Selv om Eudp i går tømte sin pulje til sidste krone for at støtte Birgitte Ahrings 2. generations-bioethanolprojekt på Bornholm og i Aalborg, er der ikke dermed lagt låg på kampen om retten til to patenter, som måske vil åbne døren til et kæmpestort verdensmarked.

Den teknologi, som Eudp har støttet med i alt 112 millioner kroner, er beskyttet af to patenter, som Birgitte Ahring har. DTU mener imidlertid at have ret til de samme patenter, og det har universitetsdirektør Claus Nielsen meddelt Eudp.

De to patenter er WO 2007/134607 og WO 2008/000809, der henholdsvis handler om mikroorganismen Thermoanaerobacter mathranii-stamme BGI og fermenteringsteknologien.

Efter at Eudp mandag øremærkede 85 millioner kroner til Ahrings teknologi i både Biogasols bornholmske demo-projekt og på Aalborg Universitet, siger Claus Nielsen til ing.dk:

»Vi overvejer stadig vores skridt. Hvis vi vurderer, at vi har rettigheder til patenterne, vil vi selvfølgelig forfølge dem og kræve ejerandel,« siger Claus Nielsen, der dermed holder dørene åbne for at kunne få del i en kommerciel udnyttelse af opfindelserne.

Biogasol har ret til patenterne
Baggrunden for DTU’s påstand er, at Biogasol i 2006 blev etableret som spin-off virksomhed fra DTU, baseret på research, der stammer fra 1994. Biogasol, derimod, mener at have eksklusive patenter på såvel mikroorganisme og teknologi.

Eudp har alligevel valgt at uddele pengene og se bort fra den potentielle strid om patentrettigheder, fortæller sekretariatschef Nicolai Zarganis fra Energistyrelsens Eudp-sekretariat:

»Patentsagen er vanskelig at komme til bunds i. Vi har konsulteret flere eksperter, og vores opfattelse er, at Biogasol har ret til patenterne, og at der højest kan blive tale om delt ret. Men det er i givet fald ikke noget, der vil forhindre Biogasols teknologi i at blive udviklet. Så vurderet med teknologiudviklingsbriller er vi ikke i tvivl om, at støtten er velplaceret,” siger Nicolai Zarganis.

»Det kan højst blive til et økonomisk spørgsmål mellem DTU og Birgitte Ahring om den kommercielle udnyttelse af opfindelserne. Dét vil ikke forhindre teknologien i at blive udviklet.”

Bibeskæftigelsesaftalen er central
Ing.dk har fået aktindsigt i korrespondencen mellem Eudp, Birgitte Ahring og Claus Nielsen. Og Biogasols påstand er, at firmaets patenter vedrører rettigheder, der ”er skrevet ud af DTU før år 2000 og registreret som Birgitte Ahrings rettigheder”.

År 2000 er vigtigt, for da overdrog den nye forskerlov retten til de ansattes opfindelser fra forskeren til forskningsinstitutionen.

Birgitte Ahring anfører desuden, at de ethanolproducerende mikroorganismer A3, A5, A7, A10 og HY10 indgår på listen over hendes mikroorganismer, og hun henviser til en bibeskæftigelsesaftale med DTU, hvor DTU anerkende, at de nævnte mikroorganismer er hendes, og at det er dem, som Biogasol arbejder med.

Ifølge en af landets mest fremtrædende kapaciteter på patentret, højesteretssagfører Lars Karnøe, der netop har skrevet en bog om immaterielle værdier, er det centrale spørgsmål, hvad der står i den bibeskæftigelsesaftale mellem Birgtte Ahring og DTU, som Birgitte Ahring henviser til i sin redegørelse til Eudp:

»Det er op til en nærmere afklaring af bibeskæftigelsesaftalen, ifølge hvilken DTU anerkender, at de mikroorganismer, som Biogasol arbejder med, er hendes,« påpeger Lars Karnøe.

DTU har ret til patenterne
I bibeskæftigelsesaftalen fremgår det, ifølge uafhængige kilder Ingeniøren har talt med, ret klart, at Birgitte Ahring ejer moderstammerne. Men tvivlen breder sig om, hvem der har ejerskab til videreudviklingen.

Set med Birgitte Ahrings øjne er der ikke sket nogen udvikling af stammerne i DTU-regi, siden hun og DTU blev enige om, at hun havde retten til stammerne:

Det er DTU-studerende, der har gæret med Biogasols stammer, og det er der ingen patentrettigheder i, mener hun. Det skete som en del af samarbejdet mellem DTU og Biogasol, der boede dør om dør og befrugtede hinanden.

»Det bliver tricky for Birgitte Ahring at løfte bevisbyrden for, at den opgave, hun har udført, og som ligger inden for hendes forskningsområde, er udført i hendes fritid - altså som bibeskæftigelse og dermed er hendes egen, « siger Lars Karnøe og konkluderer:

»Det drejer sig altså om at fortolke aftalen for at vurdere, hvilke friheder, hun har, for ser man bort fra aftalen, ser det ud til, at DTU har ret til opfindelserne.«

Bibeskæftigelsesaftalen er dermed central - men Biogasol kan gå glip af en del af indtægterne, hvis aftalen åbner op for, at Birgitte Ahring skal dele fortjenesten med DTU som tak for den hjælp, Biogasol fik undervejs.