Nattehimlen er ikke en statisk kuppel; den ændrer sig fra dag til dag. Mens Jorden roterer rundt om Solen, ændres stjernebilledernes positioner over horisonten, og samtidig flytter planeterne sig i forhold til stjernebillederne. Månen nærmest farer hen over himlen på sin månedlige cyklus, og af og til flyver en satellit eller et stjerneskud hen over os.

Det er nu engang dybt fascinerende at stå og betragte himlen fra et mørkt sted, specielt hvis man har sat sig lidt ind i, hvilke planeter og satellitter man kan se netop nu. Enhver forælder bør jævnligt pakke de små ind i varmt tøj og give dem en præsentation af den aktuelle himmel, åbne skattekisten med medrivende historier om fjerne stjerner og planeter, fremmede landskaber med bjerge og kratere, menneskets erobring af verdensrummet med vejrsatellitter, fodspor på Månen og den kolossale, bemandede internationale rumstation, der pludseligt dukker op over horisonten.

Noget af det mest utrolige, man kan se på himlen, er nu nok kometer. Som store lysende vattotter dukker de frem blandt stjerner og planeter, som en fremmed, der tydeligvis ikke hører til på den daglige, velkendte himmel. De er sjældne gæster, men de kommer også langvejs fra, typisk fra Solsystemets alleryderste områder.

Netop nu kan du se en sådan gæst over Danmark!

Komet Lulin befinder sig i dag nærmest Jorden i sin langstrakte bane, og står man et rigtig mørkt sted, kan man formentligt skimte den med det blotte øje. Ellers kræver det bare en almindelig håndholdt prismekikkert. Se for eksempel Phil Plaits begejstrede observationsbeskrivelse her.



Du kan læse mere om kometen i denne udmærkede artikel på Wikipedia, på Videnskab.dk eller hos Tycho Brahe Planetariet.

Billedet er taget af "NASA/Bill Ingalls".