Der er mange
Er der mange oplagte?
Hvad med Q-park, Carpark eller en af de andre som med fordel kunne oprette en under afdeling :)
Det virker helt logisk at privatisere hastighedskontrollen på vores veje. Herved kan en betydelig politiindsats spares og i stedet bruges på at fange rigtige kriminelle.
Samtidigt vil det være langt mere effektivt at lade private udføre kontrollen. Effektivíteten kan blive særlig høj, hvis der gives incitamenter til de private, der fanger flest.
Juridisk set er der ingen problemer heri - tænk på, at også bøder for parkering og togsnyderi er privatiseret.
Resultatet vil blive nedsat hastighed på vejene, færre døde, mindre støj og bedre politi.
Samtidigt flere private arbejdspladser og flere penge i statskassen, der kan bruges til skattelettelser!
Hvem kan være imod dette forslag?
16. feb 2009 kl 21:07
Er der mange oplagte?
Hvad med Q-park, Carpark eller en af de andre som med fordel kunne oprette en under afdeling :)
16. feb 2009 kl 21:22
Hvem kan være imod dette forslag?
16. feb 2009 kl 21:47
Så ville det da stå klart for enhver at det er yderligere en afgift på bilkørsel.
16. feb 2009 kl 21:48
Det er vel egentlig en udmærket ide, men med parkeringsselskabernes hidtidige praksis bør der indbygges en bedre forbrugerbeskyttelse.
Med akkordsatser kræves endog endnu bedre beskyttelse og krav om beviser, ellers sender de blot girokort ud med spredehagl.
16. feb 2009 kl 22:01
Ku' de ikke ligesågodt bare sende alle bilister et girokort med en fartbøde hvor størrelsen er afhængig af kørte km (jo flere km jo større bøde). Alle bilister indrømmer jo at de "kører efter forholdene/følger trafikken" = kører for stærkt! :-D
Det sparer på politiets resourcer. Og parkeringsselskaberne er fri for alle klagerne. :-D
Det lyder som om nogen af jer er modstandere af privatiseringer og andre modstandere af lov og orden her i landet.
I er altså modstandere af gode borgerlige dyder.
Eller har jeg misforstået noget?
Hvordan kan det være en afgift på bilkørsel, at give bøder for at køre for stærkt? man kan vel bare overholde hastighedsgrænserne!
Beviser må være lette at skaffe ved at anvende et filmkamera, der sætter laserens måling ind som tekst på filmen.
På filmen kunne man så også se om folk kørte med seler og talte mobiltelefon - og det hele opbygget af det private erhvervsliv med effektivitet og incitamenter.
CEPOS må få tårer i øjnene
hvorfor ikke gi skridtet videre og udstyre alle med et gps baseret halsbånd , så kunne det give et lille stød hver gang man foretog en ulovlig handling.
det kunne også kobles sammen meed en pbs ordning således at bøden øjeblikkeligt blev trukket fra "forbrydderens" konto!
så kan de lære det!!!!!!!!!
16. feb 2009 kl 22:44
Formålet med hastighedskontrol, er at sænke hastigheden og øge sikkerheden, et privat firma kan kun måle deres effektivitet på hvor mange kroner der kommer i kassen, ikke på hvor mange skader der der spares.
Det vil være alt for fristende for et privat firma bare at finde de bedste spots, i stedet for de farligste spots, hvis f.eks. hastigheden ved en fejl er sat for lavt, vil et privat firma kæmpe for at bevare deres indtægter, i stedet for at kæmpe for færdselssikkerheden.
Jeg kan godt se, det kan se ud som spild af kampklare betjente, men politiet må da også have modne ansatte der gerne undværer det daglige adrenalinkick og tåregas, og som sætter pris på dette (for nogen af de unge)kedelige arbejde.
I TV serierne bliver gode kriminalbetjente der kommer på tværs af chefen overført til færdselspollitiet, eller bliver idømt skrivebordsarbejde på livstid, men er det ikke fiktion?
I øvrigt er det jo ude i marken vi taler om her, de administrative rutineopgaver klares allerede af ikke politiuddannede kontorfolk, som blot ansættes i politiet.
17. feb 2009 kl 00:46
Tak til Christian Munch-Petersen for det perspektivrige forslag.
Folketing og Trafikministeriet sørger for lovgivning og fastsætter reglerne for kontrollen. Herunder regler som sikrer, at ikke kun laves fartkontrol på de økonomisk indbringende spots, men at der også kontrolleres hastighed på de farlige steder.
Vejdirektoratet kan udarbejde hastighedskontrolregler og normer for udstyr, uddannelse, uniformering dokumentation og tilsvarende praktiske forhold.
Tilsynsfunktionen med operatørerne (hastighedskontrollørerne) udbydes. Gerne i fx regionale pakker, så flere får mulighed for at komme ind på markedet.
Selve hastighedskontrollen udbydes strækningsvis, så også enkeltpersoner får mulighed for at byde ind.
Hastighedskontrollørerne skal selvfølgeligt have den nødvendige uddannelse. Og mon ikke uddannelsen får et omfang der svarer til uddannelsen til jæger.
Tilrettelæggelse af og gennemførelse af undervisningen udbydes selvfølgeligt også.
Over en vis periode vil der opstå en helt særegen kultur inden for området, og der vil være nicheområder hvor nye virksomheder kan opdyrke nye markeder eller kundegrupper. Fx vil uniformerne kunne udvikles løbende i takt med moden. Man er for eksempel aldrig i tvivl om man står overfor en lystfisker, selv om lystfiskernes tøj og udstyr kan være af forskellig kvalitet til vidt forskellig pris.
Der er store muligheder for øget beskæftigelse og øget omsætning uden skattestigninger hvis de vil og tør.
17. feb 2009 kl 07:25
Når jeg læser sådan et forslag kan jeg ikke lade være at tænke på om ikke vi er på vej i en hel gal retning i forhold til den verden der omgiver os?
Den nuværende krise kan måske vise sig at handle om at vi har overvurderet os selv økonomisk i her i vesten i forhold til de samfund der producerer det meste af det vi bruger.
Derfor kommer vi måske til at ændre kurs i retning af at private virksomheder i højere grad kommer til at producere noget som kan sælges for hård valuta og ikke begynder at kaste sig over opgaver som myndighederne bør varetage.
Og skal man aflaste politiet så de kan klare opgaverne med at forbedre trafiksikkerheden så kan man vel trække hæren og hjemmeværnet hjem fra Afghanistan og bemande nogle maskingeværreder rundt omkring hvor det måtte blive nødvendigt for at berolige ghettoområder, autonome og rockere!
I globaliseringens tidsalder overlever vi vel kun hvis vi tager ved lære af de samfund som vi på godt og ondt er kommet tættere på?
17. feb 2009 kl 08:12
i USA får man bøde af biludlejningsfirmaet hvis GPS track-systemet viser at man har kørt for stærkt.
17. feb 2009 kl 08:22
Jeg glemmer aldrig den fotovogn der tog mig i at køre 53km/t for foden af en bakke, hvor byskiltet står på toppen af bakken.
Den slags kommer vi til at opleve i hobetal hvis der sker en privatisering af trafikkontrollen (fotovogne der kan indkassere flere hundrede-tusinde på et par uger).
Jeg støtter slet ikke forslaget, og jeg er også uenig i de nuværende fartgrænser på landevejene. På motorvejene synes jeg at de er fair, men landeveje med kilometer efter kilometer af udsyn med en fartgrænse på 80km/t er ineffektivt.
17. feb 2009 kl 08:38
Hastighedsgrænser er traditionelt blevet sat lavt, idet man har vidst at den enkelte billist laver en kalkulation der hedder risiko for at blive taget multipliceret med bødestørrelsen.
Således ser man strækninger med færgetræk hvor der er skiltet med 60 for at holde hastigheden under 90 hvor der ligger 4 huse og et lokum på hver side af vejen.
Hvis risikoen for at bliver opdaget nærmer sig 100% må der være plads til at hæve hastighedsgrænsen til det maksimalt forsvarlige på de enkelte strækninger.
17. feb 2009 kl 09:02
Ja lad os få max. pres på de forhadte bilister, så vi kan få nogle flere over i det offentlige....er det ikke det det handler om for Christian?
Og hvordan sikrer man sig så imod at private virksomheder ikke bliver lidt for kreative, i deres iver efter at få flest mulige penge i kassen?
Jeg ville ikke føle mig tryg ved at private virksomheder i yderste konsekvens kan fradømme kørekort m.m.
Lad os istedet indføre bøder til DSB for hvert sekund et tog er forsinket....i Japan er togene i gennemsnit forsinket mindre end 10 sekunder...hvorfor skal vi Danskere så finde sig i at vente halve timer på at toget måske kommer?
Godt nok er vi en sejlernation, men behøver togene også at sejle afsted?
Her kunne vi passende lade et privat firma om at udstede bøder til DSB.
17. feb 2009 kl 09:36
Hvorfor er det et urimeligt pres at skulle overholde loven ?
17. feb 2009 kl 09:47
Hvorfor er det et urimeligt pres at skulle overholde loven ?
Ja Morten - du har ret.
Det er efter min opfattelse interessant at se de mange, der normalt går ind for privatisering og overholdelse af lovene - nu går i mod det, fordi det vil have lov til at fræse af sted.
Det viser noget om deres moralske habitus.
Til Pauls bemærkning om, at det gælder om at få flest muligt over i det offentlige - ja så har jeg jo foreslået flere private jobs.
Så er der da mere hold i Jens Arnes overvejelser om vi ikke skal definere visse opgaver som myndighedsopgaver.
Men tilbage til emnet. Hvorfor ikke privatisere hastighedskontrollen?
17. feb 2009 kl 10:00
Du kan vel også lige tage cyklister med i forslaget, kontrol af lys og almindelig stop ved rødt kunne også privatiseres.
Så går forslaget ikke kun udover hårdt prøvede billister og det ville i byerne også hjælpe på sikkerheden.
Når chancen for at blive taget stiger begynder folk at overholde reglerne. Så kan man bagefter se om der er nogen regler der kan ændres på.
17. feb 2009 kl 10:12
Overordnet ser jeg ikke noget problem i at privatisere den automatiske fartkontrol. Der er dog visse småting der vil skulle løses. Her tænker jeg specielt på at det vil være problematisk at de private får et økonomisk incitament til at foretage "uhensigtsmæssig" fartkontrol.
Jurisik er der ikke det store problem - erstat "fartbøde" med "fartafgift" så er det løst.
I forhold til problemet med at fartgrænserne ikke alle steder er "optimale" ser jeg blot forslaget som værende et politisk incitament til at få indført differentieret hastighedsbegrænsning.
17. feb 2009 kl 10:23
Ja Morten - du har ret.
Det er efter min opfattelse interessant at se de mange, der normalt går ind for privatisering og overholdelse af lovene - nu går i mod det, fordi det vil have lov til at fræse af sted.
Det viser noget om deres moralske habitus.
Til Pauls bemærkning om, at det gælder om at få flest muligt over i det offentlige - ja så har jeg jo foreslået flere private jobs.
Så er der da mere hold i Jens Arnes overvejelser om vi ikke skal definere visse opgaver som myndighedsopgaver.
Men tilbage til emnet. Hvorfor ikke privatisere hastighedskontrollen?
Hej Paul
Tak for forklaringen på "det offentlige". Så forstår jeg bedre dit argument.
Men der er da masser af virksomheder, der spinder guld på lovovertrædere!
Fx advokater!!
Med hensyn til retssikkerheden, så tror jeg bestemt det kan styres.
Tilbage står så, at du er imod den effektivisering af hastighedskontrollen, som privatisering vil give.
Og at de private vil stille sig der, hvor det er lettest at fange fartsyndere er da helt forståeligt, rimeligt og almindeligt.
Det gør politiet og toldere da vist også!
Paul - du er bange for effektiviteten af private system!
17. feb 2009 kl 10:40
Vi skal ikke have private virksomheder til at spinde guld på lov overtrædere.
Vi skal ikke have retssikkerheden ødelagt ved at overlade det til private virksomheder at aflæse laser pistolen.
jo flere kriminelle de kan knalde for det ene eller andet, jo mere smør får de på bordet.
17. feb 2009 kl 11:04
Hvordan vil det så ødelægge retssikkerheden?
Bevisførelsen er da ikke anderledes end hvad færdselspolitiet præsterer idag.
17. feb 2009 kl 11:07
Er pointen med fart bøder ikke at give fartsynderene en økonomisk straf, som går direkte til statskassen, som rent faktisk er med til at betale for f.eks. Politi, retsvæsen osv. ?
Hvis Bøde pengene stadig skal komme statskassen (og dermed os allesammen) til gode, skal det private firma så opkræve en ekstra kontrolafgift for at kunne drive deres virksomhed? Det er en afgift der allerede er indbygget i fartbøden idag.
Jeg går umiddelbart ind for privatisering, men opgaver for politi og retsvæsen, bør af hensyn til retssikkerheds ikke privatiseres.
17. feb 2009 kl 11:16
Christian!
Kan se at du vælger at fortsætte dit hjernespind fremfor at forholde dig til de problemstillinger jeg rejser omkring dit eget blog indlæg....lidt uheldigt at bloggere opfører sig således.
Hvis det er alvorligt at begå lovovertrædelser, er det mindst lige så alvorligt at dømme lovovertræderne, herunder evt. dømme uskyldige.
Er du villig til at privatisere den udøvende magt? Kan du ikke se det problematiske i at provisions aflønne den udøvende magt ?
Jeg mener at vores retssikkerhed herhjemme i høj grad er afhængig af at den lovgivende, udøvende og dømmende magt er neutrale instanser. Noget der bedst sikres ved at disse er offentlige, og ikke private instanser der provisions aflønnes.
Venligst forhold dig til ovenstående...Tak!
17. feb 2009 kl 12:00
Hele problematikken omkring at privatisere en kontrol-instans er dobbelt facettet.
Enten gør du det til en fast-takst, som f.eks. Rengøring af hospitaler, hvilket resulterer i den lavest tænkelige kvalitet som stadig opfylder kravene.
Eller også gør du det som de private p-firmaer, hvor folk oplever at få uretmæssige bøder, hvor deres "kunder" så selv skal bevise at de ikke har gjort noget ulovligt.
Derudover er der forskellen omkring følgekonsekvenser, uanset hvor mange p-bøder du har, mister du ikke dit kørekort. Igen ser jeg 2 utilsigtede ekstremer.
1. "forkerte" bøder medfører at folk bliver fradømt deres kørekort, indtil de kan bevise at de er uskyldige. Dette rammer dobbelt for erhvervs-chauffører, da de i et sådan tilfælde vil være arbejdsløse indtil de får rettet fejlen.
2. "frivillige" fart-kontroller kan ikke resultere i klip i kørekort, hvilket så betyder at det kun bliver en køre-stærkt-afgift, uden konsekvens, hvis pengepungen er i orden, hvilket nok er en del mere liberalt end jeg ville kunne acceptere i længden.
Tanken er god, men ser de 2 problemer som lige skal løses. Samtidig er der et problem omkring bevisbyrden, eftersom kontrollanten sidder med fri adgang til beviserne og derfor kan manipulere dem så meget de nu måtte ønske.
17. feb 2009 kl 12:28
Blev "problemet" ikke løst hvis man erstattede den bemandede fartkontrol med en stærekasse?
17. feb 2009 kl 12:37
Blev "problemet" ikke løst hvis man erstattede den bemandede fartkontrol med en stærekasse?
17. feb 2009 kl 12:41
Blev "problemet" ikke løst hvis man erstattede den bemandede fartkontrol med en stærekasse?
SOM jo fint kunne vedligeholdes af et privat firma (hvis ikke det allerede sker)
Lad os bare få lidt flere af dem ;-)
Jamen Paul dog - du er jo reelt imod privatisering af enhver offentlig myndighed - den udøvende magt - som du kalder det.
Ifølge Grundloven er den udøvende magt hos ministrene - så al offentligt er den udøvende magt.
Herligt at høre, at nogle stadig har den gamle venstreorienterede tankegang om den stærke stat.
Hvorfor mener du i øvrigt, at private vil skade retssikkerheden. Tror du ikke på det liberale livssyn?
17. feb 2009 kl 14:32
Hvem skal så kontrollere at stærekasserne ikke måler forkert....et andet privat firma der også provisions lønnes?
17. feb 2009 kl 14:43
Hvorfor mener du i øvrigt, at private vil skade retssikkerheden. Tror du ikke på det liberale livssyn?
17. feb 2009 kl 15:03
er mange ting - oftest betegnes det som troen på at mennesket optimerer sin lykke gennem rationelle nytte-kalkuler.
Men inden for økonomisk videnskab (som tit karakteristeres som "liberalisme"), er der faktisk også bred konsensus om, at det ikke giver mening at privatisere alt, idet der eksisterer forskellige slags "markedsfejl". For eksempel er der tydeligvis en udpræget grad af informationsasymmetri i spil: Hastighedskontrolfirmaerne har al mulig motivation for at inddrive for mange bøder - og billisterne har ikke en jorddisk chance for at vide om de har fået leveret varen (dvs kørt for hurtigt).
Hvis private hastighedskontroller skal give mening, skal det ske i sammenhæng med en uvildigt (offentlig) kontrol-instans (noget af la forbrugerrådet), som jævnligt tjekker målingerne - og giver hastighedskontrolfirmaerne sanktioner, hvis de inddriver bøder uretmæssigt.
Spørgsmålet er så, om den samfundsmæssige gevinst efterhånden ikke er ved løbe ud i sandet.
17. feb 2009 kl 15:56
SOM jo fint kunne vedligeholdes af et privat firma (hvis ikke det allerede sker)
Lad os bare få lidt flere af dem ;-)
17. feb 2009 kl 16:02
Hvad gør stærekasserne for trafiksikkerheden????
17. feb 2009 kl 16:23
Jeg forstår udmærket Uffes spørgsmål. Det er da muligt at følgeskaderne af et uheld bliver mindre. På den anden side bliver antallet af uheld højere på grund af påkørselsulykker når den forankørende skrækbremser fordi han får øje på stærekassen.
Bent.
17. feb 2009 kl 16:56
Ifølge Grundloven er den udøvende magt hos ministrene - så al offentligt er den udøvende magt.
Fordi Kongen udnævner ministrene!
Det lærte vi folkeskolen, og det kan vi se ved enhver regeringsdannelse, hvor ministrene er hos Kongen (altså Dronningen) til formel udnævnelse.
I gamle dage var det kongen selv, der besluttede, hvem der skulle være ministre, men efter Påskekrisen i 1920, er det Statsministeren, der fremstiller sig selv og sine ministre til godkendelse.
Hvis Kongen ikke godkender ministrene ville det formentlig (på baggrund af Påskekrisen) blive betragtet som et statskup, og Danamrk ville blive en republik - Uffe Ellemann ville formentlig blive valgt til præsident.
17. feb 2009 kl 18:50
Formålet med hastighedskontrol, er at sænke hastigheden og øge sikkerheden, et privat firma kan kun måle deres effektivitet på hvor mange kroner der kommer i kassen, ikke på hvor mange skader der der spares.
17. feb 2009 kl 19:09
C M-P: Det er vi så (heller) ikke helt enige om! Men lad det nu ligge.
Selvfølgelig skal vi ikke privatisere noget der kan have så vidtgående konsekvenser (død & ødelæggelse) som hastighedsoverskridelser. Det er for vigtigt til at overlade til det private initiativ. Der må efter min mening ikke være økonomiske (forretningsmæssige) interresser indblandet.
Det er noget andet med parkeringsafgifter (uanset hvor ugle-sete de er) - der kan vist ikke siges at være vidtgående konsekvenser af at parkere for længe.
Men jeg vil medgive at der sikkert kan findes andre områder der kunne overgå til privates kontrol.
Hej Carl-Erik
Hvad er du ikke enig i?
Den første halvdel af mit sidste svar er fakta, så det må være det med Uffe, der støder dig.
Det væsentlige er jo, at den udøvende magt er hos ministrene, der udøver den gennem ministerierne.
Når Paul derfor ikke ville privatisere den udøvende magt, mener han altså stort set al offentlig virksomhed.
Eller det mener han måske ikke?
Hvad siger du Paul?
17. feb 2009 kl 20:29
Det hidtil mest saglige indslag i debatten, efter min mening. Men jeg er selvfølgelig også præget at at have været stiftet personligt bekendtskab med Parkering Københavs opfattelse af bevisbyrdeproblematik.
Hvad siger Christian Munch-Petersen til Tommy Schouw-Rasmussens gode argumenter?
Ja hvad mener jeg om spørgsmålet?
Jeg forstår alle argumenterne imod ideen, men gælder på pågældende argumenter ikke alle privatiseringer - også fx privatiseringer af hospitaler?
18. feb 2009 kl 01:19
Jeg synes ikke de to ting er helt sammenlignelige, selvom begrebet privatisering indgår i begge sammenhænge. Hvis en læge "dømmer en mand til døden" eller til en diæt, er det jo ikke sådan at manden har pligt til at følge lægens "dom", i modsætning til hvis et privat foretagende pludselig kan fradømme folk kørekortet, og måske ovenikøbet har økonomisk interesse i at gøre det. Og, igen, hvis det så ikke skal være fartbøder men afgifter, er det så pludselig OK at køre for stærkt? Og hvad er så egentlig formålet med hele øvelsen. At plukke folk for en ny form for skat, eller at forhindre de fattige billister i at køre for stærkt? De rige af slagsen der har råd til en Audi hvor det koster 5000 at skifte en forlygtepære, vil måske bare synes det er rart at få indført fri hastighed mod lidt etaling. Herregud, det koster jo mindre end en ny pære at blive taget en gang imellem. Det eneste logiske næste skridt er så at indføre automatisk og konstant overvågning med GPS. Og så begynder vi at nærme os et samfund som liberalisterne normalt ikke er fortalere for...
Og hvad ville liberalisterne mon sige til at privatisere Skat. Så kunne alverdens små og store ihærdige firmaer gå alle og enhver (inklusive erhvervslivet) efter i sømmene til hver en tid, og se om ikke der var lidt provion at hente der?
Sammenligningen med privathospitaler er egentlig også lidt mangelfuld eller utydelig: For mener du total privatisering af hele sundhedsektoren, eller bare som det er nu, hvor det ene supplerer det andet, uden at det i det store hele reelt går ud over nogen?
18. feb 2009 kl 08:16
Jamen Paul dog - du er jo reelt imod privatisering af enhver offentlig myndighed - den udøvende magt - som du kalder det.
Ifølge Grundloven er den udøvende magt hos ministrene - så al offentligt er den udøvende magt.
Herligt at høre, at nogle stadig har den gamle venstreorienterede tankegang om den stærke stat.
Hvorfor mener du i øvrigt, at private vil skade retssikkerheden. Tror du ikke på det liberale livssyn?
18. feb 2009 kl 08:20
De sænker gennemsnitshastigheden - som så betyder at at der skal bruges mindre bremselængde ved hårde opbremsninger, som betyder mindre chance for uheld. Samtidig betyder en lavere hastighed hos bilisterne, at når uheldet sker, bliver der udløst mindre energi, som betyder at antallet af alvorligt tilskadekommende reduceres.
18. feb 2009 kl 08:30
http://da.wikipedia.org/wiki/U...magt
"Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt.
"
Som svar på et af Christians sidespring.
Men lad os nu ikke lade Christian afspore hans eget debatoplæg.
Chrisitian, jeg venter fortsat på en udmelding fra dig omkring hvordan du har tænkt dig at sikre retssikkerheden hvis f.eks. Q-park overtager færdselspolitiets arbejdsopgaver.
18. feb 2009 kl 09:01
Hej Uffe.
Ja, jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.
Gennemsnitshastigheden er vel nok et godt ord du bruger, men kan du forklare mig nærmere om hvordan det hænger sammen med stærekasser?
Mener du at vi skal plastre enhver m² asfalt til i en stærekasse, for så er vi dermed sikre på at folk til sidst i desperation for at undgå at få bøder, overholder hastighedsgrænserne?
Eller mener du, at vi bør opsætte stærekasser hvor risikoen for sammenstød er størst? I den sammenhæng har jeg et par spørgsmål ekstra - hvad med kødannelse? Her har vi lav hastighed, men alligevel sker der sammenstød pga. folk er for ivrige?
Skal vi så måle acceleration, og give bøder for det ovenikøbet?
Til slut vil jeg gerne spørge dig, hvordan du mener at en stærekasse påvirker en kørende - mener du at det giver mere opmærksomhed på trafikken, eller mere opmærksomhed på speedometeret, eller måske mere opmærksomhed på stærekassen i siden af vejen?
Fra mit synspunkt har stærekasser slet ingen positiv effekt. Det er en ublu beskatning af færdsel på en specifik vej, alle ville komme til at køre for hurtigt på et tidspunkt, selv den mest bevidste af os alle vil få en bøde af en stærekasse i en given situation. Måske kan vi sige at i en ideel verden vil alle køre langsommere og vil kunne stoppe hurtigere, men hvor mange flere uheld sker der, fordi folk kigger mere efter kasser end efter trafikken?
18. feb 2009 kl 09:36
Det er tidligere blevet nævnt at man lige så godt kan smide en gps chip i alle bilerne og så bare udskrive bøder med det samme. Et system som lyder meget 1984 agtigt, men som egentlig ikke indeholder nogen problemer, andet end at justits går fra at være arbitrær til totalitær.
Argumenter så som at man jo godt må køre efter forholdene, og 10 km/t for meget har jo aldrig skadet nogen, er helt fine. Så kan du cykle efter forholdene, når dit kørekort er inddraget, fordi du tydeligvis ikke forstår at overholde reglerne.
Fartbegrænsere blev også nævnt, men der mindes jeg en FDM repræsentant som nævnte 2 gode argumenter for at undlade denne blokade.
1. Der kan være situationer hvor det at få flyttet sig i en fart kan være forskellen om at blive ramt, eller ej. Der vil en fartbegrænser have kritiske konsekvenser.
2. Når man kører udrykningskørsel (hvad grunden så end måtte være), vil det ligeledes være en fordel ikke at være "hæmmet" af en fartbegrænser.
Derudover vil det være en fordel at en fejlende gps-boks ikke medfører at man strander et sted, fordi den mener at man maks må køre 0 km/t der, eller bare tillader folk at køre så stærkt de vil (jeg troede bare at fartgrænsen var 130 km/t på den skolevej, hr. betjent, ellers ville min bil jo ikke få lov til at køre så stærkt, vel).
18. feb 2009 kl 09:49
Her i landet er det efterhånden blevet moderne, at signalere MENEINGER fremfor VIDEN. Muligvis er det et indirekte resultat af regeringens opgør med smagsdommerne - hvem ved?
For at være bare lidt alvorlig: Man skal tænke sig godt om, før man begynder at indføre nogen form for incitamentaflønning af disse funktioner (her en del af færdselskontrollen, men kunne for så vidt lige så godt være skatteopkrævning).
Manglen på en nærmere definition af begrebet privatisering har tydeligvis kørt en del af tråden ovenfor af sporet. Samme gælder for så vidt inddragelsen af sundhedsvæsenet - som jeg vil gætte på skyldes manglende indsigt i meget komplekse regelsæt (afregningen af offentlige ydelser hos privathospitalerne, selvbetalere, forsikringsordninger etc).
"Privatisering" er jo mange ting - og det burde vel være tydeligt for enhver, at det ikke handler om at tillade alle mulige tilfældige at stå på nærmeste hjørne med et fartkamera af tvivlsom kvalitet ;-)
Men jeg ser grundlæggende ingen forskel på, om man lader en privat aktør forestå fartmålinger på strækninger/geografier udpeget af færdselspolitiet, såfremt det sker efter gældende regler og med godkendt/kontrolleret udstyr - og så at lade fx konkurrencestyrelsens ansatte foretage kommandolignende raids mod virksomheder, de har mistanke om bryder konkurrenceloven (de er - eller havde - også resultatløn dér).
En diskussion af dette kunne være interessant med et udgangspunkt i fx Kants moralfilosofi, men andet sted på dette forum er det jo diskuteret, at undervisning i de fag ikke ansees for betydningsfulde for tekniske uddannelser :-(
18. feb 2009 kl 13:09
Hej Uffe.
Ja, jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.
Så må du uddybe hvad det er i mit tidligere indlæg du ikke er enig i eller forstår.
"Ubemandet fartkontrol får omkring hver fjerde fartsynder til at overholde hastighedsgrænserne. Det viser erfaringerne fra Sverige, hvor de såkaldte stærekasser har fået gennemsnitsfarten til at falde med fem-otte km/t, så der årligt spares 20 menneskeliv på trafikdrabskontoen."
http://www.berlingske.dk/artic...056/
For det første håber jeg da at folk "desperat" overholder hastighedsgrænserne, fordi de er klar over hvilke tragiske konsekvenser deres overskridelse kan have for deres medmennesker og ikke kun pga. deres snævre syn på deres egen pengepung. Men nej, jeg er ikke af den opfattelse, at enhver m² asfalt skal plastres til med stærrekasser.
Der sker uheld ved alle hastigheder, også i køkørsel hvor der er lav hastighed. Hvad årsagen er hertil kan sagtens tilskrives ivrige eller utålmodige bilister. Pointen er, jo lavere hastigheden er, jo mindre chance er der for at uheldet indebærer alvorlige kvæstelser og dødelig udgang. Det er netop grunden til at opsætning af stærekasserne sker, netop med udgangspunkt med erfaringerne fra Sverige.
Hvilken sammenhæng ser du der er mellem acceleration og stærrekasser siden du spørger om dette?
Hvis man er vant til at overholde hastighedsgrænserne, ser jeg ikke at en stærrekasse vil tiltrække en bilists opmærksomhed i sådan et omfang at det bliver faretruende.
Det er da sundt at have en kritisk indstilling til tingene og diskutere dem igennem, men erfaringerne fra i hvertfald et land, Sverige, peger på at stærekasserne har en effekt. Det er da korrekt at vi alle igennem vores 'karriere' som bilister kommer til at køre for hurtigt på et eller andet tidspunkt om vi vil eller ej. Men at kalde stærekasserne for ublu (skamløs) beskatning er jeg dog ikke enig i, netop fordi de ikke måler hastigheden på enhver meter af de danske vejnet - og dermed ville fange os når vi kørte for hurtigt på et eller andet tidspunkt, selvom vi gjorde vores bedste.
18. feb 2009 kl 13:35
Hej Uffe.
Tak for en god diskussion.
Jeg forstår at et af dine ankepunkt centrerer sig omkring begrebet milimeterretfærdighed.
Min forståelse af ordet (dermed ikke sagt at det er din) er at dette anvendes omkring forhold hvor fordelingen af noget skal være fuldstændigt præcist, uden at en evt. skæv fordeling ville have betydning. Jeg ser dog ikke at det er grunden til at stærekasserneer indført - fordi man er misundelig over at nogle overtræder hastighedsgrænsen, men andre ikke gør - men fordi det har konsekvenser at hastighedsgrænserne overskrides.
Jeg vil give dig ret i, at blev stærekasser udbredt i et omfang, at formålet var at alle overalt kørte så de overholdte hastighedsgrænserne, (som dog ville være dejligt) så ville det nærme sig milimeterretfærdighed, fordi man "pinedød er nødt til at følge med på speedometeret eller køre med en god margin til hastighedsgrænsen." Jeg er dog af den opfattelse, at der er et pænt stykke vej endnu, før at vi kan tale om milimeterdemokrati i denne sammenhæng.
18. feb 2009 kl 14:23
I kunne jo kigge på denne side fra England. Derovre har man jo stor erfaring med stærekasser, som for en stor del bliver sat op af kommunerne. Titlen "Revenue Generating Gatsos" siger vist alt...
http://www.speedcam.co.uk/gats....htm
18. feb 2009 kl 14:23
Dobbelt indlæg slettet.
18. feb 2009 kl 18:26
Et læser til Information fra 1996:
" Privatiser fartkontrollen på vejene
Vi danskere kører som gale. "Frie mennesker - fri hastighed. Det er ikke kun irriterende men direkte uværdigt at køre i kø eller vente 10 minutter i en trafikprop - det føles næsten helt kollektivt - så vi overhaler. Bilen har jo seler, nakkestøtter, ABS-bremser og airbag."
Kamikazekørerne bør knaldes, men en effektiv trafikkontrol vil kræve urimeligt store ressourcer med masser af politi på vejene, og egentligt har strømerne vel fornuftigere ting at tage sig til end at være gårdvagter for en flok uvorne bilister....men der findes en løsning på problemet: Privatiser fartkontrollen!!!
Motorveje, hoved- og biveje, gader i byer osv. opdeles i passende strækninger. Stærkt trafikerede motorvejsstrækninger vil være særligt attraktive opdeles i stykker af få kilometers længde (sydgående spor, nordgående spor eller begge), medens sogneveje i et søvnigt jysk landdistrikt udenfor turistområderne samles i bundter. De forskellige strækninger udbydes herefter i offentlig licitation til enkeltpersoner, som så får fri ret til at registrere fartsyndere af alle kategorier på alle tidspunkter af døgnet.
Den tekniske side af sagen klares ved at den koncessionshavende "fartfanger" - mod behørig depositum - får udleveret et stykke plomberet optik/elektronik, hvormed han eller hun med tryk på en enkelt knap kan måle bilens fart, fotografere nummerpladen, notere tidspunkt og bestemme position (fartmåleren er udstyret med GPS-navigator). Boxen tømmes på politistationen en gang om måneden, og der afregnes fifty-fifty.
Farten på vejene
Farten på de danske veje vil hurtigt komme ned. Er der mange der kører for hurtigt på en vejstrækning, vil denne blive attraktiv, og koncessionshaveren vil ligesom trolden i historien om de tre Bukkebruser hurtigt være der med sin lille fart-box. Forslaget vil ikke koste samfundet en krone - tværtimod. Det er enkelt og ligetil, så hvorfor er der ikke politikere, der har fået ideen for længe siden?
Den reduktion i antallet af trafikdræbte på vore veje, som gennemførelse af forslaget vil medføre, vil være begrundelse nok til at gennemføre privatiseringen, men der vil yderligere være især to store sidegevinster ved ideen: meningsfyldt arbejde til mange arbejdsløse uden uddannelse samt aflastning af vores efterhånden mere og mere belastede og slidte natur.
Beskæftigelsen og det sociale
Fartfangerjobbet vil være et spændende, meningsfyldt og selvstændigt arbejde til mange arbejdsløse. Et job hvor arbejde og hobby lapper over og flyder sammen, og hvor mange kan glæde sig over et sådant job i dag?
Fartfangerfolket vil efterhånden skabe sig deres egen identitet og faglige stolthed. Som truckerne prøver at støtte deres identitet op af den amerikanske cowboy, kunne fartfangerne prøve at låne lidt af stilen og auraen hos dusørjægeren fra Lucky Luke.
Der vil dannes foreninger med et dejligt socialt samvær rundt om i landet - medlemsaftener med lysbilledforedrag, fælles udflugter til spændende vejstrækninger søndag eftermiddag m.m. "Fynsk fartfanger Forening", "Fartfangersammenslutningen for Sydvestjyske Sogneveje" og "Copenhagen Speedsnatchers", som foreningen vel vil komme til at hedde på disse kanter, osv. Alle samlet i "Dansk fartfanger Forbund", som vil tale medlemmernes sag over for politikere og forestå forhandlingerne vedr. koncessioner, afregninger, skattefradrag for ubekvem arbejdstid osv.
Foreningsbladet bliver et spændende forum for fartfangerne. Forrest i bladet en leder, hvori formanden kommenterer kritik fra FDM vedr. det uetiske i at "jage ved foderpladsen" (benzinstationen), der vil være reportager fra fremmede lande: "På fartfangst efter 60-tons lastbiler i Australiens hede", en stor feature fra den sønderjyske motorvej den weekend, hvor industriferien begyndte i Nordrhein-Westfalen, salgsannoncer for mærkevarer i det rigtige fartfangertøj og -udstyr (asfaltfarvet skjorte med et lille logo på brystlommen til 498,-), en fast rubrik med vejstrækningernes "Top 10" og ligesom jagtbladene har tabeller over tidevand og solens op- og nedgang, skal man i fartfangerbladet selvfølgelig kunne studere tabeller over færgetider og over ferieugerne i de forskellige tyske Länder.
Miljøet og naturen
Arbejdspladserne vil også give miljørigtig beskæftigelse, forstået på den måde at jobbene ikke vil medføre øget forbrug af energi og råstoffer - kun lidt til produktion af den lille fartmåler-box. Fartfangeren vil jo cykle på arbejde for at kunne gemme sin cykel i vejgrøften. Tværtimod vil den medførte reduktion af bilernes hastighed mindske emissionen af CO2, NOXer og meget andet snavs.
Forslaget vil også lette presset på vores natur. Jeg er overbevist om, at mange sportsfiskere, ornitologer og jægere vil droppe deres ofte naturnedslidende hobby og i stedet blive fartfangere, når det går op for dem, at fartfangerfaget indeholder præcis den samme spænding, som de ellers betaler dyrt for at få tilfredsstillet.
For ovennævnte naturbrugere giver det prestige og indhold i tilværelsen at have fightet en 10 kg havørred hjem på en 0,15 line, at have fået et kryds i "Europas Fugle" for observation af en eller anden sjælden krage eller at have nedlagt en buk med en 100 points opsats. Som fartfanger vil det på samme måde give anseelse og en kæmpe tilfredsstillelse at knalde en tysk Porche med 140 km/t kl. 4 om morgenen på vejen mellem Nørre Vollum og Øster Gasse".
Så ideen er slet ikke ny
18. feb 2009 kl 19:50
Hej Uffe.
Tak for en god diskussion.
Jeg forstår at et af dine ankepunkt centrerer sig omkring begrebet milimeterretfærdighed.
Min forståelse af ordet (dermed ikke sagt at det er din) er at dette anvendes omkring forhold hvor fordelingen af noget skal være fuldstændigt præcist, uden at en evt. skæv fordeling ville have betydning. Jeg ser dog ikke at det er grunden til at stærekasserneer indført - fordi man er misundelig over at nogle overtræder hastighedsgrænsen, men andre ikke gør - men fordi det har konsekvenser at hastighedsgrænserne overskrides.
Jeg vil give dig ret i, at blev stærekasser udbredt i et omfang, at formålet var at alle overalt kørte så de overholdte hastighedsgrænserne, (som dog ville være dejligt) så ville det nærme sig milimeterretfærdighed, fordi man "pinedød er nødt til at følge med på speedometeret eller køre med en god margin til hastighedsgrænsen." Jeg er dog af den opfattelse, at der er et pænt stykke vej endnu, før at vi kan tale om milimeterdemokrati i denne sammenhæng.
18. feb 2009 kl 19:58
Hej Uffe.
Tak for en god diskussion.
Jeg forstår at et af dine ankepunkt centrerer sig omkring begrebet milimeterretfærdighed.
Min forståelse af ordet (dermed ikke sagt at det er din) er at dette anvendes omkring forhold hvor fordelingen af noget skal være fuldstændigt præcist, uden at en evt. skæv fordeling ville have betydning. Jeg ser dog ikke at det er grunden til at stærekasserneer indført - fordi man er misundelig over at nogle overtræder hastighedsgrænsen, men andre ikke gør - men fordi det har konsekvenser at hastighedsgrænserne overskrides.
Jeg vil give dig ret i, at blev stærekasser udbredt i et omfang, at formålet var at alle overalt kørte så de overholdte hastighedsgrænserne, (som dog ville være dejligt) så ville det nærme sig milimeterretfærdighed, fordi man "pinedød er nødt til at følge med på speedometeret eller køre med en god margin til hastighedsgrænsen." Jeg er dog af den opfattelse, at der er et pænt stykke vej endnu, før at vi kan tale om milimeterdemokrati i denne sammenhæng.
18. feb 2009 kl 21:01
Er du villig til at privatisere den udøvende magt? Kan du ikke se det problematiske i at provisions aflønne den udøvende magt ?
18. feb 2009 kl 21:09
Jeg forstår udmærket Uffes spørgsmål. Det er da muligt at følgeskaderne af et uheld bliver mindre. På den anden side bliver antallet af uheld højere på grund af påkørselsulykker når den forankørende skrækbremser fordi han får øje på stærekassen.
18. feb 2009 kl 21:15
Mener du alvorligt Christian at retssikkerheden ikke krænkes hvis vi sætter private virksomheder til at lege færdelspoliti?
18. feb 2009 kl 22:00
Er det ikke snart på tide du afleverer dit "kørekort". :-)
Det er da ren søgelsesbilisme, at oprette en diskussion om hastighedskontrol her i Byggeblokken, når vi har noget der hedder Transport, hvor den slags hører hjemme.
18. feb 2009 kl 22:15
Spøgelsesbillisme.....trådløst keyboard...øv!
18. feb 2009 kl 22:17
Fordi de synes de har fundet en åben flanke i det borgerlige univers hvor de kan sætte et angreb ind:
Privatiser, liberaliser, råber de, men hvorfor: De har opdaget at liberalismen som den ofte præsenteres for tiden kun er en halv ideologi, den omfatter kun økonomi og har ikke noget bud på hvordan magtforholdene i libertopia skal ordnes.
Det har socialisterne til gengæld til overmål, her ejer staten borgerne ligesom herremanden i hoveriets tid og nu hvor piratvirksomhed i Øresund nok ikke er så velset længere så må man ud på vejene og privatisere og systematisere gement landevejsrøveri.
Det er således ren pseudoliberalisme man forsøger sig med her, det er forklædt socialisme og har intet med liberalisme at gøre!
For det handler jo netop ikke om trafiksikkerhed, faktisk kører folk fornuftigt og langt de fleste afpasser netop farten efter forholdene selvom politiet måske er optaget af bandekrige, ungdomshuse osv. i en grad så vi stort set aldrig ser dem på vejene, så mon ikke man burde gå en helt anden vej for at øge trafiksikkerheden:
Opdrage diverse utilpassede elementer på venstrefløjen til at føle sig som en del af vort samfund og opføre sig derefter så politiet kunne få ressourcer fri til at være mere synlige på vejene for det er nok det som bedst vil kunne forbedre trafiksikkerheden!
18. feb 2009 kl 23:05
Fordi de synes de har fundet en åben flanke i det borgerlige univers hvor de kan sætte et angreb ind:
Privatiser, liberaliser, råber de, men hvorfor: De har opdaget at liberalismen som den ofte præsenteres for tiden kun er en halv ideologi, den omfatter kun økonomi og har ikke noget bud på hvordan magtforholdene i libertopia skal ordnes.
For det handler jo netop ikke om trafiksikkerhed
Opdrage diverse utilpassede elementer på venstrefløjen...
18. feb 2009 kl 23:07
Er det ikke snart på tide du afleverer dit "kørekort". :-)
Det er da ren søgelsesbilisme, at oprette en diskussion om hastighedskontrol her i Byggeblokken, når vi har noget der hedder Transport, hvor den slags hører hjemme.
19. feb 2009 kl 01:26
Opdrage diverse utilpassede elementer på venstrefløjen til at føle sig som en del af vort samfund og opføre sig derefter så politiet kunne få ressourcer fri til at være mere synlige på vejene for det er nok det som bedst vil kunne forbedre trafiksikkerheden!
19. feb 2009 kl 08:10
Nu anser jeg mig godtnok ikke som socialist, men mon ikke du kan finde et par utilpassede elementer sådan lidt over hele spektret?
Hej alle
Jeg mener at kunne konkludere, at ingen er kommet med seriøse argumenter mod mit forslag udover det ene, at debatten ikke hører hjemme på Byggebloggen.
Og det er for så vidt rigtigt nok, men omvendt kan man vel ikke sige, at det er nok til at jorde forslaget.
Personligt mener jeg, at mange af indlæggene her ovenfor har vist hvilken enorm hulhed, der i pseudo-liberalisternes ønsker om at privatisere alt muligt.
Og tilsvarende hulheder findes i manges opfattelse af, at man skal overholde landets love. Dette gode konservative synspunkt gælder åbenbart ikke for bilister!
19. feb 2009 kl 08:48
At gå efter at manden har skrevet sit indlæg under den måske forkerte blog er sku' tyndt. Det er et interessant forslag, og har ansporet en god debat efterfølgene.
Der er desværre gået en del politik i det, med dertilhørende tilskrivning af fordækte motiver og holdninger. Lad os komme væk fra det.
Hovedkernen omkring fartkontrol er jo egentlig at folk har forskellige holdninger til om fartgrænserne skal overholdes.
Nogen mener at muligheden for at køre stærkere fordi forholdene tillader det (synes man selv), uagtet hvad fartgrænsen er sat til, er et privilegie, hvorved yderligere kontrol bare fungerer som en skat på dette privilegie. Mens andre mener at folk der piver over udsigten til yderligere fartkontrol er nogle hyklere.
Bent har smidt et link til en person som tydeligvis hører til den første gruppe. Der er en masse brok over at folk skjuler kameraerne, så man ikke kan regne ud hvornår man rent faktisk skal tage skiltene seriøst. Holdningen er at "hvis de skjuler kameraet, har man jo ikke en chance for at nå at bremse"!!! Hvad med at bruge færre kræfter på at kigge efter boksen og i stedet rette sig efter fartbegrænsningerne.
Så personligt er jeg ganske for øget fartkontrol på vejene. Hvis forskellen imellem den skiltede hastighed og den faktiske hastighed bliver mindsket, giver det myndighederne mulighed for at øge hastigheden på de veje der kan klare det. I stedet for nu, hvor folk generelt bare kører 10-30 km/t mere end de må.
Privatiseringen ser jeg dog stadig nogle problemer med.
De eksisterende radar-bokse politiet har til rådighed har jo vist sig at have nogle mangler og begrænsninger, bl.a. det faktum at de kan give drastisk misvisende resultater hvis der er et større køretøj i nærheden som en lastbil eller bus. Politifolk ignorerer så bare de fejlresultater. En privatperson vil have en plomberet løsning hvilket betyder at folk vil blive kontaktet ang. de 146 km/t de er blevet set overhale skolebussen med.
Hvis folk opdager at de lige er blevet filmet, er der nok også en øget risiko for at folk reagerer voldeligt mod personen, se bare på hvad P-vagter bliver udsat for, for 500 kr. Forestil dig hvad Brian og hans kamphund vil gøre, hvis de står til at få taget kørekortet fordi han har tæsket igennem en privat fartkontrol med 60 km/t mere end han må. Når der er sms-tjenester der fortæller om hvor fartfælderne er, så er der ikke meget mere der skal til, før at man bare samler et tæskehold og får løst problemet. Men ingen er så dumme at gøre det når det er 4 motorcykelbetjente der gør det. Men gamle Hr. Hansen, han kunne godt få et lag tæsk.
Derudover vil den øgede trafikovervågning betyde at alle de politifolk vi sparer på vejene, i stedet skal sidde på kontoret og gennemgå alle de beviser folk har indsamlet (eller gå rundt og beskytte fartmålerne).
Jeg er sikker på at man nok godt kan finde en løsning i sidste ende, men tror der er nogle tekniske og legale aspekter der skal undersøges først.
Og til reference, så er der stor forskel på bøden man får for at køre 1 km/t for stærkt og 50 km/t for stærkt. Så det er ikke helt så millimeter-demokratisk som man måske skulle tro.
19. feb 2009 kl 09:16
Hej Christian.
Jeg mener at kunne konkludere, at ingen er kommet med seriøse argumenter mod mit forslag udover det ene, at debatten ikke hører hjemme på Byggebloggen.
Effektivíteten kan blive særlig høj, hvis der gives incitamenter til de private, der fanger flest.
Juridisk set er der ingen problemer heri - tænk på, at også bøder for parkering og togsnyderi er privatiseret.
Med hensyn til retssikkerheden, så tror jeg bestemt det kan styres.
Det gør du så tilsyneladende [tror på det liberale livssyn], men ignonerer netop grundstenen i den liberale tankegang - den økonomiske forståelse af mennesket. Ifølge den liberale tankegang, kan menneskets handlen (næsten) kun begrundes og forklares udfra økonomiske incitamenter. Det er her problemet med retssikkerheden tager sit udgangspunkt - for en privatisering af dette område øger i betydeligt omfang de økonomiske incitamenter i forhold til den måde det praktiseres i dag. Jeg er interesseret i at vide, hvordan man med udgangspunkt i den liberale tankegang vil håndtere dette problem?
19. feb 2009 kl 09:27
[lige meget, er blevet rettet]
19. feb 2009 kl 10:09
Hej alle
Jeg mener at kunne konkludere, at ingen er kommet med seriøse argumenter mod mit forslag udover det ene, at debatten ikke hører hjemme på Byggebloggen.
19. feb 2009 kl 11:01
Kan se at du ikke ønsker at forholde dig til problematikken mht. retssikkerheden, lidt useriøst at du ikke ønsker at debattere akilleshælen ved dit eget debatoplæg, men istedet frejdigt konkluderer
Jeg mener at vores retssikkerhed herhjemme i høj grad er afhængig af at den lovgivende, udøvende og dømmende magt er neutrale instanser. Noget der bedst sikres ved at disse er offentlige, og ikke private instanser der provisions aflønnes.
19. feb 2009 kl 11:24
Men du mistror måske også dit lokale teleselskab, når det selv forestår målingen af hvor længe du har talt i din telefon?
Vi har private instanser, der varetager selve dit liv og helbred og som tager de afgørende beslutninger om behandlinger og den slags - jeg taler om lægerne, hvor de praktiserende læger er private.
De fleste tror også mere på behandlingen på private hospitaler end på offentlige.
Hvis kan overlade sit liv og helbred til private, så tror jeg også på, at man kan lade hastighedskontrollen varetages af private.
Den store modstand mod mit forslag tror jeg faktisk bunder i, at nogle er bange for, at systemet bliver så effektivt, at farttosserne bliver klapset af.
19. feb 2009 kl 11:53
Vi har private instanser, der varetager selve dit liv og helbred og som tager de afgørende beslutninger om behandlinger og den slags - jeg taler om lægerne, hvor de praktiserende læger er private.
De fleste tror også mere på behandlingen på private hospitaler end på offentlige.
Hvis kan overlade sit liv og helbred til private, så tror jeg også på, at man kan lade hastighedskontrollen varetages af private.
Den store modstand mod mit forslag tror jeg faktisk bunder i, at nogle er bange for, at systemet bliver så effektivt, at farttosserne bliver klapset af.
19. feb 2009 kl 11:54
Hej Christian!
Vi har hørt (mange gange) hvad du tror modstanden bunder i, og vi har lagt øre til en masse fnidderfnadder omkring liberalisme m.m.m.
Meget mere konstruktivt (og seriøst) hvis du istedet holder dig til at forholde dig til de seriøse argumenter mod dit forslag, gæsterne på din blog stiller....her retssikkerhed.
Men nu fik vi en udmelding der har lidt med sagen at gøre, tak for det, så lad os se lidt på den.
Kan se at du bruger privathospitaler som et argument i en diskution omhandlende retssikkerheden ved hastighedskontrollen.
Hvad har privathospitaler og retssikkerhed med hinanden at gøre?
Bygger hele retssystemet ikke netop på at alle har ret til en fair rettergang hvor både den udøvende (færdelspolitiet) og den dømmende magt er uvildige? Vil tilliden til systemet, og dermed systemet selv, ikke smuldre hvis den generelle befolkning mister tilliden til systemet?
Hvordan vil du sikre at den udøvende magt, her den private betjent der er ansat i et privat firma hvis fornemste opgave det er at tjene penge, er uvildig?
Jeg har hørt, at færdselsbetjente nogle gange "mangler" at fange fartsyndere for at bevise at de har passet deres arbejde.
De tager så ud en eftermiddag på et godt sted og napper en stribe.
Er det mon korrekt?
Nogle efterlyser eksempler på private kontrolinstanser.
Dyrlæger og privatisering af byggesagsbehandlingen kan da umiddelbart nævnes. Jeg er sikker på, at der er mange flere.
Iøvrigt er retssikkerheden vel ikke truet, hvis man kan indbringe den private bøde for retten?
Jeg er godt klar over, at det er svært at få retten til at underkende en bøde, men det gælder da vist også bøder afgivet af politiet.
Danske dommere tror mere på en politimand end på en bilist, hvorfor politimandens ord altid er afgørende. Du vinder derfor stort set aldrig over politiet i retten. Det kan mange vist bekræfte.
Hvis det var bilistens ord mod en privat fartkontrollørs, ville dommeren nok i højere grad tro på såvel bilisten.
Så måske vil mit forslag ØGE retssikkerheden
19. feb 2009 kl 12:56
Tjaaa det lyder jo som en rigtig god ide - mon ikke vi kan få stablet en god jysk forening bestående af pendlere der dagligt kører på øde landeveje på benene. Vi kan jo byde på retten til at uddele fartbøder i vores ejet område - så slipper vi da for at det er en flok bilforskrækkede københavnere der skal klare den del - og når vi nu er igang, så byder vi da også på retten til at uddele bøder ved vejarbejder, skoler m.m. i hovedstaden - så skulle det da vist være finansieret - vi bestemmer vel selv hvordan vi vil tilrettelægge indsatsen - hehehe
19. feb 2009 kl 13:46
Tjaaa det lyder jo som en rigtig god ide - mon ikke vi kan få stablet en god jysk forening bestående af pendlere der dagligt kører på øde landeveje på benene. Vi kan jo byde på retten til at uddele fartbøder i vores ejet område - så slipper vi da for at det er en flok bilforskrækkede københavnere der skal klare den del - og når vi nu er igang, så byder vi da også på retten til at uddele bøder ved vejarbejder, skoler m.m. i hovedstaden - så skulle det da vist være finansieret - vi bestemmer vel selv hvordan vi vil tilrettelægge indsatsen - hehehe
19. feb 2009 kl 14:24
Jeg har hørt, at færdselsbetjente nogle gange "mangler" at fange fartsyndere for at bevise at de har passet deres arbejde.
De tager så ud en eftermiddag på et godt sted og napper en stribe.
Er det mon korrekt?
Iøvrigt er retssikkerheden vel ikke truet, hvis man kan indbringe den private bøde for retten?
Jeg er godt klar over, at det er svært at få retten til at underkende en bøde, men det gælder da vist også bøder afgivet af politiet.
Danske dommere tror mere på en politimand end på en bilist, hvorfor politimandens ord altid er afgørende. Du vinder derfor stort set aldrig over politiet i retten. Det kan mange vist bekræfte.
Hvis det var bilistens ord mod en privat fartkontrollørs, ville dommeren nok i højere grad tro på såvel bilisten.
Så måske vil mit forslag ØGE retssikkerheden
20. feb 2009 kl 08:49
Danske dommere tror mere på en politimand end på en bilist, hvorfor politimandens ord altid er afgørende. Du vinder derfor stort set aldrig over politiet i retten. Det kan mange vist bekræfte.
Hvis det var bilistens ord mod en privat fartkontrollørs, ville dommeren nok i højere grad tro på såvel bilisten.
Kære Paul
Hvorfor overholder du ikke bare landets love?
20. feb 2009 kl 10:21
Kære Paul
Hvorfor overholder du ikke bare landets love?
20. feb 2009 kl 10:29
Kære Paul
Hvorfor overholder du ikke bare landets love?
20. feb 2009 kl 11:15
Men du mistror måske også dit lokale teleselskab, når det selv forestår målingen af hvor længe du har talt i din telefon?
Det er en betydelig forskel at jeg hvad angår teleselskab selv vælger hvem jeg benytter mig af. Jeg har derimod svært ved at forestille mig en løsning hvor man kan fravælge de "fotoselskaber" jeg ikke har tillid til:-)
Et helt andet spg. er om ikke den teknologiske udvikling i form af f.eks. stærrekasser gør debatten ligegyldig. Processen bliver så automatiseret at argumentet for at privatisere (Spare betjentenes tid) bliver irrelevant grundet det lave tidsforbrug?
20. feb 2009 kl 11:28
Diskussionen ovenfor er - skønt relevant - desværre på et tyndt grundlag. En del fører skræmmekampagne mod forslaget med begrundelsen at retssikkerheden er truet qua tvivlsomme typer, som groft manipulerer med de indsamlede data (de antages åbenbart som provisionslønnede).
Mon ikke debattørerne i denne gruppe inderst inde god ved, at de til tider har en lidt løst sidende højre fod, når de fører bil - og reelt blot er bange for at blive taget i at bryde loven? For dømt eller ej: kriminel er man i det øjeblik, hastigheden bevæger sig over det i færdselsloven fastsatte.
Desværre dør diskussionen i det råberi om manglende retssikkerhed. I stedet kunne man jo se på en løsning, hvor private operatører med tæt kontrol af udstyr og i samarbejde med færdselspolitiet forestår kontrollen. Uden at det er provisionslønnet.
OG så kunne d'herrer som er så angste for deres retssikerhed jo i stedet diskutere, hvordan de blødere trafikanter er stillet -også retsmæssigt - når de en sjælden gang bevæger sig ud på de der meget lange lige veje "ovre vestpå", som man sagtens kan køre ... lidt mere end 80 på. FOR retsmæssigt handler jo ikke bare om frihed. Det handler også om, at andre følger landets love, så andre igen ikke ender som en grøntsag resten af livet. Eller helt mister det.
20. feb 2009 kl 11:33
De fleste tror også mere på behandlingen på private hospitaler end på offentlige.
20. feb 2009 kl 12:36
Hvad er egentlig störrelsesordenen af et belöb som det danske samfund kunne spare ved en saadan privatisering?
Vi har i denne diskussion nöjagtig det samme problem, som i diskussionerne om atomkraft, der nu har holdt paa i ganske mange aar. Vi diskuterer uden at have präcise tal paa bordet, og saa faar en masse emotionelle fölelser frit löb! Hvis dette problem skal kunne vurderes i en demokratisk diskussion i et demokratisk land burde det ske ud fra nogle konkrete tal (det har man hidtil manglet m.h.t. atomkraft, men det synes paa det sidste nu endelig at snerpe henimod en vis afklaring).
Men hvor mange personer skal der i det hele taget til at udföre en hastighedskontrol i lille Danmark 1) hvis politiet skal udföre den og 2) i tilfälde af et privat firma (som naturligvis maa have diverse hjälpefunktioner, personale, regnskab, ledelse, revision (og bestyrelse!)).
Hvis det nu var 100 personer (jeg har ikke anelse om opgavens störrelse), hvor meget mere ville det saa koste hvis politietskulle udföre opgaven - Maaske + 10 personer mere?
Ja men saa er vi da vist havnet i smaatingsafdelingen, og er dette spörgsmaal saa overhovedet värd at diskutere?
20. feb 2009 kl 13:24
Jeg tror ikke der er nogen der anser fart-overvågning som en underskudsgivende aktivitet.
Derfor giver det ikke mening at snakke om en eventuel besparelse, med mindre du forventer at en privatisering af overvågningen ville resulterer i den samme indtægt fra bøder, men medføre besparelser indenfor politiet.
Grunden til at folk har mindre tillid til privatiseret rengøring og mere tillid til private hospitaler og skoler, handler om hvem der er kunden og hvad målet er.
Når man privatiserer rengøring, er det for at klare den samme opgave lige så godt, bare billigere. Når man sender sin unge på privatskole eller lader sig indskrive på et privathospital, er det for at betale mere for at få noget bedre.
Hvis jeg fik valget mellem et offentligt sygehus, og et privat sygehus, som havde vundet licitationen som offentligt sygehus, og derfor skulle lave det samme som det offentlige sygehus, både billigere og samtidig have en profitmargin, så ville jeg klart vælge det offentlige.
Det samme gælder for fart-overvågning. Hvis du ikke giver firmaet provision af deres fangst, vil det resultere i dårligere overvågning end politiets (og ikke kun fordi en fart-kontrol fra politiet også kan påtage sig andre opgaver samtidig). Giver du dem provision, vil det resultere i en bedre dækning, men skabe tvivl om deres uvildighed.
Når der bliver givet provision, bør der så også betales for retten til at overvåge et område eller en strækning, Er prisen lav, risikerer man at folk samler sig i en forening og løskøber sig for fartkontrol. Er prisen for høj, får man samtidig øget presset på de firmaer der laver overvågningen, for at skaffe nogle penge i kassen.
Kort sagt, problemet er ikke at der kommer mere overvågning. Folk som helhed er så lovlydige som risikoen og straffen for at blive fanget byder dem. Så øget overvågning vil helt sikkert medføre en sænket hastighed og færre trafikdrab og ulykker.
Problemet består i at firmaerne bag kameraet vil have en motivation for at udskrive bøder, hvor forholdene måske burde medføre at man ikke gjorde det.
Det er ikke at blive knaldet for at have kørt for stærkt folk har så meget imod. Problemet er når du bliver "knaldet", selvom du ikke har kørt for stærkt, og du så lige pludselig står som almindelig borger og skal bokse med et firma, som håndterer 25 klagesager om dagen. Så har du valget mellem at blive revet rundt i managen af nogle veteraner, hyre noget professionelt hjælp, som sikkert koster dig væsentligt mere end bøden eller bare betale. Uanset hvad, så ender du 9 ud at 10 tilfælde som en taber, og dette uden at have gjort noget forkert.
Den gode hr. Paul skriver, at det ikke er nok at køre ordentligt; man kan stadig blive sigtet (fejlagtigt) selv om man kører under den tilladte hastighed.
Nu tror jeg nok, at samme person har indrømmet ovenfor, at han kører for stærkt, men lad det ligge.
Det interessante er nemlig, at argumentet som jeg bringer på bane - nemlig at lovlydige ikke har noget af frygte - er præcis det, som forskellige konservative justitsministre har givet os, når de strammer terrorlovene, giver tilladelse til generelle telefonaflytninger, tillader video-overvågning osv:
Ministeren: DU, der er uskyldig, har intet at frygte.
Men det mener Paul altså man skal. Den uskyldige skal frygte at blive uretfærdigt dømt for at være farttosse.
Så nu er Paul både imod privatisering og mener at uskyldige kan blive dømt i Danmark.
Spændende synspunkt - høres typisk fra Enhedslisten
20. feb 2009 kl 14:38
OG så kunne d'herrer som er så angste for deres retssikerhed jo i stedet diskutere, hvordan de blødere trafikanter er stillet -også retsmæssigt - når de en sjælden gang bevæger sig ud på de der meget lange lige veje "ovre vestpå", som man sagtens kan køre ... lidt mere end 80 på. FOR retsmæssigt handler jo ikke bare om frihed. Det handler også om, at andre følger landets love, så andre igen ikke ender som en grøntsag resten af livet. Eller helt mister det.
20. feb 2009 kl 15:04
En del fører skræmmekampagne mod forslaget med begrundelsen at retssikkerheden er truet qua tvivlsomme typer, som groft manipulerer med de indsamlede data (de antages åbenbart som provisionslønnede).
Mon ikke debattørerne i denne gruppe inderst inde god ved, at de til tider har en lidt løst sidende højre fod, når de fører bil - og reelt blot er bange for at blive taget i at bryde loven? For dømt eller ej: kriminel er man i det øjeblik, hastigheden bevæger sig over det i færdselsloven fastsatte.
20. feb 2009 kl 15:23
OG så kunne d'herrer som er så angste for deres retssikerhed jo i stedet diskutere, hvordan de blødere trafikanter er stillet -også retsmæssigt - når de en sjælden gang bevæger sig ud på de der meget lange lige veje "ovre vestpå", som man sagtens kan køre ... lidt mere end 80 på. FOR retsmæssigt handler jo ikke bare om frihed. Det handler også om, at andre følger landets love, så andre igen ikke ender som en grøntsag resten af livet. Eller helt mister det.
Helt enig, hvis jeg kører en fodgænger ned mens jeg kører 50km/t så er de ok - men hvis jeg kører dem ned med kriminelle 51km/t så dør de på stedet.
Det er bare super.
20. feb 2009 kl 15:29
Tommy: Jeg tror bestemt ikke, at vi to har noget at väre uenige om.
Problemet synes mere at väre, som det fremgaar tydeligt af de tre förste linier af oplägget til denne diskussion, at der synes at väre en mening om, at der er kraftig mangel paa indsats fra politiets side overfor andre "rigtige kriminelle".
Og at det derfor skulle väre en "billigere" maade at skaffe en saadan manglende kapacitet til indsats mod disse "rigtige kriminelle" ved at privatisere hastighedskontrollen.
Men disse to problemer bör löses hver for sig. Og at bruge privatisering til et saa begränset omraade som hastighedskontrol forekommer ikke särlig logisk af ökonomiske aarsager og slet ikke af andre aarsager, saaledes som baade du og andre har gjort opmärksom paa.
Det ville väre rigtigt at lade politiet faa det extra mandskab, som er nödvendig til en forsvarlig hastighedskontrol, - ogsaa selv om man maaske kunne spare nogle faa personer ved at lade et privat firma agere superinkassatorer.
Men hvis politiet derudover mangler kapacitet til andre opgaver af alvorligere karakter, er det et separat problem , men som naturligvis saa bör afklares.
Jeg har nu kæmpet mig igennem de over 90 debatindlæg i denne interessante tråd. De fleste tager jo sagen ganske alvorligt, men nogle har tydeligvis misforstået CM-P's ærinde. Han vil overhovedet ikke diskutere hastighedskontrollens rimelighed, den anser han for indlysende, men privatiserings- eller udliciteringspolitikken grænser.
Vi har jo for nogle år siden privatiseret et beslægtet område, nemlig Statens Biltilsyn. Efter hvad min mekaniker med slet skjult misundelse fortæller mig, så forærede staten dengang nogle private erhvervsdrivende en veritabel pengemaskine. At tilsynsvirksomhedernes indbyrdes konkurrence skulle have gjort det billigere for bilejerne, kan han ikke få øje på. Priserne er i øvrigt så ens i Københavnsområdet, at det ligner en 'mestergris', siger han.
Sagen er vel, at vore politikerne ejheller i disse sager alene skal handle ud fra såkaldte rationelle motiver, men nok så meget ud fra deres ideologiske holdninger. Det er ikke lige meget, om vi betaler en afgift for et biltilsyn til staten eller til et privat firma. Det første er en skat, det andet er bare prisen for en service.
Nå, forude venter f.eks. forsvaret til lands, til søs og i luften, kommunernes tekniske forvaltninger, resten af det offentlige hospitalsvæsen, universiteterne (hvor privatiseringen allerede er indledt), sundhedsplejersker, Hjemmepleje, al børnepasning, Skibstilsynet, Haverikommission, bibliotekerne, isbrydningstjenesten (nå-nej...) - og som toppen på privatiseringens kransekage: det fusionerede told- og skattevæsen.
Det koster os vel nogenlunde det samme, men så betaler vi næsten slet ikke skat mere - fede tider venter forude!
20. feb 2009 kl 15:36
En del fører skræmmekampagne mod forslaget med begrundelsen at retssikkerheden er truet qua tvivlsomme typer, som groft manipulerer med de indsamlede data (de antages åbenbart som provisionslønnede).
Mon ikke debattørerne i denne gruppe inderst inde god ved, at de til tider har en lidt løst sidende højre fod, når de fører bil - og reelt blot er bange for at blive taget i at bryde loven? For dømt eller ej: kriminel er man i det øjeblik, hastigheden bevæger sig over det i færdselsloven fastsatte.
Ja, helt klart. Os der stiller spørgsmål ved retssikkerheden er jo bare kriminelle der ikke ønsker at blive snuppet. Har du flere intelligente bemærkeninger der kan bringe denne bebat op på et højere niveau?
Jeg mindes ikke at nogle af dem der har sats spørgsmål ved retssikkerheden, samtidig har bedt om at den nuværende hastighedskontrol nedlægges. Ergo det er ikke hastighedskontrollen der er problemet, det er retssikkerehden der er forbundet med den ved en privatisering - men at du ikke kan skelne melle disse to ting er jo tydeligt.
Ja - det var netop mit ærinde at prøve af, hvad der kan privatiseres.
Konklusionen af de ovenstående indlæg er vel den, at der hos mange er modstand mod privatisering, hvis den betyder, at man selv kan blive ramt negativt - fx ved at ens ulovligheder bliver opdaget.
Er det forkert opfattet?
At spænde retssikkerheden for sine argumenter, SAMTIDIGT med at indrømme, at man kører for stærkt - er vel topmålet af hykleri
Retssikkerhed er ikke retten til at gøre noget ulovligt!
20. feb 2009 kl 17:29
Problemet synes mere at väre, som det fremgaar tydeligt af de tre förste linier af oplägget til denne diskussion, at der synes at väre en mening om, at der er kraftig mangel paa indsats fra politiets side overfor andre "rigtige kriminelle".
20. feb 2009 kl 19:05
"Konklusionen af de ovenstaaende indläg er vel den, at der hos mange er modstand mod privatisering, hvis den betyder, at man selv kan blive ramt negativt - fx ved at ens ulovligheder bliver opdaget."
Jeg synes ikke at man kan skyde diskussionsdeltagere i skoene, at det paa den ene side er et spörgsmaal om privatisering og paa den anden side som alternativ at ens ulovligheder kan fortsätte uopdaget!
Graden af kontrol og muligheden for at ulovligheder forbliver uopdaget bör väre komplet uafhängig af hvem der udförer kontrollen. Er kontrollen ikke tilsträkkelig nu bör den skärpes.
Jeg har intet mod privatisering. Men dels maa det väre et spörgsmaal om politiets myndighedsudövelse overhovedet bör privatiseres, og dels maa der ved en privatisering kunne opnaas en regulär fordel.
De faa personer der (eventuelt) kunne spares i dette tilfälde synes kun at väre en ubetydelighed.
Det er politiets opgave at varetage den udövende myndighed indenfor det juridiske omraade. Danmark er et velhavende land, og man bör have raad til at sikre at alle, der ikke overholder loven behandles ensartet og korrekt. Jeg synes derfor ikke at man skal löbe efter en eller anden minimal besparelse ved at udsätte lovbrydere for et privat inkassofirma.
21. feb 2009 kl 08:42
Den gode hr. Paul skriver, at det ikke er nok at køre ordentligt; man kan stadig blive sigtet (fejlagtigt) selv om man kører under den tilladte hastighed.
Nu tror jeg nok, at samme person har indrømmet ovenfor, at han kører for stærkt, men lad det ligge.
Det interessante er nemlig, at argumentet som jeg bringer på bane - nemlig at lovlydige ikke har noget af frygte - er præcis det, som forskellige konservative justitsministre har givet os, når de strammer terrorlovene, giver tilladelse til generelle telefonaflytninger, tillader video-overvågning osv:
Ministeren: DU, der er uskyldig, har intet at frygte.
Men det mener Paul altså man skal. Den uskyldige skal frygte at blive uretfærdigt dømt for at være farttosse.
Så nu er Paul både imod privatisering og mener at uskyldige kan blive dømt i Danmark.
Spændende synspunkt - høres typisk fra Enhedslisten
21. feb 2009 kl 08:53
Konklusionen af de ovenstående indlæg er vel den, at der hos mange er modstand mod privatisering, hvis den betyder, at man selv kan blive ramt negativt - fx ved at ens ulovligheder bliver opdaget.
Er det forkert opfattet?
At spænde retssikkerheden for sine argumenter, SAMTIDIGT med at indrømme, at man kører for stærkt - er vel topmålet af hykleri
Retssikkerhed er ikke retten til at gøre noget ulovligt!
Hej Paul
Jeg har lige læst igennem ovenfra og kan efter læsning af nogle få indslag se at fx følgende indrømmer at have kørt for stærkt, samtidigt med at de er modstandere af at blive kontrolleret effektivt:
Carl Erik Ravn 16.02.2009
Ricky Berner 16.02.2009
Uffe Merriild 17.02.2009
Ebbe Tranberg 17.02.2009
Jeg har ikke lige fundet noget indlæg, hvor du indrømmer, at have kørt for stærkt, så du får min undskyldning herfor. Undskyld.
Men Paul, hvis du er så lovlydig, så forstår jeg ikke, hvorfor du så forsvarer de farttosser så meget, og bruger alle dine kræfter på at bekæmpe et effektivt privatiseringsforslag, der vil reducere antallet af døde, give mindre støj, øge fremkommeligheden på vejene, frigøre politi til at bekæmpe bande- og narkokriminalitet osv.
Du bringer retssikkerheden i et privatiseret system frem som dit mantra - men lad mig så spørge dig helt præcist:
Skal synsvirksomhederne nationaliseres, således at Statens Bilinspektion genopstår? (altså af hensyn til retssikkerheden)??
21. feb 2009 kl 10:24
Hej Christian.
Jeg har lige læst igennem ovenfra og kan efter læsning af nogle få indslag se at fx følgende indrømmer at have kørt for stærkt, samtidigt med at de er modstandere af at blive kontrolleret effektivt:
Carl Erik Ravn 16.02.2009
Ricky Berner 16.02.2009
Uffe Merriild 17.02.2009
Ebbe Tranberg 17.02.2009
Du bringer retssikkerheden i et privatiseret system frem som dit mantra - men lad mig så spørge dig helt præcist:
Skal synsvirksomhederne nationaliseres, således at Statens Bilinspektion genopstår? (altså af hensyn til retssikkerheden)??
Hej Bill-Bo
Tak for dit indlæg.
Jeg anser også retssikkerhed for et stort problem, men tror til gengæld ikke, at det har noget principielt at gøre med om en myndighed er rent statslig eller er privatiseret.
Mange, der har fået urimelige bøder af politiet, er blevet tævet af politiet (det offentlige), anholdt på et forkert grundlag osv, føler bestemt også deres retssikkerhed angrebet.
Jeg er personligt meget langmodig over politiets fejl, fordi politiet består af mennesker, der kan have det svært i de få øjeblikke, hvor beslutninger skal tages. Politiets fejl skal derfor frem i lyset, men efter min opfattelse i almindelighed tilgives.
Men da både et offentligt politi og et privat politi består af mennesker, tror jeg ikke på, at retssikkerheden reelt afhænger af, om en myndighed er privat eller offentlig - det afhænger af ledelse, ledelse og ledelse, samt af uddannelse, holdninger og kontrolssystemer.
Når jeg i denne tråd har foreslået et privat hastighedspoliti, var det for at prøve af i hvor høj grad privatiseringslysten egentlig rakte.
Og det er vel blevet klart, at mange, der ellers altid kæmper for mere privatisering, pludselig slår bak, når det kan ramme dem selv og deres lille hverdag.
Det har været en øjenåbner for mig.
Men generelt: Et statsligt politi er i sig selv ingen garanti for retssikkerhed - spørg befolkningen i ethvert diktatur og enhver politistat.
21. feb 2009 kl 11:21
Ja men det bedste eksempel paa hvor let man risikerer en lemfäldig behandling med hensyn til beskyldninger, naar det ikke lige netop er politiet, der behandler en sag om evt. overträdelse af en gäldende lov, har vi jo saamänd faaet netop i denne traad:
Ovenfor bliver fire navngivne diskussionsdeltagere betegnet som "farttosser"!
Det ville politiet ikke have gjort!
21. feb 2009 kl 11:31
Hej Paul
Jeg har lige læst igennem ovenfra og kan efter læsning af nogle få indslag se at fx følgende indrømmer at have kørt for stærkt, samtidigt med at de er modstandere af at blive kontrolleret effektivt:
Carl Erik Ravn 16.02.2009
Ricky Berner 16.02.2009
Uffe Merriild 17.02.2009
Ebbe Tranberg 17.02.2009
Jeg har ikke lige fundet noget indlæg, hvor du indrømmer, at have kørt for stærkt, så du får min undskyldning herfor. Undskyld.
21. feb 2009 kl 11:40
Hej Christian.
Jeg vil rose dig for at tage diskussionen op omkring hvor grænserne for privatiseringen går og hvorfor den går lige præcis der. Tages en sådan ikke på noget tidspunkt, bliver vi ikke klogere...
Jeg anser også retssikkerhed for et stort problem, men tror til gengæld ikke, at det har noget principielt at gøre med om en myndighed er rent statslig eller er privatiseret.
21. feb 2009 kl 11:59
Jeg tvivler på at der er ret mange der ikke har kørt for stærkt på et eller andet tidspunkt:
For mit eget vedkommende i Christians drøm af en socialistisk røverstat, på min fødselsdag i 1984 var jeg på vej ud for at checke tændmekanismen på en kulbrænder og nær Ljungby på en lang øde strækning af E4 havde man placeret et par pensionsmodne betjente som standsede samtlige forbipasserende og gav dem en bøde.
Derfor gentager jeg lige mit spørgsmål til Christian: Er det trafiksikkerhed du ønsker at opnå eller blot sådan en god gang gammeldags socialisme i en eller anden forklædning?
At beskylde mig for at ville have: "en drøm af en socialistisk røverstat", fordi jeg forslår en privatisering af hastighedskontrollen er ret interessant.
Mener du - Jens Arne - sådan generelt, at privatisering er røveri?
Det tror jeg, at mange folk fra Enhedslisten er enige med dig i.
Det interessante er imidlertid, at udsagnet kommer fra dig, som på ing.dk er kendt for et stabilt højreorienteret synspunkt (og dette er ikke ment negativt - bare en konstatering).
Der er måske mere om den gamle sandhed, om at fløjene i politik faktisk ligner hinanden meget - ligesom vi nu ser folk skifte fra Dansk Folkeparti til Sociastisk Folkeparti.
Er der nogen derude, der har noget nyt at tilføje i debatten?
21. feb 2009 kl 14:54
Er det den type logistisk tankegang du blev udstyret med på ingeniørskolen?
Prøv at bidrage med vid og bid ;-)
Men du hører måske blandt dem, som MENER at fart ikke er afgørende for færdselssikkerheden?
Jeg har lige læst igennem ovenfra og kan efter læsning af nogle få indslag se at fx følgende indrømmer at have kørt for stærkt, samtidigt med at de er modstandere af at blive kontrolleret effektivt:
Carl Erik Ravn 16.02.2009
Ricky Berner 16.02.2009
Uffe Merriild 17.02.2009
21. feb 2009 kl 17:28
Christian du spörger om privatisering kan kaldes "röveri".
Nu ville jeg nok ikke bruge lige dette ord i en saglig diskussion.
Men ser man fx paa den privatisering, der netop i de forlöbene aar er blevet gennemfört i kraftvärkssektoren i Danmark, er der blevet brugt betydelige offentlige midler (betalt af skatteydere/energikunder) paa at skabe Dansk Energinet, som et neutralt og frit marked for energi. Men dette desvärre kun paa energiproducenternes indköbs- og export/importside.
Paa energiforbrugersiden har man bevaret den monopolistiske organisation, hvor den lokale energileverandör ejer sit fordelingsnet(inklusive elmaalerne hos forbrugerne).
Dette betyder en defacto beskyttelse af energiproducenterne mod konkurrence fra andre leverandörer i de etablerede leveringsomraader. Og dermed udelukkes effektiv priskonkurrence! Og saa kan de danske el- og varmekunder bevare deres rekordhöje placering paa listen over hvem der betaler de höjeste energipriser i Europa(Og dermed formentlig i hele verden!).
Men endnu väsentligere vil jeg mene at to andre forhold er:
Den investeringskapacitet, som de tidligere offentlige energiselskaber havde oparbejdet bl.a. gennem mange aars cashflow fra danske forbrugere, kan de nye privatökonomiske selskaber nu frit anvende paa projekter som intet har med Danmark at göre. Og det gör de ogsaa. fx. springer ud af projekter vedr. danske havmöller og bygger i stedet (brun-)kulvärker i Tyskland. Og nye kämpe projekter med havmöller ved Themsen og i Skotland.
Et andet forhold er , at der nu er en betydelig interesse for i Danmark at komme bort fra fossilkraft (ikke mindst for at kunne opfylde Kyoto-maalsätninger). Men den indflydelse man tidligere under de offentlige driftformer havde paa investeringer i nye värker, er nu overgaaet til de nye uafhängige aktieselskaber. Og de har naturligvis deres egne interesser.
Resultat: Energiforbrugerne faar ingen priskonkurrence som kan skaffe lavere priser og Danmark faar ingen udfasning af fossilkraft.
Saa her har du Christian et eksempel paa, at en gennemfört privatisering har efterladt en befolkning som tvangsindlagte energikunder, som er nödt til fortsat at betale et höjt cashflow, men hvor hverken kunder eller regering längere har nogen väsentlig indflydelse paa den fremtidige energiforsyning (undtagen hvis de lader sig presse til ekstrabetalinger, höjere garanti priser o.l.). Og samtidig vil disse nye selskaber selvfölgelig föle sig berettigede til at udnytte de bestaaende värker, saalänge disse kan forsynes med kul og gas, og dermed ogsaa til at mest muligt at undgaa nye produktionsformer, som enten vil medföre höjere omkostninger eller kräve mindre lönsomme investeringer.
Til gengäld har den gennemförte privatisering skaffet de nye selskaber en yderst gunstig strategisk markedsposition i Danmark med et sikkert og höjt cashflow og med en god sikring mod priskonkurrence.
Jeg er ikke modstander af privatiseringstankegangen. Men jeg vil gentage: Der skal väre et fornuftigt formaal med en privatisering. Og der skal väre et fornuftigt samfundsmässigt udbytte af en privatisering.
Jeg er ikke modstander af privatiseringstankegangen. Men jeg vil gentage: Der skal väre et fornuftigt formaal med en privatisering. Og der skal väre et fornuftigt samfundsmässigt udbytte af en privatisering.
21. feb 2009 kl 22:04
Det er gode spörgsmaal, men dog ikke helt lette at besvare. Jeg ville mene at man hurtigt kunne komme ud i en voldsom masse detailler.
Allright det er jo nemt at sige, at det der kan privatiseres er simpelthen alt, hvad der ikke nödvendigvis maa väre offentlige samfundsopgaver, men det bringer os jo ikke närmere.
Detraillerne kommer jo, fordi en masse omraader ikke er eentydige. Fx maa strategiske militärenheder vel nödvendigvis er centralt styrede, men visse tjenester som visse forsyningsomraader, vedligeholdelse, bygningstjenester, kostforplejning m.v. kan sikkert godt betegnes som privatiserbare.
Et forhold som spiller ind i spörgsmaalet om privatisering er ogsaa i hvilken grad der kan privatiseres indenfor et givet omraade.
Fx naar der i Danmark privatiseres en/nogle jernbaner, indskränker konkurrencemomentet sig jo til udbudsfasen. Det ville jeg egentlig kun kalde en delvis eller pseudoprivatisering. Det offentlige har derved godt nok faaet lässet ansvar og noget financiering af sig, men en egentlig löbende priskonkurrence mellem flere selskaber som trafikerer samme sträkning (og maaske endda med egne separate sporanläg) er jo ikke muligt. Og de fordele som en saadan lösning kunne give brugerne, d.v.s. löbende priskonkurrence og muligheden at hvis et afselskaberne gaar fallit, saa er der alligevel et eller nogle som bliver ved, kan vi jo ikke faa.
22. feb 2009 kl 01:36
"Jeg kunne godt tänke mig en principiel diskussion af hvad, der er samfundsopgaver, og som ikke bör privatiseres, og hvad der er opgaver for det private."
Den er vist ikke helt nem, men hvad med fölgende:
1. Ikke privatiserbare samfundsopgaver:
1.1: Statsoverhovedfunktion, Ambassade funktioner.
1.2: Politik: Ministerialfunktioner, parlamentariske, regionale og kommunale funktioner.
1.3: Nationalbank
1.4: Doms- og anklagemyndigheder.
1.5: Udövende myndigheder, politi (evt fängselsmyndigheder undtaget).
1.6: Militärstrategiske funktioner (hjälpetjenester undtaget).
1.7: Centrale kontrolfunktioner: Stats- og rigsrevisorer, faglige tilsyn.
1.8: Centrale infrastruktursystemer: Trafikbroer, Skinnenet, vejanläg, Energinet og visse havneanläg.
1.9 Centrale museeumsfunktioner: statsmuseer, rigsarkiv, nationalbibliotek, nationalmuseeum, naturreservater.
1.10: Undervisning og forskning, universiteter, centrale hospitaler.
Disse ovenstaaende institutioner ville jeg karakterisere som funktioner som samfundet under alle omständigheder maa stille til raadighed, ogsaa uanset om deres omkostninger kan däkkes helt el. delvis af evt. brugergebyrer og som er garanteret ubetinget ökonomisk i.e. de kan ikke gaa fallit.
2. Funktioner som der uden tvivl i et demokratisk samfund vil blive en diskussion om et ja eller nej til privatisering:
2.1 Energiforsyning
2.2: Alm. sygehuse
2.3: Centrale teater og koncertinstitutioner, DR.
2.4: Biblioteker
3. Privatiserbare funktioner: Alt det övrige?
22. feb 2009 kl 08:34
indtil det modsatte er bevist
Jeg har ikke lige fundet noget indlæg, hvor du indrømmer, at have kørt for stærkt, så du får min undskyldning herfor. Undskyld.
Men Paul, hvis du er så lovlydig, så forstår jeg ikke, hvorfor du så forsvarer de farttosser så meget, og bruger alle dine kræfter på at bekæmpe et effektivt privatiseringsforslag, der vil reducere antallet af døde, give mindre støj, øge fremkommeligheden på vejene, frigøre politi til at bekæmpe bande- og narkokriminalitet osv.
22. feb 2009 kl 11:25
At beskylde mig for at ville have: "en drøm af en socialistisk røverstat", fordi jeg forslår en privatisering af hastighedskontrollen er ret interessant.
Mener du - Jens Arne - sådan generelt, at privatisering er røveri?
22. feb 2009 kl 12:58
følgende indrømmer at have kørt for stærkt, samtidigt med at de er modstandere af at blive kontrolleret effektivt:
Carl Erik Ravn 16.02.2009
22. feb 2009 kl 14:20
Er det den type logistisk tankegang du blev udstyret med på ingeniørskolen?
Nej, det er den tankegang der bliver ført tydeligt igennem i denne tråd. Generaliseret set, kan man konkludere at: Kører du for stærkt er du kriminel, og vil du ikke kontrolleres er du hykler.
Hvor jeg har gået på skole er vel ganske uinteressant, går jeg ud fra - eller er det fordi det gælder om at blive personlig?
Prøv at bidrage med vid og bid ;-)
Men du hører måske blandt dem, som MENER at fart ikke er afgørende for færdselssikkerheden?
Nej, det gør jeg ikke. Men jeg er en af dem der mener at småbyer der ligger i bakkelandskab er oplagte pengemaskiner for et kamera der afventer at man triller over 50km/t.
....
Jeg er ikke modstander af kontrol, jeg er modstander af komplet ligegyldig kontrol med selv de mest latterlige af fartoverskridelser.