Se, det var noget andet.

Tak for den præcisering.

Nu lyder forslaget pludselig langt mere fornuftigt i mine ører.

Må jeg forslå et grønt B mærke.
For "bæredygtig produktion baseret på videnskablig evidens".

Bedre mærkning

Hvorfor ikke tre mærker med ordlyden:

1) Økologisk

2) Produceret med gift

3) produceret med "lidt" gift.

Det er da ærlig markedsføring, der vil fremme salget af økologiske varer - og give landmændene mulighed for at tjene flere penge.

I øvrigt er det vist ikke helt rigtigt, at konventionelt landbrug er med gift. Man skal vist ikke så langt tilbage før ganske megen produktion var uden gift - og tidligere helt uden gift.

Re: Bedre mærkning

Hvad får forbrugerne så når de vælger "økologisk"?

Er de klar over at øko-grønt pr. produceret kg. belaster vandmiljøet med mere kvælstof end konventionelt grønt?

Er de klar over at forkomsten af naturlige giftstoffer fra svampe og planten selv er højere?

Er de klar over at afgrøderne kan være behandlet med bakterien Bacillus thuringiensis der indeholder det samme toxin som de insektresistente Bt-GMO planter?

Har de tænkt på at det lavere udbytte betyder at mere natur skal under plov for at producere den samme mængde mad?

Man kunne blive ved.

Jeg synes det fint man har et rødt Ø-mærke til dem der fortrækker dogmatik, men det ville være rart med et grønt B mærke til os der gerne vil handle bæredygtigt baseret på videnskablig evidens.

Re: Bedre mærkning

Jeg finder det lidt sært at den Landbrugsform som vi kun har brugt i små 50 år (Sprøjtet landbrug) er den som bliver defineret som "normal" mens den landbrugform som har været brugt fra sidste istid til ca 1900 skal mærkes.

Ø - Økologisk
S - Sprøjtet

At prøve at argumentere forgiftet landbrug, som har opfundet kød med ekstra vand, burhøns og efterfølgende salmonella og grønsager som er pumpet med så meget NPK gødning at det nærmet ikke indeholder nogle aktiv stoffer finder jeg ensporet.

Re: Re: Bedre mærkning

Jeg finder det lidt sært at den Landbrugsform som vi kun har brugt i små 50 år (Sprøjtet landbrug) er den som bliver defineret som "normal" mens den landbrugform som har været brugt fra sidste istid til ca 1900 skal mærkes.

Moderne økologisk landbrug adskiller sig væsentligt fra landbrug for f.eks. 200 år siden.

De bruger traktorer, ukrudsbrændere mv. som ikke fandtes dengang og har betydning for bæredygtigheden. F.eks. på forbruget af fossilt brændstof og jordens struktur.

En anden væsentlig forskel er at gårdene for 200 år siden primært forsynede sine egne beboere. Idet disse gik på wc bag køerne var der et næringsstof kredsløb man ikke genfinder i det moderne økologiske landbrug.

Vi har at gøre med to moderne produktionsformer.

Re: Re: Bedre mærkning

"Er de klar over at øko-grønt pr. produceret kg. belaster vandmiljøet med mere kvælstof end konventionelt grønt?"

Virkeligt? Uanset jordbundsforhold og afstand til søer, åer og hav? Alle slags økologisk grønt? Jeg har fx. vanskeligt ved at se hvordan et økologisk æble skulle give anledning til udledning af mere kvælstof end et ikke-økologisk æble, så i værste fald må det være tilfældet for noget økologisk grønt, men næppe alt. Og selv der er jeg skeptisk - hvordan kan det i lade sig gøre, når man tilstræber et lukket kredsløb (ingen kunstgødning mv.) - i længden kan der dermed ikke finde en konstant udledning sted, uden en konstant tilførsel, og hvor kommer den fra?

"Er de klar over at forkomsten af naturlige giftstoffer fra svampe og planten selv er højere?"

Også sprøjtede planter angribes af både det ene og det andet, og må derfor også i et eller andet omfang udvikle naturlige giftstoffer. Så er der generelt nogen reel dokumenteret statistisk signifikant forskel på indholdet af giftstoffer i økologisk og ikke-økologisk grønt?. Hvis der er, forekommer det så ligeligt fordelt i hele planten/frugten - herunder særligt i de dele heraf som vi spiser? Er der evt. nogen gange tale om "giftstoffer" som vi måske direkte ønsker, fx. pga. smagen? Nedbrydes disse evt. ved tilberedning, som det fx er tilfældet med bønner?

"Er de klar over at afgrøderne kan være behandlet med bakterien Bacillus thuringiensis der indeholder det samme toxin som de insektresistente Bt-GMO planter?"

Er du klar over at de måske ikke er? Hvilket grønt behandles i øvrigt på denne måde, og hvorfor?

"Har de tænkt på at det lavere udbytte betyder at mere natur skal under plov for at producere den samme mængde mad?"

Har du tænkt på de landbrugsarealer der med tiden ødelægges og tabes ved konventionelt landbrug, og den nye natur der skal inddrages for at kompensere for dette? Har du i øvrigt husket at modregne at flere dyr og planter kan leve på økologisk dyrkede arealer - selv om dette ikke dermed bliver "natur", så tæller det bestemt positivt i det regnekab?

"Man kunne blive ved."

Ja det kan man bestemt.

Re: Re: Re: Bedre mærkning

"Er de klar over at øko-grønt pr. produceret kg. belaster vandmiljøet med mere kvælstof end konventionelt grønt?"

Virkeligt? Uanset jordbundsforhold og afstand til søer, åer og hav? Alle slags økologisk grønt? Jeg har fx. vanskeligt ved at se hvordan et økologisk æble skulle give anledning til udledning af mere kvælstof end et ikke-økologisk æble, så i værste fald må det være tilfældet for noget økologisk grønt, men næppe alt. .

Der er overordnet set den samme udvaskning fra økologiske og konventionelle marker:

http://www.foejo.dk/enyt2/enyt...html

Idet udbyttet generelt er lavere i økologisk jordbrug betyder det naturligvis en overordnet højere udvaskning pr. kg produkt.
Men det dækker selvfølgelig over variationer mellem enkelte afgrøder og metoder.

Og selv der er jeg skeptisk - hvordan kan det i lade sig gøre, når man tilstræber et lukket kredsløb (ingen kunstgødning mv.) - i længden kan der dermed ikke finde en konstant udledning sted, uden en konstant tilførsel, og hvor kommer den fra?.

Økologisk landbrug har ikke et lukket kredsløb mht. næringstoffer.
Der tabes næringstoffer til udvaskning og med de afgrøder der sælges.
Tilgengæld modtages næringstoffer fra det konventionelle landbrug via. foder og husdyrgødning.
Det økologiske landbrug er således bare en side sløjfe på det generelle mine->landbrug->forbruger->spildevands ensrettede spor.
Det nærmeste vi kommer kredsløb er når de konventionelle landmænd bruger spildevandsslam på deres marker, men det må økologerne ikke.

"Er de klar over at forkomsten af naturlige giftstoffer fra svampe og planten selv er højere?"

Også sprøjtede planter angribes af både det ene og det andet, og må derfor også i et eller andet omfang udvikle naturlige giftstoffer. Så er der generelt nogen reel dokumenteret statistisk signifikant forskel på indholdet af giftstoffer i økologisk og ikke-økologisk grønt?. Hvis der er, forekommer det så ligeligt fordelt i hele planten/frugten - herunder særligt i de dele heraf som vi spiser? Er der evt. nogen gange tale om "giftstoffer" som vi måske direkte ønsker, fx. pga. smagen? Nedbrydes disse evt. ved tilberedning, som det fx er tilfældet med bønner??.

Når fortalere for økologisk mad taler om flere antioxidanter mv. er det ofte forsvarsstoffer der er tale om. Produktion af disse induceres i mange tilfælde af f.eks. såring ved insektangreb. Det er der naturligvis mere af i økologiske marker (her kaldes det biodiversitet).
Området er meget komplekst, for mange af stofferne er sikkert både skadelige og gavnlige alt efter hvilke mængder man indtager. Her har forskerne kun kradset i overfladen.

"Er de klar over at afgrøderne kan være behandlet med bakterien Bacillus thuringiensis der indeholder det samme toxin som de insektresistente Bt-GMO planter?"

Er du klar over at de måske ikke er? Hvilket grønt behandles i øvrigt på denne måde, og hvorfor?

Det er på listen over midler økologerne må bruge i tilfælde af særligt slemme insektangreb.
Jeg har ikke overblik over hvor meget det anvendes i praksis, men det er da et paradoks at det samme stof giver anledning til stor bekymring hos nogle når planten selv laver det, mens ingen går op at det i form af bakterier må påføres vores "reneste" landbrugsvarer.

"Har de tænkt på at det lavere udbytte betyder at mere natur skal under plov for at producere den samme mængde mad?"

Har du tænkt på de landbrugsarealer der med tiden ødelægges og tabes ved konventionelt landbrug, og den nye natur der skal inddrages for at kompensere for dette?

Nej, jeg kender faktisk slet ikke til arealer i Danmark som er ødelagt og tabt ved konventionelt landbrug.

Har du i øvrigt husket at modregne at flere dyr og planter kan leve på økologisk dyrkede arealer - selv om dette ikke dermed bliver "natur", så tæller det bestemt positivt i det regnekab?

De arter der lever i økologiske marker er ikke repræsentive for den natur der kunne have været der.
Markerne favoriserer nogle få hårdføre ukrudtsarter og insekter med forkærlighed for de ting vi har valgt at dyrke.
Det kan selvfølgelig siges at have en vis naturværdi, men det er en sølle kompensation for det natur som er fortrængt.

Hvis vi antager at den samme mængde mad kan produceres på 1ha. økologisk mark eller 0.6ha konventionel 0.4ha naturresevat ved jeg godt hvad jeg vil fortrække.

Re: Bedre mærkning

Claus Madsen:

Området er meget komplekst, for mange af stofferne er sikkert både skadelige og gavnlige alt efter hvilke mængder man indtager. Her har forskerne kun kradset i overfladen.

Emnet berøres her: Holder økologi hvad det lover?
http://www.dr.dk/P1/Videnskabe....htm

Og her: Forbedret økologi
http://www.dr.dk/P1/Videnskabe....htm

Klamp og marketing

For mig lyder det, som klamp og marketing af værste skuffe.

Semigrønne grønsager og frugt

Den "semigrønne" produktion har eksisteret i årevis i danske gartnerier og frugtplantager. Det hedder integreret produktion eller bare IP. Der er et fint mærke, som kan sættes på poserne med æbler eller gulerødder, hvis de er produceret i overensstemmelse med reglerne. Reglerne kan læses her: http://www.dansk-ip.dk/.

Det skulle vel ikke være det store problem at lave en tilsvarende ordning for landbrugsafgrøder.

Med hensyn til markedsføring har IP ikke været nogen stor succes. Her nævnes som regel kun økologisk contra "mad med gift på".

Alligevel fortsætter mange gartnere med IP-metoden, og danske tomater og agurker er som regel usprøjtede. Det er nok også både sjovere og sundere for gartneren at sætte rovmider og snyltehvepse ud end at iklæde sig beskyttelsesudstyr og sprøjte.

Gør det økonomisk atraktivt!

Hvor svært kan det være.
Pålæg alle sprøjtegifte den samme afgifter som benzin, el, biler mm.
Det giver penge i statskassen, og giver landmændne lyst til at ændre produktionsformen.
Pris forskellen for et "konventionelt" dyrket produkt og et tradisionelt dyrket økologisk produkt, vil være udlignet, eller gøre det økologiske produkt billiger end det forurenet.
En fornuftig grøn afgift.

Re: Gør det økonomisk atraktivt!

Hvor svært kan det være.
Pålæg alle sprøjtegifte den samme afgifter som benzin, el, biler mm.

Tror du virkelig ikke at politikkerne allerede har tænkt på at ligge afgift på plantebeskyttelse?

Det er kendetegnende for debatten at folk ofte forholder sig til problemer som som for længst er løst og kræver tiltag som allerede er i kraft.

Venstrefløjen vil have pseudoøkologi

Økologi er blevet udråbt i tide og utide som selve løsningen på landbrugets "miljøproblemer"; men hvad råber venstrefløjens hyklere, når problemer ved brug af p-piller bringes frem? Næppe så meget som et suk, og i hvert fald ikke et ord om økologi.

Men hvorfor al den tavshed om eklatante problemer ved noget så kunstigt og uøkologisk som p-piller? Hvorfor overhovedet gå op i, om landbrugsprodukter er "økologiske", når man gladelig besudler sit legeme med p-piller og andre kunstigheder? Ja, og hvorfor al den tavshed om de mange problemer, der er forbundet med såkaldt økologisk landbrug?

Re*: Bedre mærkning - Økologisk bæredygtighed

Jeg synes det fint man har et rødt Ø-mærke til dem der fortrækker dogmatik, men det ville være rart med et grønt B mærke til os der gerne vil handle bæredygtigt baseret på videnskablig evidens.

Foreløbige resultater viser, at økologiske grøntsager kan dyrkes med næsten lige så stort udbytte som konventionelle – uden at det går ud over kvalitet og smag
http://www.videnskab.dk/compos...brev