Obamas energipakke: Smæk solceller på elmasterne
Et af Obamas første energiprojekter er på vej: 200.000 nye solcellepaneler skal pryde elmaster, boligblokke og offentlige bygninger i delstaten New Jersey.
Et solcellepanel på 200.000 elmaster. Det giver et bæredygtigt energibidrag som 20 store vindmøller. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
200.000 nye solcellepaneler - så mange vil elselskabet Public Service Electric and Gas i den amerikanske delstat New Jersey opsætte i løbet af de kommende fem år. De fleste af panelerne skal monteres på hver sin elmast. Resten skal sidde på skoler, offentlige bygninger, lossepladser og boligblokke.
Solcellerne skal forbindes direkte til elnettet, og deres samlede energiproduktion bliver cirka 40 MW, svarende til omkring 20 store vindmøller.
Solcellerne er en del af en større energiplan, som skal give i alt 120 MW ekstra - en samlet investering på 4,6 milliarder kroner, som først skal godkendes. Men New Jerseys politikere har bestemt, at 22,5 procent af delstatens energi skal komme fra bæredygtige energikilder i 2020.
Investeringen vil koste forbrugerne 60 øre mere på den månedlige elregning i det første år, og op til 1,80 kr per måned i de følgende år, skriver elselskabet i en pressemeddelelse.
Elselskabet forventer, at projektet vil give selskabet en andel af de nye skattelettelser samt statstilskud gennem salget af bæredygtig energi.






