RFID-teknologien spreder sig lystigt til mange brancher, som har brug for en effektiv og intelligent logistikløsning. Prisen på tags og læsere er efterhånden nede i et leje, hvor mange kan være med, men flertallet holder sig stadigvæk til de gode gamle stregkoder, som er nemme at bruge.

Aalborg Universitet er derfor gået i offensiven for at få gjort RFID interessant for selv helt små virksomheder. Midlet er udvikling af middleware, som skal gøre kommunikationen mellem tag, læser og firmadatabasen så nem som muligt.

»Det er mit indtryk, at RFID ikke er en særlig velforstået teknologi, og mange virksomheder er nervøse for, om det er alt for dyrt. Selve taggen koster godt nok kun en halv dollar, men små virksomheder med to-tre ansatte frygter, at det vil kræve store menneskelige ressourcer at installere og drive et RFID-system, siger Neeli Prasad, der er koordinator på Aspire, som projektet hedder.

Hun fortæller videre, at målet er at levere teknologien i en mere anvendelig form sammen med et tilbud om efterfølgende support.

Aalborg Universitets Center for TeleInfrastruktur (CTIF) er hovedperson i projektet, der har partnere over hele Europa. Det vil primært være CTIF, der står for algoritmerne, hvis mål er at gøre både tags og læsere platforms-uafhængige og dermed mere frie at bruge. Middlewaren bliver en open source-løsning, som dels vil gøre løsningen gratis, dels mulig at arbejde videre på blandt de partnere, der vælger at anvende den.

Det er ikke meningen, at der i første omgang skal designes ny hardware til projektet, om end det på papiret allerede har vist sig nyttigt f.eks. at producere en tag med en indlejret sensor, der fylder mindre og bruger mindre strøm end de eksisterende modeller på markedet. Men for netop at komme ud over rampen i løbet af projektperioden bliver der fokuseret på softwaren.

Den schweiziske partner Melexes leverer tags og læsere, og det hele vil blive baseret på kendte teknologier. Sensoren vil være baseret på 802.15.4-standarden, og tags og læsere vil kommunikere over Bluetooth og ZigBee.

»Vores software skal ikke være afhængig af specifikke teknologier,« siger Neeli Prasad.

»Løsningen skal være nem for alle at bruge, og så er det nødvendigt for sådan et forholdsvis lille projekt som vores, at alle kan bidrage til udviklingen - også de virksomheder, der vil hjælpe os med at teste løsningen. Derfor bliver kildekoden åben,« siger hun, men fortæller samtidig, at rettighederne bliver hos konsortiet, som vil kunne tjene penge på support og konsulentydelser.

Ifølge Neeli Prasad bliver den største udfordring at styre netværket og de store mængder data. Partnerne får enormt mange oplysninger fra tags og sensorer, og for at kunne håndtere dem, udvikler de en ny filtreringsboks, som kan sortere de data fra, der ikke er strengt nødvendige. Desuden udvikler de et værktøj og en struktur, som skal hjælpe med at kontrollere netværket globalt.

»Systemet skal være forberedt på, at der hele tiden kommer nye muligheder frem, som brugerne vil ønske at få med. Derfor har vi brug for det værktøj,« siger hun.

En anden udfordring er, at middlewaren skal optimeres, så den også kan bruges sammen med eventuelle sensorer. For at drage optimal nytte af en RFID-chip til f.eks. brug under fødevaretransport vil det være en fordel, hvis chippen ikke alene holder øje med placering af fødevarerne, indhold af ingredienser og oplysninger om producenten, men også selv er intelligent nok til at holde øje med, om opbevaringstemperaturen er i orden.

Foreløbig har en fransk jeansproducent meldt sig som forsøgskanin med tags i vaskemærker - et projekt, der vil gå i gang over det kommende år. Samtidig er konsortiet ved at indgå aftaler med et fransk hospital i Lyon om tagging af medicin.

»Vi kigger også efter nogle partnere i Danmark. Det vil være dejligt, hvis nogen vil være med,« opfordrer Neeli Prasad, der påpeger, at netop i Danmark og andre nordiske lande kan der opstå tvivl om sikkerheden i taggene, specielt når det kommer til medicinering, men den side af sagen arbejdes der meget på i øjeblikket.

»Vi er netop ved at se på, hvilke afvejninger der skal gøres, hvad angår sikkerheden. I mange andre lande såsom Grækenland og Frankrig, bekymrer man sig ikke så meget om overvågning og privatlivets fred, mens det f.eks. bekymrer danskerne meget,« siger Neeli Prasad.

Derfor skal der findes en balance og designes de nødvendige algoritmer. Udfordringen er nemlig, at alle aktive algoritmer udfordrer batterilevetiden og kravene til cpu'ens kapacitet. Så for ikke at dræne systemet eller være nødt til at bruge for store tags, skal der vejes for og imod, og derfor er Neeli Prasad i øjeblikket ved at indsamle individuelle ønskesedler fra partnerne, så der ligger nøjagtigt, hvad de har brug for. Men uanset hvad, afviser Neeli Prasad, at de slækker på sikkerheden, hvor det betyder noget, dvs. hvor der er risiko for lækage af forretningshemmeligheder eller for, at uvedkommende pludselig med egen læser kan aflæse personlige oplysninger om slutbrugeren.