Leder: Darwin, oldævl og naturvidenskabelig dannelse
Overleveren er den, som er bedst til at tilpasse sig de givne vilkår. Og overleverens særlige egenskaber føres sejrrigt videre i evolutionen. Det gælder uanset, om vi taler specialiserede niche-finker på Galapagos eller mennesker. Men her 200 år efter Charles Darwin igangsatte revolutionen med forståelsen om survival-of-the-fittest, er læren under pres. Endnu måske ikke så meget på vores breddegrader, men de fleste andre steder på kloden, hvor religiøs åndsformørkelse vinder hastigt frem.
Formørkelsen har lettere ved at slå rod, hvor uvidenheden hersker. Det præger den heftige debat om forslaget ved at fjerne oldtidskundskab i gymnasiet, hvor begavede humanister frygter, at kommende generationer kommer til at miste forståelsen for demokrati, hvis de græske klassikere forsvinder fra pensum. Det er en god pointe. Men hvor er så diskussionen, der insisterer på at få eksempelvis Descartes, Pascal eller H. C. Ørsted på skemaet – en basis for en naturvidenskabelig dannelse, vi i dag har svært ved at komme i nærheden af, og som dybest set svækker borgerne i at forholde sig kvalificeret til den omgivende natur og teknologi: Fra genteknologi til klimaforandringer.
For når eliten slås for en generel prioritering af oldtidskundskab og religion, savnes stemmer, der forstår, at græsk billedkunst, Platons Symposium eller 1. Mosebog nok er væsentlige kulturskatte i menneskets historie, men skal holdes op mod forståelsen af Newtons love, Goethes farvelære eller den videnskabelige metode – mørket er tæt på forude. Og er lige bag os:
Okkulte ritualer var der netop ikke tale om, når man tidligere åreladede syge med igler eller brugte mere voldsomme metoder for at helbrede. At tappe blod fra kroppen gav rigtig god mening. For i det gamle, antikke Grækenland havde Galen fundet ud af, at hjertet og leveren dannede blod, som legemet siden opslugte og forbrugte.
Sygdomme blev således forstået som ubalancer mellem kroppens to typer galde; slim og to slags blod. En kvik åreladning kunne derfor bringe orden i systemet og gøre patienten rask. Blev man ikke rask, skulle der bare tappes lidt mere ... Og selv om den engelske fysiker William Harvey fik sat hjertet og blodet på rette plads i begyndelsen af 1600-tallet, så fortsatte vi med at årelade til den store guldmedalje et par århundreder endnu.
Hvordan vil verden se ud, når naturvidenskaben undertrykkes? Kommer åreladningen tilbage som behandlingsform? Darwins evolutionslære er den rigtige forklaring, men er måske ikke tilpasningsdygtig til menneskets sind.




