Efter planen skal det europæiske satellit-navigationsprojekt Galileo være operationelt, når kalenderen viser 2013. Projektet, der er blevet forsinket flere gange, er nu under fuldstændig offentlig kontrol, hvor det tidligere var planen, at det skulle være helt eller delvist privatfinansieret.

Der er afsat et budget på 3,4 mia. euro frem til 2013 til projektet - penge, som i sidste ende er betalt af de europæiske skatteydere, blandt andet fordi en stor del af finansieringen stammer fra ikke-udbetalte landbrugsstøtteordninger, som alternativt skulle føres tilbage til de enkelte medlemslande.

Det er dog ikke meningen, at pengene bare skal forsvinde ud i rummet. Pedro Pedreira, som står i spidsen for European GNSS Supervisory Authority, forventer, at projektet vil tilføre det europæiske samfund en gevinst svarende til 60 milliarder euro over de næste 20 år.

Og den europæiske elektronikbranche kommer også til at nyde godt af projektet.

»Vi håber, at vi via R&D og via brug af Galileo kan give et boost til den europæiske industri og gøre den mere konkurrencedygtig på det globale marked,« siger han.

De europæiske elektronikproducenter kan i første omgang nyde godt af, at selve produktionen af satellitterne umiddelbart er lukket land for producenter uden for EU. Det hænger sammen med, at både Kina, Rusland og USA har konkurrerende GNSS-projekter, og EU forsøger derfor at undgå industrispionage fra blandt andre disse nationer ved at benytte sig af europæiske leverandører til de i alt 30 satellitter. I hvert fald hvad hovedleverandørerne angår.

Der er mulighed for, at ikke-EU-baserede underleverandører godt kan vinde kontrakter, når de resterende 26 satellitter, der stadig ikke er indgået kontrakt for, skal konstrueres, fortæller Pedro Pedreira.

Ordfører på området i Europa-Parlamentets trafikudvalg, Anne E. Jensen (V), er også overbevist om, at Galileo-projektet kommer til at gavne den teknologiske udvikling i Europa som helhed.

»Europæiske selskaber kan byde ind på både selve Galileo og på applikationer. Kommissionen sorterer på forhånd i de selskaber, der byder. Og man fravælger dem, som man tror, bare vil byde for at kunne få indsigt i konkurrenceforhold. Så et eller andet sted må man nok sige, at det er de europæiske selskaber, der har nogle fortrin her,« siger hun.

Applikationerne, der kommer i kølvandet på det operationelle Galileo-projekt, bliver skabt med software og hardware, der kan gøre brug af positioneringssystemet, og den del af satellitforretningen forventes at blive en blomstrende industri, som i modsætning til konstruktionen af selve satellitterne vil være åben for alle. Eksempelvis også kinesiske teknologivirksomheder.

Men konkurrencen med blandt andet Kina vil kun være en fordel for de europæiske virksomheder, mener Pedro Pedreira. Lige nu foregår der nemlig en europæisk dialog med Kina blandt andet i forhold til det konkurrerende GNSS Compass, som kineserne er ved at udvikle.

»Et af de projekter, vi diskuterer med vores kinesiske partnere, er at lave dual mode-receivers, som både kan modtage signaler fra Galileo, GPS og Compass. Det vil ikke alene åbne døren for Galileo til Kina, som er et kæmpestort marked. Det vil også åbne døren for den europæiske industri, som vil få adgang til særlig viden, så man vil være i stand til at udvikle Compass-receivers,« forudsiger Pedro Pedreira.

Men den globale og frie GNSS-konkurrence kommer også til at betyde, at de europæiske virksomheder skal være helt fremme på den teknologiske front, mener Anne E. Jensen.

»Når man kommer i yderste led og skal have dippedutter i bilerne, så er der en teknologi, der vil udvikles, også på europæisk plan. Der vil være nogle muligheder, men alligevel på en måde, hvor man skal være vågen. Man får ikke noget foræret på forhånd, man skal sørge for at være konkurrencedygtig. Ideen er jo ikke, at vi skal have et ringere system end de andre. Vi skal helst have noget, der er bedre. Vi skal helst kunne gå foran,« siger hun.

Galileo bliver det første og største fælles, europæiske, infrastrukturelle projekt. Efter 2013, hvor det foreløbige budget på 3,4 milliarder er sat til, er det meningen, at driften af projektet skal overdrages til private virksomheder. Men selve ejerskabet forbliver på EU-hænder.

»For første gang bliver EU ejer af andet end bygninger. Det her er noget helt nyt. Lige pludselig er det faktisk EU, der ejer et stykke infrastruktur, som hænger oppe i luften,« siger Anne E. Jensen.

Det europæiske GNSS (Global Navigation Satellite System) er opkaldt efter den italienske astronom, filosof og fysiker Galileo Galilei, der var pioner inden for astronomi. Han blev født 15. februar 1564 og døde 8. januar 1642, 77 år gammel.

Galileo var fortaler for det heliocentriske verdenssyn, altså at solen og ikke jorden er centrum i solsystemet. Et synspunkt, den katolske kirke på det tidspunkt ikke brød sig om. De heliocentriske tilbøjeligheder bevirkede, at Galileo tilbragte de sidste år af sit liv i husarrest efter ordre fra den romerske inkvisition.

Galileos videnskabelige bedrifter er mange, blandt andet opdagelsen af Jupiters fire største måner - Io, Europa, Ganymedes, Callisto - nu kendt som de galileiske måner. Han er også kendt for observation og analyse af solpletter.