Spar på isoleringen, hvis bygningen har fjernvarme. Grøn fjernvarme giver nemlig større energi- og CO2-besparelse for en billigere penge - end når man giver bygningerne en ordentligt gang isolering.

Det er det opsigtsvækkende budskab bag et forslag om at stille mere lempelige energikrav til nye bygninger og ved energirenoveringer i områder med miljøvenlig fjernvarme. I praksis skal det ske ved fjernvarme skal tælle mindre end olie og naturgas i en bygnings energiregnskab.

Forslaget er formuleret i Erhvervs- og Byggestyrelsen, der også fungerer som sekretariat for et såkaldt partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger, der i de næste uger skal diskutere forslaget. Resultatet skal indgå som input til regeringens kommende strategi for energibesparelser i bygninger, som blev aftalt ved energiforliget sidste år.

I oplægget står der, at hvis man ønsker at reducere Danmarks samlede CO2-udledning på en omkostningseffektiv måde, kan der tages hensyn til, at en stor del af fjernvarmen har et lavt CO2-indhold, fordi den enten er kraftvarme eller er baseret på biomasse og affald.

Dansk Fjernvarme har længe advokeret for, at klimaproblemet ikke kan løses på matriklen isoleret, men at man også må se på, hvordan huset varmeforsynes. Derfor er direktør for Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen glad for forslaget:

»Vi synes bestemt, at kravene til bygningers isolering skal strammes, for på den lange bane er det altid er en god idé at isolere. Men det er alt for dyrt, når man på parcellen bygger individuelle energianlæg for at holde energirammen,« siger Jørgen G. Jørgensen.

Ifølge Dansk Fjernvarme giver man allerede flere steder i udlandet fjernvarmen sådan en beregningsmæssig fortrinsstilling.

Foreløbig bakker Dansk Industri, DI Byggematerialer og DI Energiindustrien op om forslaget om at lade fjernvarmen få en fortrinsstilling i bygningsreglementet. Ikke mindst når det handler om renoveringer, skriver de i et brev til partnerskabet og koordinationsudvalget for energibesparelser.

De understreger dog, at der stadig skal energirenoveres i fjernvarmeområderne, og at man bør stille skrappe krav og sikre, at de rentable renoveringer virkelig bliver udført.

Men en mindre beregningsfaktor til fjernvarme vil komme til at betyde mindre isolering i huse med fjernvarme.

Det fremgår af nogle scenarier fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Her står, at en samlet besparelse på 25 procent på energiforbruget på nye huse vil betyde, at huse uden for fjernvarmeområdet skal isoleres, så man opnår en 35 procents reduktion, mens husene inden for fjernvarmeområdet blot skal reducere med 20 procent.

Chefkonsulent Susanne Kuehn fra Rockwool, der er med i partnerskabet, er imod forslaget. Hun mener, at denne 'mest-for-pengene'-betragtning er alt for kortsigtet til de klimaudfordringer, vi står over for:

»Et hus har så lang en levetid, at vi ikke må forsømme at gøre det bedst muligt, når vi gør det - og slet ikke på baggrund af nogle usikre antagelser om fremtidens energiforsyning,« siger hun med adresse til den grønne fjernvarme, som hun tror, der bliver besvær med at skaffe i fremtiden. En bekymring, som forslaget også selv nævner:

»60 procent af fjernvarmen er i dag fossilt baseret, og jeg tror, at det med tiden bliver svært at skaffe biomasse til opvarmning, fordi så mange bejler til denne ressource. Og derfor er det vigtigt, at vi sænker varmeforbruget overalt,« siger Susanne Kuehn.

Civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd er enig. Han vil ikke acceptere, at man indfører to standarder for isoleringsgrader, hvilket bliver en konsekvens af forslaget.

Til gengæld mener han godt, at man kunne indføre en mindre beregningsfaktor for nye bygninger i fjernvarmeområder som kan give husejeren mulighed for at fravælge (dyre) individuelle vedvarende energianlæg på matriklen og i stedet placere dem i et energieffektivt fjernvarmesystem:

»Faktoren - for eksempel 0,9 - skal kun i spil for at kunne placere de individuelle VE-anlæg som samlede løsninger uden for matriklen,« siger han og tilføjer, at det så også kræver, at fjernvarmen virkelig lægger sig i selen og omlægger til mere grøn energi.

Selvom det ikke er noget hemmelighed, at Dansk Fjernvarme har skubbet på forslaget om at give fjernvarmen en fordel frem for olie og naturgas, så har også andre eksperter været inde på, at man med de nuværende regler fremmer individuelle vedvarende energianlæg, som er en meget dyr måde at øge mængden af vedvarende energi på.

For eksempel skriver Ea Energianalyse i evalueringen af den hidtidige energispareindsats - som tidligere har været omtalt her i bladet - at ved stramninger i 2010 kan bygningsreglementet føre til fremme af individuel VE-produktion (solvarme, solceller). Dette vurderes i mange tilfælde at være en meget dyr løsning, og kravene burde tilpasses den mulige energiforsyning, således at for eksempel kraftvarme, baseret på bio-masse, blev vægtet anderledes end individuel oliefyring.

»En prioriteringsfaktor for forskellige energiformer vil opprioritere energibesparelser og VE, der hvor det batter mest. I prioriteringsfaktoren bør indgå spørgsmålet om forbruget er inden for eller uden for kvotesystemet, CO2-indhold m. m. Derved vil fortrængning af olie til opvarmning blive prioriteret højere end fjernvarme baseret på affald, industriel overskudsvarme eller biomasse,« siger Mikael Togeby fra EA Energianalyse.

Også Statens Byggeforskningsinstitut er af Erhvervs- og Byggestyrelsen blevet bedt om at regne på en reduceret faktor for fjernvarmen i forbindelse med nogle nye rapporter - omtalt andetsteds på siden - som også skal indgå i regeringens sparestrategi.

Forskningschef Søren Aggerholm har ingen direkte mening om fornuften i en sænket faktor, men han beskriver problemstillingen således:

»Reglerne her skal holde i mange år, og derfor støder folks forskellige forestillinger om fremtidens energisamfund sammen. Nogle tror på selvforsynende huse med solceller og vindmøller, der gør fjernvarme overflødig. Andre tror, at fjernvarme er fremtiden som en robust energiform, der kan udnytte mange VE-kilder,« siger han og tilføjer, at hvis man skal satse på fjernvarme, skal den blive mere ensartet og grøn og med tariffer, der animerer til besparelser.

Spørger man professor i energiplanlægning, Henrik Lund, om hans indstilling til hele diskussionen, så mener han ikke, at vi kan tillade os at sætte ambitionsniveauet ned på isolering og energibesparelser nogen steder - i forhold til det langsigtede politiske mål om uafhængighed af fossile brændsler:

»Danmark har brug for at forsætte med både at spare og isolere og at udbygge kraftvarmen gennem mere fjernvarme. Det er denne balancekunst, der er udfordringen for såvel politikerne som byggesektoren og fjernvarmeværkerne. Og der er brug for mere kommunal planlægning og muligvis andre typer af tariffer og tilslutningsbidrag, end det, vi kender i dag,« siger Henrik Lund.

Lavenergihuse betaler sig ikke i fjernvarmeområder på grund af den eksisterende tarifstruktur i sektoren.

Ifølge en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut er det i dag kun delvist rentabelt for en forbruger i et fjernvarmeområde at bygge et nyt parcelhus i lavenergiklasse 2, der bliver krav i 2010. Og slet ikke rentabelt med lavenergiklasse 1, som forventes indført fra 2015. Lidt bedre er det for kompakte kæde-, række- og halvandetplans huse.

»Forklaringen på den dårlige økonomi i fjernvarmeområder er tarifstrukturen, hvor en høj fast afgift og en lav kWh-pris ikke gør det særligt rentabelt at isolere og spare på varmen,« siger forskningschef Søren Aggerholm fra SBi.

Den dårlige økonomi skyldes nemlig ikke, at lavenergibyggeri er dyrt, for i følge rapporten koster det kun fem til ti procent ekstra i byggeudgifter i dag, hvilket ikke er mere end den almindelige variation i byggepriserne. Fjernvarmetarifferne, der ligger til grund for beregningerne, udgør et bredt gennemsnit.

Uden for fjernvarmeområderne ser økonomien lidt bedre ud. Her er det privatøkonomisk rentabelt at bygge enfamilieshuse til energiklasse 2, og rapporten vurderer også, at det på længere sigt vil kunne løbe rundt at bygge huse til energiklasse 1. SBi sætter sin lid til, at der til den tid er udviklet mere energi- og kosteffektive løsninger og komponenter til byggeriet.

Værst ser det ud for større bygninger som etageboliger og kontorhuse. Kun den lave energiklasse 2 vil kunne betale sig privatøkonomisk uden for fjernvarmeområderne, og med fjernvarme er det med rapportens ord 'meget begrænset hvad der er af privatøkonomisk rentable tiltag.'

SBi peger således på, at der især inden for denne kategori er brug for en betydelig udvikling af energi- og omkostningseffektive løsninger og komponenter til administrationsbygninger, kontorer og etageboliger for bare at få energiklasse 2 til at kunne betale sig.

Rapporten peger også på, at man allerede i dag bør overveje, hvordan man vil håndtere solceller, når de bliver rentable. De vil nemlig kunne gøre et hus til lavenergiklasse uanset bygningens isolerings-standard.

Rapporten fra SBi analyserer økonomien i de kommende energikrav til nye bygninger og indgår som baggrundsmateriale til regeringens kommende strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger.