Sorte bokse: Overisning fik Dash-8 til at forulykke
De første undersøgelser af to sorte bokse fra det forulykkede Dash-8 Q400-fly i Buffalo viser, at overisning var stærkt medvirkende til, at flyet styrtede ned.
Et fly af typen Dash-8 Q400 styrtede ned natten mellem torsdag og fredag i sidste uge i et hus før landingen til Buffalo, New York. (Foto: Polfoto)
Læs også
Læs mere om
Overisning var en stærkt medvirkende årsag til den ulykke, som kostede alle 49 ombordværende passagerer samt en person på jorden livet, da et Dash-8 Q400 styrtede ned ved Buffalo i delstaten New York i sidste uge.
Det fremgik det af et pressemøde, som blev afholdt søndag eftermiddag, efter NTSB (National Transportation Safety Board) har fundet de to sorte bokse (Cockpit Voice Recorder og Cockpit Data Recover) og sendt dem til Washington, DC, hvor indholdet er fundet intakt.
En udskrift fra Cockpit Data Recorder viser, at flyets afisningssystem blev slået til 11 minutter efter afgang fra Newark. Under indflyvning, på vej ned fra 12.000 fod til 11.000 foden, talte besætningen, ifølge Cockpit voice Recorder, om betragtelig overisning, hvilket ikke er en officiel betegnelse. Federal Aviation Administration (FAA) anvender kun betegnelserne let, moderat og alvorlig.
Ifølge andre piloter i området var der kun tale om let til moderat overisning på tidspunktet for ulykken, hvorfor dette indtil videre antages at være tilfældet.
NTSB anbefaler at der flyves uden autopilot i disse omstændigheder, hvilket står i modsætning til FAA, der anbefaler anvendelse af autopilot.
Der findes dog ingen krav om, at der flyves uden autopilot, men ifølge manualen fra Bombarider skal autopiloten slås fra i tilfælde af alvorlig overisning, for at piloten, der flyver, kan få et bedre indtryk af bæreevnen.
Da der ikke har været berettet om alvorlig overisning, var det derfor i orden at flyve med autopilot, hvilket står i stærk modstrid til stort set alle andre medierapporter.
Besætningen havde ikke alene aktiveret afisningssystemet, men også den såkaldte reference speed increase switch, der øger alle referencehastigheder med 20 knob for at forhindre et styrt i tilfælde af overisning.
Selvom besætningen havde slået overisningssystemet til, er det endnu ikke opklaret, om systemet fungerede efter hensigten.
Et minut før optagelserne ender, var hastigheden 134 knob og landingsstellet blev sænket. 20 sekunder senere blev flaps sat til 15 grader og nåede 10 grader efter 20 sekunder, hvilket er det tidspunkt hvor det gik galt.
Først blev stick shaker og stick pusher aktiveret. Stick shaker får roret til at ryste som en advarsel om, at bæreevnen er på grænsen til et stall. Stick pusher presser roret frem for at få næsen nedad for at forhindre et stall. Disse to hændelser kobler også autopiloten fra.
Efter dette gik næsen i vejret med 31 grader og dykkede derefter omgående med 35 grader. Kort derefter rullede flyet 36 grader til venstre, hvilket blev fulgt af et højre rul til en vinkel på 105 grader, således at flyet nu fløj på hovedet.
På dette tidspunkt gav piloterne fuld gas, men det lykkedes aldrig at få flyet på ret køl igen. Kort tid efter faldt flyet fra 1.800 fod til 1.000 fod på kun fem sekunder, hvilket svarer til 9.600 fod i minuttet (knap tre kilometer i minuttet).
Her slutter optagelserne.
På ulykkesstedet har NTSB fundet alle seks propelblade fra højre motor, mens der endnu savnes to blad fra den venstre.
