Klimaforskere: Værre opvarmning end nogen simulation kan spå
- Ingen nuværende klimamodel-simulationer kan spå om fremtidens klima, som går ud over alt, hvad vi hidtil seriøst har kunnet forudsige, lyder det fra stormøde i Chicago for klimaforskere.
Det ser værre ud for klimaet, end nogen simulation hidtil har kunnet vise, lyder det fra forskere ved stormøde i Chicago.
Læs også
Læs mere om
Det ser værre ud end nogensinde. Den globale opvarmning stiger endnu hurtigere end hidtil antaget - og det sætter gang i endnu flere og endnu hurtigere onde spiraler af CO2-udledende mekanismer.
Den triste melding kom frem på det årlige møde for Den Amerikanske Sammenslutning For Videnskabens Fremme (American Association for the Advancement of Science) i Chicago, skriver The Washington Post.
Ifølge chefen for Foreningen Af Bekymrede Forskeres Klimaprogram, Peter Frumhoff, er det vigtigere at forhindre skovning i de tropiske egne end på de nordlige breddegrader, fordi regnskovene binder mere kuldioxid end de mere sparsomme nordlige skove. Og at skovningen på de nordlige breddegrader faktisk har den fordel, at større områder ender med at blive dækket af varmereflekterende sne.
Derfor er det vigtigt, at regeringerne sikrer, at regnskovene ikke bliver fældet, når man vælger at promovere biobrændstof. Det vil nemlig svare til at sikre sit hus mod vind og vejr og samtidig lade døre og vinduer stå på vid gab, fortæller Peter Frumhoff.
Ingen simulationer kan forudsige fremtidigt klima
Et andet af de vigtige emner, der blev diskuteret, var, at de højere globale temperaturer begynder at smelte permafrosten på Arktis, hvilket kan frigøre milliarder af ton kuldioxid og methan til atmosfæren.
Permafrosten binder en billion (1.000.000.000.000) ton kuldioxid og så meget som 10 procent af dette kan blive frigjort dette århundrede. Hertil kommer methanen, der er et 25 gange mere potent drivhusgasmiddel end kuldioxid.
»Dybest set står vi nu med et fremtidigt klima, som går ud over alt, hvad vi hidtil seriøst har kunnet forudsige i klimamodel-simulationer,« siger Christopher Field, der har stiftet Carnegieinstitutionens afdeling for Global Økologi ved Standford Universitetet.
Problemet er nemlig også, at de landlige og marine økosystemer ikke kan absorbere så meget kuldioxid som hidtil antaget, fortsætter Christopher Field.
Have kan ikke længere absorbere meget kuldioxid
For havenes vedkommende er det de kraftige vinde som følge af klimaændringerne, der kan blotte dybere lag af havene, som absorberer kuldioxiden. Men disse lag har allerede absorberet meget kuldioxid, og kan ikke optage så meget som tidligere.
På land havde man forventet, at de stigende mængder af kuldioxid i atmosfæren ville øge plantevæksten, så mere kul ville blive bundet i planterne og på den måde mindske drivhuseffekten. Men da sneen smelter hurtigere på land og isen trækker sig tilbage ved polerne dækkes større og større landområder med vegetation og det absorberer langt mere af solens varme end det sne- og isdækkede terræn.
Til dette skal man så lægge det øgede antal skovbrande, som den man senest har set i Australien, der frigiver omkring en tredjedel af den mængde kuldioxid, der kommer fra at brænde fossile brændstoffer.
Disse skovbrande bliver der også flere af i takt med, at de øgede globale temperaturer fører til flere billeepidemier og mere tørke - selv i de tropiske egne, der ellers hidtil er sluppet.
Ifølge Christopher Field kommer den næste vurdering af klodens klimatendenser i 2014, og den vil for første gang indeholde forslag til politisk handling.
