Kæmpe elregning på vej: LHC skal køre hele næste vinter

For ikke at tabe terræn til konkurrent skal Large Hadron Collider nu køre i den kommende vintersæson trods store ekstraomkostninger. Dermed ryger elregningen op med 40 procent.

Af Kent Krøyer,  tirsdag 10. feb 2009 kl. 09:55

Large Hadron Collider er en maskine, der smadrer alt. Nu er det ikke kun protoner og budgetter, men også planlægning. (Foto: Wikipedia)

Verdens hidtil største og dyreste atomknuser, som gik i stykker under de første prøvekørsler i september sidste efterår, Large Hadron Collider (LHC), bliver nu først genstartet i det kommende efterår - kort før den oprindeligt planlagte vinternedlukning. Reparationerne efter det første nedbrud varer nemlig længere end hidtil antaget.

Men med en ny opstart så sent som i slutningen af september i år, ville arbejdssæsonen blive utrolig kort for de mange internationale hold af videnskabsmænd, der venter utålmodigt på at få maskinen i gang.

Derfor kaster CERN's ledelse nu alle tøjler og går på kompromis med elektricitetsbudgettet. LHC skal ikke lukkes ned til næste vinter, selv om prisen på elektricitet er meget høj i vintersæsonen.

For konkurrenten, Fermilabs store Tevatron i Illinois, hamrer i øjeblikket løs på myriader af protonbundter - og truer med at komme først med de store fysikopdagelser.

Først og fremmest den mystiske Higgs-partikel, som har fået tilnavnet "Guds partikel". Men også det forjættede "mørke stof" ventes at blive lidt mere belyst, ligesom tilstandene under universets skabelse ventes at blive forstået lidt bedre.

LHC-forskerne vil derfor tilbage i billedet - og det kan kun gå for langsomt. I juledagene kommer dog en kort pause i atomknusningen i Schweiz's undergrund.

»Julepausen er for at undgå, at folk bliver skilt,« siger CERN's forskningschef, Sergio Bertolucci, til magasinet New Scientist.

For at undgå, at der sker et nyt uheld af samme slags, så planlægningen igen skrider, er CERN i færd med at installere et advarselssystem, som er i stand til at mærke de ganske små variationer i ohmsk modstand, der kommer i forbindelse med et superledernedbrud som det, der standsede en af de store afbøjningsmagneter i efteråret 2008.

Desuden etableres sikkerhedsventiler, som lukker overtryk ud, hvis et lignende uheld alligevel udvikler sig. Dermed nedsættes risikoen for følgeskader i LHC's øvrige udstyr.

Muligheder for at deltage svinder ind
Selv om den kommende vinterkørsel giver mulighed for at indhente de fysiske forsøg, som ikke bliver gennemført til sommer, så giver forsinkelsen og skemaændringerne store problemer for forskerne.

Professor Jørn Dines Hansen, Niels Bohr Institutet, siger:

»Det er meget problematisk. Undervisningen har så stor prioritet nu om dage, at vi er nødt til at rejse hjem for at passe den del af vores pligter. Selv har jeg kunnet fået orlov i et år, fordi jeg har været studieleder i otte år. Men orloven løb fra maj sidste år, så den slutter her til maj. Jeg har fået den forlænget to måneder, men det betyder, at ekstraorloven også er forbi, når LHC-forsøgene starter til september.«

Engangsforteelse
LHC-maskineriet bruger cirka 120 MW ud af CERNs samlede elforbrug på 180 MW. Heraf går 27,5 MW til afkøling af de superledende magneter og 22 MW til eksperimenterne. CERN's hidtidige el-budget for 2009 er på 1000 GWh, hvoraf LHC-apparatet skulle bruge 700 GWh.

Vinterkørslen i den kommende sæson betyder, at LHC's samlede elregning bliver 40 procent højere næste år. Så meget stiger elpriserne om vinteren.

Men det bliver kun denne ene vinter, LHC får lov til at køre med fuldt blus på kedlerne. Det ville på lang sigt blive alt for dyrt.

Men LHC-budgettet har det godt i øjeblikket trods den omfattende reparation. For den passive sommerperiode, der er i vente, betyder store energibesparelser, der kan ses på regningen, selv med sommerens billige energipris.

Sommerperioden får altså den betydning for forskerne, at mange forberedelser kan blive finpudset og justeret, når det nu ikke kan være anderledes.

»Vi udnytter ventetiden så godt, vi kan. Men der er grænser for, hvor meget vi kan lære om udstyret, så længe der ikke kommer nogen data ud af det,« siger Jørn Dines Hansen.