designet på en række områder,« siger han.

Hvilke konkrete virkningsgrader, pilotanlægget kan præstere, er ikke helt til at sige endnu. Ifølge Ulrik B. Henriksen arbejder man stadig med regulering af den såkaldte koksbedhøjde i selve forgasseren. Først nu har den teknologiske udvikling nemlig muliggjort måleudstyr, som kan måle den nøjagtige højde af koksfraktionen.

»Dermed får vi mulighed for at optimere forgasningsprocessen på en helt anderledes effektiv måde, og jeg tror, at vi kan nå op på 30-35 pct. i elvirkningsgrad for pilotanlægget. Og i min verden er 35-40 pct. ikke urealistisk for demonstrationsanlægget,« siger han.

De gode erfaringer med pilotanlægget fik så Weiss og partnere til at lægge billet ind på støtte hos Energinet.dk til et decideret demonstrationsanlæg på 500 kW, baseret på skovflis. Og ved uddelingen i november fik de ikke mindre end ti millioner kr. til selve anlægget og fem millioner kr. i form af ekstra betaling for strømmen, der produceres på anlægget. Den største bevilling, som nogensinde er givet til forgasningsteknologien, og som forsknings- og miljøchef Kim Behnke begrundede med, at det er nu eller aldrig, hvis DTU's forgasningsteknologi skal bevise, at det kan overleve kommercielt og blive til en egentlig forretning.

»Vi er selvfølgelig rigtig glade for tilskuddet, for man kan ikke få overleveret 20 års viden og erfaringer fra Risø-DTU-folkene og til os på bare et par år, så vi glæder os til at komme i gang med at opskalere designet fra pilotanlægget,« siger Bjarne Skyum.

Han forventer, at demonstrationsanlægget kan sættes i drift i 2011-2012, men pointerer, at det sandsynligvis også vil være nødvendigt med offentlig støtte til de første kommercielle anlæg, hvis man skal sikre en ordentlig markedsintroduktion for forgasningsanlægsteknologien.

Når man i dag spørger Ulrik Henriksen og Bjarne Skyum, hvordan det var at starte samarbejdet mellem forskere og teknikerne i en virksomhed, så lægger ingen af dem skjul på, at det var svært i starten:

»Det var en hård kamp, og det tog lang tid, før vi forstod hinandens måde at arbejde på, men i dag har vi fået etableret et rigtigt godt og meget frugtbart samarbejde, hvor vi udnytter hinandens styrker,« siger Bjarne Skyum.