/transport

Havarisag: Barfoed kræver redegørelse fra Statens Luftfartsvæsen

Transportminister Lars Barfoed (K) vil i dag have en redegørelse for, om SLV har tilbageholdt vigtige oplysninger for ministeriet og havarikommissionen.

Klik for at se billedet i stort

Også tredje gang gik det godt, da SAS's ulykkesfly Dash-8 havarerede med et svigtende understel. Alle passagerer kunne selv gå derfra. Men den tredje gang var forskellig fra de andre havarier, for Bombardier var kun skyld i de to første. Om SAS er ansvarlig for det sidste uheld i København, afgør havarikommissionen snart - og nu handler det om, at havarikommissionen får adgang til alle relevante oplysninger. (Foto: Wikipedia)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, mandag 23. feb 2009 kl. 10:25

Transportminister Lars Barfoed (K) vil i dag have Statens Luftfartsvæsen (SLV) til at forklare, om samtlige relevante oplysninger om SAS's tre Dash-8-havarier er blevet sendt videre til havarikommissionen, skriver Berlingske Tidende.

Det fremgik nemlig af en artikel i avisen søndag, at dette ikke er sket. SLV har angiveligt tilbageholdt oplysninger, som kunne blive ubehagelige for SAS, fordi det store flyselskab har sjusket med flyvesikkerheden under reparationen af det ene Dash-8 fly. Gældende regler og standarder blev ikke fulgt, og det var måske den direkte årsag til det sidste havari i København.

Under en reparation af understellet havde en flymekaniker brugt en reservedel med en forkert version, men efterfølgende forsynet den med fittings, så den lignede og fungerede som den rigtige reservedel. Undervejs kom der fremmedlegemer ind i hydraulikken, som fik understellet til at svigte under landingen.

SAS's flymekaniker har måske dermed overtrådt reglerne for udskiftning af reservedele, og dermed er SAS måske ansvarlig for nødlandingen i København med 44 passagerer.

Splittelse mellem SLV's eksperter
Det var dårligt håndværk, og det var årsag til ulykken, mente daværende kontorchef i SLV's luftdygtighedskontor, Peter Udsen, og han påpegede det adskillige gange over for sin chef, SLV's tekniske direktør, Per Veingberg, viser en mailkorresponcence, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Men Per Veingberg mente ikke, det var et betydningsfuldt moment i sagen, og han ville ikke give oplysningen videre til hverken havarikommissionen eller til transportministeren, for der var blot tale om en "personlig holdning" fra Peter Udsens side.

Synspunktet medførte en stærk uenighed mellem de to personer, som begge er tekniske eksperter.

Per Veingberg har nemlig tidligere været øverste leder for samme luftdygtighedskontor, som Peter Udsen "kun" var kontorchef i, indtil han sagde sin stilling op.

»Nu er det sådan, at jeg selv, før jeg blev afdelingsleder, var chef for Luftdygtighedskontoret, som Peter Udsen var kontorchef for, så Peter Udsen vidste ikke mere om det end jeg. Og i vores hierarkiske system er det så mig, der bestemmer. Peter Udsen og jeg har være uenige om nogle ting, og han har siden valgt at fratræde sin stilling,« siger Per Veingberg til Berlingske Tidende og bekræfter derpå, at Peter Udsens oplysninger ikke er givet videre til havarikommissionen.

SLV holdt på sit - modsat de andre luftfartsmyndigheder
Per Veingberg blev imidlertid ikke kun uenig med sin tidligere underordnede ekspert.

Han endte også med at blive uenig med de skandinaviske luftfartsmyndigheder, flyfabrikanden Bombardier - som har konstrueret Dash-8, og som påtog sig ansvaret for de to andre ulykker - samt med fabrikanten Goodrich, der har leveret understellet, de canadiske luftfartsmyndigheder og endelig det europæiske luftfartsagentur, EASA.

Alle de ovennævnte parter - inklusive SLV - mødtes nemlig 7. november 2008 for at slå ansvarsfordelingen fast. Og i en fælles pressemeddelelse, udfærdiget af EASA, blev Bombardier frikendt for havariet i København.

Der stod ikke noget i pressemeddelelsen om, at ansvaret dermed måtte hvile på SAS. Det ville være at kortslutte havarikommissionens arbejde.

Men Per Veingberg undsagde den fælles pressemeddelelse fem dage efter over for avisen Politiken og holdt fast i, at det også var Bombardiers konstruktionsfejl, som var årsag til uheldet i København.

Hans tillid til SAS var dermed helt uberørt. I interviewet med Berlingske Tidende siger Per Veingberg:

»...Jeg er ikke i tvivl om, at SAS har sørget for, at alt er OK.«

Rigsrevisionen har tidligere kritiseret SLV for at behandle SAS blidere end andre flyselskaber.

Trafikordfører Per Clausen (EL) har nu spurgt transportminister Lars Barfoed, om han finder det tilfredsstillende, at SLV ikke vil undersøge SAS's mulige ansvar for havariet i København.



23. feb 2009 kl 11:04

Kim Petersen

Kan man bestemme sig?

Gældende regler og standarder blev ikke fulgt

SAS's flymekaniker har måske dermed overtrådt reglerne for udskiftning af reservedele


23. feb 2009 kl 11:49

avatar

Torben Bauer

Re: Kan man bestemme sig?

Meget enkelt kan det stilles op på følgende måde.
1: Er det tilladt fra flyfabrikantens side at anvende andre komponenter. Hvis det ikke er tilfældet er der sket en fejl fra flymekanikerens side.
2: Har flyfabrikanten ikke specifikt angivet om der må anvendes andre komponenter, må ansvaret ligge hos SAS, som arbejdsgiver. Flymekanikeren må forvente at hans arbejdsgiver har en holdning og instilling til hvad som må laves og med hvilke materialer, når det ikke er et specifikt krav fra fabrikanten.
3: Luftfartsmyndighedernes ansvar er vel alene overordnet at udstikke generelle retningslinier i de situationer hvor der ikke er aftalt materialevalg / repartaionsmetode angivet enten af flyfabrikanten eller i samråd med luftfartsmyndighederne.


23. feb 2009 kl 12:23

Kim Petersen

Det var nu mere....

at det i artiklen foerst haevdes at reglerne ikke blev fulgt, og derefter at de maaske ikke blev fulgt.


23. feb 2009 kl 23:50

Alex Kaarsberg

Den danske sprog..

..er en svær en:
Under en reparation af understellet havde en flymekaniker brugt en reservedel med en forkert version, men efterfølgende forsynet den med fittings, så den lignede og fungerede som den rigtige reservedel. Undervejs kom der fremmedlegemer ind i hydraulikken, som fik understellet til at svigte under landingen.

Når historien nu er oversat til almindeligt dansk, kommer den til at lyde forkert og så drages en konklusion uden nogen form for bevis.
Hvis, hvad der ofte er tilfældet, denne efterligning af reservedelen i virkeligheden var den samme grundkomponent men uden de rigtige fittings, er der ikke altid faste regler for om man selv må bygge dem til og det afhænger mest af kompleksiteten af operationen, historisk set er det ganske normalt at det må gøres sådan. Som det er skrevet, lyder det jo som om landsbysmeden smækkede en havelåge på hestens hov da han løb tør for sko...
Derfra og til at konkludere at mekanikeren så også må være skyldig i at have tabt pakningen ned i hullet lyder som en unødig efterrationalisering- hvad er indicierne herfor? Er der nogen større chance for at det var ham og ikke den sidste der havde fingrene i det?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.