Ophobninger af metalioner i hjernen er et af kendetegnene ved parkinson. Ved hjælp af et meget stærkt mikroskop, kaldet en synkrotron, er engelske forskere fra Keele University nu i stand til at spore de celler, som har et øget metalindhold.

De håber, at det vil gøre det muligt at opdage parkinson tidligere og dermed forbedre mulighederne for succesfuld behandling.

Mikroskopet er på størrelse med fire fodboldbaner. Det er en partikelaccelerator, som opererer lige under lysets hastighed. Lysstrålen kan fokuseres på et område, som er mindre end en celles diameter.

»Vores studier involverer en teknik kaldet mikrofokus spektroskopi, hvor stærke nøje fokuserede røntgenstråler trænger gennem vores vævsprøver,« skriver Dr Joanna Collingwood fra Keele University på universitetets hjemmeside.

På den måde er forskerne i stand til at kortlægge metalniveauet i hjernen. Lysstrålen er desuden så præcis, at forskerne også er i stand til at se, hvilken form metalionerne er lagret i.

Omkring fire millioner mennesker verden over lider af parkinson.
De meste almindeligt kendte symptomer på sygdommen er rystelser i kroppen og muskelstivhed. Symptomerne skyldes en nedsat produktion af signalstoffet dopamin i hjernen.

Dopamin er en neurotransmitter, som koordinerer muskelsammentrækninger. Stoffet gør blandt andet, at de muskler, der skal til for at strække armen ikke trækker sig sammen, samtidig med de muskler, som skal bøje armen.

Årsagen til parkinson er endnu ikke kendt, men man ved, at de nerveceller, som producerer dopamin af en eller anden grund holder op med det. Forskerne har endnu ikke kunnet afgøre, om cellerne dør, eller om de simpelthen bare holder op med at virke.

Der er forskellige behandlingsmuligheder ved parkinson. En mulighed er at give et forstadie til dopamin, som så kan gå ind og agere signalstof.