/transport

Længere på literen med ny skibsmaling

Hempel har udviklet ny bundmaling som modstår begroning og dermed mindsker brændstofforbruget med otte procent.

Klik for at se billedet i stort

Hempels nye bundmaling indeholder en hydrogelteknologi med vandsugende polymerer. Malingen forhindrer alger mv. i at sætte sig på skibet, fordi det yderste lag delvis går i opløsning ved en fart af otte knob. Derved dannes en væskeagtig hinde som mikroorganismerne vil opfatte som havvand. (Grafik: Nanna Skytte)

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Henning Mølsted, lørdag 21. feb 2009 kl. 13:00

Det danske skibsmalingsikon Hempel er klar med en ny skibsmaling, som kan være med til at skylle det energifråsende image af handelsflåden.

Hempasil X3, som den nye maling hedder, beskytter skibenes bund mod begroning med slim, alger og små krebsdyr (rurer) i en sådan grad, at skibet glider lettere gennem vandet, hvilket får brændstofforbruget til at falde med op til otte procent.

»Det er en revolution, at vores ingeniører har opnået så flotte egenskaber i den nye maling. X3 kan få stor betydning for indsatsen for et lavere energiforbrug i handelsflåden, men rederne kan også spare mange penge med produktet. Vi er meget stolte af vores nye produkt,« siger produktchef Torben Rasmussen, Hempel.

Den markante energibesparelse er bekræftet både i skibstekniske laboratorieforsøg hos Force og fra udenlandske og danske rederiers daglige erfaringer.

Gevinsten er så markant, at hvis verdens samlede flåde opnåede den fulde energibesparelse med X3 ville CO2-udledningen falde med 80 millioner ton årligt – det er 33 procent mere, end hvad hele Danmark årligt udleder.

Danner væskelag omkring skibet

Den centrale nyskabelse i malingen er en avanceret, miljøvenlig hydrogelteknologi med et indhold af vandsugende polymerer. Det indebærer, at det yderste lag af den faste maling delvist går i opløsning og danner en væskeagtig hinde omkring skibet. Mikroorganismer som alger vil opfatte dette væskelag som havvand, og derfor har de meget vanskeligt ved at hæfte på skibsbunden.

Hvis nogle organismer alligevel skulle snige sig til at gro fast på skibsbunden under et havneophold, sikrer et indhold af glat silikone, at de afstødes, når skibet kommer i fart igen. Faktisk er silikonen så glat, at Hempel har måttet udvikle en særlig epoxyteknik for at få malingen til at hæfte på skibet.

A.P. Møller-Mærsk har ifølge vicedirektør i Maersk Lines skibstekniske division, Ivan Seistrup, et samarbejde med Hempel om nye malinger, hvilket også omfatter den nye Hempasil X3.

»De første typer af silikonemaling var ikke helt så problemfrie, fordi de medførte et slimlag, som bremsede skibenes fart. Vi håber, at man undgår det med det nye produkt. Det er absolut et interessant produkt,« siger han.

Også programleder Peter Sommer-Larsen, Program for Polymerer til Energiteknologi, Risø DTU, er positiv:

»Hempel kombinerer her det bedste fra flere verdener: Deres egen enorme erfaring i coatingteknologi, silikonen kendt som vandskyende i både hjemmet, implantater og medicinsk udstyr, og så et lag af hydrogel, der for eksempel bliver brugt som glidelag på overfladen af katetre – og også til at forhindre proteiner i at klumpe sig sammen på plastoverflader,« siger Peter Sommer-Larsen.

Gang i salget

Bornholmerfærgen sejler allerede med Hempasil X3, og bundmalingen er solgt til otte containerrederier i USA, Kina, Danmark og Frankrig. Desuden har den engelske flåde købt malingen til hangarskibe, og malingen er netop leveret til en supertanker i Kina.

Efterspørgslen er så stor, at Hempel faktisk har problemer med at skaffe råvarer nok, for eksempel de specielle polymerer.

»Det er altid spændende, hvor god afsætningen bliver, når man går ud med et nyt produkt, men det går stærkere, end vi havde forestillet os,« siger produktchefen.

Hempel lover kunderne, at det er en god forretning at gå over til den nye skibsmaling. Literprisen er ganske vist fire-fem gange højere end for normale skibsmalinger. Men det kan godt svare sig for en supertanker, der bruger brændstof for mere end 40 millioner kroner om året:

»Tilbagebetalingstiden er 12-18 måneder som følge af brændstofbesparelsen, men malingen holder i fem år,« siger Torben Rasmussen.

Hempel fik tilbage i 1970 det første patent på silikonebaseret bundmaling. Dengang var det ingen kommerciel succes, men i midten af 1990'erne fik silikoneteknologien en renæssance som følge af miljøproblemerne med konventionel skibsmaling, der indeholder biocider og kobber.

De tidligere versioner af silikonemaling var dog ikke så holdbare og blev slidt af relativt hurtigt, men det har Hempel løst nu med den nye hydrogenbaserede silikone og epoxyteknik.

Hempels X3 er indstillet til Ingeniørens Produktpris 2009.

Fakta: Produktprisen 2009

Det er igen tid til at uddele Nyhedsmagasinet Ingeniørens pris - Produktprisen 2009.

Prisen gives til et produkt, der i design eller anvendelse tilbyder afgørende teknologisk nyhedsværdi og/eller bygger på markant teknologisk kunnen. Produktet skal på afgørende punkter være udviklet i Danmark og være lanceret på markedet mellem 2. september 2007 og 31. december 2008.

Tilmeldingsfristen var tirsdag 27. januar 2009 kl. 12. Vinderne udpeges og Produktprisen uddeles ved et stort kåringsarrangement med tilhørende udstilling 23. april 2009 i København.

Læs mere på ing.dk/produktprisen



22. feb 2009 kl 14:35

avatar

Holger Skjerning

Virker bedst på mindre skibe...!

Det under mig, at virkningen på mindre skibe ikke nævnes. Store skibe har jo et mindre forhold mellem overflade og volumen (tonnage) end små skibe, ganske enkelt fordi overfladen vokser med 2. potens af dimensionerne, mens volumenet vokser med 3. potens.
Og da gnidningsmodstanden er prop. med overfladens areal, må virkningen af denne bemaling være relativt størst for små både, altså f.eks. lystsejlere, - og da især for konkurrencesejlads!


22. feb 2009 kl 14:47

avatar

Johnny Kristensen

Re: Virker bedst på mindre skibe...!

De små skibe er jo lettere at tage op og rense på vanlig vis.


22. feb 2009 kl 15:30

avatar

Jonas Hansen

Re: Virker bedst på mindre skibe...!

Så enkelt mener jeg ikke det kan stilles op - man må også kigge på blokkoefficienten, Cb (hvor stor en del af den rektangulære kasse, skroget egentlig fylder ud) se
- http://www.oneoceankayaks.com/....htm
- http://en.wikipedia.org/wiki/B...ient

Her betyder blokkoefficienten på tankskibe på 0.8-0.9 at disse skibe maksimalt sejler 15 kn., hvorimod containerskibe med blokkoefficient på 0.55-0.65 sejler omkring 24 kn. Jeg vil tro en moderne lystbåd har blokkoefficient på omkring 0.1-0.3. På tankskibene er modstanden fra friktion langs skibssiden væsentlig større end modstanden fra bovbølgen, hvorimod det omvendte gælder for lystbåde og til dels containerskibe. Derfor er denne nyhed primært god for tankskibsejere, men det er klart at andre skrogformer også kan vinde noget - spørgsmålet er så, om det er prisen (4-5 gange) værd...

Og seriøse konkurrencesejlere, som ville have råd til denne maling har højst sandsynligt båden oppe mellem hvert race.


22. feb 2009 kl 17:55

avatar

Holger Skjerning

Blok-koefficient...?

Jonas: Tak for de ord. - Jeg kendte ikke denne størrelse. - Hvordan defineres "blokkoefficienten"?
Og hvorfor er der så stor forskel på containerskibe og tankskibe? - Altså under vandet!


22. feb 2009 kl 18:10

Bjarke Mønnike

Re: Blok-koefficient...?

Det kan jeg heller ikke lige gennemskue, men ifølge maritim ordbog defineres den således:

"Forholdet mellem skibets nedsænkede rumfang og et rektangel med samme længde, bredde og dybgang som skibet. (Depl. x 35) : (lg pp x br x dybg.)."

http://www.jmarcussen.dk/marit...html


22. feb 2009 kl 18:56

Tommy Andersen

Re: Virker bedst på mindre skibe...!

Rigtigt.

Men du glemmer, at bølgemodstanden er relativt størst ved små skibe.

Tommy


23. feb 2009 kl 13:42

avatar

Jonas Hansen

Re: Re: Blok-koefficient...?

"Forholdet mellem skibets nedsænkede rumfang og et rektangel med samme længde, bredde og dybgang som skibet."

Ja, vel at mærke længde og bredde ved konstruktionsvandlinjen, samt konstruktionsdybgangen. Koefficienten fortæller noget om, hvor hurtigt skibet kan sejle, idet en høj koefficient betyder at skibet er meget fyldigt og derfor sejler langsomt. Jo hurtigere skibet sejler, des større energi spildes i bovbølgen, og dermed får friktionen mindre relativ betydning.

Denne side giver en god grafisk fremstilling af blokkoefficienten (godt nok på en kajak, men det er samme udregning):
http://www.oneoceankayaks.com/...lock

Jeg kunne forestille mig at containerskibe har en lettere last (ca. 11 t pr. TEU) end tankskibe, og at tankskibes større deplacement løses ved en højere blokkoefficient i stedet for større længde eller bredde.

Om der er sammenhæng mellem kravet på fart af containerskibe i linjefart sammenlignet med tankskibe i trampfart ved jeg ikke meget om...


23. feb 2009 kl 14:12

Claus Jensen

Re: Re: Blok-koefficient...?

Det kan jeg heller ikke lige gennemskue, men ifølge maritim ordbog defineres den således:

"Forholdet mellem skibets nedsænkede rumfang og et rektangel med samme længde, bredde og dybgang som skibet. (Depl. x 35) : (lg pp x br x dybg.)."

http://www.jmarcussen.dk/marit...html

Dette er et glimrende eksempel på at man ikke må anvende internettet ukritisk som kilde.

Cb=V/(L*B*T)

Cb= blockkoifficienten. V= volumen af det neddykket skrog. L= længden. B= bredden. T= dybgangen.

Ser vi på deplacementet divideres det med 1,025.

Hvor de 35 kommer ind i billedet kan jeg ikke gennemskue. (Muligvis er det en måde at regne om på fra fod eller tommer eller andre skæve enheder.)

Kort sagt blockkoifficienten et tal mellem 0 og 1, som giver skibet fyldighed. At en lystbåd har en koifficient på mellem 0,1-0,3 stiller jeg mig dog noget tvivlende overfor, uden at jeg nogensinde har arbejdet med lystbåde.


23. feb 2009 kl 17:15

avatar

Jonas Hansen

Re: Re: Re: Blok-koefficient...?

Ja, de 35 der optræder i nævnte formel undrer jeg mig også over... Men du har sikkert ret i at det er en omregningsfaktor, der ikke er uddybet yderligere...

Blokkoefficienten er naturligvis meget svingende (især for lystbåde), men da mange moderne lystbåde har meget høj (eller dyb) køl er det ikke svært at forestille sig en ekstremt lav blokkoefficient.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.