Klorerede dampe fra gamle renserier, tjære- og benzinforurening fra en tidligere tagpapfabrik, tonsvis af affald fra en nedlagt losseplads.

Den danske muld rummer en række forureningskilder fra fortidens lemfældige omgang med farligt affald og giftige rester fra industriproduktion, der kan true grundvandet eller have en sundhedsskadelig effekt på de borgere som bor ovenpå.

Derfor har de offentlige myndigheder nu i snart 25 år været i gang med at kortlægge og undersøge alle de lokaliteter, der er under mistanke for at rumme forurenet jord, der bør oprenses eller fjernes. Et gigantisk arbejde, der i dag udføres af landets regioner. Men også et arbejde, som endnu er langt fra sin afslutning.

»Der kan stadig forekomme forureninger om ti år, der er værre, end dem, vi kender til i dag og er i gang med at rydde op. Der kan i realiteten godt være borgere, der i dag bor ovenpå forurenet jord uden at vide det, fordi vi endnu har meget tilbage at kortlægge,« siger Jørn Gettermann, miljødirektør i Region Hovedstaden.

I Miljøstyrelsen er man klar over problematikken, men man henviser til, at kortlægningen og oprydningen er en meget omfattende proces.

»Regeringen har fra 2008 opprioriteret indsatsen og lagt 50 millioner kroner oven i de 320 millioner, som staten hvert år giver i bloktilskud til regionernes indsats på området. Vi mener, at indsatsen bliver prioriteret af regionerne alt efter deres vurdering af risikoen for borgere og grundvandet, og regner med at arbejdet gennemsnitligt vil være afsluttet i år 2016,« siger Palle Boeck, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Og der ér stor forskel på, hvor langt man er nået med kortlægningen i de fem regioner. Region Hovedstaden står over for det største bjerg af potentielt forurenet jord, og man regner først med at være færdig med kortlægningen om 30 års tid.

»Det er ikke en overraskelse, at vi har fundet så store mængder forurenet jord i Storkøbenhavn. Først har man haft industri på Nørrebro og Østerbro, og da man så syntes det var for tæt på byen, flyttede man det ud til Albertslund, Rødovre og Glostrup, osv., siger Jørn Gettermann, miljødirektør i Region Hovedstaden.

»Vi går frem i de områder, hvor vi tror der er noget at finde, dvs. i gamle industriområder, og i de områder, hvor der er grundvand, der skal beskyttes. Vi prioriterer i høj grad efter at sikre drikkevandet, som er knapt i Københavnsområdet,« siger Jørn Gettermann.

I Region Midtjylland er man længst fremme, og forventningen er, at kortlægningen er afsluttet om tre år. Det skyldes hovedsageligt, at der er mindre forurenet jord, end i Københavnsområdet. Men samtidig har man også valgt, at opprioritere kortlægningsindsatsen til dels på bekostning af oprydningsindsatsen.

Når man finder en slemt forurenet jord, går man i gang med oprensning. Den koster ofte store summer i millionklassen. Penge, der kunne være brugt på den systematiske kortlægning og til at skaffe sig et indblik i, om der ligger endnu værre forurening gemt forude.

»Det er svært ikke at handle på den viden, man har om en slem forurening i forventning om, at der er noget, der er værre som man endnu ikke har fundet. Alligevel har vi her i regionen bevidst flyttet flere ressources til kortlægningen for at skabe os et overblik hurtigst muligt,« fortæller Børge Hvidberg, civilingeniør ved Jord og Råstoffer i regionen.

Som nævnt koster det mange penge at rydde op, og opgaven er størst i Region Hovedstaden.

»Vi har gjort op, at det koster mellem seks og ti milliarder kroner at rydde helt op i hovedstadsområdet. Så der er arbejde forude. Derfor er der noget, der kommer til at ligge i 30 år eller mere, hvis der ikke er nogen akut fare ved det, eller hvis vi ikke har nogen metode til at fjerne det,« siger Jørn Gettermann.

Tal fra miljøministerens redegørelse til Folketinget om lov om forurenet jord fra 2003 anslog, at omkostningerne for den samlede indsats på landsplan ville løbe op i 14,3 milliarder kroner. Men ifølge regionernes Videncenter for Jordforurening, er det tal i dag blevet betydeligt større.Børge Hvidberg, der har været med i kortlægningsprocessen siden dens start i 1986, fortæller at mængden af forurenet jord har overrasket både politikere og eksperter.

»Da man begyndte på kortlægningen troede man, at der var langt færre forurenede lokaliteter, og at man skulle bruge langt færre penge for at rydde op. Man er blevet overrasket,« siger Børge Hvidberg.

Kortlægningen af forurenet jord foregår i to etaper.

Først bruger man gamle telefonbøger, byggesagsarkiver og mundtlige vidnesbyrd for at finde frem til, hvor der har ligget renserier, lossepladser, industri el.lign., der kan have forurenet jorden. Når man finder en mistænkelig lokalitet kategoriseres den som en V1'er (videnniveau 1).

Næste etape er den egentlig undersøgelse af, hvorvidt jorden på den pågældende lokalitet er forurenet eller ej. Finder man forurening kategoriseres lokaliteten som en V2'er (videnniveau 2).

Kortlagte forureninger i regionerne:

                 Videnniveau 1 Videnniveau 2 Færdig med kortlægning om


Syddanmark    3.090                3.132                       5 år

Hovedstaden    1.830                3.140                     30 år

Midtjylland       4.980                2.519                       3 år

Nordjylland      1.300                1.300                       8 år

Sjælland          1.687                2.272                     30 år

Total pr. 12. feb 2009

                     12.887              12.363

Total pr. 1. jan 2007

                     11.574              11.812

Tilvækst 2007-09
                   
                       1.313                  551