En opfordring fra nervøse Eudp-ansøgere til, at deres ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, bliver afvist af kontorchef Nicolai Zarganis fra Energistyrelsens Eudp-sekretariat.

»Når man bruger offentlige midler, skal offentligheden også have indsigt. Sådan er det ifølge lov om offentlighed i forvaltningen. Det kan vi ikke lave om på,« siger Nicolai Zarganis.

I morgen - onsdag d. 25. februar - er der deadline for nye ansøgninger til Eudp-midler, men flere potentielle ansøgere overvejer at lade være med at søge. De er skræmt af udsigten til mulig offentliggørelse af patentomfattet viden. Det er den meget eksponerede Ahring-sag, der har fået ansøgerne op på mærkerne.

I et debatindlæg på ing.dk skriver Niels Peter Astrupgaard således:

”Jeg forsøgte under sidste Eudp-runde at begrænse mine oplysninger (…) Nu står jeg midt i løvens gab, da jeg har lovet min demonstrationsvært at søge de ekstra penge til demonstrationsanlægget. Jeg er færdig med ansøgningen og dribler med budgettet - men tør jeg sende den ind og risikere at miste mine potentielle patentrettigheder,” spørger Niels Peter Astrupgaard og efterlyser håndfaste retningslinier på linie med energinet.dk's og en konkret skriftlig udmelding om fortrolig behandling under Eudp's evaluering.

På energinet.dk, der administrerer Forskel-midler, som også bliver godkendt af Energistyrelsen, har Forskel-programmets arkitekter med velberåd i hu indskrevet regler, der lover fuld fortrolighed.

»Vi gjorde det, fordi det er vigtigt for ansøgerne ikke at give andre gode ideer,« forklarer Lise Nielson, der tidligere administrerede Forskel-programmet, men nu – på den anden side af bordet – har seriøse overvejelser om at lade være med at søge om støtte fra Eudp for ikke at blive omgærdet af så meget åbenhed, at hun giver konkurrenter mulighed for at overhale hende indenom.

Men ifølge Nicolai Zarganis er fortrolighedsreglen en intern regel, der er baseret på energinet.dk’s egen fortolkning.

»Men jeg forstår godt bekymringen. Og vi prøver at berolige de folk, der henvender sig. Vi spørger for eksempel altid ansøgerne, om nogle af oplysningerne skal undtages. Men vi kan ikke fortroligholde det hele,« fastslår Zarganis.