Evolutionsforsker: Darwins art er uddød
Interview: Dagens 200 års fødselar Charles Darwin havde ikke kunnet gøre de opdagelser, der vendte op og ned på verdensbilledet, hvis han havde levet i dag. Videnskaben har simpelthen for travlt, mener evolutionsforsker, Eske Willerslev.
Det er svært - ja, måske umuligt - for nutidens forskere at gøre så store opdagelser som Darwin. Videnskaben har simpelthen for travlt i dag, mener evolutionsforsker. (Foto: Wikimedia)
Læs også
-
Dansk forsker: Kirkens undskyldning til Darwin skyder intelligent design ned
Læs mere om
»Hvis Darwin havde skrevet sin projektbeskrivelse i dag, var den røget direkte i papirkurven.«
Dagens 200 års fødselar, Charles Darwin, bliver ikke levnet mange chancer i nutiden af evolutionsforsker og professor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, Eske Willerslev - og dét selv om skaberen af udviklingslæren altså revolutionerende indså, at han ikke var Adam og Evas efterkommer, men derimod et produkt af evolution blandt aber.
Men sådan en opdagelse vil højst sandsynligt ikke blive gjort igen, selv om der måske er lige så store tanker, der mangler at blive gjort. Det sker i al fald ikke på den måde videnskaben fungerer på i dag, mener Eske Willerslev, der forsker i fossilt DNA og evolution, og blandt andet har været med til at påvise, at der har levet mennesker i USA for 11.500 ved at studere forstenet menneskeafføring.
For modsat moderne videnskabsmænd brugte Darwin over 20 år af sit liv på at studere verden, inden han i 1859 skrev bogen "Arternes Oprindelse". Hans forskning var drevet af en interesse for verden ikke af et ønske om at lave projektforslag, der var realistiske nok, til at opnå en bevilling.
»Sådan som videnskab foregår i dag, ville Darwin være blevet fyret for nonproduktiv videnskab,« slår Eske Willerslev fast.
»Men der skal være plads til, at folk kan komme med syge idéer. Og hvis Darwin havde levet i dag, ville han have fået Nobelprisen For i virkeligheden er der størst chance for at skabe en nobelpristager ved at lade en forsker sidde i 20 år og tænke,« mener Eske Willerslev.
Efter hans mening ville Darwin have rystet på hovedet af den måde, videnskab foregår på i dag.
Darwin får det hele til at hænge sammen
Men Darwin brugte som bekendt sine tyve år, og en verden uden Darwin er svær at forestille sig, mener Eske Willerslev.
»Vi ville stadig være i den sorte middelalder,« konstaterer han.
For den forståelse, Darwin har givet os, gør, at vi kan forstå, hvordan verden hænger sammen.
Sammenhængen mellem de forskellige dimensioner inden for biologien savnede Eske Willerslev til at starte med, da han startede på biologistudiet.
»På det første år af biologistudiet lærte man ikke noget om Darwin. Der kunne jeg ikke få tingene til at hænge sammen. Jeg manglede at forstå, hvordan det havde udviklet sig. Hvad er det, der gør, at vi har alle de her arter,« fortæller han.
Den forståelse fik Eske Willerslev, da de begyndte at blive undervist om Darwin. Og han vidste med det samme, at det var evolutionsbiologien, han skulle beskæftige sig med.
»Nothing in biology makes sense except in the light of evolution,« påpeger han.
Evolution er lige så sandt som tyngdeloven
»Der er ikke noget, der har haft større betydning inden for biologien end Darwin. Han har egentlig gjort en smuk opdagelse. Det er jo såre simpelt. Det handler om at erkende, at ting udvikler sig og ikke er statiske,« siger han.
Alt hvad Eske Willumsen sidder og forsker i hver dag, tager udgangspunkt i det, Darwin fandt ud af.
»Jeg kan ikke komme med ét eksempel på noget inden for biologien, hvor man ikke kan forklare det med selektion,« fortæller han.
Derfor irriterer det ham også, når kreationister (tilhængere af idéen om intelligent design) taler om, at det bare er en teori. Det er nemlig en teori, der er blevet bevist igen og igen.
»Du kan se det direkte i laboratoriet. Ved forsøg med bananfluer, kan du se evolution in action. Det er en teori, der er blevet bevist på samme niveau som tyngdeloven. Kreationisme er at fornægte noget, vi ved,« mener han.
Han kan godt forstå, at det til at starte med var svært for mennesket at kapere Darwins opdagelse.
»Darwin siger, at vi er som alt andet liv på jorden. Vi stammer også fra en anden type liv. Forinden havde vi en idé om, at mennesket er noget unikt, som står over resten af livet på jorden,« siger han.
Men fornægtelse laver ikke om på virkeligheden. Eske Willerslev er da også overbevist om, at Darwin ville have rystet på hovedet af idéen om intelligent design.
»Han ville synes, det er tåbeligt. For i virkeligheden er det dét, han gjorde op med. Det er folk som ikke erkender, det vi ved og det vi kan se,« påpeger han.
Hvis Darwin levede i dag, hvad ville du så sige til ham?
»Jeg ville sige: Godt gået, du gamle! Og så ville jeg have hans mundtlige version af, hvordan han gjorde den erkendelse.«
Skal I fejre Darwins fødselsdag inde på instituttet?
»Det skal vi nok ikke. I virkeligheden burde vi nok gøre det. Men vi bruger vores tid på at skabe ny viden i stedet for at dvæle ved den gamle.«
