Danske rumforskere: Anarki i rummet gør satellitkollisioner uundgåelige
Det er kun et spørgsmål om tid, før nye satellitter brager sammen. I bedste fald kan satellitterne lave slalom mellem vragstumper, men mange er uden styring i et stort rum-anarki, mener danske forskere.
Læs også
-
Vragstumper flyder omkring efter to satellitter bragede sammen
Læs mere om
Der hersker anarki i rummet, og ingen har mulighed for at styre alt det, der flyder rundt der oppe. Derfor er rumforskere heller ikke overrasket over, at to satellitter natten til onsdag kolliderede.
»Du kan sammenligne det med, at 18.000 biler uden fører og uden rat drøner rundt på jorden med mange tusinde kilometer i timen. Der kan gå meget lang tid, før nogen støder ind i hinanden, men det vil ske,« siger Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumforskning.
Der er nemlig ingen styringsmekanisme i de mange satellitter, der drøner rundt og slet ikke i de vragdele, der som ølflasker og McDonald's-papir på Nørrebrogade tidligt søndag morgen flyder over det hele.
Satellitterne følger de baner, der er blevet sendt op i, og hvis rumskrald eller andre satellitter kommer i vejen, smadrer de ind i hinanden.
Overvågning eneste mulighed
Det er altså ikke muligt at styre de aktive satellitter i rummet. Den eneste mulighed for at holde lidt styr på anarkiet, er ved at overvåge, hvor de forskellige dele befinder sig.
De satellitter, som har noget brændstof om bord, vil kunne komme ad vejen, hvis der er risiko for en kollision. De andre må bare gå deres skæbne i møde. Problemet er bare, at overvågningsudstyret ikke altid er præcist nok.
»Man observerer, hvor tingene er med en præcision, som er god nok til, hvis man skal rette en antenne imod dem, men ikke til at forudse sammenstød,« siger Steen Eiler Jørgensen.
Regler i rummet kan blive nødvendigt
Problemet med kollisioner i rummet vil, ifølge Flemming Hansen, civilingeniør på DTU Space, højst sandsynlig vokse fremover.
»Selv om vi stoppede med at sende satellitter op i dag, ville det stadig være et problem. Når flere satellitter støder sammen, kommer der flere og flere vragdele. Og vragdelene vil være der i flere 1000 år, inden de kommer ned,« forklarer han.
De to forskere er enige om, at vi vil se kollisioner igen, og at det på længere sigt nok bliver nødvendigt at gøre noget ved problemet.
»På længere sigt vil man måske være nødt til at lave regler for, hvilke satellitter der må være i hvilken bane,« forudser Steen Eiler Jørgensen.






