til at forsvare os selv mod os selv, forudsat at viden bliver til forståelse der kombineres med ansvarsfølelse.

Religion er et klart bevis for at det ligger i de menneskelige gener at vi foretrækker at omskrive virkeligheden fremfor at se virkeligheden i øjnene.

Kan vi ikke lide tanken om at vi en dag dør og aldrig kommer tilbage, jamen så har religionen en god løsning på dette problem.

Kan vi ikke lide tanken om at vores pyramidespil, hvor større og større generationer skal forsørge de ældre generationer, ikke er bæredygtigt, jamen så har genteknologien og moderne landbrug en (midlertidig) løsning på det problem.

osv.

Vi befinder os her år 2009 midt i planetens 6 største masseudrydelse af dyre og planteliv, denne gang ikke forårsaget af vulkaner eller meteorer, men af mennesket.

Så jo, naturvidenskab er vigtigere end aldrig før.......time to hit the brake.

http://www.dailygalaxy.com/my_...html

"In one sense we know much less about Earth than we do about Mars. The vast majority of life forms on our planet are still undiscovered, and their significance for our own species remains unknown. This gap in our knowledge is a serious matter: we will never completely understand and preserve the living world around us at our present level of ignorance. "

Lægger man min og Pauls overskrifter sammen, ser man at de er sammenfaldende på "VIDEN ER VIGTIG".

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken 'viden' og, slet ikke ligegyldigt, hvordan man bruger den.

Når man - som den der er en tendens til i nogle miljøer - fokuserer på den viden, der fortæller, hvor galt alt går, så er det ikke mærkeligt at folk flygter over i religionernes trøst, der kan fortælle, at der ligger en mening bag evolutionen, som en god gud har skabt for os.

Fokuserer man på, at 'videneksplosionen' de sidste 300 - 400 år har bevirket,
- at vi med rimelighed kan forstå universet og livet uden at skabe en 'gud',
- at vi aldrig har levet så længe
- at vi aldrig har været så sikre på at dø af alderdom og ikke af sult
- at vi alligevel har fået plads til 10 gange så mange mennesker på jorden
- at det ser ud til, at vor velfærd vil udligne befolkningseksplosionen, før menneskenes antal igen begrænses af materiel mangel
- at vi har en personlig frihed til handling og uddannelse, som aldrig har været set, siden mennesket vandrede rundt i få og små grupper på store sletter
- at mennesker i dag - i den grad, det er muligt at måle - er lykkeligere end før, og at de er lykkeligst i det land, der vel er kommet længst med at viden erstatter fordomme, tradition og tvang - nemlig Danmark.

Her i dette forum virker det desvære, som om dem, der bruger deres nyerhvervede viden til at konkludere at "mennesket er dumt", er i fremgang frem for dem, der glæder sig som børn i en godtebutik over, at vi har udvidet vor viden - og derfor handlingsmuligheder - i en så utrolig grad.

En af dette forums mest aktive bloggere, Poul-Henning Kamp, 'besvarede' engang et af mine spørgsmål til et af hans 'dommedagsprofetier' med, at det var der ingen grund til at besvare, for "ingen tager alligevel dig alvorligt her".

Derfor burde ledelsen af dette forum benytte denne anledning til alvorligt at overveje, hvorved den redaktionelle linje tjener til at begejstre folks opfattelse af VIDEN, eller om den kaster grums på den og fremstiller den som en trussel for vor fælles fremtid.

Mvh Peder Wirstad

Jeg har taget HTX i stedet for en almen gymnasial uddannelse før jeg startede på DTU. Faktisk var manglen på oldtidskundskab et af mine argumenter for at vælge HTX frem for det almindelige gymnasium, eftersom jeg ikke kan se pointen i store dele af faget for de naturvidenskabeligt interesserede.

For de mere humanistisk interesserede vil jeg slet ikke udelukke at det kan være relevant. Men så er vi tilbage ved den klassiske modsætning mellem humaniora og naturvidenskab. Balancen mellem humaniora og naturvidenskab er efter min mening en afgørende faktor for hvordan samfundet ser ud.

Der hvor de klassiske tekster er relevante for forståelsen af demokrati bør de da flyttes over i samfundsfag. Desværre sker det ikke særlig udstrakt grad hvilket medfører at mange går glip af relevante klassiske tekster.

Der hvor de er relevante i naturvidenskabelig sammenhæng bør de inddrages i det pågældende naturvidenskabelig fag.

Jeg har selv haft filosofi som valgfag på tredje år og det kan anbefales da det giver ny tilgangsvinkel til de klassiske tekster og deres samtid.

Jeg ser nu primært problemet med fagtrængsel i en gymnasiereform, der skærer i det væsentlige for at få tid til den ligegyldige tværfaglighed og lignende.

Det eneste fag der har vundet på reformen er samfundsfag, der endda stadig ligger under niveauet fra de to samfundsfaglige grene i det gode, gamle grengymnsium.

Det ikke kunne opretholdes som en naturlig følge af den katastrofale afskaffelse af realeksamen.

Jeg har taget HTX i stedet for en almen gymnasial uddannelse før jeg startede på DTU. Faktisk var manglen på oldtidskundskab et af mine argumenter for at vælge HTX frem for det almindelige gymnasium, eftersom jeg ikke kan se pointen i store dele af faget for de naturvidenskabeligt interesserede.

Ditto her. Og jeg vil tilføje musik, idræt etc.

-----ja plus en selvstændig skabende tankeevne . Det er enhver ingeniørs og enhver andens største gave .
Religion er kun for den der frygter dette og forplumrer evnen til en selvstændig konklution af alle livets udfordringer og menneskerts skaberevne.

Vi befinder os her år 2009 midt i planetens 6 største masseudrydelse af dyre og planteliv, denne gang ikke forårsaget af vulkaner eller meteorer, men af mennesket.

Og det samtidig med, at religion har mindre indflydelse end nogensinde før. Men hvis religion er virkelighedsfornægtelse, hvordan vil du så forklare din påstand om masseudryddelse?

Har religion mindre indflydelse end nogensinde før? Det er vist mest i nordeuropa og enkelte andre områder i verden at det postulat er gældende.

Jeg har taget HTX i stedet for en almen gymnasial uddannelse før jeg startede på DTU. Faktisk var manglen på oldtidskundskab et af mine argumenter for at vælge HTX frem for det almindelige gymnasium, eftersom jeg ikke kan se pointen i store dele af faget for de naturvidenskabeligt interesserede.

Ditto her. Og jeg vil tilføje musik, idræt etc.

Uvidenhed er værre end dumhed, den er man selv skyld i.

Det er altid godt at vide noget om alt, før ved man ikke hvad der er relevant. Det meste af den viden vi har i dag har faktisk allerede været tænkt i det gamle Grækenland, det sætter ens viden lidt i perspektiv. (det gælder også matematikken i gymnasiet, der dårligt er på niveau med Newton).

En anden ting er at hvis i skal ud i verden og arbejde sammen med udlændinge, så er det rart ikke at lyde som en uvidende bondsk nordbo, hvis samtalen skulle gå hen og blive intellektuel eller i vil imponere en pige der ikke lige er teknisk minded. (Intet ondt ord om Landmænd;-).

Hil Viden, Verdens Frelser!

Alle de problemer vi har, som viden kan afhjælpe, er alle skabt af viden.

At det er blevet til problemer er en kombination af dumhed, økonomiske interesser og teknisk viden, der kørte friløb uden at tage anden relevant viden i betragtning. Hvis moral, sund fornuft og viden havde været koblet sammen, havde vi ikke haft den forurening vi har i dag.

Da det ikke bliver bedre med sund fornuft, moral og vilje har vi nogle hårde år foran os.

/Kim Michelsen

NB! Sund fornuft er evnen til at tage rigtige beslutninger på et mangelfuldt grundlag og det bygger på varieret viden og erfaring.

Uvidenhed er værre end dumhed, den er man selv skyld i.

Det er altid godt at vide noget om alt, før ved man ikke hvad der er relevant. Det meste af den viden vi har i dag har faktisk allerede været tænkt i det gamle Grækenland, det sætter ens viden lidt i perspektiv. (det gælder også matematikken i gymnasiet, der dårligt er på niveau med Newton).

En anden ting er at hvis i skal ud i verden og arbejde sammen med udlændinge, så er det rart ikke at lyde som en uvidende bondsk nordbo, hvis samtalen skulle gå hen og blive intellektuel eller i vil imponere en pige der ikke lige er teknisk minded. (Intet ondt ord om Landmænd;-).

"Klogest er den der ved hvad han ikke ved."
- Sokrates

Uvidenhed i sig selv er ikke per definition et problem bare man ikke gør det til et problem.

Hvis man ved hvad man ved også ved noget om og vigtigst hvad man ikke ved noget om behøver man slet ikke at vide noget om alt. Faktisk kan man hurtigt vinde respekt i en samarbejdessituation ved at indrømme hvad man ikke ved hvis man udtrykker en interesse i at lære et minimum fra andre.

Uvidenhed er værre end dumhed, den er man selv skyld i.

"Klogest er den der ved hvad han ikke ved."
- Sokrates

Jep, men for at vide hvad du ikke ved skal du vide noget.

Uvidenhed i sig selv er ikke per definition et problem bare man ikke gør det til et problem.

Helt klart, hvis du er ufaglært og er glad for det, så er alt i skønneste orden.

Hvis man ved hvad man ved også ved noget om og vigtigst hvad man ikke ved noget om behøver man slet ikke at vide noget om alt. Faktisk kan man hurtigt vinde respekt i en samarbejdessituation ved at indrømme hvad man ikke ved hvis man udtrykker en interesse i at lære et minimum fra andre.

Jeg har faktisk mødt it-folk der ikke vidste hvad filer var, jeg kan love dig at det ikke er morsomt at skulle lære folk op fra bunden når du har et stykke arbejde der skal laves.

Hvis personerne har et godt grundlag at bygge videre på, så er der heller ingen problemer, i det tilfælde er det en fornøjelse.

Smalsporet viden tyder tit på at personen mangler den grundlæggende nysgerrighed der gør ham til et ES i arbejdssammenhæng. Tit og mange gange er de også "information hiders", der skjuler den viden de har for deres kollegaer af frygt for at de skal blive bedre end dem selv. Den nysgerrige har sjældent de problemer, de finder alligevel ny viden hurtigere end de afgiver viden.

Iver Sørensen:

Religion er kun for den der frygter dette og forplumrer evnen til en selvstændig konklution af alle livets udfordringer og menneskerts skaberevne.

Egentlig enig....!?
- Derfor finder jeg det også en anelse paradoksalt, at en vidende mand som salig Jens Martin Knudsen var religiøs.

Kim Michelsen:

Alle de problemer vi har, som viden kan afhjælpe, er alle skabt af viden.

Arrh!
Problemerne er vel netop skabt af uvidenhed.
Eller i hvert fald begrænset viden!

Jep, men for at vide hvad du ikke ved skal du vide noget.

Alle ved noget, det er udelukkende et spørgsmål om hvordan man definerer viden. Desuden ved man noget hvis man ved hvad man ikke ved, for det er viden i sig selv.

For at tage dit eget eksempel med den ufaglærte der er glad for det. Så ved han/hun da noget om det han/hun laver og dermed ved han/hun da noget. Normalt vil den ufaglærte have en viden på forhånd der gør at de, bevidst eller ubevidst, søger i retning af lige netop det arbejde de får.

Du har en god pointe i sætningen om "information hiders" som du desværre ikke følger op på.

"Information hiders" er en farlig type hvis man ikke passer på, for "information hiders" avler "information hiders". Forstået på den måde at hvis en person bliver udsat for et miljø med "information hiders" bliver den viden de tilegner sig mere værdifuld for dem da de har arbejdet hårdere for den, og derfor vil de have en tendens til at beskytte den mere. Ved at flytte sådan en person til et andet og mere åbent miljø kan man i nogle tilfælde vende udviklingen.

Jo mere nysgerring en person er af natur jo længere tid vil denne transformation tage.

I forhold til artiklen bliver dette relevant i form af argumentet for ikke at skjule information og gøre den tilgængelig for dem der ønsker den. Hvis folk foretager et bevidst valg om en information frem for en anden, så har de i det mindste truffet et valg om hvad de vil vide noget om.

Overleveren er den, som er bedst til at tilpasse sig de givne vilkår. Og overleverens særlige egenskaber føres sejrrigt videre i evolutionen.

Det er ikke nok at bare overleve, man skal sætte afkom i Verden, der overlever og formerer sig. ;-)

Kultur (og herunder religion, stammeritualer og den slags) er en del af "make a human"-kittet, og det ændrer sig også. Det er måske ikke synligt særligt nyttigt for artens ovelevelse, fx når fønikierne ofrede deres førstefødte drengebørn i krisetider, men det kan i det lange løb have overlevelsesværdi for arten. Med fønikierne t. ex: Der er færre munde at mætte, der vil være flere fødedygtige kvinder- på sigt.

Evolutionen er ret ligeglad med individers overleven.

Mvh
Tine

Overleveren er den, som er bedst til at tilpasse sig de givne vilkår. Og overleverens særlige egenskaber føres sejrrigt videre i evolutionen.

Som jeg ser det, er der ikke nogen overlever - det er den overlevende art, der her tales om. Selv den stærkste dør af alder. At tale om det, som om det er en "person", er helt udenfor det, der kan begrundes af darwinismen.

Darwinismen, opspringer af, at det som eksisterer i dag, må være på baggrund af en udvikling, så det eksisterer idag. Dette kan, i nogle tilfælde, simplificeres til, at den mest egnede art overlever, men den kan udvikle sig gennem evolusionen, så det med tiden ikke mere er den oprindelige art, men en mere egnet art. Kort, kan det siges: Vi er til, fordi vi er til, og udviklingen, må jo have ført hertil.

For at overleve, til den dag idag, må vi kunne klare mange problemer. Vi har derfor en veludviklet hjerne. Men, løser vi eksempelvis miljøproblemet, så vil andre arter, end mennesket, også kunne overleve. Problemet, er derfor ret kompleks.

Det er naivt - og ikke naturvidenskab - at simplificere tingene, så det svarer til, at fysik foregår i luftomt rum, og er uden gnidning. Virkeligheden er kompleks, og det må vi forholde os til. Det betyder ikke nødvendigvis, at Darwin ikke har ret - ligesom det også er korrekt, med newtons fysik, og den fysik der kræver lufttom rum, og at der ikke er nogen gnidning.

Jeg tror, at problemet for natuvidenskaben er, at mange søger at skære den ud i pap, og så gør folk oprør. De kan se, at tingene ikke nødvendigvis er så simple, som videnskaben søger at gøre det til. Det væsentlige er, at forstå Darwin fandt nogle interessante sammenhænge, som er korrekte, og forstå forskningen, og derudaf kunne bruge den, også selvom virkeligheden er kompleks.

Mon ikke det er ateisterne som er ved at blive formørket.
Problemet er netop, at man vil gøre videnskaben til religion. Det giver ingen mening, fordi videnskaben ændrer sig hele tiden i takt med nye forskningsresultater.
Jeg fatter ikke at man kan fejre Darwin, som om det var Jesu fødselsdag.
Teorier er aldrig absolut sande eller absolut sikre, det er der utallige eksempler på indenfor andre områder af naturvidenskaben, feks. fysikken.
Man må altid være forberedt på udfordringer og det gør man ikke ved at drikke sig fuld på Darwins fødselsdag.

Det er ikke nok at bare overleve, man skal sætte afkom i Verden, der overlever og formerer sig. ;-)

Som jeg ser det, har de religiøse større chancer for at overleve, da de generelt får flere børn end ikke-troende.
Børnerige familier er som regel lavtuddannede og socialt svage, så overlevelse har ikke specielt noget med intelligens at gøre.

Mht. til betragtningen om at et solidt grundlag af "almen viden" er vigtig, så kan jeg nærmest ikke være mere enig. Det gælder både i sociale, samfundsmæssige og arbejdsmæssige sammenhænge. Hvis man skulle klare sig med de tekniske evner man er uddannet med fra universitet eller ingeniørhøjskole, så tror jeg man ville klare sig dårligt de fleste steder.

Hvem kender ikke til den situation at man er tvunget til socialt samvær med folk der stort set kun ved noget om deres snævre faglige felt? (Bemærk at jeg ikke skriver "folk der ikke ved noget"). Det umuliggør en længere samtale! Jeg er nysgerrig af natur, og er derfor tit interreseret i hvad sådanne personer har at fortælle, da det altid er spændene at lære fra eksperter. Men helt ærligt: hvem gider at høre om hestevæddeløb i 3 timer fordi ens borddame ikke interesserer sig for andet? Derfor, sat lidt på spidsen, er det vigtigt i sociale sammenhænge at have en bred vifte af viden, der muliggør diskussioner om f.eks. samfundsforhold, kunst, musik, natur/teknik eller andet.

Samfundsmæssigt er det vigtigt med en grundlæggende viden om samfundets mekanismer. Det være sig sociale, økonomiske osv. Hvis store dele af samfundet ikke ved hvordan disse mekanismer hænger sammen, vinder de populistiske bevægelser frem med fængende slagord og letfattelige budskaber. Man kunne nævne danske eksempler på politiske partier, men for ikke at starte en politisk diskussion her, nævner jeg et mere globalt eksempel:
I denne pågående finanskrise er både USA og flere lande i EU begyndt at tænke i protektionistiske baner. Mange vil have forbudt udenlandsk arbejdskraft og sætte importtold på udenlandske varer. Alle eksperter (økonomer, historikere osv.) kan fortælle at det vil være med til at forlænge krisen for alle, da samhandlen vil gå i stå. Men da en stor del af befolkningerne i de forskellige lande ikke har den nødvendige indsigt i disse mekanismer, har mange politikere stor succes med at love tiltag i den retning, på trods af at de burde vide bedre.

Arbejdsmæssigt er det naturligvis vigtigt at have en bred vifte af faglig viden (medmindre man er manden der sorterer pakker hos Post Danmark, og ikke et ondt ord om dem, der har jeg selv været). Hvis man som ingeniør ikke er nysgerrig efter at lære nyt på arbejdet, mister man hurtigt sin værdi for arbejdsgiveren. Det gælder om at være god til at bruge sine styrker, men også være modtagelig over for input fra andre, da det er umuligt at være ekspert på alle områder. I forbindelse med leverandører eller kunder, hvor de sociale færdigheder spiller ind kommer man også længere med et minimum af viden. Heriblandt evnen til at kunne diskutere vidt og bredt, og have en mening om de input andre kommer med.

Men det bedste argument, som jeg ofte benytter er:

"Der findes ikke ligegyldig viden, for man ved aldrig hvornår man får et åndsvagt spørgsmål i Hvem vil være millionær"

"Overleveren er den, som er bedst til at tilpasse sig de givne vilkår. Og overleverens særlige egenskaber føres sejrrigt videre i evolutionen"

Der findes ikke nogen særlig overlever, men tiden og katastrofer former en arts genmasse så at den kan udnytte det som de andre arter levner.

Mennesket er tilpasset til at have en kultur som muliggør at vi kan samarbejde i store samfund.

Indlærings evnen falder ved pubetaten, da det er for sent at lære noget når man står med et lille barn.

Evolutionen sker i dag på et andet plan, på hvilken kultur som overlever. Darwinismen er en ideologi og er i et modsætnings forhold naturvidenskaben, da tilhængerne af Darwinismen ikke accepter at artens gener er en fældes ejendom og det ikke kun er dem selv og deres børn som skal overleve, men en støre del af befolkningen. Når religionen er så stærk så er det fordi den giver folk det fældesskab som er naturligt for dem, fordi det kun er et fældesskab som kan bære generne videre.

- at vi alligevel har fået plads til 10 gange så mange mennesker på jorden
Mvh Peder Wirstad

Masseudrydelsen af arter som vi står midt i, en masseudrydelse vi endnu ikke har samlet viden nok til at kunne forstå konsekvenserne af, beviser at vi netop ikke har fået plads til 10 gange så mennesker.

Antallet af etiske problemstillinger vi er nødt til at tage stilling til vokser proportionalt med vores succes.

Time to hit the brake.

- at vi alligevel har fået plads til 10 gange så mange mennesker på jorden
Mvh Peder Wirstad

Masseudrydelsen af arter som vi står midt i, en masseudrydelse vi endnu ikke har samlet viden nok til at kunne forstå konsekvenserne af, beviser at vi netop ikke har fået plads til 10 gange så mennesker.

Antallet af etiske problemstillinger vi er nødt til at tage stilling til vokser proportionalt med vores succes.

Time to hit the brake.

Alle disse antydninger får mig endeligt til at bruge 'Poul-Henning Kamp sprog'.

Alle disse antydninger af noget der ligner 'der Endlösung'.

Når jeg tilmed henviser til, at opvæksten af det moderne samfund ser ud til at løse problemet med befolkningsvæksten uden dramatik, så er sådanne metaforer syge og usmagelige.

Når det tilmed er sådan, at praktisk taget alle dyr og planter, der uddør, uddør i lande uden for den vestlige kulturkreds og i fattige lande, så bliver det endnu mere usmageligt.

Når enhver analyse i tillæg viser, at det i hver fald ikke i lang tid endnu er vort antal, men vor livsstil, der udrydder de - indtil nu - relativt få arter, så er det til at blive syg af at høre på.

Så kom dog med etisk acceptable løsninger og ikke alle disse kryptiske metaforer.

Det var også den slags kryptiske metaforer såsom: "Vi må udrydde kakelakkerne, før de bliver for mange" og "vi må skaffe os machetter, så vi er forberedte, når kålhovederne skal høstes", at massakren på over 90% af min kones familie og etniske stamme - og dermed også mine to mindste børns familie - indledtes før april 1994 i Rwanda.

Hvad har du selv gjort?
Har du selv afstået fra at stifte familie i solidaritet med de dyr, der står i fare for at udryddes? - Eller har du overtalt din familie eller venner til ikke at gøre det?

Peder Wirstad

Evolutionen sker i dag på et andet plan, på hvilken kultur som overlever. Darwinismen er en ideologi og er i et modsætnings forhold naturvidenskaben, da tilhængerne af Darwinismen ikke accepter at artens gener er en fældes ejendom og det ikke kun er dem selv og deres børn som skal overleve, men en støre del af befolkningen. Når religionen er så stærk så er det fordi den giver folk det fældesskab som er naturligt for dem, fordi det kun er et fældesskab som kan bære generne videre.

Darwinismen, har i mange tilfælde, været grundlaget for racisme. Blandt andet, lod Hitler sig kraftigt indspirere af Darwin. Derfor, synes jeg også, at det er bedre at man forstår udviklingen bag - og ikke bare "gentager" Darwin. Så har man forstået, hvorfor det forholdt sig som Darwin fandt ud af - og samtidigt, har man en bredere, og bedre forståelse, end det der kan ende som racisme. Hvis man forstår, at vi er til, fordi vi er til, og udviklingen, må jo have ført hertil, så vil vi også forstå, at hvis vi ønsker eksistens i fremtiden, så må vi sikre en bæredygtig udvikling. Og så er vi borte fra racismen.

For mange tænkeres vedkommende, er sandt de ikke giver større biddrag til den genetiske udvikling. Dog, giver de et væsentligt biddrag, til historien. Og dette er også en måde at overleve. "Ordet", føres videre, i mindre muteret grad, end generne. Darwin, overlevede ikke gennem sine gener, men sit "ord".

Darwinismen, har i mange tilfælde, været grundlaget for racisme. Blandt andet, lod Hitler sig kraftigt indspirere af Darwin.

Darwinismen har i det hele taget været grundlaget for elitismen og elite-kulten, som kan sammenlignes med afgudsdyrkelse.
Desværre er det også meget udbredt i dag, bla. indenfor uddannelsesområdet hvor man prøver at skabe eliteuniversiteter for at tiltrække de mennesker som har brug for at føle sig hævet over andre. Som regel, er det også det eneste de får ud af det.

Peder!

Ved ikke hvad det er for noget tankespind du har gang i....men det er langt ude, og har intet at gøre med min pointe.

Fakta er at vi står midt i den 6 største masseudryddelse af dyre og planteliv...denne gang forårsaget af mennesket. Noget der i allerhøjeste grad burde give stof til eftertanke for alle normalt begavede mennesker.

En anden indikator er GW og at vi nu snart skal have dækket et areal på størrelse med USA med kvæg for at kunne få dækket efterspørgslen efter bøffer.

Vi er nu så mange mennesker der ikke lever bæredygtigt at vi på mange områder påvirker resten af dyre / plantelivet på vores hjem planet i en grad vi ikke forstår langtidseffekterne af.

Et naturligt spørgsmål er om ikke 500 mio. mennesker vil være et mere bæredygtigt antal individer end 10 eller 100 mia. mennesker på en planet som vores.

Blot endnu et etisk spørgsmål, ud af en næsten endeløs række nye etiske spørgsmål, vores egen succes rejser.

Det nytter ikke noget at stikke hovedet i busket....så, time to hit the brake.

Er tallene for henholdsvis menneskets "succes" med at fortrænge dyrelivet i det økosystem vi er en del af, og tallene der viser vores "succes" med at udbrede Homo Sapiens på denne planet.

http://www.nhm.ac.uk/about-us/...html

"More than a quarter of the world's wildlife has been lost in the last 35 years according to a WWF (Worldwide Fund for Nature) report, compiled by the ZSL (Zoological Society London) and launched today.

"

http://www.census.gov/ipc/www/...html

"The world population increased from 3 billion in 1959 to 6 billion by 1999, a doubling that occurred over 40 years"

Ideen om at fokusere på at give mennesker under uddannelse redskaber til at undgå at falde i de værste tænkningsmæssige faldgruber - pseudovidenskab, revisionisme, generel forvirring, biased-ness osv. - ved eks. at lære dem filosofi, mener jeg er vigtig. Dog skal man være yderst påpasselig med at tage hensyn til, at mennesker er vidt forskellige i deres generelle læringsstil og evne til at overskue abstrakte metavidenskabelige problemstillinger...

Men der er en videnskab, der faktisk hæver sig et niveau over filosofien og er i stand til at gå bag om alle disse problemstillinger: Psykologien :) Denne videnskabs sobrere dele er ikke blot i stand til at belyse de utallige mekanismer, der ligger til grund for den ægte videnskabs trange kår, men også gøre det på en måde, der inddrager hele menneskets natur i stedet for ensidigt at tale det logisk-matematiske sprog, der for nogle er så svært at forholde sig til. Et grundkursus i psykologi burde være obligatorisk ved indtrædelse i Folketinget, da det ville bidrage til at forhindre de mest idiotiske beslutninger inden for uddannelse, krigsførelse, jura, behandling, socialsystem osv. - selvfølgelig taget som udgangspunkt, at politikerne kun gør så stor skade på verden ud af uvidenhed, hvilket næppe er tilfældet...

http://en.wikipedia.org/wiki/L...ases

Kristian Dalgård skrev:

Et grundkursus i psykologi burde være obligatorisk ved indtrædelse i Folketinget, da det ville bidrage til at forhindre de mest idiotiske beslutninger inden for uddannelse, krigsførelse, jura, behandling, socialsystem osv. - selvfølgelig taget som udgangspunkt, at politikerne kun gør så stor skade på verden ud af uvidenhed, hvilket næppe er tilfældet...

Åh, du vil altså have en fundamental ændring af grundloven?

Hvorfor ikke samtidig lave en genkommende prøve for vælgerne, så dem med »uegnede« synspunkter sorteres fra i god tid inden næste valg ...

Der er så også mange der mener at psykologerne er vor tids fascister.....og den slags er der vel ikke nogen der ønsker ind i folketinget.

Åh, du vil altså have en fundamental ændring af grundloven?

Hvorfor ikke samtidig lave en genkommende prøve for vælgerne, så dem med »uegnede« synspunkter sorteres fra i god tid inden næste valg ...

Det virker pedantisk at kritisere en retorisk udmelding med et teknisk spørgsmål. Og den sidste kommentar synes jeg virker som en dårlig ide...

Men nu vi taler om det, skulle kurset selvfølgelig suppleres med statistik, retsfilosofi og statskundskab. Bare sådan to uger med de mest overordnede indsigter :)

Der er så også mange der mener at psykologerne er vor tids fascister.....og den slags er der vel ikke nogen der ønsker ind i folketinget.

Spørgsmål, du burde have stillet dig selv inden afsendelse af ovenstående:

- Hvem mener, at psykologerne er vor tids fascister, og hvad bygger de den holdning på?
- Hvilke dele af psykologien henvises der til?
- Ville det være relevant at besvare de to første punkter i et seriøst indlæg?
- Er det en ordentlig måde at føre debat på, at antyde et ønske hos modparten om fascister i Folketinget, i øvrigt uden nogen sammenhæng med emnet?
- Slår jeg stadig min kone - ja eller nej? ;)

at antyde et ønske hos modparten om fascister i Folketinget, i øvrigt uden nogen sammenhæng med emnet?

;-) lad mig "slå" det helt fast at jeg ikke antyder at du ønsker fascister i folketinget.

Lad mig også slå det helt fast at jeg ikke ønsker mere magt til psykologerne.

Kære debattører.

De sidste par indlæg har efterhånden bevæget sig meget langt væk fra emnet i lederen: betydningen af oldtidskundskab i gymnasiet for forståelsen af demokrati og nødvendigheden af en grundlæggende naturvidenskabelig dannelse på lige fod med oldtidskundskab.

Værdien af psykologer kan debatteres i en selvstændig tråd, hvis I ønsker det.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk

Et af de helt store problemer er, at naturvidenskab anses af langt de fleste lærere og elever som "systemets" påtvungne nørd-ambitioner på deres vegne. Der snobbes i høj grad nedad blandt elever, hvor helt andre ting end faglighed giver status, og hvor det koster på popularitet og accept at være fagligt ambitiøs. Allerede i min tid (70/80) var "stræber" tilnavnet tungt at bære...