Trafikstyrelsen: IC4 er "betinget godkendt"
Seneste status for Ansaldobreda’s seks år forsinkede Intercitytog er, at IC4-togsættene er betinget godkendt til at køre enkeltvis.
Læs også
-
IC4-togenes bremser driller: Teknikere må løbende tjekke om de virker
-
Trafikordfører om IC4: Flere fejl end forventet får »bekymringsbarometeret« i top
-
IC4-tog i rutedrift - men tekniske problemer gør dem ubrugelige i myldretiden
-
IC4 i krise: Software standser tog og udstødning skal bygges om
-
DSB's regning for at inspicere IC4-tog: 300 millioner kroner
Læs mere om
Dokumentation
Efter at afleveringen af DSB’s kommende intercitytog løb af sporet, har Folketingets trafikudvalg krævet, at transportministeren hver måned aflægger rapport om togenes fremdrift – eller mangel på sammen.
Den seneste status på dieseltogene fra Ansaldobreda er, at det rent faktisk går fremad. Altså lidt. Syv IC4-tog har nu, ifølge transportminister Lars Barfoeds (K) seneste orientering fra 18. februar, fået Trafikstyrelsens stempel ”betinget godkendt”.
Trafikstyrelsen er sikkerhedsmyndigheden, som – hjulpet af den uafhængige assessor Tüv Nord - skal godkende IC4-togene. Godkendelsen foregår trinvist, ført typegodkendelsen som enkeltkørende togsæt, og derefter som sammenkoblede togsæt.
Den dokumentation, som Ansaldobreda lillejuleaftensdag fremsendte for at kunne søge om betinget typegodkendelse af IC4-togets opdaterede konfiguration, har Trafikstyrelsen 27. januar accepteret som tilstrækkelig for at kunne udstede en betinget typegodkendelse for enkeltkørende togsæt.
Det spændende bliver imidlertid, om togene også kan blive typegodkendt til at køre som sammenkoblede togsæt. Sker det ikke inden maj, har Ansaldobreda ikke opfyldt det ultimative krav, som DSB stillede i maj i fjor, og så kan DSB ophæve kontrakten med sin leverandør.
Derfor arbejder Ansalsobreda intenst med ikke interne tests af sammenkoblede togsæt på prøveanlægget i Velim i Tjekkiket.
Otte enkeltkørende togsæt
Men på enkelttogsplanet er status, at Trafikstyrelsen ophæver betingelserne, når en række mindre forhold af ikke-sikkerhedskritisk karakter er bragt i orden.
I alt har Ansaldobreda afleveret otte togsæt, som - når den dynamiske rutinetest på det sidste togsæt i Vojens er gennemført – er godkendt til landsdelstrafik.
Tre af togsættene kører mellem København og Aalborg, et togsæt bliver brugt til at teste en ny softwarepakke og tre andre togsæt er ved at blive gjort klar til drift.
Ifølge Lars Barfoed har Trafikstyrelsen fået dokumentation for, at fejl i styring motorerne og nogle ”falske fejlmeddelelser på førerbordet" er blevet rettet.





