/biotek

Nyt muskelvæv bliver fremdyrket på computerchip

Strukturer af nerveceller eller muskelvæv kan fremdyrkes ved at dyppe chip i en blanding af proteiner, viser forsøg lavet af britiske forskere.

Klik for at se billedet i stort

Edinburgh Universitet har udviklet en metode, der tillader neuroner at vokse i fine detaljerede mønstre på en lille computer chip. (Foto: Edinburgh Universitet)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Mette Buck Jensen, onsdag 11. feb 2009 kl. 14:52

Verden er kommet tættere på at lave chips, der kan bruges til at reparere ødelagte nervesystemer i mennesker.

Gennembruddet skyldes, at forskerne fra Edinburgh Universitet har udviklet en teknik, der tillader neuroner, der er grundcellerne i det menneskelige nervesystem, at vokse i fine detaljerede mønstre på overfladen af en lille computerchip, skriver BBC.

I sidste ende kan det betyde, at chips kan erstatte ødelagte nerver eller muskelfibre i mennesker og eksempelvis bruges i arbejdet med at udvikle proteser i fremtiden.

Forskerne printede mønstre på den glatte overflade på chippen, der herefter blev dyppet i en blanding af proteiner, og neuroner blev så stimuleret af chippen og voksede langs mønstrene på overfladen.

Teknikken virker også med stamceller, og det er håbet, at metoden med tiden vil gøre det muligt at få enhver form for menneskevæv til at vokse skræddersyet frem og implanteret som en protetisk væv i kroppen.

En anden mulig afledning af arbejdet er, at det skræddersyede væv kan erstatte dyr i medicinforsøg.



12. feb 2009 kl 21:17

Claus Vind

bedre link

linken til Edinburgh Universitets hjemmesider er ikke rigtig brugelig til noget som helst, så her er en link til en pdf

http://www.inf.ed.ac.uk/public....pdf


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.