Flugtveje

Hvad med flugtveje? Det lyder som om at en evakuering vil skabe total panik?

lærer arkitekter at tingene skal være praktisk?

lærer arkitekter at tingene skal være praktisk?

Så vidt jeg husker så lavede metroen simuleringer af menneskeflokke. Det burde være et krav ved alle størrer byggerier.

En stolt dansk tradition

Jeg husker stadig med moro hvordan rækken foran pissoiret i Århus Musikhus forskræmte rykkede tættere på, når en eller anden økonomatype fra køen til dametoilettet råbte "Så kommer vi drenge" efter højtalerudkaldet.

Men det kræver selvfølgelig noget hår på brystet at stå frem og indrømme at damer fylder tre gange så meget i bredden som mænd :-)

Poul-Henning

Akustikken..

"..selv om akustikken er lidt mærkelig og kæmpeorglet forleden lørdag lød som en utæt trækharmonoka."

Arkitekten kan ikke fordrage orgel og har derfor smidt et (passivt) stakit foran. Jeg tænker at akustikken derfor heller ikke dur til de lidt specielle tonale forhold et orgel kræver.

Orgelets lyd var særdeles god ved testen hos orgelbyggeren Jan L. van Heuvel Orgelbouw - før det blev installeret og intoneret i DK !

DRs pianist Per Salo var før gallaåbningen i januar allerede klar over, at orglet ikke fungerede i samspil med huset.

De prøver pt. at få fjernet/ændret stakittet.. mon ikke de så opdager, at akustikken overhovedet ikke er planlagt og ikke dur til orgel.

Et orgel skal nu have nogle store flader, der anvendes ifm. refleksioner. Så nu har man et prima 15. mio. katedralorgel, som mangler sin katedral :)

En problemfyldt skue-ret

Jeg oplevede samme koncert i lørdags + Beethovens 9. ugen før. Samme voldsomme problemer.

Brugte tissekøpausen til at fundere over, hvorfor GODIK ikke var (eller kunne blive) en af sponsorerne. Så kunne der da blive sat nogle toiletvogne op midt i trængslen.

Der findes en nødudgang oppe fra de fjerneste terrasser (D). Denne er smal, men kunne åbnes og give meget bedre adgang end den endog meget snørklede vej rundt i alle gangene. Mon brandfolkenes regnemaskine har haft en kommafejl, da de beregnede flugtvejsmuligheder og evakueringstid.

Koncertsalen er flot (også lydmæssigt), og det ydre er flot. Men hvorfor skal foyeren og det andet uden for koncertsalen ligne en ufærdig byggeplads? Og hvor længe?

I øvrigt har Metroen heller ikke den fornødne kapacitet til at bringe 1800 mennesker ind til centrum.

Flugtvejene, orglet og akustikken

Tak for kommentarerne. Det var måske en idé for en dybdeborende journalist på ing.dk eller på Ingeniøren at undersøge, om brandmyndighederne er tilfredse med flugtvejene for alle de 1800 tilskuere? Brandlasten er ganske vist ikke stor i konstruktionerne udenom koncertsalen, men jeg håber da, at nogen har tænkt over, hvordan røgen slipper ud af lange, smalle gange og trapper, som må være flugtveje for en del tilskuere.

Hvad angår orglets klang, så lød Ton Koopmans galopperende udgave af Bachs Fantasi i G-dur i hvert fald meget disharmonisk i mine øren (men jeg er absolut amatør på det område). Det gik bedre med de to næste, mere stilfærdige Bach-numre, vil jeg mene – måske tåler orglet ikke fuld udblæsning?

Om akustikken er bl.a. at sige, at koncertmesteren måtte gå frem på scenen forud for koncerten og anmode folk om ikke af hoste, fordi hosten lyder meget højt i denne sal, som han forklarede. Det har jeg aldrig været udsat for før. Jeg vil kalde akustikken for 'sprød' – de høje frekvenser synes at slå mere igennem en de lave. Men da orkestret ikke var med fuld besætning under Händel-afsnittet (der var f.eks. kun to basser), kan jeg tage fejl – måske skulle det lyde sådan? Andreas Scholls stemme gik imidlertid helt fantastisk igennem!

Re: Akustikken..

Ja, jeg må nok sige jeg også blev lidt skuffet da jeg som fjernsynsseer så og hørte Widors koncert ved indvielsen. Det noget mindre orgel i Maribo Domkirke klarer dette stykke musik meget bedre. Og ja, jeg kan sammenligne koncertsalens orgel på mit anlæg med andre katedralorgel optagelser.
Et kæmpeorgel skal ikke være i en koncertsal. Akustikken er ikke hård og lang nok til orglet. Et orgel er dybt afhængig af rummet og da rummet i 500 år har været en kirke har orgelbyggerne naturligvis gjort sig til eksperter til at indpasse orglet i et hårdt kirkerum. Hvis en eller anden stor kirke eller andet stort rum, lavet efter det gyldne snit, skal have et nyt orgel så sælg koncerthusets orgel dertil.
mvh
Jørgen

Re: Akustikken

”Efterklangstiden skal her måles med en spejderfløjte og en afrivningskalender”, som min gamle bekendt, akustikspecialisten, civilingeniør Jørgen Petersen (der nu er pensionist i Skodsborg) ville have karakteriseret et hårdt kirkerum. Det havde jeg ikke tænkt over før, for selvfølgelig skal efterklangstiden være passende lang, så tonerne fra de enkelte piber i nogen grad overlapper hinanden. Det var formentlig præcis det, jeg savnede i orglets klang ved Bach-koncerten i DR's koncertsal.

PS.: Nævnte Jørgen Petersen har i øvrigt for mange år siden skrevet en artikel med relation hertil: 'Akustiske forhold i danske kirker'. Dansk Orgelaarbog 1, 1981-82, 1982, s. 93-102. S. 97. (desværre er den ikke digitaliseret, så jeg kunne kun finde titlen)

Re: Re: Akustikken

[...]selvfølgelig skal efterklangstiden være passende lang, så tonerne fra de enkelte piber i nogen grad overlapper hinanden. Det var formentlig præcis det, jeg savnede i orglets klang ved Bach-koncerten i DR's koncertsal.

Der er forskel på det klangareal man efterstræber i en kirke, hvor organisten har det hele for sig selv og som opgave at fylde den gabende tomme kirke, og i en koncertsal, hvor orglet oftest spiller sammen med et symfoniorkester i en af den lille bitte håndfuld klassiske slagere der bruger instrumentet.

Jeg har ikke hørt hverken den nye koncertsal eller orglet deri, men hvis de ikke kan navigere sig igennem Beethovens 9. (nu: EUs nationalsang) og Saint Saëns' 3. med passende pondus, så kan det sådan set være lige meget med det der orgel.

Men at klage over at Bach ikke lyder som i kirken, er et problem imellem lytterens ører der intet har med orglet eller koncertsalen at gøre.

Poul-Henning

Re: Re: Re: Akustikken

Hmm, men nu er der så bare det at sige hertil, at Bach er alle tiders fremmeste komponist af netop kirkemusik, og at den ihærdige Ton Poopmans spillede soloorgel uden orkesterakkompagnement ved den koncert (foruden at han dirigerede Händelafdelingen - han er skam en glimrende musiker!). Så måske er fejlen simpelthen, at man udsatte publikum for et kirkeorgel i en koncertsal?

Re: Re: Re: Re: Akustikken

Det nye koncerthus er en politisk skandale, som vi ikke nænner at rive ned igen.

Når man har lavet noget møg, så erkend det og definer hvad man absolut ikke ser gentaget.

Jeg glæder mig, til at komme ud for at opleve det selv. Jeg synes også at orgelet lød noget forkølet.

Set i betragtning at vi har dygtige orgelbyggere her tillands som Forbenius og Starup, så er valget af en hollandsk orgelbygger helt vanviittigt.

Men før jeg selv har været der og det bliver først til Maj, vil jeg ikke udtale mig om sagen.

Re: Re: Re: Re: Akustikken

Så måske er fejlen simpelthen, at man udsatte publikum for et kirkeorgel i en koncertsal?

Det er bestemt et problem.

Men det forklarer jo ikke hvorfor orglet, ifølge Mads referat ovenfor, ikke klarede sig igennem Beethovens 9.

Poul-Henning

Re: Re: Re: Re: Re: Akustikken

Men det forklarer jo ikke hvorfor orglet, ifølge Mads referat ovenfor, ikke klarede sig igennem Beethovens 9.

Poul-Henning

1) DR skal flyttes og nybygges - 2) en koncertsal skal tilføjes (biting til nutidens DR) - 3) et orgel skal installeres (biting til koncertsal) :)

Akustik - orgel og Beethovens 9.

Orgel i Beethovens 9.? - Jeg må tilstå at jeg ikke kunne høre det overhovedet (fra række 1 på terasse A), men det kan måske skyldes at Beethoven mig bekendt ikke indkluderede brug af orgel i symfonien -:).

Orglet er trods alt en mindre del af koncertsalen - også i pris, og bruges vel sådan set sjældent. Det skal være med, fordi enkelte fjollede komponister har skrevet symfoniske værker der kræver et orgel, men ellers er det jo rigtigt at dét instrument høre hjemme i en kirke. (Forøvrigt er der jo også et sjældent ubrugt orgel i salen i "dem gamle koncertsal")

Hvad der til Beethoven koncerten var værre, var at koret - igen fra den plads jeg sad på, højt og ved siden af scenen, fik en underlig "tøndeagtig" efterklag der i mine ører ikke ligefrem klædte det fremragende radiokor. - Det lød ikke godt, og resten af orkestret lød som naturligt var, som at høre symfonien "fra siden". - Havde det været hjemme i stuen, ville det svare til at al slagtøjet lå i venstre højtaler og alle strygerne i højre. - Mærkelig oplevelse.

For mig at se -eller rettere at høre - efter 5 besøg, på 4 forskellige pladser, er der stor forskel på akutstikken i salen, og jeg er enig med både de kritiske og de begejstrede.

Lyden er formidabelt god men på de bedste pladser (cirka midt for på 1. balkon), og rædselsfuld fra de dårligste - dvs. især terrasserne bag ved orkestret, men også de øverste i siderne. Hvad der vel ikke er noget underligt i? - Der er jo grunde til at man sætter de ofte omkring 100 medlemmer af orkestret som man gør - slagtøjet bagest, strygerne forest osv. Alt det går helt galt med lyden når man sætter sig lige bag stortrommen kan ikke undre, og at det hele kommer til at lyde som fra en tønde når man sidder oppe under taget kan vel heller ikke.
Det der kán undre, er vel at man i det hele taget at placeret stole på de steder i salen.

Undgå at gå til orgelværker, og undgå at købe biletter på terasserne - især ikke bag orkestret.
Så får man til gengæld en suveræn koncertoplevelse. - Om det så på sigt vil føre til at man lukker de terasser der alligevel ikke kan bruges til noget må jo vise sig -;)

Lars

Re: Akustik - orgel og Beethovens 9.

Jeg har været i salen to gange, begge samme sted (2. balkon), første gang Mahlers ørkenvandring af 2. symfoni, anden gang tre eminente balletter af Stravinskij. Jeg måler normalt min opfattelse af kvaliteten på hvordan den påvirker mit åndedræt. I ingen af koncerterne sporede jeg nogle besværligheder endsige noget der bare lignede kvælningsanfald. Mine ledsagere var ligeledes upåvirkede (og skuffede).

I de sidste par år her jeg (vi) været til det ene brag af en koncert after den anden i den gamle koncertsal, bl.a Sacre, som var helt formidabel. Her i den nye sal - en tam oplevelse.

Jeg kan ikke redegøre for hvad der er galt, men jeg er ikke sikker på at jeg kommer der igen foreløbig. Jeg vil dog måske først følge Lars Antons råd og forsøge andre pladser i salen.

Mvh Søren

Re: Re: Akustik - orgel og Beethovens 9.

Jeg kan ikke redegøre for hvad der er galt

En mulighed: Helt forkert designmetode.

En akustisk analyse anses ofte for kun at være et spørgsmål om efterklang, med og uden mennesker i stole, samt lydisolering imod støjkilder. Dette er bedre end ingenting, men det har intet med ægte musik at gøre.

Et godt musisk resultat, for akustisk ægte musik, forudsætter at ingeniører udpeger de lokalområder hvor musikere af individuelle arter (instrumenter) vil befinde sig, og derfra analyser på afstande udad, for at optimere alle afstande imellem flader i salen, for at opnå en forstærkning af alle vigtigste akkord-klange fra en samlet gruppe af musikere. Som betyder at en koncertsal skal bygges med mange individuelle afstande, for at opnå de »brag af oplevelser«, som lyttere efterspørger. Man kan fx regne sig frem til, hvordan en koncertsal skal være, hvis man ønsker at opnå et maksium af vellyd på toppunktet af en given arie i en opera af Verdi. Som i øvrigt betyder, at en koncertsal skal designes ud fra den kammertone som man forventer vil blive anvendt, dvs. efter hvilken grundtone alle instrumenter vil blive stemt. Desuden skal alle vedrørende faktorer også indregnes, især belysning. Alt for ofte glemmer ingeniører at tænke på den energi, som projektører tilfører de instrumenter som lyset rammer, fx et sort koncertflygel, som risikerer øjeblikkelig vil spille falsk i forhold til resten af orkesteret, hvis det bliver ramt hårdt af hedt lys. Samtidig kan ingeniører være så tåbelige at lade iskold luft dale ned ovenfra på violinister, eller på bassister, så også deres instrumenter bliver falske. Visse sale kan være så tåbeligt lavet, at et orkester er ude af stand til at spille med rene toner i mere end nogle få minutter ad gangen.

Derimod: Hvis musikken er kun elektronisk, som fx i en biograffilm, hvor man ønsker at lade tilskuere opleve den stemning der er indbygget i en films lyd, da handler akustik især om lyddæmpning og om isolering imod støjkilder, begge dele mest muligt.

Som konklusion: Et godt gæt er, at DR har været ligeglad med levende publikum i salen, kun tænkt på visuelle muligheder i fjernsyn, samt forestillet sig at musik kun vil være elektronisk. Når et poporkester spiller, er det jo kunstige lyde med kunstige rumklange tilsat.

Re: Re: Re: Akustik - orgel og Beethovens 9.

Til Søren hvis ørkenvandring med Mahlers 2. og triste oplevelse med Strawinsky jeg nu ikke kan genkende: Netop de to koncerter var jeg heldig at have i "abonnement" med en fin plads på 1. balkon. - Jeg måler ikke oplevelsen med mit åndedræt, men på om de små hår i nakken rejser sig - det er efterhånden sjældent (man blir jo ældre) Men især "Ildfuglen" formåede at give den oplevelse. - "Sacre du printemps" gjorde ikke, men måske var den bare ikke så heldigt gennemført af orkestret lige den aften - orkestret skal jo også - akustik eller ej - fortsat have lov af og til at være mindre heldige i opførelserne.

Man skal jo så heller ikke glemme at der var "dårlige" pladser i den gamle koncertsal, og at klassiske koncerter som Carsten ovenfor påpeger jo på en måde er af "kød og blod" - ikke elektronisk. - Jeg mener dog at have læst at man netop har tænkt over akustikken både med og uden publikum (derfor det vævede betræk på stolene), så man ikke som Nigel Kennedy engang i Tivolis koncertsal mente at årsagen til den fremragende akustik måtte være de mange skallede hoveder.

Selvfølgelig kan og skal man ikke bygge en koncetsal til et helt bestemt stykke klassisk musik, og vi koncertgængere må jo også lære klangen i huset at kende - den "gamle sal" var mildt sagt heller ikke perfekt, og forandring i sig selv skal man ikke kritisere. - Kun mangel på fornuft når man møder en så stor mangel på respekt for lytterne at bede dem betale en høj pris for bogstaveligt talt at sidde ved siden af stortrommen.
At gå til klassiske koncerter er individuelle oplevelser. - Man får dem kun een gang, for orkestrets "form", publikum, akustikken i salen i forhold til netop det konkrete værk ect. vil gøre at det ikke kan reproduceres. Det ville være som at forlange at se den samme Wibledonfinale to gange - live. Men derfor kan man måske godt forlange at man ikke skal betale for at se sådan en finale liggende på ryggen ved siden at nettet.