/rumfart

Vragstumper flyder omkring efter to satellitter bragede sammen

Vragstumper er spredt i rummet efter verdens første kollision mellem to satellitter. Rumeksperter undersøger nu rumstationen, og om andre satellitter er i fare.

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 12. feb 2009 kl. 09:01

For første gang er to satellitter kollideret i rummet. En amerikansk, kommerciel Iridium-satellit er stødt sammen med en udtjent russisk Kosmos-satellit over det nordlige Sibirien tirsdag.

»De to satellitter stødte sammen i 709 kilometers højde. US Space Surveillance Network så et stort antal af vragstykker fra sammenstødet,« siger Nicholas Johnson, der er chef for afdelingen for rumaffald på Johnson-rumcenteret, til New York Times.

Den Internationale Rumstation ser ikke ud til at være i fare, men det er endnu ikke klart om vragstykkerne udgør en trussel for andre civile eller militære satellitter.

Ifølge brigadegeneral Michael Carey, der er vicedirektør i US Strategic Command og ansvarlig for det system som følger alle objekter i rummet, var det den russiske satellit Kosmos-2251, som var involveret i sammenstødet. Kosmos-2251 er en kommunikationssatellit, der blev opsendt i 1993, og menes at have været ude af drift i de seneste 10 år.

Ingen trafikkontrol i rummet

Michael Carey oplyser, at man som rutine følger 18.000 objekter i rummet, hvilket omfatter både satellitter og affald, der er større end 10 centimeter.

Det primære formål er at identificere de objekter, som kan udgøre en trussel for bemandede flyvninger som rumstationen eller rumfærgerne.

»Det vil tage os et stykke tid, inden vi har et præcist nummer på antallet af vragstykker. Det er meget svært at tælle dem, når de er så tæt sammen. I løbet af de følgende dage bliver det nemmere og vi har et mere præcist tal,« siger Michael Carey til New York Times.

Michael Carey påpeger, at ingen af de to satellitter var skyld i sammenstødet. Der er ikke nogen, som har forkørselsret ude i rummet. Der er ikke nogen måde at bestemme, hvad der er på vej i mod en, da der ikke findes nogen trafikkontrol i rummet.

Adskillige udtjente satellitter driver omkring

Iridium Satellite LLC har et system af 66 satellitter sammen med en række reservesatellitter i kredsløb, som leverer satellittelefoni over hele Jorden.

Iridium-satellitterne vejer omkring 680 kilo og kredser i baner med en hældning på 86,4 over Jordens ækvator og en højde på 780 kilometer. Mellem 1997 og 2002 er der blevet opsendt 95 Iridium-satellitter og flere af den er sviget siden da.

Firmaet bekræfter i en udtalelse, at det tirsdag mistede en operationel satellit som følge af et sammenstød med en russisk satellit.
Iridium Satellite LLC oplyser, at man vil kompensere i sit satellitnetværk for tabet af satellitten.

»Dette er aldrig sket før. Vi har haft tre mindre sammenstød af små vragstykker før, men aldrig noget mellem så store objekter,« siger Nicholas Johnson.



16. feb 2009 kl 17:42

John Johansen


18. feb 2009 kl 12:28

avatar

Steen Jensen

Domino-effekt ?

Er der fare for en evt. domino-effekt, når der er kommet flere vragstumper ind i andre baner?
Kan man risikere, at der forekommer en masseødelæggelse i nær fremtid ?


18. feb 2009 kl 12:49

Poul-erik Karlshøj

Fordeling

af vragstumperne: http://antwrp.gsfc.nasa.gov/ap...html
Følg evt. links videre til AGIs hjemmeside og se nærmere.

Der er vel ingen der kan sige om et fremtidigt sammenstød vil starte en domino-effekt. Men andre har haft samme idé. Se fx. "ablation cascade" (eller Kessler syndrom)http://en.wikipedia.org/wiki/A...cade

Forhåbentlig sker det ikke.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.