/transport

Saabs rekonstruktion indledes i morgen

Saab håber at blive af med gælden på otte milliarder svenske kroner efter rekonstruktionen, som påbegyndes i morgen, fredag.

Af Thomas Lemke, torsdag 19. feb 2009 kl. 14:31

En rekonstruktion af Saab i form af en aftale mellem den svenske bilproducent og virksomhedens kreditorer, kan indebære, at Saab kan slippe for gæld på op til otte milliarder kroner.

Det har hele tiden været virksomheden ”Plan B”, erfarer svenske Ny Teknik, eftersom en rekonstruktion rammer leverandørerne.

Det havde været bedst for General Motors, hvis den svenske stat var gået ind i Saab, men det afviste erhvervsministeren blankt.

Men samtidig med at have forhandlet med regeringen har GM og Saab med hjælp fra et advokatfirma i Stockholm i al hemmelighed udarbejdet en plan for rekonstruktionen af Saab.

Ifølge Ny Teknik skal en ansøgning om rekonstruktion indleveres til tingsretten i Vänersborg i løbet af fredagen.

Når virksomheden ansøger om rekonstruktion, skal den have udarbejdet en rekonstruktionsplan, som viser, hvordan virksomheden skal klare sig i fremtiden. Tror tingsretten ikke på planen, godkender de ikke rekonstruktionen, skriver Ny Teknik.

Rekonstruktion indebærer i praksis et ånderum for virksomheden. Man er beskyttet mod konkurs og behøver ikke at betale sin gamle gæld.

Al ny gæld må derimod betales kontant – selv lønningerne. Dog findes der muligheder for at kunne trække på den statslige løngaranti til en eller måske to lønudbetalinger. Men de penge skal så betales tilbage, når rekonstruktionen er afsluttet - hvis ikke virksomheden altså går konkurs.

Leverandører kan ikke opsige aftaler under rekonstruktionen, der pågår i tremånedersperioder, og som kan forlænges i op til et år.

En rekonstruktion er til for at hjælpe en virksomhed med balaceproblemer, altså de virksomheder, der tjener penge, men ikke har penge i kassen.

I Saabs tilfælde har virksomheden dog de seneste år haft underskud på to milliarder svenske kroner om året. I den forbindelse er det rimeligt at foretage en rekonstruktion af virksomheden, fjerne tabsgivende virksomhed og beholde den indtægtsgivende. Det er dog svært at se hvordan det skulle kunne lade sig gøre med Saab Automobil, skriver Ny Teknik.

Ekspert: Ingen fare ved at købe Saab-biler
Men selvom Saab skulle dreje nøglen om, er der ingen fare ved at købe Saab-biler, vurderer en ekspert fra det uafhængige svenske Motormännens Rigsforbund, der rådgiver svenskerne om biløkonomi, trafiksikkerhed og miljø og sikkerhedstester biler og foretager inspektionsbesøg på værksteder.

»Det tror jeg ikke er noget som helst problem. Der findes så mange Saab-biler i verden, at der altid vil være en interesse for at levere reservedele til dem,« siger Terje Eklund til Realtid.se.

»Desuden fabrikerer Saab ingenting selv længere. De får alt fra underleverandører, som de så samler.«



19. feb 2009 kl 17:57

Benny Olsen

Kan underleverandørerne overleve.

En god del af de 8 mia som nu eftergives må formodes at tilhøre svenske underleverandører, hvis de på den måde tvinger deres leverandører ud i en tilsvarende betalingsstandsning, og nogle af dem med nøglekomponenter går ned, kan de så stadig samle SAAB biler?

Hvis f.eks. BYD, Chery eller en anden Kineser ville starte en fabrikation af hybridbiler, så kunne det blive en god adgangsbillet til det europæiske marked, BYD har før vist at de kan købe en falleret bilsamlefabrik, og lave god forretning på det, Chery leder efter en god handel.

http://www.gasgoo.com/auto-new...html


19. feb 2009 kl 21:28

Rune Kristensen

Sørgeligt, sørgeligt...

I et bilhistorisk perspektiv er det en stor skam, at dette hæderkronede mærke er havnet i denne situation.

Alle, som har lagt vægt på byggekvalitet, stor driftsikkerhed, diskret prestige, og ikke mindst, et kæmpestort arbejde indenfor passiv sikkerhed, må mene at dette er en trist dag - og en uretfærdig trist situation for SAAB, som GM har misligholdt i sit ejerskab.

De svenske sikkerhedsingeniører arbejdede på sublim passiv sikkerhed, længe inden der var tænkt på EURONCAP, og længe inden den passive sikkerhed blev kommercielt interessant.

SAAB 9-5 - helt tilbage fra årgang '98 - får titlen "sikrest" (sikker grøn markering, med et ekstra "+") i Folksams undersøgelse af "real life" trafikuheld:

I nedenstående link - flyt skyderen hen til "stora biler"

http://folksam.se/testergodara...5619

Håber Ford's Volvo overlever - Volvo har historisk haft de samme overordnede idealer som SAAB.

Mvh Rune

P.S: Og så er de billige sydeuropæiske mærker som Reneault, til at brække sig over, når de hævder at deres minibiler har samme sikkerhed, som de svenske klassikere...


19. feb 2009 kl 22:42

Kasper Jensen

Hvad ville en konkursbegæring af Saab betyde?

Konkurs af Saab kan betyde en masse tab af arbejdskraft. Nu ved jeg ikke hvordan Saab hænger sammen med Saab's våbenindustri. Men Saab er med til at producere våben eller komponenter til våben, såsom Gripen, andre fly, bazookaer osv.

Vil Saabs våbenafdeling overhovedet blive påvirket af Saabs konkursbegæring? Nu er det ikke sikker at Saab går konkurs, det er stadigbæk uvist.

Jeg er klar over at Saab som bil producent og som våben er delt som 2 slags virksomheder.


19. feb 2009 kl 23:15

Hans Henrik Hansen

Re: Sørgeligt, sørgeligt...


- og en uretfærdig trist situation for SAAB, som GM har misligholdt i sit ejerskab

- er det mon (hele) sandheden? I radioen hørte jeg forleden, at SAABs personbilfabrikation ALDRIG har været rentabel: Den har på skift været 'indtægtsdækket' via flyfremstilling, lastbils-d.o. samt direkte via Wallenberg-midler!(?)


20. feb 2009 kl 00:12

Benny Olsen

Re: Hvad ville en konkursbegæring af Saab betyde?

Konkurs af Saab kan betyde en masse tab af arbejdskraft.
Hvis det unævnelige skulle ske, så ryger der ikke kun 4100 arbejdspladser på fabrikken i Trollhättan, fagbevægelsen anslår det vil koste 15.000 arbejdspladser.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udlan....htm

Det er kun det GM ejede Saab Automobil der er i betalingsstandsning, jeg nævner det lige hvis nogen har drømme om egen våbenfabrik.


20. feb 2009 kl 02:26

Kasper Jensen

Re: Re: Hvad ville en konkursbegæring af Saab betyde?

Hvis det unævnelige skulle ske, så ryger der ikke kun 4100 arbejdspladser på fabrikken i Trollhättan, fagbevægelsen anslår det vil koste 15.000 arbejdspladser.

Det er vældig fint at du nævner noget som jeg allerede vidste. Det er altså ikke det som jeg spørger om.

Det er kun det GM ejede Saab Automobil der er i betalingsstandsning, jeg nævner det lige hvis nogen har drømme om egen våbenfabrik.

Jeg forstod ikke din sætning. Saab er altså en producent af Gripen, som du kan læse mere om her:

http://www.gripen.com/en/Gripe....htm

Ud over dette, står Saab også for andre våben produktion, såsom Saab AT4 Anti-tank bazooka. Der må du selv google lidt på nettet for at få dette bekræftet.

Jeg spørger om Saab's våbenindustri også vil be berørt af konkurs, KUN HVIS Saab bil industri går konkurs?

Jeg kunne forestille mig at Saab som våben industri fik statsstøtte, men er ikke sikker, så det er derfor at jeg spørger om Saab som våbenindustri også vil blive berørt eller konkurs.


20. feb 2009 kl 08:18

Uffe Kousgaard

Re: Re: Re: Hvad ville en konkursbegæring af Saab betyde?


Jeg spørger om Saab's våbenindustri også vil be berørt af konkurs, KUN HVIS Saab bil industri går konkurs?

"Saab biler" og "Saab fly/våben" er 2 helt adskilte selskaber. GM ejer kun "Saab biler". Kig på www.saab.com og linket nederst til venstre.


20. feb 2009 kl 08:58

Mads Obenhausen

Hurtigt overblik

Her kan i kort se hvordan det hænger sammen.
http://www.saabgroup.com/en/Me....htm
Som Uffe ganske rigtigt skrev så er selskaberne fuldstændig adskilt og har intet andet end navnet til fælles.


20. feb 2009 kl 09:54

avatar

mark stage

HMM

Bazooka?? AT4?? det er et panserværns våben


20. feb 2009 kl 09:57

Jørgen Risom

Re: Sørgeligt, sørgeligt...

Enig.. . det er sørgeligt hvis Saab må lukke.
Jer er igang med min 10´ende Saab på godt 30 år, og som du skriver er det jo en sikker bil.
Jeg har selv prøvet at totalskade en Saab, og ved at havde det været en af de minibiler vi ser på vejene i dag, så havde denne mail ikke været skrevet.
www.saabklubdanmark.dk


20. feb 2009 kl 10:19

Kasper Jensen

Re: HMM

Bazooka?? AT4?? det er et panserværns våben

Ja, er det så svært at forstå at Saab også er producenten af AT4? Prøv at google.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.