ESA og Nasa har besluttet at den næste større planetmission til det ydre solsystem skal være til Jupiter og dens måner Europa og Ganymedes. Jupiter-missionen blev valgt på bekostning af Saturn og Titan.

Målet for missionen bliver blandt andet studierne af månerne Europa og Ganymedes, der menes at rumme vand under deres frosne overflader. Den 27 milliarder kroner dyre mission bliver et samarbejde mellem Nasa og ESA.

De to rumfartsorganisationer valgte på et møde i sidste uge Jupitermissionen, da det er den, som er længst fremme i planlægningen. Til gengæld fravalgte man Saturn-missionen med en sonde og ballon, der skulle have besøgt månen Titan og dens methansøer.

»Europa er en enormt interessant vandverden. Den har have under overfladen, som formodentlig indeholder mere vand, end der findes på Jorden. Ganymedes er den største måne i solsystemet, større end Titan og meget større end planeten Merkur,« siger Jim Green, direktør for planetudforskningsdivisionen ved Nasas hovedkvarter.

Kan man bo på Jupiter?
Missionens primære formål er at lære mere om beboelige verdener i det ydre solsystem.

»Vi er interesseret i at undersøge, om Jupiter er hjemsted for beboelige verdener, og i at forstå de processer, som finder sted sådanne steder,« siger Curt Niebur, som er Nasas ledende forsker for de ydre planeter.

Europa har længe været et ønsket mål i det ydre solsystem for forskerne, og den isfyldte måne har længe været rangeret øverst på listen over steder, som bør besøges, når man er ude ved de gasfyldte kæmpeplaneter. Nasa har i over ti år gennemført studier af missioner til Europa, hvilket har været med til at give missionen et forspring i forhold til Saturn.

Ifølge planerne skal Nasa bygge en sonde på fem ton, der skal opsendes i februar 2020 og gå i kredsløb om Europa. Sonden medbringer en termonuklear strømgenerator og skal opsendes med en Atlas 5-raket. ESA’s bidrag er en 3,5 ton sonde kaldet Laplace og skal opsendes med en Ariane 5-raket.

Japan interesseret i samarbejde
Japan har udtrykt interesse for at bidrage med en sonde, der skal kortlægge Jupiters magnetfelt og opsendes sammen med Laplace, men der er endnu ikke indgået en endelig aftale med japanerne.

Sonderne vil ankomme til Jupiter i slutningen af 2025 eller begyndelsen af 2026 og begynde deres flerårige besøg ved Jupiter. Begge sonder vil gå i kredsløb om Europa og Ganymedes i 2028.

ESA’s bidrag, Laplace, skal dog stadig konkurrere med andre missioner i ESA’s Cosmic Vision-program, inden den kan godkendes. Prisen for Laplace anslås til omkring fem milliarder kroner. Nasas del af missionen vil kunne gennemføres alene, hvis ESA fravælger Laplace.