Krigsrobotter går amok på mennesker

Flere eksempler på, at krigsrobotter angriber egne soldater, får nu en forskningsgruppe fra Californiens Polytekniske Univeritet til at foreslå, at man skal afgøre, hvem der har juridisk og etisk ansvar for drab udført af robotter.

Af Thomas Lemke,  fredag 20. feb 2009 kl. 15:24

Måske burde den kommende Terminator IV være en dokumentarfilm.

I hvert fald findes der allerede nu eksempler på, at krigsrobotter vender sig mod, dem der betjener dem - og slår dem ihjel.

Sidste år begyndte robotter af typen Talon Sword - med kamera og maskingevær på larvefødder - at sigte på de amerikanske soldater i Irak-krigen, der selv fjernstyrede dem, skriver Comon. Firmaet bag robotten har siden forklaret, at der lå mekanikfejl bag.

Under en øvelse i Sydafrika i 2007 vendte en antiluftskytskanon, en Oerlikon GDF-005 sig pludselig mod de soldater, der betjente en lignende kanon ved siden af til venstre og affyrede 15 til 20 skud på en ottendedel af et sekund. Tilsyneladende på grund af en mekanisk fejl, som producenterne af kanonen ifølge det sydafrikanske militær havde holdt hemmelig.

Oerlikon GDF-005 er programmeret til automatisk at finde sit mål ved hjælp af aktiv og passiv radar-data, skyde og genlade.

Resultatet var, at ni soldater blev dræbt på stedet og 15 mistede deres højre hænder, arme eller ben.

USA vil bruge flere robotter i krig
Sidstnævnte hændelse nævnes i den nyudkomne rapport “Autonomous Military Robots: Risk, Ethics, and Design” af forskere fra gruppen Etik og nye teknologier på Californiens Polytekniske Universitet.

Rapporten er udkommet i lyset af, at den amerikanske stat er meget interesseret i at udskifte mennesker ud med robotter for at spare (egne) menneskeliv. Men brugen af robotter rejser en række spørgsmål, som forskerne i rapporten opfordrer til, at myndigheder og producenter forholder sig til.

”Hvem kan vi beskylde – og straffe - for upassende adfærd og unautoriserede skader begået af autonome robotter (enten ved fejl eller med vilje): Designerne, robotfremstillerne, indkøberne, den robotansvarlige, generalen, USA’s præsident eller robotten selv?” hedder det i rapporten.

Og det haster med at besvare spørgsmål, mener projektlederen og en af rapportens forfattere, Patrick Lin.

»Kongressen har faktisk vedtaget, at en tredjedel af alle fly skal være ubemandede i 2010. I 2015 skal alle køretøjer være ubemandede,« siger Patrick Lin til London Telegraph.

»Disse deadlines øger presset på, at der udvikles og ibrugtages robotter, herunder robotter der handler autonomt; Men iveren for at komme på markedet forøger risikoen for utilstrækkeligt design eller programmering,« fortsætter Patrick Lin.

Ispind eller våben
Et af de tekniske praktiske problemer, der tages op i rapporten, er, hvordan man skal få en maskine (se en gennemgang af kamprobotter på markedet i dag med billeder på rapportens side 11) til at skelne mellem kombattanter og ikke-kombattanter, især når eksempelvis guerilla-krigere kan gå klædt som civilister.

Desuden skal robotterne i henhold til Geneve-konventionen være i stand til at kunne skelne mellem aktive kombattanter og sårede der ikke kan kæmpe eller har overgivet sig.

Samtidig må man dog erkende at disse vurderinger kan være vanskelige også for menneske-soldater, og forskerne spørger om man kan kræve af robotterne, at man skal stille større krav til dem i det mindste i den nære fremtid.

Forskerne foreslår, at man måske kan programmere robotter til kun at skyde efter våben - men også den skelnen kan blive særdeles vanskelig. For kan en urban patruljerobot skelne mellem et barn, der holder en is eller en pind og en mand med et våben?