/elektronik

Ny dansk nødradio sporer nødstedte piloter på 10 minutter

Kampfly og redningshelikoptere får dansk-canadisk udviklet nødradio, der er langt mere præcis end eksisterende nødradioer.

Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 10. feb 2009 kl. 14:48

Dansk forsvar får som de første i verden en dansk-canadisk udviklet nødradio, der langt hurtigere og mere præcist lokaliserer nødstedte piloter. USA og en række andre lande står i kø for at få radioen.

Nødradioen bliver leveret om en uge og omgående installeret i F16-fly og EH-101-helikoptere. I kampflyet bliver den placeret i sædet og i helikopterne ved redningsflåderne i hjulkasserne.

Det er Klaus V. Kristensen, konsulent og tidligere major, der igennem syv år har udviklet på den nye nødradio, i tæt samarbejde med brugerne og med et canadisk datterselskab af den britisk ejede elektronikkoncern, Cobham:

»Vigtigst for den nye nødradios præcision og hurtighed er dens indbyggede GPS-chip, og at den er udstyret med 20 kanaler. Den radio, vi købte for få år siden, og som vi i dag benytter, har 12 kanaler. Det betyder, at det fix, dvs. den hastighed, hvormed den logger op i forhold til sin position i verdensrummet, er på 1 minut, mens radioen med 12 kanaler har en fixtid på fem minutter,« siger Klaus Kristensen.

Når et fly nødlander, eller piloten udløser sit katapultsæde, logger radioen op. Og så sender den på den nye nødfrekvens, 406 MZ, som alle nu skal have, mens de nuværende nødradioer sender på 121,5 MHz.

Evnen til præcision er altafgørende for nødstedte piloter, der har forladt flyet med katapultsæde. De nødradioer, som piloterne hidtil har været udrustet med, sætter redningshold i stand til at spore den nødstedte inden for en radius af 20-24 kilometer. Det vil tage mellem 6 og 9 timer at afsøge området. Men med den nye nødradio kan spore piloten spores inden for en 100 meters radius, og så kan han findes på 10 minutter.

Ud over nødsignalet og positionen sender radioen automatisk oplysninger om pilotens identitet og hvilken flyvestation, han stammer fra, fordi den pågældende radio er kodet.

Den nye nødradio, SLB 2000, fylder som en mobiltelefon - omtrent en tredjedel af den eksisterende radio med 12 kanaler, som piloten bærer på sig.

»Prisen er 16.000 kroner - det vil sige den samme lave pris, som den bliver solgt til det amerikanske luftvåben for. Vi betaler ikke for udviklingen, men får heller ikke andel af noget overskud,« siger Klaus V. Kristensen.



10. feb 2009 kl 15:05

Michael Coene

link

Jeg tror det er denne her:
http://www.airprecision.com/en...LT97


10. feb 2009 kl 15:41

Jan Nielsen

Sikke en dårlig GPS.

Det var godt når en meget dårlig GPS som kun kan give en position inden for 100 meters radius.
Som geocacher, der har jeg lige købt en Oregon 300 med 12 kanaler og der har jeg en position nøjagtighed på 2 m.


10. feb 2009 kl 15:53

avatar

Jan E. Sørensen

Biler og både?

Hvornår får vi den i en modoficeret udgave til biler og både?

I biler kunne den kobles til sensorerne for airbags, så den automatisk sendte nødsignalet, når airbaggene blev udløst. Det vil forkorte reaktionstiden væsentligt.

MVH
Jan


10. feb 2009 kl 16:04

Henrik Untiedt Værø

Som de første i verden?

Det lyder jo smart, og jeg betvivler ikke det danske militærs fortræffeligheder, men mon Danmark virkelig er det eneste land i verden, der har opdaget, at sporingssatelitterne standsede monitorering af de gamle 121,5 MHz-signaler pr. 1. februar 2009?

"De nødradioer, som piloterne hidtil har været udrustet med, sætter redningshold i stand til at spore den nødstedte inden for en radius af 20-24 kilometer." - Det var rigtigt indtil 1. februar. Siden er der ingen mulighed for sporing bortset fra gammeldags radiopejling hvis der lige skulle være et redningsfartøj eller en lufthavn i nærheden.

Artiklen giver indtryk af, at det omtalte apparat er et unikum hvad angår funktionaliteten - dette er ingenlunde tilfældet.

Man kan pr. postordre bestille fx denne
http://www.kannad.com/en/safet...d=55
til en pris af ca. 3.000 kr. Den er beregnet til at have i lommen og adskiller sig fra den beskrevne ved ikke at gå i gang automatisk ved et havari - ellers kan den det samme.

Fordelene er ganske rigtigt større præcion - især pga den indbyggede GPS - og hurtigere lokalisering.

Men derudover er en meget stor fordel ved den ny teknologi, at der foruden GPS-koordinater er indbygget identifikation i nødsignalet. Et af de helt store problemer med nødsendere er nemlig den store andel falske alarmer. For 121,5 MHz-sendere er 97% angiveligt falsk alarm, hvilket koster redningstjenesten store resurser. For 406 MHz-teknologien er de falske alarmer færre, og de er desuden hurtigere at be- eller afkræfte, da det oftest bare kræver en opringning til det telefonnummer, som er knyttet til senderens identitet.

Endelig er sendestyrken væsentlig stærkere med 406 MHz-teknologien. Hvor 121,5-apparaterne sender kontinuerligt med typisk 50 mW, sender 406-apparaterne signaler af ½-1 sekunds varighed ca. en gang i minuttet med typisk 5 W styrke. Altså samme strømforbrug og batterilevetid, men 100 gange stærkere signal og dermed noget bedre rækkevidde. De korte sendeperioder gør det samtidig lettere at pejle flere samtidige nødsignaler.


10. feb 2009 kl 16:08

Lars Hansen

Re: Sikke en dårlig GPS.

Hensynet til evt. fjendtlig aktivitet og tolerance over for ekstreme påvirkninger gør nok sammenligningen med din Oregon 300 og andet civilt populær elektronik noget skæv.


10. feb 2009 kl 16:17

Michel Berggren

Re: Re: Sikke en dårlig GPS.

Problemet er nok nærmere at den er placeret i sædet - efter udløsning af katapulten vil pilot og sæde følge forskellige baner ned ;)

M


10. feb 2009 kl 18:17

avatar

Per Michael Jensen

Re: Sikke en dårlig GPS

FMTs pressemeddelelse er her:
http://forsvaret.dk/FMT/Nyt%20...aspx

Jeg forstår at det er selve radioen der kan spores med en nøjagtighed på 100 m, det er ikke GPS'ens præcision.


10. feb 2009 kl 19:13

Claude Enoch

Gammel vin på nye flasker

Som gammel navigatør og ingeniør, ja så er det gammel vin på nye flasker.
Men det er meget normalt, når det drejer sig om det danske forsvar.
Det redningsydstyr som findes om bord på skive, samt redningsflåder, er mere nøjagtige, samme senderstyrke.
Men opfind den dybe terlærken en gang til, om det hjælper, det står i et stort ?


10. feb 2009 kl 19:35

Claude Enoch

udbredelsforhold på VHF og UHF

Sendere på laver freq.121,5 mHz VHF har større række vide, end på 406 mHz UHF, det vil sige at du skal have en kraftigere sender jo højre du kommer op i freq.
Så hvad har man så opfundet ?
Er så alle de sporingssatelitter op ?


11. feb 2009 kl 08:30

Rune Vaerndal

Re: Re: Re: Sikke en dårlig GPS.

Problemet er nok nærmere at den er placeret i sædet - efter udløsning af katapulten vil pilot og sæde følge forskellige baner ned ;)

M

Det håber jeg ikke. Faldskærmen sidder i sædet.....


11. feb 2009 kl 13:16

Bo Johansen

Hvor sidder hvad/hvem?


Faldskærmen sidder i sædet.....

Det gør piloten da osse..
BJ


11. feb 2009 kl 16:35

Michel Berggren

Re: Re: Re: Re: Sikke en dårlig GPS.


Det håber jeg ikke. Faldskærmen sidder i sædet.....

Ja, og ? Det forhindrer vel ikke at piloten er spændt sammen med faldskærmen via stropper. Efter udløsning af faldskærmen siger pilot og sæde farvel til hinanden.

Se f.eks. http://www.ejectionsite.com/fr....htm

Klik på ACES II et eller andet sted - nederst på siden står teksten "Technical Information on the ACES II seats is available here " - klik på here og gå til bunden af den nye side - her er en oversigt over hændelsesforløbet. Bemærk især "Seat Releases from Crewman" hændelsen, der kan ske allerede 0,45 sek efter affyring af katapult.

M


11. feb 2009 kl 21:52

avatar

Jens Fallesen

Re: Biler og både?

Hvornår får vi den i en modoficeret udgave til biler og både?

I biler kunne den kobles til sensorerne for airbags, så den automatisk sendte nødsignalet, når airbaggene blev udløst. Det vil forkorte reaktionstiden væsentligt.

Teknologien findes sandelig allerede til biler, og bilerne kan købes på markedet. Indtil videre har jeg dog kun set det på biler i den dyre ende, men som med så meget andet bilteknologi bliver det vel med tiden billigere og kommer også i "almindelige" biler.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.